Leder

Når flertallet tier, larmer det højreradikale mindretal mere

Efter et knivdrab er den tyske delstat Sachsen atter skueplads for en højreradikal hetz mod indvandrere, som partiet Alternative für Deutschland billiger som ’borgerpligt’ og ’selvforsvar’. Men det er for nemt at affeje de illiberale tendenser som et rent sachsisk fænomen, for overalt i Europa giver det stiltiende flertal for meget plads til den højtråbende højreekstremisme
Pegida-demonstration i Chemnitz.

Pegida-demonstration i Chemnitz.

Odd Andersen

29. august 2018

Overgreb på flygtninge i Hoyerswerda. Brændende flygtningehjem i Bautzen. Brølende Pegida-demonstranter i Dresden. Og terrorgruppen NSU, der myrder ti migranter.

Den tyske delstat Sachsen har en beskæmmende tradition for højreradikal vold.

Den tradition fortsætter i disse dage i Chemnitz, der i DDR-tiden bar navnet Karl-Marx-Stadt. Under en byfest opstod der natten til lørdag et større slagsmål, der endte med et brutalt knivdrab på en 35-årig tysk-cubaner.

Drabet, som en iraker og en syrer er mistænkt for, virkede som en gnist i en krudttønde. Allerede søndag opstod demonstrationen ’Vores by, vores regler’, organiseret af hooligangrupper som ’Kaotic Chemnitz’ og ’NS Boys’.

De fik samlet næsten tusind mennesker, der marcherede gennem Chemnitz’ gader med det oprørske DDR-slogan »Vi er folket«.

Mandag var det 5.000 mennesker. »Vi er multi-kulti – til blodet sprøjter« hed det sarkastisk på en plakat, som heilende mænd holdt op foran sig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kenneth Jacobsen
  • Franck Irakoze
  • Ole Frank
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Britta Hansen
  • Trond Meiring
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • David Zennaro
Kenneth Jacobsen, Franck Irakoze, Ole Frank, Morten Hjerl-Hansen, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Trond Meiring, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Ilskov-Jensen

Jeg synes, at lederskribenten skal være varsom med at gøre sig til flertallets talsmand, for hvem repræsenterer egentlig flertallet når det gælder det overalt i Europa sprængfarlige og valg-afgørende spørgsmålet om immigration?

Sidste år gennemførte Chatham House en meningsmåling om holdningen til indvandring fra den muslimske verden blandt mere end 10.000 borgere i 10 EU-lande: Belgien, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Italien, Polen, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Østrig.

54,6 procent i målingen støttede udsagnet »al yderligere indvandring fra overvejende muslimske lande bør standses«. 20,1 procent var imod, mens 25,3 procent forholdt sig neutralt. (Kilde: Berlingske Tidende).

Flertallet af politikere, som ikke ønsker at ændre eller opsige de konventioner, der muliggør den omstridte indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, står således i modsætning til flertallet i befolkningerne, der ønsker stop for fortsat indvandring fra de nævnte områder. (Det gælder ifølge Chatham House undersøgelsen også for Tysklands vedkommende).
En så dyb uoverensstemmelse mellem regerende og regerede i et så ømtåleligt, og for vores alles fremtid afgørende spørgsmål, kan ikke undgå at skabe konflikter.
Det synes jeg det er relevant at understrege, også selv om jeg absolut ikke - jeg gentager IKKE - går ind for selvtægt.

Egon Stich, Per Holmberg, Poul Kristensen, Martin Lund, Teis Iversen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at kræfterne samledes om bedre og lige arbejdsforhold mv. over hele verden. Ville problemerne ikke løses bedre, hvis virksomhederne ikke længere kunne søge hen hvor arbejdskraften havde ringe løn og arbejdsforhold og miljø og skattekrav var ringe.
Tænk om der blev mere ensartede regler så ingen behøvede at flytte rundt for at kunne få et rimeligt livsgrundlag.
Er det ikke mere den vej "vi" skal arbejde for end at bygge murer så kun dem der ligner "os" må komme ind i landet.
PS: Arbejdsgiverforeningerne råber efter indvandring - men de høre måske ikke til flertallet?

Poul Kristensen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"En så dyb uoverensstemmelse mellem regerende og regerede i et så ømtåleligt, og for vores alles fremtid afgørende spørgsmål, kan ikke undgå at skabe konflikter."

Hvis man ser på den i de senere år førte, yderligtgående politik overfor indvandrere/flygtninge, er uoverensstemmelsen måske ikke så dyb - men i øvrigt er der jo an lang række andre dybe uoverensstemmelser, vi pænt må leve med, herunder vore ganske udsigtsløse/misantropiske, strukturelt forankrede, menneskesyn, som præger vore politikker og lovgivning overfor arbejdsløse, handicappede, syge og vanskeligt stillede i øvrigt.

Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Torben K L Jensen, Morten Hjerl-Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Man skal passe på nå de globale udviklinger kaster begreber af sig. F.eks. har neoliberale bullshit'ere længe prøvet at sælge begrebet "illiberal" som det vi ikke kan lide (nationalister)....over for.....og så bliver det altid det neoliberale (lækre internationalister) som det vi hylder.

Men for neoliberale betyder det internationale - hemmelige globale handelsaftaler, uden at tænke på klima, arbejdsløshed på hjemmefronten.. og uden at tænke på at vores kriges omkostninger i Mellemøsten og Afrika for...befolkningerne i Mellemøsten og Afrika.

Egon Stich, Henrik Ilskov-Jensen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Et stort flertal af vælgere i Forbundsrepublikken har sendt politikere ind i Forbundsdagen, som har fastholdt asylretten i Grundloven. Dette flertal har heller ingen planer om at sætte de retsstatlige principper, - som bl.a ikke tillader selvjustits, ud af kraft.
CDU i Sachsen har et gevaldigt problem, men CSUs i Bayern kommer ved valget om få uger først for. Her tegner spaltningen af højre til at koste partiet dyrt og give Söder den værst tænkelige start, som hovedansvarlig for en CSU-valgkamp.

Steffen Gliese, Ole Frank og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Merkel har forhalet alle nødvendige investeringer (infrastruktur,internet osv..) med sin rigide sparepolitik (Schwartzes Nul) i så lang tid at ikke bare Tyskland - men hele Europa nu er truet af en fascistisk højrepopulisme oven i Brexit - der måske måske ikke - vil dele EU eller i bedste fald føre til et opgør med den neo/ordo-liberale økonomiske "austerity"-politik der har holdt EU i et jerngreb. Hun er indbegrebet af konsensus-politikens af-demokratisering af hele EU - en dødssynd der nu kræver sine ofre.

Egon Stich, Bettina Jensen, Trond Meiring, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Henrik Ilskov-Jensen, Carsten Hansen og Jan Skovgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes, at Hnerik Ilskov-Jensen skal være forsigtig med at gøre sig til talsmand for flertallet medmindre han mener, at det går ind for selvjustits og vold mod tilfældige.

Per Holmberg, Flemming Berger, Steffen Gliese og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Henrik Ilskov-Jensen

Ole Frank:

Jeg er helt enig med dig; men i min kommentar understregede jeg kraftigt, at jeg ikke går ind for selvtægt.
Jeg burde måske også have fremhævet, at det gør flertallet at tyskere heller ikke; men det undlod jeg bevidst, for hvis man skal nævne alt det selvindlysende, bliver et debatindlæg for langt.
At søge en forklaring på, hvorfor noget sker, er ikke ensbetydende med, at man selv sympatiserer med det der sker, eller at man antyder, at flertallet gør det.
I øvrigt har Bettina Jensen efter min mening fat i noget væsentligt: Fra mennesker der har boet i Tyskland ved jeg, at den sociale nedskæringspolitik, der har præget udviklingen i landet i snart mange år, har medført en fattigdom i den dårligst stillede del af befolkningen, som vi slet ikke kender herhjemme i samme omfang. Hjemløse er i de store tyske byer et helt dagligdags syn, og som de fleste nok ved, er mange dårligt stillede tyskere nødt til at have to jobs for at kunne klare sig økonomisk.
Hertil kommer, at mange mennesker i det forhenværende DDR følte sig "talt ned til" af vesttyskerne i årene efter Genforeningen. Det kan også være en af årsagerne til den vrede, der især kommer til udtryk i den østlige del af Tyskland.

Jørgen Mathiasen

Det mindretal, der i øjeblikket jager fremmede i Chemnitz, har sat et angreb ind på retsstaten. Det har i dagens løb vist sig, at det er sket med ulovlig hjælp fra politiansatte i Sachsen med højreradikale sympatier. Det har naturligvis ikke skygge af opbakning hos de medlemmer af Forbundsdagen som ikke er valgt for AfD og som repræsenterer knap 90% af vælgerne.
Hvad ministerpræsidenten i Sachsen støtter, er ikke godt at vide, men han er nu tvunget til at melde ud også i forhold til politiet i Sachen, som går under betegnelsen PegiZei - en sammenstilling af Polizei og Pegida.

Ole Frank, Trond Meiring, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Verden er gået komplet af lave: der er intet problem i at have et iøvrigt etnisk og teologisk meget spredt mindretal af på mindre end 10%. Det er simpelthen dovenskab, der står i vejen for løsning af de rigtige problemer, der til overflod skyldes en liberalistisk, ikke liberal, korporativ økonomisk model.
Alle lande lider under den, og desværre er det ikke de ansvarlige, befolkningerne straffer.

Egon Stich, Bettina Jensen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Jørgen Mathiasen, Elisabeth Andersen, Anders Reinholdt og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det er meget fint og rigtigt alt sammen henrik ilskov-jensen

Jeg går også ind for lavere skat, bedre offentlig service og medvind på cykelstierne. Som Sørine Godfredsen skrev en gang, så må vi lære at forstå Breivik.

Trond Meiring, Steffen Gliese og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar

Der er noget der ulmer i Tyskland. Presset fra at være det politisk korrekte, inkluderende flagskib lader til at være for meget. Der er grænser for hvad man kan udsætte befolkningen for af sparepolitik samtidig med at man har en åben dør politik på indvandring inden den begynder at drage sine egne forsimplede konklusioner af hvem og hvad der er skyld i det.

Et opgør med skyldsspørgsmålet fra den Anden Verdenskrig venter også forude. Det er blevet fejet ind under tæppet af den ene efter den anden regering siden genforeningen. Med AfD kommer tidligere uacceptable holdninger frem til overfladen.

Poul Kristensen

Mange giver udtryk for at hvis bare man kan få skovlen under de der så bliver alting godt. Det tror jeg ikke på. Først og fremmest skal man lære at lytte og respektere de andre. Lige meget hvor helt enestående åndssvage de er. Ellers ender det som i USA og andre steder.

Steffen Gliese

Vi kunne også, Poul Kristensen, bare blive bedre til at oplyse folk og træne dem i at tænke. Så var meget vundet.

Jens Thaarup Nyberg

»Hvis staten ikke længere kan beskytte sine borgere, så går menneskene på gaden og beskytter sig selv.«
Mon ikke snarere forbryderne kommer på gaden, når staten er magtesløs.

Carsten Nørgaard, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De har ingen legitimitet, og de kæmper alt andet end den gode kamp. Det er snarere dem, staten skal beskytte borgerne imod.

Philip B. Johnsen

Populisme er almindeligvis opstået i økonomiske krisetid, men der er et stort problem, der umuliggør en hurtig løsning anno 2018 hvor der er 25% fattigdom, men der er også stor rigdom i f.eks. Tyskland, hvorfor finder man så ikke politiske løsninger?

Der burde kunne findes løsninger set i lyset af noget meget lignende skete i 30’erne, men det sker ikke og det er ikke nogen overraskelse.

Populisterne er ikke AFD og DF, hele det økonomiske system er brudt sammen, næsten alle partier i hele EU er populister, forstået som kommende med simple løsninger.

Forbrugerisme på olie, gas og kul afbrænding, er en forsimplet løsning på en kompliceret udfordring, oprydningen efter forsimplede løsninger, på kompliceret udfordringer, bliver ekstremt omfattende og kostbare, det er ikke de unge, der har skabt regningen, advarslerne har lydt i mere end hundrede år.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen efter globaliseringen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved, på olie, gas og kul afbrænding, dem drømmer de fattige og udsatte om, at få større andel af.

Det er der ingen fremtid i.

Henrik Ilskov-Jensen

Til Steffen Gliese:

Du skriver, at meget vil være vundet, hvis vi bliver "bedre til at oplyse folk og træne dem i at tænke".
Men du kan aldrig sikre dig, at folk bruger de oplysninger de får af dig og det øvrige samfund til at tænke de tanker, du gerne vil have at de tænker.
Selv i totalitære samfund, hvor skoler og højere uddannelsesinstitutioner har bestræbt sig på at indpode "rigtige" tanker i de opvoksende generationer - som f.eks. de socialistiske samfundssystemer fra Albanien over Kina og Sovjetunionen til Vietnam - har mange mennesker alligevel tænkt "forkerte" tanker, og de modigste af dem har sågar vovet at formulere dem.
Heller ikke i det svenske konsensus-samfund har magthaverne kunne forhindre et stigende antal svenskere i at tænke "forkerte tanker", trods massiv indsats for den multikulturelle ideologi i samfundet i almindelighed og uddannelsessystemet i særdeleshed.

Jeg vil naturligvis give dig ret i, at holdninger affødt af tanker, der er baseret på et solidt oplysningsgrundlag, er bedre end det modsatte.
Oplysning leder til begrundede holdninger. Men det er en illusion at tro, at oplysning fører os til de samme holdninger.

Som tyskerne siger:
"Die Gedanken sind frei. Wer kann sie erraten?" ("Tankerne er frie, hvem kan gætte dem?")

Jens Jensen, Teis Iversen og Martin Lund anbefalede denne kommentar
Henrik Ilskov-Jensen

Lidt nyt fra Mutti Merkels Vaterland:

Nyhedsoplæseren på den tyske TV-station RTL berettede i midten af juli i år om, at Sami A., forhenværende livvagt for Osama bin Laden, samme formiddag var blevet udvist og hjemsendt (abgeschieben) til hans fødeland Tunesien.
Billeder af Sami A., som af vagter følges til et ventende fly, ledsagede oplysningen.

Fint. Endelig begynder der at råde en smule fornuft i vort store sydlige naboland, skulle man tro...

Men så fulgte som tilføjelse, at det tyske retssystem i sidste øjeblik havde omstødt udvisningen af bin-Laden livvagten med henvisning til, at "han kunne være i fare i sit hjemland"...!

Heldigvis kom domstolsomstødelsen for sent, for da sad jihadisten allerede i flyet på vej til Tunesien.
Dog kan man frygte, at det"retssystem, der sætter hensynet til en jihadist højere end hensynet til egen befolknings sikkerhed, vil forsøge at hente manden tilbage til Tyskland igen...

Philip B. Johnsen

Der kommer 200 millioner ‘nye’ flygtninge i verden de kommende årtier.

Hvis man ønsker, at forstå konsekvenserne af vores politiske ansvarsløshed, der skaber helt uholdbar folkevandring og i kølvandet den ekstremistiske nationalisme i Tyskland, men også Brexit og Donald Trump i USA, bør der kastes et blik på, hvorfor der i det hele taget, er denne 25% EU fattigdom, men ingen omfordeling, af den samtidige kolossale genererede EU velstand og hvorfra spændingerne i kølvandet på denne helt uholdbare folkevandringen, der kun lige er begyndt også stammer fra.

Som skrevet.
Forbrugerisme på olie, gas og kul afbrænding, er en forsimplet løsning på en kompliceret udfordring, oprydningen efter forsimplede løsninger, på kompliceret udfordringer, bliver ekstremt omfattende og kostbare, det er ikke de unge, der har skabt regningen, advarslerne har lydt i mere end hundrede år.

Hvor kommer folkevandringen fra?

Krig kampen om svindende resurser og magten i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer.

Det krigsramte Mali og de menneskeskabte klimaforandringer.
“Mali’s average rainfall has dropped by 30 percent since 1998 with droughts becoming longer and more frequent.
Citat: US army’s Strategic Studies Institute.”

Link: http://www.strategicstudiesinstitute.army.mil/pdffiles/PUB1185.pdf

"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:https://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafo...

Afrika (Sudan)
I dele af Afrika er tørke og hungersnød pga. klimaforandringerne allerede nu et alvorligt problem. Flere mener f.eks., at den nuværende konflikt i Sudan skal finde sin årsag i et ændret klima. Mad og vand er ikke længere tilgængeligt for alle i området, og folk er i desperation begyndt at stjæle og myrde for at overleve. Konflikten i Sudan er meget kompleks, og har også politiske årsager, men klimaforandringerne har uden tvivl spillet en central negativ rolle. I bogen ”The Hot Topic” fra 2008, beskrives Sudan konflikten ligefrem som verdens første ”klima-krig”.
Link: http://www.climateminds.dk/index.php?id=582

“Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge fra Alaska til Stillehavsøerne.”

Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

Jørgen Mathiasen

Den sag Ilskov omtaler ligger nogle uger tilbage: I Tyskland er nogle mennesker i strid med landets egne regler blevet sendt udaf landet, og af retsstatslige grunde har man måttet (forsøge at) bringe dem tilbage. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at den samlede højrefløj mener, at man kan se bort fra den retsstatslighed. En enkelt CDU'er har desuden offentligt måttet erklære, at han havde forståelsesvanskeligheder i forhold til magtens tredeling i den forbindelse.

Hans Larsen, Elisabeth Andersen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Steffen Gliese
Du forudsætter at hvis de bliver bedre til at tænke så bliver de nødvendigvis mere enige med dig. Er det ikke lige lovlig selvsikkert? Det er jo muligt at de allerede tænker lige så godt - eller bedre - end dig og mig. Hvis en mand når frem til et andet resultat end os, er det jo ikke nødvendigvis fordi han ikke kan tænke - det kan jo også være fordi han faktisk forstår noget vi andre ikke forstår.

Jens Thaarup Nyberg

Og, staten er magtesløs overfor de privatkapitalistiske kræfter. Her er kun kooperation mulig, og til den ende, populisme, løgnagtige fremstillinger af forholdene.

Philip B. Johnsen

@Jens Thaarup Nyberg
Der er en løsning på den politiske vildfarelse, en økonomisk bæredygtig omstilling kan opremse de menneskeskabte klimaforandringer og stoppe folkevandringen.

En fordel ved ‘ikke’ at være politisk bundet af parti disciplin, eller betalt for at skrive her på information eller nogle steder er, at der er absolut ingen grund til at gøre ting mere kompliceret end de er.

Der er heldigvis ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Hvis politikere i morgen ønsker, at tjene befolkningen, bør politikere begynde at lytte til eksperter og træffe beslutninger, ud fra den samlede konsensus fra den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, der sikre en bæredygtig fremtid.

Det vil politikere ikke men hvorfor?
Ivan Breinholt Leth forklaret fint precist ‘hvorfor’ i en anden tråd.

Fire tidligere klima- og miljøministre:
Finansministeriet blokerer for grøn omstilling.

“Det kan vel ikke overraske nogen?
Miljøet betegnes i mainstream økonomien som en ’eksternalitet’.

Det lærer man på økonomistudiet.

’Eksternaliteter’ indgår ikke som udgifter i finansministeriets modeller, og hvis man fortæller en mainstream-økonom, at ødelæggelser af miljø kan blive en omkostning for samfundet på længere sigt, og at man derfor bør kalkulere med disse, når beregner effekten af en investering, bliver man betragtet som uvidende.

Hvordan man kan uddanne mennesker til at være urokkelige i troen på den slags vildledninger er et mysterium, men det handler vel om karrierebevidsthed?”
Citat slut.
Link: https://www.information.dk/indland/2018/08/fire-tidligere-klima-miljoemi...

Det handler om ‘anti demokratisk politisk ledelse’ og økonomiske intressenter.

Politik der skaber de menneskeskabte klimaforandringer, for kortsigtede økonomiske interesser.

Enrich Not Exploit

Jens Thaarup Nyberg

Philip B. Johnsen
Uden at vide det, vil jeg tro ´eksternalitet´ betyder noget i retning af ´given omstændighed´, ´naturgrundlag´, hvilket miljøet rigtignok må være i økonomisk teori, men ikke i økologisk, hvor natur og menneskehed indgår i systematisk sammenhæng, med frem og tilbagevirkende effekter.
Som sådan er uddannelse i økonomisk teori, som vi kender den, mangelfuld, for så vidt angår de overordnede/grundlæggende aspekter af naturfilosofien; økonomisk teori er et teknisk abstrakt af virkeligheden som vi kender den, og som vore politikere løgnagtig prøver at forholde os.
( besyndeligt, dit link fører til en side, der ikke eksisterer på Inf. )

Steffen Gliese

Nej, Pouls Kristensen, det er i hvert fald, hvad der synes at være tilfældet: folk, der modtager uddannelse til et højt niveau, udmærker sig ved et overblik, der giver plads til at acceptere endog vidtgående forskellighed mellem mennesker, uden at det anfægter deres fornemmelse af fællesskab.

Henrik Ilskov-Jensen

Steffen Gliese:

Alle sociologiske undersøgelser, både her i Danmark og i de andre vesteuropæiske lande, viser, at accept af stor indvandring og tilslutning til ideen om at skabe et multikulturelt samfund er markant højere blandt mennesker med en høj videregående uddannelse end blandt mennesker med en mellemlang eller lav uddannelse.
Så langt har du ret.

Din konklusion, at dette skyldes "et større overblik" skabt af den dybere viden, som høj uddannelse formodes at give, kan der til gengæld sættes spørgsmålstegn ved:

At modstanden mod globaliseringen er mest udtalt blandt mennesker fra de lavere klasser, kunne f.eks. tænkes at skyldes, at det er dem, der bliver hårdest ramt, når kapitalen i den grænseløse neoliberalismens navn er fri til at forlægge arbejdspladserne derhen, hvor arbejdskraften er billigst, samtidig med, at arbejdskraften får mulighed for at søge hen hvor lønningerne er højest, og de sociale sikringssystemer er bedst.
I modsætning hertil giver globaliseringen den kreative klasse grænseløse nye muligheder for øget indtjening, uddannelse og karriere.

Der er altså nok så meget tale om en interessemodsætning mellem klasser. Et begreb, som ikke burde være ukendt for mennesker, der kender noget til den marxistiske klasseanalyse.

At den marxistiske snævert klasseegoistiske analyse i det store perspektiv (men selvfølgelig langt fra altid på individplan) er en mere dækkende forklaring end din mere idealistisk prægede udlægning, bekræftes for mig at se af det faktum, at det kun er når de højtuddannede ikke føler deres egne positioner truede af mangfoldigheden, at de har overskud til at være tolerante:
Fra og med slutningen af 1800-tallet, og op igennem hele Mellemkrigstiden stortrivedes antisemitismen i mange vestlige og centraleuropæiske lande. Vel at mærke i vidt omfang også blandt intellektuelle og højtuddannede, fordi jøder i samme periode i stort tal tog lange uddannelser og fik høje stillinger i samfundet:
Mennesker fra uddannelseseliten følte sig truet, og reagerede i stort tal med mere eller mindre udtalt antisemitisme.

Sådan er det ikke mere i dag?

Mon dog ikke: Da der for lidt over 15 år siden var mangel på IT-eksperter i Tyskland, blev det foreslået at hente et stort antal IT-uddannede indere til Tyskland.
Det protesterede de højtuddannede tyske IT-folk dog kraftigt imod under sloganet:
"Lieber Kinder statt Inder". ("Hellere børn end indere": D.v.s. tyskerne skulle hellere selv få flere børn, end i stort tal at importere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft).

Jens Thaarup Nyberg

Henrik Ilskov-Jensen
Mon ikke de højtuddannede indiske IT-eksperter blev ansete for løntrykkere. Det samme gælder for de lavere klassers syn på indvandret arbejdskraft, et syn der videre understøttes af de kulturelle forskelle, også når lønudjævning har fundet sted.

Philip B. Johnsen

Globalisering fungere på den måde, at højtuddannede indiske IT-eksperter behøver ikke flytte til Tyskland, højtuddannede IT-eksperter købes til laveste pris, på det globale marked til at løse et projekt, fra det land de nu måtte bor i.

Det kaldes for gig economy.

Jens Thaarup Nyberg

Philip B. Johnsen
Globaliseringen fungerer også sådan, at Siemens henter indiske IT-folk til Danmark, for at installere et af Siemens systemer i en større dansk virksomhed.
Globaliseringen er udvidelsen af det vestlige markedshegemoni i resten af verden.

Philip B. Johnsen

Hvad jeg ikke fatter, er at tilsyneladende veluddannede mennesker, her på tråden ikke forholder sig til det faktum, at de menneskeskabte klimaforandringer og fortsat CO2 udledning, vil sætte Europa i bål og brand.

Denne voksende destabiliseret gruppe, de 25% EU fattige i befolkning der efter globaliseringen, vil have adgang til de kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved i EU, på olie, gas og kul afbrænding, som energikilde til denne forbrugsdrevne økonomisk vækst, denne rigdom drømmer de 25% EU fattige og udsatte om, at få en meget større andel af, hvilket er helt uholdbart set fra et co2 udlednings synspunkt, hvilket så burde få tilsyneladende veluddannede mennesker til at forstå, at hvis ikke de vil mødes med høtyven, kræver det bæredygtig omstilling nu og samtidig meget mindre ulighed.

Denne rigdom der i dag høstes af grådige veluddannede idioter, bliver ikke fordelt tyndt med de kommende ‘nye’ 200 millioner UN/FN estimerede klimaflygtninge bl.a. i kølvandet på svindende eksistensgrundlag i Afrika, i takt med den globale opvarmning, accelereret af den økonomiske forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding, de selv samme flygtninge, tiltænkt skal skabe yderlig acceleration i for de stadig færre superrige i EU, med deres arbejdskraft, når de er ankommet til EU.

Hvis det er blod i vil have, så har i det selv! skrev er rock gruppe for mange år siden.
Hvis ikke der kommet en bæredygtig omstilling, men udviklingen for lov til at fortsætte med forøget CO2 udledning og voksende folkevandring i kølvandet på det svindende eksistensgrundlag, udbredelse af ørken, sult og krig om de svindende resurser, så vil jeg anbefale de økonomisk velstillede og tilsyneladende veluddannede, at anskaffer sig våben og lære at bruge det.

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese du skriver:
“desværre er det ikke de ansvarlige, befolkningerne straffer”

Det vil jeg råde til, at der tænkes over!

Philip B. Johnsen

Jeg har tidligere nævnt Mali og Sudan, men ikke nævnt Syrien.

Ingen syntes interesseret længere, men så i bedre forstår, hvad der venter EU, så er her lidt om Syrien.

Demonstrationerne imod Bashar al-Assad før borgerkrig mm. brød ud i Syrien, blev fulgt af pressen, men journalistisk kildekritik var allerede den gang blevet afskaffet, til fordel for sensation pressen og talen de politiske økonomiske interesser efter munden og agere mikrofon holder for de tilsyneladende veluddannede intressenter.

Ved indledningen til borgerkrigen blev flere blev borgere spurgt på gaden af bl.a. CNN og andre, hvorfor de var der og hvad de ville opnå, men mange fortalte pressen, at de var flygtet til byerne fordi alle sultede i deres landsdel.

Meget lidt er blevet gjort for at forstå, hvad der rørte sig i Syrien op til revolutionen, det er en fejl der bør kaste lys over, det er afgørende for, den fremtid EU går i møde og de udfordringer der venter.

Fra link:
“According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agriculture particularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south) “nearly 75 percent ... suffered total crop failure.”

Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous.

In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.

By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million. The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 million to 3 million people affected.""

Link: https://climateandsecurity.files.wordpress.com/2012/04/climatechangearab...