Leder

Hulot får næppe en bedre position igen til at kæmpe for den grønne omstilling

Den franske omstillingsminister tager fejl, hvis han troede, at han kæmpede alene. Som regeringens mest populære minister havde han folket med sig, men han formåede ikke at udnytte det
Tirsdag i denne uge sagde Hulot så op i direkte radio med netop den begrundelse, at det gik for langsomt med den grønne omstilling.

Tirsdag i denne uge sagde Hulot så op i direkte radio med netop den begrundelse, at det gik for langsomt med den grønne omstilling.

Bertrand Guay

1. september 2018

Da præsident Macron sidste år præsenterede sin nye regering, var Nicolas Hulot den eneste mand, der ikke bar slips. I sig selv var det en bedrift for Macron at overtale den populære grønne klimaforkæmper og tv-stjerne til at blive minister for ’økologisk og solidarisk omstilling’, og det stod klart fra dag ét, at Hulot ikke ville gå med til hvad som helst. Han var blevet lokket med et grønt superministerium og en plads som nummer to i regeringshierarkiet, og han lovede sig selv og omverdenen, at han ville forlade regeringen igen, hvis arbejdet ikke udmøntede sig i gode resultater.

Omvendt erkendte Hulot, at man aldrig vil skabe forandring, »hvis man skal vente på, at stjernerne står præcis på linje«, som han svarede på spørgsmålet om at gå i regering med atomkrafttilhængeren Édouard Philippe som premierminister.

Tirsdag i denne uge sagde Hulot så op i direkte radio med netop den begrundelse, at det gik for langsomt med den grønne omstilling. Han vidste selv, han stod i et dilemma uden gode løsninger: hvis han skred, ville det blot gå endnu værre for miljøpolitikken, men hvis han blev, kunne det foranledige folk til at tro, at det gik den rette vej. I sidste ende var han altså mest bange for det sidste.

Det er et klassisk spørgsmål om, i hvilken grad idealisten skal gå på kompromis med sine egne principper for faktisk at opnå noget.

Hulot oplevede igen og igen, at de øvrige ministre modarbejdede ham med deres traditionelle politiske tankegang, hvor økonomisk vækst og arbejdspladser vægter højere end miljøet. For ham burde den grønne omstilling stå over alle andre hensyn. Men superministeriet havde ikke fået superkræfter. Han nævnte selv, hvordan lobbyisterne for det etablerede Frankrig sad med helt inde i magtens cirkler. »Macron og Philippe har ikke forstået, at det grundlæggende problem er hele samfundsmodellen,« sagde Hulot til Libération, mens han stadig var minister.

Men Hulot tog fejl, hvis han troede, at han kæmpede alene, uden allierede. Som den suverænt mest populære minister havde han folket med sig, og det formåede han ikke i høj nok grad at udnytte.

I stedet for at smide håndklædet i ringen for åben mikrofon, skulle han være blevet og taget kampen offentligt. Smidt lobbyisterne ud og brokket sig højlydt, når hans træge regeringskolleger modarbejdede ham. Han får næppe igen en bedre position til at kæmpe for det, han tror på.

Macron bliver beskyldt for at være en avokado: meget grøn uden på, men kun lysegrøn indeni, og det var netop med argumentet om manglende grøn omstilling, at Nicolas Hulot forlod regeringen mandag.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu