Leder

Europa skal appellere til polakkerne om selv at forsvare de principper, som sikrer deres frihed

Polen har som medlem af EU signeret de liberale principper, der er præmisser for optagelse, og alligevel udfører Polens regering endnu et attentat på grundlæggende retsstatsprincipper og magtens tredeling
Tirsdag blev Malgorzata Gersdorf, som er leder af Højesteret og udpeget indtil 2020, tvangspensioneret. Dette er en følge af den lov, der er trådt i kraft, som sænker pensionsalderen for dommere fra 70 til 65 år, og gør det muligt for regeringen at afskedige dommere, som den ikke bryder sig om, og erstatte dem med sine egne kandidater.

Tirsdag blev Malgorzata Gersdorf, som er leder af Højesteret og udpeget indtil 2020, tvangspensioneret. Dette er en følge af den lov, der er trådt i kraft, som sænker pensionsalderen for dommere fra 70 til 65 år, og gør det muligt for regeringen at afskedige dommere, som den ikke bryder sig om, og erstatte dem med sine egne kandidater.

Jaap Arriens

5. juli 2018

»Hans Christian …« siger Maude i Matador insisterende, når forfaldet har fundet sted, og uorden er blevet den nye orden: »Hans Christian ...«

Og som ængstelige Maud’er overværer vi i Europa det, som regeringen i Polen foretager sig, og siger: »EU … EU må gøre noget.«

Polen har som medlem af EU signeret de liberale principper, der er præmisser for optagelse, og alligevel udfører Polens regering endnu et attentat på grundlæggende retsstatsprincipper og magtens tredeling.

I denne uge er den lov trådt i kraft, som sænker pensionsalderen for dommere fra 70 til 65 år, og gør det muligt for regeringen at afskedige dommere, som den ikke bryder sig om, og erstatte dem med sine egne kandidater. Det betyder, at den dømmende magt, der skulle kontrollere og begrænse den udøvende magt, bliver politisk obstrueret af regeringen.

Og tirsdag blev Malgorzata Gersdorf, som er leder af Højesteret og udpeget indtil 2020, tvangspensioneret. Hun har erklæret, at hun finder pensioneringen forfatningsstridig og vil blive ved med at møde op på arbejde. Oppositionen mobiliserer til kamp for uafhængige domstole, og tusinder har protesteret i Polen.

EU-Kommissionen har allerede vedtaget en effektiv mekanisme i budgettet fra 2021, som åbner for at sanktionere brud på retsstatsprincipper økonomisk, og kommissionen udløste i 2017 den såkaldte ’nukleare option, artikel 7’, hvilket kan ende med at fratage Polen grundlæggende medlemsrettigheder.

Den polske regering har svaret igen og sagt, at de ikke vil belæres af formyndere fra Bruxelles. De vil selv bestemme i Polen. En »udemokratisk« kommission irettesætter en demokratisk valgt regering, hævder den polske regering. Men heldigvis har det demokratisk valgte EU-Parlament også med stort flertal stemt for udløsning af artikel 7, så konflikten kan ikke reduceres til et opgør mellem kommissærer og folkevalgte.

Men politisk er processen kompliceret, for som ph.d. Ditte Maria Brasso Sørensen anførte i Information lørdag, er regeringer som den polske netop valgt på en EU-kritisk dagsorden. Sanktioner fra EU risikerer at bekræfte det fjendebillede af Bruxelles, som er regeringens demokratiske mandat.

EU gør altså noget og bør gøre noget for at sætte grænse for angreb på retsstaten for medlemslande i EU. Men det er først og sidst en kamp om legitimitet. Og det liberale Europas appel til EU om at gøre noget skal også altid tænkes som en appel, der kommer med argumenter og begrundelser til polakkerne om, at det i virkeligheden er dem, som skal gøre noget for at forsvare de principper, der sikrer deres frihed mod overgreb fra staten. Og som de anerkendte, da de blev optaget i EU. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Torben K L Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Runa Lystlund, Torben K L Jensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Det er en spændende, omend rent akademisk problemstilling, som du ridser op.

EU's såkaldte nukleare option, artikel 7, forudsætter konsensus imellem de øvrige 27 medlemslande. En sådan konsensus kan ikke skabes overfor Polen, idet Polen & Ungarn har givet hinanden håndslag på at stemme imod ethvert forslag herom i Det europæiske Råd.

Det er jo en lidt uhyggeligt problemstilling, som der opridses her. En legitim valgt demokratisk valgt regering gør sit land mindre demokratisk, hvorved landets borgere ikke har samme forudsætninger for at stemme demokratisk til næste valg.
Det er værd at bemærke f.eks. når man vedtager lovgivning vedr. persondate, politi-beføjelser, overvågning, offentlighedslov osv. at næste folkestyre måske spiller med andre demokratiske, ja ligefrem udemokratiske spilleregler end den nuværende lovgivende forsamling

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Magtens tredeling forudsætter at hverken lovgivende, udøvende eller dømmende magt kontraherer uhensigtsmæssigt med hinanden; dvs. de er habile og selvstændige og kan tale hinanden imod.

Lovgivende magt: Folketing/parlament
Udøvende magt: Regering, herunder politi/militær
Dømmende magt: Domstole

I Danmark er det sådan at man kan være både lovgiver og udøver samtidig (folketingsmedlemmer som samtidig gøres til ministre) - og såmænd er det også lovgivere, som beslutter hvem der skal beklæde de øverste embeder i den dømmende magt (folketinget udpeger vore højesteretsdommere), foruden at lovgiverne gør sig til dommere i f.eks. folketingets Indfødsretsudvalg.

I Danmark er det dermed således at vi har stærke interessesammenfald mellem lovgivende magt, udøvende magt og dømmende magt; bl.a. i form af personsammenfald - og i form af magten til at udpege dommere, man har præferencer for. Derfor har den demokratiske dynamik i vor såkaldt deliberative, repræsentative konkurrencedemokratiske samfundsmodel, meget svære - hvis ikke umulige - vilkår ... og dette betyder at vi har et korrumperende system(kultur), hvor magtfordrejning og -misbrug er svært forventeligt. Men dette antaster EU ikke, formentligt fordi en nogenlunde tilsvarende demokratisk tilstand, dvs. mangel på samme, gør sig gældende i stort set alle EU-lande, ja for så vidt overalt i Vesten samt en række andre verdensdele.

Det giver sig selv at vi får en uhyre indskrænket og reaktionær demokratidebat, når vi ikke engang selv kan hitte ud af at anvende vore egne, erklærede principper og strukturer. Faktisk en ret tragikomisk én af slagsen, som jo så desværre danner grundlag/giver figenblade for vores (primært strukturelt konfigurerede) vold ude i verden.