Leder

Man kan ikke forbyde løgn

Løgn kommer i mange grader og former: skarpvinklede artikler, politisk spin, konspirationsteorier … Og hvem skal afgøre, hvad der er tilstrækkeligt sandt til at være en del af den offentlige debat? Man kan ikke forbyde løgn, som Macron nu forsøger med en lov om fake news. I et åbent demokrati er censur forkert
Frankrigs præsident vil forbyde fake news. Men falske nyheder kommer sjældent i én klar aftapning – her er det eksempelvis franske fagforeningsmedlermmer, der beskylder netop Macron for at bedrive fake news.

Frankrigs præsident vil forbyde fake news. Men falske nyheder kommer sjældent i én klar aftapning – her er det eksempelvis franske fagforeningsmedlermmer, der beskylder netop Macron for at bedrive fake news.

Alain Jocard

30. juli 2018

Ville det ikke være dejligt, hvis man kunne forbyde løgn? Hvis man simpelthen kunne lave en lov, så falske nyheder og russiske twitterrobotter blev slettet og løgnagtige medier blokeret – så kunne demokratiet endelig blive fornuftigt.

Det er sådan cirka det, den franske præsident, Emmanuel Macron, forsøger med et nyt lovforslag, der torsdag blev diskuteret i det franske senat. Et forbud mod fake news.

Loven vil give politiske partier og kandidater mulighed for at klage til en domstol i tre måneder op til et valg, hvis de synes, medierne spreder falske nyheder. Og så har dommerne 48 timer til at afgøre, om pågældende website eller avis skal blokeres. Desuden skal det statslige franske medieråd have udvidede beføjelser.

Man forstår godt ambitionen: Alle vil gerne beskytte demokratiet mod løgne på de sociale medier. Under den franske valgkamp i 2017 florerede der rygter om, at Macron var skattesnyder og homoseksuel. Fake news kan være et potent politisk våben.

Men Macrons lov er forfejlet.

Falske nyheder kommer sjældent i én klar aftapning. Løgn og sandhed har mange grader og mange former: skarpvinklede artikler, forkerte forudsigelser, politisk spin, metodisk svage forskere, konspirationsteorier … Og hvem skal afgøre, hvad der er tilstrækkeligt sandt til at være en del af den offentlige debat?

I forrige uge blev facebookchef Mark Zuckerberg kritiseret, fordi han ikke ville fjerne Holocaust-benægtelse fra sin platform. Han sagde til sit forsvar, at han ikke ville være »sandhedens overdommer«.

Det er netop det, de franske domstole bliver, hvis Macrons lov bliver gennemført.

I dette tilfælde har milliardæren mere ret end præsidenten. Konspirationsteoretikere har også ytringsfrihed, og synspunkter som virker gakkede og løgnagtige den ene dag, kan den næste dag vise sig at rumme store sandheder om verden. Det er et grundprincip i vores samfund, at alle frit må ytre sig, og at alle må blive modsagt. I et åbent demokrati er censur forkert.

Debatten om fake news giver nogle gange det indtryk, at løgn og dumhed truer vores demokrati. Men vi har de bedst uddannede og mest oplyste befolkninger i verdenshistorien. Problemet er ikke dumhed, men polarisering. Og det kan ikke løses ved, at en regering indsætter en juridisk overdommer for samfundsdebat. På den måde ender man tværtimod med at skabe endnu mere vrede og splittelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Kurt Loftkjær
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Poul Anker Sørensen
Peter Beck-Lauritzen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Kurt Loftkjær, David Zennaro, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Frede Jørgensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

censur er vejen til kontrol af politiske modstandere og hele samfundet, og et lovforslag som det Macron har fremlagt er censur.

Jacob Mathiasen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Bo Carlsen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Gustav Alexander, Tue Romanow, David Zennaro, Mogens Holme, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Macrons lovforslag er dumt og farligt, et godt eksempel på, at kuren kan være værre end sygdommen. Forslaget er ikke udtryk for censur (ytringer skal jo ikke godkendes på forhånd), men for den i bund og grund udemokratiske opfattelse, at der er en og kun en sandhed. Fake news kan selvfølgelig være et problem, men at tage patent på sandheden er langt værre.

Jacob Mathiasen, Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Gustav Alexander, Verner Nielsen, Tue Romanow, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Muligvis har vi de bedst uddannede og mest oplyste befolkninger i dag; men det er påfaldende så lidt disse faktorer påvirker folks valg, bortset fra det at droppe eftertænksomhed. Nok fordi valg ikke afgøres af uddannelse og fordi det ikke er givet at oplysning er modtaget blot fordi den er givet.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Censur overdraget til domstolene

Idéen om at lade domstolene vurdere nyheder som falske eller ægte er håbløs og ansvarfralæggende.

Ingen domstol vil efter min opfattelse kunne udøve en sådan samfundstjeneste og vil ikke, hvis de kan eller vil udtale sig om emnet næppe ønske sig et sådant job.

Hvis loven gennemføres, må man forvente, at den dømmende magt kan bliver skydeskive i et væld af politiske sager. Sager som formentlig vil skade domstolenes anseelse og uafhængighed og dermed indirekte undergravende på magtens tredeling.

Peter Beck-Lauritzen, Bo Carlsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Noget må gøres.

Måske skulle man på de elektroniske sociale medier f eks stille krav om, at annoncer og nyheder m v "mærkes" med f eks ordet "ekko-kammer" , når man får dem, fordi man tidligere har søgt på emnerne ?

Så er man ihvertfald advaret om , at det ,man ser, ikke er repræsentativt for hvad der sker i virkelighedens verden .

Vi burde også gøre en indsats for at fremme udbuddet ar aviser og public service kanaler og forbedre journalistuddannelsen.

Michael Kamp

@ Kurt L
100% enig, det kan være en farlig glidebane.

Men jeg mener på samme tid, at et eller andet må man kunne gøre. Det er farligt at tro at befolkningen selv kan styre dette. Historisk har vi lært at det kan gå gruelig galt når en befolkning lyves ind i krige, massehysteri og blodbade (vi skal ikke langt tilbage).

Ytringsfriheden skal bruges og ikke misbruges, og jeg mener ikke at løgnere og propagandister skal have samme beskyttelse som borgere der bruger denne ret fornuftigt. Det skal være muligt at sanktionere politikere, journalister eller andre meningsdannere/beslutningstagere, der bruger løgne til at påvirke et samfund i en bestemt retning f.eks at sende landet i krig på baggrund af en løgn.

Jan Skovgaard Jensen

Det er jo ærgerligt at læse at Facebook en enkelt gang har ladet noget komme igennem censuren. For ellers må man sige at Facebook gør os alle en tjeneste. De finder ud af hvad der er ok for os at læse - og hvad der ikke er! Fordi nogle gange læser man tekster som sårer ens følelser og hvad har vi..og Facebook og en masse politikere vil ikke have at det sker. Nogle andre gange "poster" nogle mennesker artikler som ikke er 100 % faktuelle, og de kalder det "fake news" og Facebook kommer til din hjælp og vil finder ud af hvad der er "fake news" for dig. For problemet er at ..du er ligesom for dum ikk. A dumb Fuck som de siger på Facebook! B.la. er du dum nok til at give Facebook al dine informationer om stort set hele dit liv: Og så sælger Facebook informationerne til annoncører - og så kommer du bag efter og prøver at virke chokeret. Ja! de er ligesom hele ideen med Facebook!

Jesper Roulund, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

- Tja..., hvornår er det sandt og hvornår er det løgn?

Hvis eller nogen kan huske de tider dengang talen var om atomkraft i Danmark, - og vi skulle have "ren billig energi", så kom fortalerne for atomkraft med det statistiske udsagn om; "at en atom ulykke på et atomkraftværk ville kunne ske 1 ud af 1 mia. år", og udsagnet er såmænd rigtigt, men blev mere brugt i den hensigt at fortælle historien om, at en ulykke på et dansk atomkraftværk først ville ske om 1 mia. år.

Selv politikere faldt for denne opfattelse, og brugte det flittigt i oplysningen om atomkraftens "glæder" for samfundet selvom brugen på den måde - bestemt ikke var helt sand, selv ud fra et statistisk synspunkt.

Det statistikken nemlig klart siger er; "Fra start til 1 mia. år frem vil der kunne ske en ulykke med et atomkraftværk, og ingen kender tidspunktet for hvornår den indtræffer"!

Carl Scharnberg - eller hvem der nu fandt på det, udtrykte kritikken af den herskende politiske opfattelse således; "hvis atomkraft er så ufarlig, hvorfor lægger man så ikke atomkraftværkerne i storbyerne, hvor der er mest brug for energien"?

- Hvis det var så vel, at det først kunne ske om 1 mia. år bliver man nødt til at se det i forbindelse med alle de atomkraftværker som findes, - og der er ikke gået 1 mia. år uden en atomkraftulykke, og det i selve moderlandet for atomkraft(Amerika), hvor "Tree Mile Island" i 1979 var den umulige ulykke, men den skete alligevel.

Der har været flere andre atomkraftværk ulykker igennem tiden,

Med dagens politiske spinddoktorer bliver de politiske budskaber pakket ind som julegaver i fint strålende julepapir til vælgerne, - men ønsket er vel også at "sløre" virkeligheden overfor vælgerne, så mon ikke politikerne først selv skal gribe i egen barm inden de påkalder borgernes fordømmelse af vore mediers sandhedsfornemmelser.

Med Trump i Amerika ser vi hvordan sandhed og usandhed flagrer time for time med Trump's udtalelser - eller fortalelser, som kaldes mediernes løgne af Trump når de refererer hans udtalelser om hvad som helst, - for han er da netop eksemplet på utroværdighed.

Selv hans sagfører Chohen siger fra nu efter fremkomsten af de afslørende telefonsamtaler han har haft med Trump, der så til gengæld kritiserer sagføreren for sin åbenmundethed.

Sagføreren har uden tvivl indset nødvendigheden af at bånde sine samtaler med Trump, fordi han indså at Trump var en klient han ikke kunne stole på.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Frie, uafhængige og kritiske journalister er det bedste forsvar for sandhed. Først når politikere klipper strengen over og undlader at “styre” medierne, først da trives sandheden. Vi skal ikke kopiere de dårlige lande.

Men der er altid den lille djævel, der ytrer at i landets eller en ellen anden vigtig interesses skyld, så er der OK med styring. Og det er her kæden sprænger.

Nej David Joelsen, der tager du fejl, det sker først når journalisterne opgiver deres kilder blandt spinddoktorerne i forbindelse med deres oplysninger, så får vi at se hvem politikerne reelt er, for hvilken vej vil de vælge, en konfrontation med medierne eller et opgør med de tvivlsomme spinddoktoreres fint indpakkede "sandheder".

Vil de(politikerne) vælge undertrykkelsen af medierne, - eller vil de vælge mere demokratisk politisk åbenhed?

Brian W. Andersen

Principielt er jeg imod censur og enig i at et forbud imod falske nyheder ikke vil gavne noget. Det ville måske endda kunne skade, fordi hvem skal så afgøre hvad der er sandt og falskt?
Med censurmagt i hånden er det ikke just svært at føje uønskede faktuelle sandheder til listen over falske som skal blokeres/fjernes, hvilket netop altid har været et af de store problemer ved anvendelse af censur.
Men... på vej til sin konklusion kommer Christian Bennike med et postulat som jeg ikke kan acceptere eller ignorere.

"Debatten om fake news giver nogle gange det indtryk, at løgn og dumhed truer vores demokrati. Men vi har de bedst uddannede og mest oplyste befolkninger i verdenshistorien. Problemet er ikke dumhed, men polarisering."

Der er så mange ting galt med det udsagn at det i sig selv bliver både dumt og polariserende. Startende bagfra, så har vi mere empirisk viden og faktuelle beviser på konsekvenserne af polarisering end vi f.eks. har på menneskers påvirkning af natur og miljø. Der er ikke en eneste af os, som ønsker selv at blive ramt af disse konsekvenser, men alligevel vælger flere og flere holdninger og adfærd, som øger polariseringen. Hvis ikke at dette valg kan og skal betegnes som dumhed, så kan vi lige så godt helt slette ordet dumhed fra ordbøgerne.

I mine øjne forekommer det at være en oversimplificering. gearet til at vaske hænderne fri for medansvar og medskyld. At A er sandt gør ikke nødvendigvis B automatisk usandt. Løgn og dumhed spiller en stor rolle i at skabe og øge polarisering. Hvis man har fået et indtryk af at løgn og dumhed truer vores demokrati, så er man da i det mindste begyndt rationelt at se på bare nogle af de sammensatte årsager bag polariseringen, i stedet for at efterlade polarisering som en stor tom etiket man kan kaste skyld efter.

De bedst uddannede og mest oplyste befolkninger? Bedst uddannede? Ja, man det er altid klogt at spørge hvordan og i hvad. Mest oplyste? Måske, men nok mindre sandsynligt end de fleste vil foretrække at tro. Det vil nok være mere korrekt at sige at vi har de mest informerede befolkninger og derefter tage et skarpt kig indhold, spredning og tilgængelighed af informationer. Uanset svarene her, så er det i hvert tilfælde en krabat af en fejlslutning at antage at høj uddannelse afholder mennesker fra at lyve og fra at tro på løgne. Begge dele er styret af sociale og psykiske motiver, som er så dybt forankret i menneskehjernen at vi ikke kan uddanne os fra dem. Uddannelse afskaffer ikke løgn, men har bevisligt en tendens til at gøre løgne mere sofistikerede. Den tendens bliver ikke mindre af at vi lever i et kapitalistisk markedssamfund, hvor det at kunne sælge hvad som helst hvor og når som helst betyder så meget at vi mere uddanner i retorik end i dialektik. Kollektivt set bliver vi hele tiden bedre løgnere, fordi der er penge i at lyve. Man kan nærmest kalde det et vækstområde, fordi bedre løgne er lettere at tro på, så der bliver også flere som tror.

Vi bør heller ikke glemme at ytringsfrihed ikke er ubegrænset og at vi både har og har brug for visse grader af censur, samt at anvendelse og behov meget langt fra altid følges ad. F.eks. udøver Straffeloven censur, når den beskytter folk imod injurier, bagvaskelse og offentliggørelse af fortrolige oplysninger. Hertil kommer andre landes tilsvarende lovgivninger og overstatslige aftaler, fordi vi i dag har et globaliseret digitalt informationssamfund. Den form for censur har undergået enorme forandringer igennem de seneste 25 år, så den i dag mere beskytter kapitalinteresser end borgere. Hvis der kan tjenes penge på at lyve, hvad kan denne censur så lukke af for? Har den noget at gøre med det sørgelige faktum at whistleblowing stort set altid er lig med et personligt martyrium? Og hvad kan dette betyde for hvor oplyste befolkningerne er?

Hvis vi skal gøre noget som helst overfor trusler imod demokratiet, så giver det ikke mening at adskille polarisering fra løgn, dumhed og fake news. Disse fænomener indgår i et cirkulært kredsløb, hvor vanskeligheden i finde saglige og konkrete argumenter og fakta på de yderste poler stærkt motiverer til fremstilling af falske, og hvor fremstillede løgne tjener til rekruttering, så antallet af mennesker, som deler samme motivering, stiger. Farligheden i dette må ikke ignoreres eller undervurderes, fordi uanset hvor meget vi kalder os uddannede og/eller oplyste, så er vi alle styret af personlig tro og af behovet for at indgå i sociale relationer. Alle begår dumheder under denne styring. Det er kun mængde og konsekvenser der er forskelle i.

Harald Strømberg og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

"Inkvisitionen" genindføres og kildekritisk holdning forglemmes dermed. Hovsa, ytringsfriheden røg også?
Vigtigt at kunne skelne mellem kanel og snot!

Man må aldrig institutionalisere sandheden. Sporene skræmmer.

Vores udbud af nyheder og standpunkter er steget eksponentielt de seneste årtier. I gamle dage stolede man på den første ekspert, man krydsede spor med. Allerede nu ved vi godt, en sag har flere sider, og det er altså et fremskridt i forhold til 'dengang vi var lille'.

Er det rigtigt, at luftfarten kun står for omkring 2% af den menneskeskabte del af klimaforandringerne ?

"Fake news" er hvad vi ALTID har fået.

Pressen er politisk ensporet, og det er verden ikke.
Det betyder i bedste fald, vi kun får, og har fået, halve sandheder.