Leder

Handelsaftaler uden Trump er vores chance for at skabe bæredygtig handel

Mange nationer og regioner forhandler handelsaftaler, der skal redde de globale handelsstrukturer uden om USA og samtidig sikre størst mulige egne gevinster i kapløbet om nye bi- og multilaterale aftaler. Men det er vigtigt at huske på, hvad handelsaftalerne og handlen egentlig skal til for
For Japan handler frihandelsaftalen med EU først og fremmest om at kunne eksportere biler til Europa. 

For Japan handler frihandelsaftalen med EU først og fremmest om at kunne eksportere biler til Europa. 

Kimimasa Mayama

19. juli 2018

Donald Trump søger isolation, og det vil han få.

Den amerikanske præsidents udmeldelse af Trans-Pacific Partnership-aftalen (TPP) med 11 andre stillehavslande, hans sænkning af TTIP-projektet med EU om handel og investeringer, hans krav om genforhandling af NAFTA-aftalen med Canada og Mexico samt hans eskalerende toldbarrierer i handelskrigen med Kina og EU – alt sammen under sloganet America First – betyder, at resten af verden har fået travlt med at indgå eller indlede forhandlinger om bilaterale eller regionale handelsaftaler uden om USA.

Senest underskrev EU og Japan i mandags en fælles handelsaftale som »et lys i den internationale politiks tiltagende mørke«, som Det Europæiske Råds præsident Donald Tusk udtrykte det.

»Dette er en beslutning af enorm strategisk betydning for den regelbaserede internationale orden på et tidspunkt, hvor nogle sætter spørgsmålstegn ved denne orden,« sagde EU-præsidenten med klar adresse.

Aftalen mellem Japan og EU skal »sætte skub i« begges økonomi.

Hvad EU angår skal japanske toldbarrierer på én milliard euro på europæiske produkter fjernes og dermed give lettere adgang til det japanske marked for bl.a. europæisk svine- og oksekød. Dertil skal adgangen til det japanske marked for finansiel service, e-handel, telekommunikation og transport åbnes.

For Japan er den vigtigste fordel en lettere adgang til EU for japanske biler.

EU-Kommissionen skønner, at aftalen vil øge den europæiske eksport til Japan med 13 mia. euro, mens den japanske regering siger, at Japans BNP vil vokse med 40 mia. euro. 

Så visionen er større produktion, billigere varer, øget forbrug, flere arbejdspladser og mere vækst i begge ender af aftalen.

Aftalen, som nu skal godkendes af Europa-Parlamentet, er mildest talt ikke en spontan handling som reaktion på Trumps handelskrigeriske politik.

Samtalerne begyndte helt tilbage i 2011. Men færdiggørelsen er blevet fremmet af Trumps signaler, herunder hans undsigelse af TPP-aftalen med bl.a. Japan. Og nu rykker EU for flere lignende arrangementer.

EU’s handelskommissær Cecilia Malmström har netop besøgt New Zealand for at sætte skub i bilaterale forhandlinger, der angiveligt kan få handlen mellem de to parter til at vokse med 36 pct

Tilsvarende har EU begyndt forhandlinger med Australien om en aftale, som skulle kunne øge parternes indbyrdes handel med 33 pct.

I juni gennemførte EU en forhandlingsrunde om en aftale med Mercosur-landene – Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay – og i mandags følte EU og Kina hinanden på tænderne ved et møde i Beijing om indbyrdes handel og investering.

Andre nationer og regioner er i lignende processer, og det hele er udtryk for den dobbelte bestræbelse på at redde de fortsatte globale handelsstrukturer uden om USA og samtidig sikre størst mulige egne gevinster i kapløbet om nye bi- og multilaterale aftaler.

IMF har netop advaret om, at selve handelskrigen begyndt af USA kan komme til at koste 430 mia. dollar på det globale BNP i 2020, med USA som den der kommer til at lide mest under de fremprovokerede gengældelsesaktioner fra andre lande.

Men midt i den hidsige bestræbelse på at forsvare egne interesser i handelskrigen og opnå de mest lukrative nye aftaler er det vigtigt at fastholde debatten om, hvad handelsaftalerne – og handlen – egentlig skal til for.

Som miljøorganisationen NOAH minder om i en ny rapport – Kurs mod bæredygtig handel – affødte processen frem mod en transatlantisk TTIP-aftale en ekstremt voldsom modstand fra forbrugerorganisationer, grønne grupper, fagforbund, landmænd m.fl., fordi man oplevede den påtænkte aftale som en videreførelse af den type globalisering, der gavner de største selskaber og kapitalinteresser på bekostning af svage befolkningsgrupper, miljø og demokrati.

Med Paris-aftalen og FN’s 17 bæredygtighedsmål er der reelt, om ikke formelt, dikteret nogle rammer og spilleregler for fremtidens internationale handel, der indebærer, at handlen ikke må føre til vækst, der undergraver miljø og klima, øger uligheden, undergraver lokal og national selvbestemmelse eller skævvrider magtforholdet mellem i- og ulande.

EU-Kommissionen har lært at bruge udtrykket ’fair handel’ – det afgørende er, om man under de aktuelle tumultariske forhold husker – eller huskes på – at efterstræbe det i praksis. 

Tilbage i august protesterede mexicanske landmænd mod en genforhandling af den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, og krævede den skrottet. Også blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at NAFTA har stillet dem bedre, end de ville have været uden aftalen – men ifølge dagens kronikør vil det koste lønmodtagerne dyrt, hvis aftalen annulleres.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Ruth Gjesing
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Ruth Gjesing, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christensen

Bare indfør afgift pr. transporteret kilometer. Det vil gavne lokale arbejdspladser såvel som miljøet!

kjeld jensen, Dorte Sørensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Lars N. Jensen, Børge Neiiendam, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Fosberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

"Så visionen er større produktion, billigere varer, øget forbrug, flere arbejdspladser og mere vækst i begge ender af aftalen."

Å klimaet??

kjeld jensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, lars søgaard-jensen, Søren Clausen, Marianne Stockmarr og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ib Christensen
I tråd med mine egne tanker. Vi er NØDT til at indføre højere afgifter på forssildrevet transport.

kjeld jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Børge Neiiendam, Marianne Stockmarr, John Andersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Vi er nødt til at indføre afgifter på forurening.

Forurening omfatter alle rest- eller affaldsprodukter fra menneskelige aktiviteter der ikke er biologisk nedbrydelige og derfor ikke diskret kan håndteres af biosfæren som vi ellers har været vant til de sidste par milioner år.

kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Børge Neiiendam, Marianne Stockmarr og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvad fortæller Donald Trump, Brexit og den globale genoprejsning af ekstremistiske nationalisme om os mennesker?

Panik før lukketid!

Tiden for handling på de akut handlingskrævende CO2 udlednings udfordringer, er ved at rende ud, kun overlevelse og indbyrdes krig om de svindende resurser er acceptable temaer, hvor eksistensgrundlaget er tæt på forsvundet.

Det er de mangeårige menneskeskabte CO2 udledninger, der overtid, skaber global opvarmning og resultere i ekstremt vejr, der leder til fattigdom og krig om de overalt omkring os svindende resurser.

Det er kun politisk akut effektiv handling på de menneskeskabte klimaforandringer, der sikre håb om opretholdelse af bæredygtig velstand, denne der bære denne livgivende frugt, håbet om fremtid for vores børn er.

Enrich Not Exploit

Dorte Sørensen, Søren Fosberg, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Inger Nilsson anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Jeg køber ikke længere ensidigt og fuldtud, virkningen og historien om de "menneskeskabte CO2 udledninger".

Problemet ér tydeligt, men hvor kommer problemet egentligt fra ?

I titusindevis af år har jordens klima bevæget sig som en sinuskurve, med en klimaeffekt der har haft fatal indflydelse på livsformerne især oven vande. Så det råberi, frem og tilbage i debatten om klimaet, får mig til at trække i den mentale håndbremse. Er det et spørgsmål om at den der råber højest får ret, eller ... ?

Jeg er ikke Lomborg-proselyt og ej heller tilhænger af Amerikanske Republikaneres skyklapper. Men tonen i debatten ér skinger med masser af mislyde, selvom intentionerne er de bedste. Formentlig påvirker menneskeheden klimaet, men om det er som andet end med en prut i bukserne, set i en større sammenhæng, kan jeg ikke længere gennemskue. Eksperterne kan ikke enes, så hvorfor skal jeg overlade ansvaret til dem ? Nogle af jer der debatterer er endog meget højt uddannede og vældigt dedikerede, og argumenterer med at 2+2=4 og det burde vi andre da kunne indse. Men hånden på hjertet, hvor tit har historiebøgerne ikke måttet skrives om ?

Morten Poulsen

En af de væsentlige argumenter mod TIPP var brugen af overnational voldgift, hvor virksomheder kunne sagsøge stater for at lave regeler, der kunne koste virksomheden penge. Det ville være rart, hvis artiklen havde fortalt om aftalen mellem EU og Japan indeholdt en sådan klausul.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er lidt en underlig konklusion, at to, der handler med hinanden, tjener mere, jo mere de handler.
Ja, der er flere, der arbejder, vi bruger mere energi og flere ressourcer, men at alle tjener på det?

Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Børge Nellendam
Der er ingen, der VED om fremtiden og hvad det er, vi gør ved klimaet og kloden og hvilke konsekvenser, det vil få.
Hovedparten af forskere peger på at klimaforandringerne er menneskeskabte. Om du vil tro på dem, er ikke noget andre kan bestemme.
Men hvis de har ret, så er det nu, vi skal trække håndbremsen. Det værste der kan ske ved at stoppe vores ødelæggelser er, at vi kan sidde og grine af det om 25 år.
Det værste der kan ske ved at vi bare fortsætter med ødelæggelserne er, at der ikke bliver nogen mennesker til hverken at grine eller græde.
Jorden skal nok regenere.
Spørgsmålet er, om vi ikke bare bekræfter vores egen destruktivitet og manglende konsekvensforståelse ved at sidde og pege ud i verden og vræle op om, at hvis vi skal undvære noget, så er det AlleDeAndre som skal gå foran og undvære først.

kjeld jensen, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Søren Fosberg, Flemming Berger, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Jeg tror venstrefløjen skal være meget skarp på hvad befolkningerne/vælgerne i Europa og USA har fortalt os de seneste år. Ja, siden krisen i 2008. Det flugter nemlig meget godt med hvad venstrefløjenaltid selv har prædiket. At de internationale institutioner skævvrider arbejder- ejer-forholdet i vesten, og gør det så meget, at det forlængst er blevet utåleligt.

At Trump har gjort os alle omtågede, behøver ikke gøre at vi skal løbe i røven på den neoliberale politik, højrefløjen og desværre også centrumvenstre har skabt i institutioner som EU og WTO og alle de hemmelige handelsaftaler, der er kommet ud derfra.

Jeg kan godt forstå at Hillary Clinton og Helle Thorning er glade for WTO og TTIP, men venstrefløjen?

Sven Christensen

Der er mange aspekter af international handel, og de aftaler der søges globalt.

Geopolitisk er der en reel kamp mellem en international finanskapital, først og fremmest repræsenteret af Trump´s USA og Britisk Konservativ højrefløj, mod produktionsbaserede og værdiskabende økonomier. På den globale arena udmøntes dette i form af regelbaserede aftaler, kontra nedbrydelse af aftaler og begrænsninger for finanskapitalens uhæmmede udfoldelse. I EU er vores egen Margrethe Vestager en af klodens mest kendte forkæmpere for lige konkurrencevilkår, og EU slipper rimeligt godt fra at bekæmpe monopoler og skatteunddragelse, selvom der er lang vej endnu.

EU har opbygget klodens mest kompetente forhandlings apparat når vi taler om internationale handelsaftaler, EU sætter simpelthen standarderne for disse aftaler. Om disse standarder på miljø, klima og sociale forhold er gode nok er tvivlsomt, men det er p.t. klart de bedste og mest vidensbaserede der findes. Handelsaftaler er meget langt fra kun et spørgsmål om toldtariffer, det er langt vigtigere hvilke produkter der tillades, hvordan disse produceres, markedsføres osv. Altså er disse regulativer afgørende for varernes værdi, simpelthen fordi varerne skal overholde disse regulativer for at kunne sælges på de involverede markeder.

De globale klimaudfordringer kan ikke løses ved stigende produktion og øget forbrug af materielle ressourcer, men måske med stigende kvalitet, holdbarhed, genanvendelighed og mindre energiforbrug i anvendelsen. Den regel- og vidensbaserede tilgang er måske bøvlet og langsom, men klart mere lovende end ukontrolleret kortsigtet vækst uden hensyn til noget andet. Og her har EU omsider fået fat i den lange ende, og har overbevist en lang række andre nationer og sammenslutninger om denne tilgang. Dog ikke USA og UK med deres nuværende regeringer.

I disse sammenhænge er en samarbejdsaftale med Japan ganske logisk. Japan er også vidensbaseret og praktisk, samt fokuseret på at tage vare på andet end bare kortsigtede fortjenester og eller politiske gevinster. Australien og New Zealand lige så.

Jan Weber Fritsbøger og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Eftersom USA er den største globale miljøsynder, så er enhver afkobling af den amerikanske økonomi fra den globale jo et fremskridt for miljøet.

Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, lars søgaard-jensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Jan Skovgaard Jensen
Jeg kan godt forstå at Hillary Clinton og Helle Thorning er glade for WTO og TTIP, men venstrefløjen?

Hvordan det? Hvilken definition af venstrefløj vil gerne have TTIP?

Jan Skovgaard Jensen

@Benjamin Bach Helst ikke nogle!
Der ligger i artiklen - at f.eks. venstrefløjen altid skal agere modsat Trump - som er hadeobjekt nr. 1 - det gør stort set alle liberale og alle medier, og derved kommer nogle på venstrefløjen uforvarende til sige god for FBI, CIA WTO og TTIP! - når bare Trump først har modsat sig dem.

Jan Weber Fritsbøger

det store problem med miljøet / klimaet løses selvfølgelig ikke ved vækst, det er så logisk at det nærmest gør ondt, desuden giver vækst absolut ingen mening hvis ikke væksten går 100% til de fattigste, vækst er direkte skadeligt for samfundet, når det hele eller det meste går til de rigeste som det er i dag,
og så er vi vist fremme ved problemets rod, for ingen kan vel tro på at markedet kan løse den opgave, altså er det direkte stupidt når nyliberale kræfter vil overlade alt til markedet, markedet skal tværtimod stækkes eller reguleres, meget mere end det sker i dag,
en ide som kan gavne er at øge levetiden af alle produkter, vi skal satse på kvalitet, i dag kan du købe et sæt køkkenknive med 5 knive til 100 kr, men kvaliteten er så ussel at knivene hurtigt kasseres, og så kan man så købe et nyt knivsæt, hvis man i stedet kun kunne købe knive som er af en så god kvalitet at dine oldebørn kan arve dem, ville der godt nok ikke blive solgt ret mange knive, men vi ville bruge langt færre penge på at købe knive, og miljøbelastningen ville være minimal, med andre ord, at satse på kvalitet er vejen frem, men det er jo ikke godt for indtjeningen hos knivfabrikanterne og derfor vil markedet aldrig øge kvaliteten af produkterne, markedet vil sikre os billige men ringe produkter, derudover kan vi købe prestige-produkter hvor det meste af prisen betales for et brand, her er kvaliteten en anelse højere, til gengæld lanceres der nye modeller som folk med alt for mange penge så kan købe, igen til skade for miljøet / klimaet, den eneste løsning jeg kan se er at markedet skal reguleres, med nogen høje kvalitetskrav som sikrer en lang levetid, man kunne feks med lov garantere at alle produkter kan byttes i xx år efter købet hvis det går i stykker, og så differentiere garantiperioden alt efter typen af produkt, feks kunne garantien gælde i 30 år for elektronik 50 år for knive til køkkenet, men måske kun 5 år for beklædning, med andre ord skulle garantiperioden fastsættes så alle varer laves i en tæt på den opnåelige kvalitet, derudover burde visse helt overflødige varer forbydes fuldstændig, der købes jo masser af meningsløst skrammel især i merchandise branchen, og der bør også være grænser for markedsføring, evt kunne visse typer markedsføring endda forbydes.

og så er der selvfølgelig en hel branche som helt åbenlyst bør lukkes, her taler jeg om krigsindustrien, alt militær og al produktion af militære våben er ikke bare overflødig, det er også en trussel imod os alle, vi ville spare en masse klimaskade og forurening, en masse nød og elendighed, hvis vi en gang for alle nedlagde alt militær, og i stedet for våben producerede nyttige ting, men dette sker kun hvis initiativet kommer fra befolkningerne i alle lande, ingen magthavere vil få den ide, da de jo synes at magtmidler er det bedste der findes, og de kan slet ikke få nok af dem, bare se på trump så ved i hvad jeg mener.

Jan Weber Fritsbøger

Børge Neiiendam nu er diskussionen om hvor vidt der er en menneskeskabt global opvarmning altså for længst ophørt, i dag er alle enige i at det er der, diskussionen går i stedet på om vi skal gøre noget for at stoppe den, og i endnu højere grad hvad vi skal gøre hvis vi gør noget, med hensyn til den sinusvariation i klimaet du nævner, så er vores problem at den menneskabte falder sammen med en naturlig stigning, vi er desværre ikke så heldige at den menneskeskabte falder sammen med et fald i den naturlige cyklus, for så ville den menneskeskabte jo kunne forhindre eller mildne den næste istid, men da temperaturen er stigende vil den menneskeskabte lægge sig oven på og dermed gøre klimaet endnu varmere end det ville kunne blive ved naturlig variation, og så er det så spørgsmålet, skal vi besinde os og stoppe med at øge temperaturen kunstigt, eller skal vi bare acceptere de forhold vi fremkalder og leve med konsekvenserne, vi ved at havene stiger og at lavtliggende områder dermed bliver til hav, og vi ved at der kan dannes ørkenområder i nogle områder hvor der i dag dyrkes fødevarer, altså kan der blive mangel på plads og mangel på mad til rigtig mange mennesker, og ultimativt kan vi måske være skyld i et totalt klimakollaps som gør jorden ubeboelig og udrydder alt liv, men selv det kan vi jo bare vælge at acceptere, frem for at ændre livsstil og nedbringe vores forbrug, hvis man inderst inde mener det er lige meget, om jorden er beboelig om mange år hvor man selv for længst er død, så kan man da godt være ligeglad, måske har vi pligt til at sikre menneskehedens overlevelse, men vi kan jo vælge at ignorere vores pligt.