Der er ingen våbenhvile i sigte. USA’s præsident Donald Trump eskalerer sin handelskrig mod Kina. Nu vil han smække ti pct. told oven på kinesiske varer til en værdi af i alt 200 mia. dollar. Det kommer efter en told på 25 pct. på varer for 34 mia. dollar i sidste uge. Her svarede Kina prompte igen med et tilsvarende tiltag over for amerikanske produkter, og Beijing lover et lignende gengældelsesangreb denne uge.
Dermed er vi godt på vej ind i en hævncyklus, som fører direkte mod åben handelskrig, og der er et stærkt bekymrende fravær af seriøse fredsforhandlinger.
Straftolden beskrives af præsidentens ellers normale støtter i USA som et »skødesløst« træk, der vil ende med at »straffe amerikanske familier«. Trump-administrationen insisterer dog på, at målet er at tvinge Kina til at åbne sit marked og stoppe sin unfair handelspolitik.
Trumps anklager mod Kina er langt hen ad vejen gyldige. Og mange lande deler USA’s irritation. Kinas præsident Xi Jinping taler godt nok mod toldmure og for globalisering, men han fører en anden politik: Kina er langt mere protektionistisk end USA, og kommunistpartiet forhindrer en reel markedsøkonomi.
Udenlandske virksomheder tvinges til at overføre værdifuld teknologi til kinesiske partnere, chikaneres i alvorlig grad på det kinesiske marked og rapporterer i stor stil, at de føler sig stadig mindre velkomne i landet.
Desuden er Kinas valuta i mange år blevet holdt kunstigt lav for at gøre landets produkter billigere.
Alligevel erklærer Beijing sig »chokeret« over »USA’s irrationelle handlinger« og siger, at Kina vil være langt bedre i stand til at udholde en handelskrig end USA.
Men kineserne er ikke usårlige.
USA er Kinas største eksportmarked, og med de nye toldsatser kan Kinas eksportsektor se sin konkurrencedygtighed dale i forhold til andre eksportnationer. Og generelt er det en trussel for Kina med en handelskrig og protektionistiske tiltag, der kan underminere global vækst og dæmpe investeringslysten.
Handelskrigen kan lægge kimen til en krise, der kan ramme Kinas vækstrater – og dermed kommunistpartiets legitimitetsgrundlag.
Men både USA og Kina mener, at de hver især har de største kanoner. Ingen vil trække i land. Dermed er der langt til en forhandlingsløsning, som ellers er nødvendig for at undgå et stormvejr, der kan ramme alle.
Martin du ved ikke meget om Kina, vel?
Nu er vestlige virksomheder jo ikke tvunget til at producerer deres vare i Kina, men de vil gerne have rigelig billig arbejdskraft som ikke strejker. Den ydelse tager Kina sig betalt for.
Kina deler ikke vestens syn på patenter, det er mere kultur end politik.
Det kinesiske hjemmemarked er i rivende udvikling i modsætning til de vestlige.