Leder

Opioidkrisen i USA vokser sig større og større og er ved at slå generationer ihjel

Den såkaldte opioidkrise er den hvide middelklasses epidemi. 65.000 amerikanere døde i 2016 af en overdosis
Talsmanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, holder et billede af sig selv sammen med en tidligere misbruger. 

Talsmanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, holder et billede af sig selv sammen med en tidligere misbruger. 

Alex Edelman

7. juli 2018

65.000. Så mange amerikanere døde i 2016 af en overdosis på grund af det, der i daglig tale kaldes ’opioidkrisen’ – den mest dødelige stofepidemi i USA’s historie. Vi tager den lige igen: 65.000 mennesker. Det er flere døde amerikanere end under Vietnamkrigen. Flere dødsfald end da AIDS var på sit højeste. Flere end der årligt dør i trafikken. Og den direkte årsag til at middellevealderen falder i USA.

Donald Trump erklærede sidste år national undtagelsestilstand på grund af de mange overdoser. Og det er ikke kun epidemiens omfang, der er opsigtsvækkende, men også hvem den træffer: Hvor crack-bølgen i 1980’erne ramte den sorte underklasse i storbyerne, tager opioiderne livet af hvide middelklasseamerikanere – heraf mange af præsidentens vælgere. Et studie har vist, at i de dele af landet med det højeste forbrug af opioider, stemte 60 procent af vælgerne på Trump – mens kun 39 procent stemte på ham i stater med et opioidforbrug lavere end gennemsnittet.

»Denne afhængighedskrise kan ramme enhver amerikaner, fra fodboldstjerner til hjemmegående husmødre,« hed det i et tweet fra Det Hvide Hus tidligere i år.

Det var receptpligtig medicin, der indledte krisen i 1990’erne. Her begyndte læger rundhåndet at udskrive en ny type stærke, smertestillende piller – fremstillet til kræftpatienter, men aggressivt markedsført også til andre smerteramte. Og med et budskab om at produkterne ikke var afhængighedsskabende. Det forholdt sig dog stik modsat, og de følgende år blev tusindvis af amerikanere afhængige, ikke mindst af præparatet Oxycontin, der alene ifølge The New Yorker har indbragt 35 milliarder dollar til medicinalfirmaet Purdue Pharma. Firmaet har siden været under anklage for at fortie viden om præparatets bagsider. Indtil videre uden dog nævneværdige konsekvenser.

Der er ikke en enkel forklaring på opioidkrisen. Selv om medicinalindustrien tilsyneladende har haft frit slag, har også manglende regulering af lægerne skabt mulighed for såkaldt ’doctorshopping’, hvor misbrugere har høstet recepter hos flere læger på en gang. Også amerikanernes mere afslappede forhold til medicin samt et meget liberalt apotekermarked har gjort det lettere at få fat i de stærke piller.

Da overdosisdødsfald begyndte at mangedobles for omkring ti år siden, strammede myndighederne op på overvågningen af receptpligtige opioider – hvilket fik misbrugerne til at søge over på det illegale marked og i stedet tage stoffer som heroin, metamfetamin og det endnu stærkere fentanyl. Sidstnævnte er mange gange stærkere og potentielt mere dødeligt end heroin – og var eksempelvis skyld i musikeren Princes død.

Stofproblemerne har særlig godt fat i stater med tung industri – blandt andre tidligere kulmineområder som West Virginia og Tennessee, hvor arbejdere har fået ordineret de smertestillende piller mod slid- og arbejdsskader. Siden ramte den økonomiske krise, og i dag kæmper staterne både med arbejdsløshed og stofproblemer.

To millioner amerikanere vurderes at være afhængige af opioider, og netop nu er 50 lovforslag på vej gennem kongressen med sigte på at inddæmme krisen – alt fra forslag om bedre behandling til strammere regulering og hårdere straffe. Men mens myndighederne sætter hårdt ind mod kriminalitet afledt af stofproblemerne, synes medicinalfirmaerne, der i sin tid kickstartede krisen, indtil videre at gå fri. Og overdosisdødsfaldene stiger stadig. Fra 2015 til 2016 med 27 procent. I april måned udsendte den amerikanske sundhedsdirektør Jerome Adams en officiel opfordring til menige amerikanere om at lære at bruge medicinen Naloxon mod overdoser.

Hen over sommeren bringer Information en historie i seks kapitler om mennesker i den lille by Madison i West Virginia. Fortællingen er et spejl af den nationale krise: Byen er ved at gå til i stofferne. Børn ned til 11 år bliver testet positive for metamfetamin, og der er desperat mangel på plejeforældre. Alle kender et menneske, som enten er på stoffer eller er døde af det. Retsvæsen, politi og bedemænd arbejder på højtryk. Ingen går fri. Hverken blomsterhandlerens eller borgmesterens datter. Som sidstnævnte, den tidligere misbruger Chelsea Carter, siger: »Det her slår generationer ihjel. Uden skelen til alder, race, køn eller hvor man kommer fra socialt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Lindegaard
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Line Vaaben

Opioidkrisen - jeg indrømmer blankt, at den er gået fuldstændig hen over hovedet på mig.

Hvordan mon det ser ud Danmark ??

Lau Dam Mortensen

Den hvide middelklasses epidemi? Den har hærget de sorte communities i flere årtier, men først nu hvor de hvide også ser problemerne får den opmærksomhed, og folk bliver enige om at man ikke kan arrestere sig ud af problemet. Det er racismen i en nøddeskal.

Claus Nielsen, David Zennaro, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Benjamin Bach, Søren Bro og Morten Johansen anbefalede denne kommentar
Anders Gjerløv

Det er nok at strække det, at sige at opiodkrisen er den direkte årsag til faldende middellevealder.

CDC opgør de mest almindelige dødsårsager til
Number of deaths for leading causes of death:
Heart disease: 633,842
Cancer: 595,930
Chronic lower respiratory diseases: 155,041
Accidents (unintentional injuries): 146,571
Stroke (cerebrovascular diseases): 140,323
Alzheimer’s disease: 110,561
Diabetes: 79,535
Influenza and Pneumonia: 57,062
Nephritis, nephrotic syndrome and nephrosis: 49,959
Intentional self-harm (suicide): 44,193

https://www.cdc.gov/nchs/fastats/deaths.htm

Mon ikke et par af dem har større direkte indvirkning?

Mette Poulsen, Morten Simonsen, Morten Johansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Morten Johansen

@Anders Gjerløv

Mange af dem du nævner, er relateret til fedme, som er en anden epidemi i USA. Så en generelt usund livsstil hos amerikanerne er nok en vigtigere forklaring.

Peter Beck-Lauritzen

Opioider sælges på recept i DK og det fremgik af indlægssedlen, frem til december 2017, at produkterne ikke var vanedannende. Denne konklussion baserede sig på producentens egen test, som blev blåstemplet af de ansvarlige styrelser i DK, EU & USA, bl.a. MEN, der var lavet 3-4 test over max. 3-4 uger. Så kort gives opioid produkterne ikke til patienter. Og produkterne er baseret opiumslignende molekuler og derfor vanedannende. Uansvarlige styrelser, UFF! Fyr dem!

Claus Nielsen, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Med neoliberal Obama-økonomi er disse området blevet totalt kørt over. Havde disse mennesker, i stedet for at få tilbudt "mere af det samme" med Hillary Clinton eller "ryd op i sumpen"-Trump, kunne stemme på Sanders med et offentligt sundheds-system og gratis uddannelser som politiske mål. Så have USA været tilbage på FDR-socialdemokratismens spor, og Europa havde fulgt efter.....

Det er klassesamfundets grimme bagside. Når arbejdsløsheden hærger, går folk i hundene og bliver deprimerede. Jeg har også hørt, at i den periode Lindøværftet var lukket, eksploderede antallet af alkoholikere i Munkebo. Misbrug/sygdomme og kapitalisme er hinandens forudsætninger; uden den ene, er der ikke forløsning til den anden, og vice versa. Førhen kunne man gå i kirken og finde fællesskab i nødens stund - i dag kan man gå til Sankt Peter, fordi regeringerne gør alt hvad de kan for at modarbejde menneskelig organisering baseret på andre værdigrundlag end strengt materielle og økonomistiske. Misbrug er lig med arbejderklassens fallit. Når det bliver mere attraktivt at dvæle i sin egen sump end at få på gaden imod kapitalismens rovmord på gamle industriområder, betyder det, at venstrefløjen ikke længere er en magtfaktor, eller findes, men ikke er for alle, og kun de mest ressourcestærke.

Lise Lotte Rahbek og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
erling jensen

@Line Vaaben
"65.000. Så mange amerikanere døde i 2016 af en overdosis på grund af det, der i daglig tale kaldes ’opioidkrisen’ – den mest dødelige stofepidemi i USA’s historie".

Det skal vist tages med et gram salt.

Opioider, [opiater) er en gruppe af stoffer, der udvindes af opiumsvalmuen, (herunder bl.a. morfin, metadon, heroin, kodein, fentanyl, oxocodon).

Kun få mennesker ved, at systematiske analyser over hospitalsbehandling fandt, at selv korrekt udskreven medicin, forårsager omkring 1,9 mio. hospitalsindlæggelser i USA om året, og at 128.000 dør af medicin, der er udskrevet til dem. Dette gør receptpligtig medicin til en dybt alvorlig helbredsrisiko, som angiveligt skulle ligge på fjerde-, femte- eller sjettepladsen sammen med slagtilfælde (stroke) over de førende dødsrisici i USA, alt efter hvordan man læser de tal, som Anders Gjerløv har anført i sin vigtige og yderst relevante kommentar. I EU ligger tallet if. EU-kommissionen på 200.000. Sammenlagt dør 328.000 mennesker i EU og USA HVERT ÅR af receptpligtig medicin - under alle omstændigheder et kolossalt antal tab af liv.

Selv på denne dystre baggrund, eller måske især, finder jeg det relevant at sammenligne dette sundhedsproblem i både EU og USA med et andet, i mine øjne inferiørt samfundsproblem, og med hvilken vægt det i altovejende grad behandles i vestlige massemedier, blandt vestlige regeringer og politikere.
Jeg tænker her på krigen mod terror.

Siden 2001 har nogle muslimske terrorister slået i omegnen af 3.600 vesterlændinge ihjel; New York City, Madrid, London, Nice, Paris, København, Stockholm og muligvis andre steder. Dette forsvindende, mikroskopisk lille tal drukner totalt ved en sammenligning med dødsfald for receptpligtig medicin, og en række andre områder, der koster hundredtusinder af liv, i USA eller i andre vestlige samfund - hvert år.

På 3 år dør der lige så mange danske kvinder af brystkræft som det samlede antal ofre for muslimske terrorhandlinger de seneste 17 år, og trods denne kendsgerning bliver terrorisme, begået af nogle muslimske fanatikere, den højeste prioritet overhovedet, når man ser på pressedækningen og den politiske bevågenhed, og de prioriteringer, der på væsentlige områder styrer samfundsudviklingen.
Det finder jeg fuldstændigt grotesk.

Tobaksrygning koster 480.000 liv i USA og 14.000, heraf 2.000 ved passiv rygning, i Danmark - HVERT ÅR, men lur mig om nogen amerikansk eller dansk politiker kunne drømme om at vægte dette problem i overensstemmelse med denne alvorsgrad. Hellere sprede skræk og rædsel om et tænkt terrorangreb på Nørreport St, selv om sandsynligheden er ikke-eksisterende.
Tobaksrygning alene har de seneste 17 år i USA kostet over 8 mio. livet og i Danmark 238.000.

But who cares.

Vi ved alle, at intet, absolut intet, kan matche de risici, der er forbundet med nogle ufatteligt få muslimers trang til at slå vesterlændinge ihjel med terrorhandlinger.
Med et slag på tasken er i Danmark i samme periode 45.000 døde af alkoholbrug; trafik på danske har kostet noget nær det samme som alle ofre for muslimsk terror; receptpligtig medicin, udskrevet af ansvarlige læger i USA har kostet over 2 millioner amerikanere livet, men hvad betyder det, når alle ofre for terror i vestlige samfund har kostet 3.600 liv.