Leder

Fødselsmerter i Zimbabwe

Tvivlen om Mnangagwas forsikringer om en ny kurs fik i sidste uge ny næring af hærens brutale undertrykkelse af opkørte unges uorganiserede optøjer og af politiets rå ransagelse af oppositionen
6. august 2018

Robert Mugabes seneste år hensatte Zimbabwe i en stilstand, der kværnede liv til død, fattigdom og håbløshed. Den italienske oprører, Antonio Gramsci, ville have genkendt rædslen; han henslæbte sine sidste 13 år i italienske fascisters fængsler, fordi historien stod i stampe: »Det gamle er ikke dødt, og det nye kan endnu ikke blive født,« konkluderede han.

Mugabe er væk, men Zimbabwe ved endnu ikke, om ’det nye’ kan blive født. Noget nyt er dog født. Siden præsident Emmerson Mnangagwa afløste Mugabe, har zimbabwere været friere end nogen sinde tidligere. Med hans genvalg er døren åbnet for økonomisk genrejsning.

Mange tvivlede på ægtheden i Mnangagwas forsikringer om en ny kurs. De frygtede, at friheden ville slutte med hans forudsagte genvalg, hvorefter hans og Mugabes eneherskerparti, ZANU-PF, ville genoptage traditionen for voldelig undertrykkelse.

Deres tvivl fik i sidste uge ny næring af hærens brutale undertrykkelse af opkørte unges uorganiserede optøjer, af politiets rå ransagelse af oppositionen, af valgkommissionens tøven med at erklære Mnangagwa som vinder og af politiets hårdhændede knægtelse af oppositionsleder Nelson Chamisas pressekonference i fredags.

Mnangagwa har imidlertid fastholdt et skarpt og vedholdende brud med traditionen. Han har ikke anklaget oppositionen for optøjerne, legitimeret magtanvendelsen eller hånet Chamisas påstand om valgsvindel. I stedet tog han afstand fra volden, opløste politiets blokade af pressen og tweetede derefter, at politiets aktion »ikke burde finde sted i vort samfund«.

Alle ved, at Mnangagwa kom til magten på ryggen af militærets magt, og alle i Zimbabwe ved, at hæren foragter politiet. Mnangagwas udspil var derfor også et billigt stik; hans største politiske udfordring er at få soldaterne tilbage i kasernerne og deres generaler ud af politik.

Generalerne har brug for udlandets hjælp til at genrejse deres egen og landets økonomi. Med soldaternes voldsorgie forleden skød de sig selv i foden. Vi får en første fornemmelse af Mnangagwas vilje til opgør med dem, hvis han kan bruge begivenheden til en åben undersøgelse af, hvem der beordrede hæren til at skyde ubevæbnede civile.

Udebliver den, må Zimbabwe gennem flere smerter, før det nye endelig kan blive født.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Claus Nielsen
Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Claus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvis man først siger A - så bliver man som regel tvunget til at sige B.
Den udvikling i Zimbabwe er irreversibel og detkan kun blive bedre.