Leder

En ny tid for Mexico

Søndagens jordskredssejr til venstrefløjskandidaten Andrés Manuel López Obrador, er ikke kun den største nogensinde ved et frit og demokratisk præsidentvalg i Mexico – det er også en afklapsning af hele det etablerede politiske system i Mexico
»Andrés Manuel López Obrador slogan efter valgsejren er »jeg svigter jer ikke,« og der er heller ingen grund til at mistænke AMLO for at have andet end både reelle ambitioner og stor dedikation til det politiske arbejde – AMLO er et godt valg for Mexico.« skriver Jesper Løvenbalk Hansen.

»Andrés Manuel López Obrador slogan efter valgsejren er »jeg svigter jer ikke,« og der er heller ingen grund til at mistænke AMLO for at have andet end både reelle ambitioner og stor dedikation til det politiske arbejde – AMLO er et godt valg for Mexico.« skriver Jesper Løvenbalk Hansen.

GUSTAVO GRAF MALDONADO

Udland
3. juli 2018

»Den kommende præsident vil på ingen måde tolerere hverken korruption eller at nogen er hævet over loven. Der bliver ingen undtagelser, ligegyldigt hvem det drejer sig om, alle vil blive straffet. Også partikammerater, funktionærer, venner og familiemedlemmer.«

– Mexicos næste præsident: Andrés Manuel López Obrador efter sin valgsejr søndag.

Søndagens jordskredssejr til venstrefløjskandidaten Andrés Manuel López Obrador, populært kaldet AMLO, er ikke kun den største nogensinde ved et frit og demokratisk præsidentvalg i Mexico – det er også en afklapsning af hele det etablerede politiske system i Mexico.

For AMLO stillede netop ikke op for et af de traditionelle partier – heller ikke for det parti, PRD, han selv var med til at grundlægge i 1989 – han stillede derimod op for sin egen politiske platform, MORENA, og i alliance med to mindre partier, henholdsvis Arbejderpartiet (Partido del Trabajo, PT) og Partido Encuentro Social (PES).

Alligevel vandt han med 53 procent af stemmerne, hvilket er hele 30 procentpoint mere end Ricardo Anaya fra den nyopståede centerhøjre koalition mellem PAN og PRD, der blot fik knap 23 procent, mens José Antonio Meade fra det gamle regeringsparti, PRI, blev banket langt ned i det mexicanske støv med blot 16 procent af stemmerne.

Det er en imponerende valgsejr for en kandidat, der stiller op uden de store partiers organisation og økonomiske opbakning, men i den forstand er AMLO heller ikke en politisk novice eller uden organisatorisk talent, tværtimod: Han har været i politik siden 1970’erne og har siddet som overborgmester i mægtige Mexico City fra 2000 til 2005, ligesom han to gange tidligere har udfordret det etablerede system ved at stille op som præsidentkandidat.

Første gang i 2006, da han tabte med mindre end et halvt procentpoint til den konservative Felipe Calderón fra Partido Accion Nacional, PAN, og anden gang, da han i 2012 tabte til den nuværende præsident Enrique Peña Nieto fra det gamle ’revolutionsparti’ Partido Revolucionario Insitutcional, PRI, der har regeret Mexico igennem næsten hele dets nyere historie. Ved begge valg har AMLO hævdet, at han blev snydt, og begge gange er hans beskyldninger imod systemet endt med at blive afvist.

Når det nu i tredje forsøg lykkedes for AMLO at vinde, skyldes det især to forhold.

Dels at størstedelen af de mexicanske vælgere er mere end trætte af et system, der trods åbenlyse fejl – og på papiret skiftende regeringer – aldrig rigtigt forandres. Korruptionen galoperer, fattigdommen og uligheden forandres ikke nævneværdigt – knap halvdelen af mexicanerne lever stadig under landets fattigdomsgrænse – og volden, der udspringer af kampen mellem og imod landets narkokarteller, er fortsat med stort set uformindsket styrke, siden tidligere præsident Calderón i 2006 erklærede krig imod landets narkokarteller og alle, der samarbejder med disse.

Alene under den netop afsluttede valgkamp blev der dræbt 130 kandidater til politiske poster på forskellige niveauer, og antallet af voldelige dødsfald er mere end 200.000 de seneste ti år.

Og så handler de mange stemmer til AMLO til dels også om, at de mexicanske vælgere er blevet overbevidst om, at kandidaten fra venstrefløjen ikke er så farlig og radikal, som han i skræmmekampagner i årevis er blevet udstillet som. At han ikke er en mexicansk pendant til Venezuelas tidligere præsident, Hugo Chávez, der er et trist eksempel på, hvordan massiv venstrefløjspopulisme kan sænke et land.

AMLO har lovet sine vælgere, at han vil genetablere retsstaten ved at gøre op med korruption, nepotisme og impunitet – og at han vil bruge pengene til at udligne de enorme forskelle mellem rig og fattig. Hans slogan efter valgsejren er »jeg svigter jer ikke,« og der er heller ingen grund til at mistænke AMLO for at have andet end både reelle ambitioner og stor dedikation til det politiske arbejde – AMLO er et godt valg for Mexico.

Spørgsmålet er snarere, om han har styrken til at gøre som lovet og tage kampen op imod korruption?

I den kamp kan han komme til at stå meget alene, og han vil ramme folk med umådelig stor magt, og det er derfor en på forhånd ulige kamp – også selv om AMLO er blevet præsident.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Hvis han kan lave en Trump overfor den mexikanske sump af korruption med en radikal disruption - er han godt på vej

Martin Kristensen

AMLO har prøvet 2 gange tidligere at blive præsident uden at komme nogen vegne. Denne gang lykkedes det, med et massivt rygstød.

Det kan dels skyldes den globale trend til at vælge en udefrakommende til at tage et opgør med "eliten" (Trump modellen), men primært skyldes det at mexikanerne over en kam har mistet tiltroen til de to regeringsbærende partier PAN og PRI. Det er ingen opbakning til en Chavez-agtig nationalisering (hvilket AMLO også selv har afvist tydeligt ved sin sejrstale) men derimod en fornemmelse af at det umuligt kunne blive værre end under de eksisterende kleptokrater.

Nu har AMLO en kæmpe opgave. Han skal dels give de mest fattige mexikanere et stort løft uden at skubbe erhvervslivet fra sig og dels tage et opgør med den omsiggribende (og tildels kartelstyrede) korruption. Det første er nok mere håndgribeligt end det sidste og indtil videre har han afvist at angive hvor pengene til et løft skal komme fra udover at der er rigeligt hvis man kan stoppe korruptionen.

Han skal under alle omstændigheder have massiv støtte fra sit bagland - specielt de fattige i det sydlige Mexico, men egentlig alle der ønsker at fjerne kartellernes dødsgreb om landet - hvis operation "Rene hænder" skal lykkedes i en mexikansk kontekst.

Eskil Nielsen, Martin Lund og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Måske skulle dette dagblad igen skrive om Syd- og Mellemamerika.