Leder

Orbán & co. kan kun lukke deres grænser, fordi andre lande har åbne grænser

Den tyske krise demonstrerer, at europæiske ledere skal hente opbakning i nationalstaten, men den europæiske krise viser, at de kun kan løse indvandringsproblemet sammen
Viktor Orbán forsøgte at gøre sin egen modstand mod Berlin og Bruxelles til en konflikt i Den Europæiske Union. Han formulerer sin holdning radikalt, men hans position er mere og mere udbredt i Europa, mens Merkels position er mere og mere marginaliseret.

Viktor Orbán forsøgte at gøre sin egen modstand mod Berlin og Bruxelles til en konflikt i Den Europæiske Union. Han formulerer sin holdning radikalt, men hans position er mere og mere udbredt i Europa, mens Merkels position er mere og mere marginaliseret.

Zucchi/Euc/Ropi

4. juli 2018

Vi har fået en generation af politiske ledere i Europa, der fører sig frem som stærke mænd. Og deres vigtigste politiske modstander er Europas stærke kvinde: den tyske forbundskansler Angela Merkel.

De forsvarer fædrelandenes grænser, de kritiserer ’Bruxelles’, og de angriber liberale instanser, der sætter grænser for deres magtudøvelse. De er kritiske over for EU, men de er ikke antieuropæere, de vil bare have et andet EU.

Den mest markante stærke mand i Europa er den ungarske premierminister Viktor Orbán. Han forklarede for et par uger siden i en mindetale til den afdøde tyske forbundskansler Helmut Kohl sin holdning til indvandring, nationalstat og EU:

»Kan der laves et kompromis i indvandringsdebatten? Nej – og der er ikke behov for det,« sagde Orbán.

»Der er spørgsmål, som vi aldrig kan blive enige om. Det vil ikke ske, og det er ikke nødvendigt, at det sker. Sådan et spørgsmål er indvandring.«

Orban fordrede »tolerance« over for de lande, som vil lukke deres grænser og nægter at tage flygtninge og indvandrere fra andre lande. Han erindrede om Helmut Kohls position som et historisk fundament for Den Europæiske Union, som han mente, at den nuværende kansler Merkel og EU-Kommissionen har forrådt: Europa består af stærke nationalstater, hvis fundament er kristendommen.

Orbán forsøgte at gøre sin egen modstand mod Berlin og Bruxelles til en konflikt i Den Europæiske Union. Han formulerer sin holdning radikalt, men hans position er mere og mere udbredt i Europa, mens Merkels position er mere og mere marginaliseret.

Med inspiration fra Amerika kaldte Orbán sin doktrin for »Ungarn Først«.

Denne konflikt mellem Orbán og Merkel er de seneste uger rykket ind i den tyske regering. Indenrigsminister Horst Seehofer har krævet tilbagesendelse ved grænsen af de flygtninge, som er registreret i et andet EU-land, og genindførelse af tysk grænsekontrol.

Ellers ville han træde ud af den tyske regering. Det vil være et opgør med det for EU definerende Schengen-samarbejde, som Merkel har stået som den stærkeste forsvarer af. Den tyske regering ville med dramatiske konsekvenser for Europa kunne bryde sammen.

Men det lykkedes mandag de to at lave et kompromis. Aftalen er et principielt nederlag for Merkel, som må leve med »transitcentre« og et nyt »grænseregime«. Men den er et praktisk nederlag for indenrigsministeren Seehofer, som selv skal realisere planen i virkeligheden og lave aftaler med de lande, hvor flygtninge først er registreret, om tilbagesendelse. Den tyske regering overlever, og Schengen-samarbejdet kan opretholdes.

Men kun på kort på sigt.

Det ser ud, som om de stærke mænd og de nationale grænsers Europa vinder frem, mens Merkel og de åbne grænser bliver trængt. Så enkelt er det bare ikke i dette uhyggelige spil, der flytter menneskeskæbner rundt som vilkårlige cifre i Europa og baserer sig på brutalt kyniske aftaler med eksempelvis Erdogans Tyrkiet.

Orbáns kompromisløse position er i virkeligheden afhængig af, at andre går på kompromis. Den erkendelse gjorde den borgerlige østrigske leder Sebastian Kurz under EU-indvandringstopmødet i sidste uge. Han har ellers støttet Orbáns position, og Seehofer troede, han kunne regne med opbakning fra Kurz.

Men da den nye italienske regering truede med at sende flygtninge op gennem Europa uden at registrere dem, og da Visegradlandene fastholdt, at de ville lukke grænserne, forstod Kurz, at Østrig er afhængig af Tysklands åbne grænser, hvis ikke presset på den østrigske grænse skulle blive enormt. Fordi få lande og særligt Tyskland allerede tager langt flere asylansøgere end resten af Europa, er det ikke et nulsumsspil, hvis flere lande lukker de nationale grænser.

Orbán & co. kan med andre ord kun lukke de nationale grænser, fordi andre har åbne grænser.

Den tyske krise demonstrerer, at alle europæiske lederes legitimitet og dermed EU’s styrke kræver, at de kan få opbakning hos deres nationale vælgere. Men den europæiske krise viser også, at de såkaldt stærke mænd i Europa er afhængige af, at den kvindelige kansler Merkel bliver ved med at tage imod med åbne arme.

Det var derfor ikke bare et tomt dokument, men en vigtig politisk erklæring, da EU-landenes ledere i weekenden blev enige om, at indvandring er og bliver et europæiske anliggende. Ingen lande kan løse det alene.

Hvor Seehofer har insisteret på en tysk grænselukning, har Angela Merkel holdt fast, i, at det kun bør ske med europæiske eller bilaterale løsninger. Hendes frygt for, at problemet ellers presses ned mod Middelhavslandene, ser dog nu ud til at blive bekræftet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben Lindegaard
  • Torben K L Jensen
David Zennaro, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Man sidder og krummer tæer, når man læser sidste afsnit i din leder.

"Indvandring er og bliver et europæiske anliggende" ---- men kun for alle de andre.

Vi danskere har heldigvis takket være Holger K vores kornfede Retsforbehold -
så det må de andre 27 selv rode med.

Torben Lindegaard

@Micheal Benson

3% rentetilskud .... hvad betyder det ??

Er det er tilskud til en højere debetrente -
eller er der tale om en netto kreditrente på 3% p.a??

Hvis det sidste er tilfældet, så noter mig for € 1 mia.

Sikkerheden er fin - tilbagebetalingsevnen elendig; men det betyder ikke så meget -
jeg lader hele milliarden blive stående i et pengeinstitut efter dit valg.