Leder

Storbritannien kan være på vej mod en bureaukratisk undtagelsestilstand

Det er svært at genfinde Leave-kampagnens billede af det onde EU, der oversvømmer briterne med regler og unødigt bureaukrati. Det kan ende lige omvendt, hvis man skal tro den britiske regerings nye analyser af en ’no deal’-Brexit
Torsdag præsenterede Brexit-minister Dominic Raab en bunke notater fra Theresa Mays regering, der skulle besvare nogle af de helt store spørgsmål i britisk politik: Hvad gør Storbritannien, hvis forhandlingerne med EU ender uden en aftale?

Torsdag præsenterede Brexit-minister Dominic Raab en bunke notater fra Theresa Mays regering, der skulle besvare nogle af de helt store spørgsmål i britisk politik: Hvad gør Storbritannien, hvis forhandlingerne med EU ender uden en aftale?

Peter Nicholls

27. august 2018

Det var en tydeligt nervøs og småsvedende Brexit-minister, Dominic Raab, der torsdag stillede sig op foran hele den britiske presse og præsenterede en bunke notater fra Theresa Mays regering. Papirerne skulle besvare nogle af de helt store spørgsmål i britisk politik: Hvad gør Storbritannien, hvis forhandlingerne med EU ender uden en aftale? En no deal-Brexit, som man siger, hvor intet er besluttet om handel, velfærdsydelser, EU-Domstolen og migration.

Raab gjorde sit bedste for at lyde optimistisk: Bare rolig, det er »helt klart det mest sandsynlige«, at der kommer en aftale med EU, sagde han. Men selv hvis det modsatte skulle ske, kan briterne være rolige:

»I vil stadig kunne nyde en BLT efter Brexit,« sagde han med henvisning til nationalsandwichen bacon, lettuce and tomatoes, der ofte indeholder bacon fra Danmark og tomater fra Spanien.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge forløbet om Brexit:

I denne uge genoptog Storbritannien og EU forhandlingerne om ’skilsmisseaftalen’. De skal være enige om tre ting: Hvor mange penge briterne skal betale til EU for at slippe ud af alle sine forpligtigelser, hvad der skal ske med briter i EU og EU-borgere i Storbritannien, og hvad med grænsen til Nordirland? Især det sidste er et åbent spørgsmål.

Hvis parterne bliver enige, skal aftalen godkendes i både det britiske parlament, i EU-Parlamentet og i de 27 medlemslande, inden Storbritannien træder ud af unionen den 29. marts næste år. Deadline for en aftale er allerede blevet udskudt fra oktober til november, så embedsmændene bliver mere og mere urolige – kan man nå det?

Men hvis parterne bliver enige, og hvis aftalen bliver godkendt, træder en »transitionsperiode« i kraft – en mellemperiode, hvor EU og briterne har 21 måneder mere til at nå at finde en aftale om fremtiden. Men – og det er her, man skal lytte efter – hvis der ikke kommer en skilsmisseaftale inden marts, enten fordi EU og briterne ikke bliver enige, eller fordi aftalen bliver stemt ned, så kommer der ingen transitionsperiode. Og så ender det hele med no deal.

Puha. Så langt så godt.

Og så tilbage til Dominic Raabs notater. For hvad vil no deal egentlig betyde? Og hvad vil Mays regering gøre, hvis det sker?

Jo, på den ene side vil regeringen acceptere nogle af EU’s regler – medicin, der er godkendt i EU skal f.eks. kunne sælges i Storbritannien. EU’s banker får fortsat adgang til Storbritannien, så pengestrømmene mellem London og Frankfurt ikke stopper. Og så vil regeringen bruge en masse pund på at lukke de økonomiske huller, som EU-penge efterlader: Ngo’er, der mister EU-penge, garanteres finansiering. Det samme gør britiske landmænd, der mister EU-støtte (det sidste bliver dyrt).

Men Raabs papirer tegner mest af alt et billede af en nation på vej mod bureaukratisk undtagelsestilstand. De er fulde af punktopstillinger med regler, tilladelser og registreringer, som britiske import- og eksportvirksomheder skal underkastes, hvis det ender med no deal. Virksomhederne anbefales ligefrem at hyre toldeksperter og oprette lagerhaller til varer, der skal fortoldes.

I dag kan briter »eksportere lige så let til Rom som til Rotherham«, som Sky News’ Lewis Goodall har sagt – efter marts kan alt være anderledes. Det er svært at genfinde Leave-kampagnens billede af det onde EU, der oversvømmer briterne med regler og unødigt bureaukrati. Det kan ende lige omvendt.

Så snart Raab havde talt færdig, udsendte hans kollega, finansminister og erklærede Remain’er Philip Hammond, en skrivelse, der forudsagde, at no deal ville barbere 7,7 pct. af det britiske BNP. Det lignede en direkte modarbejdelse af Raab. Men hvorfor egentlig stole på Hammond, lød det så kort efter fra en anden konservativ, Brexit-tilhængeren Jacob Rees-Mogg. Finansministeriet havde jo også sagt, at et ’ja’ til Brexit ville få arbejdsløsheden til at eksplodere, og det er ikke sket. Det er de konservative lige nu – alt er kaos. Og man må spørge sig selv, om Theresa May overhovedet kan få en skilsmisseaftale igennem parlamentet.

Mange briter – både i befolkningen, i parlamentet og i Det Konservative Parti – er nemlig ligeglade med told og BNP-tal. De vil bare ud af Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Mit gæt er at EU gør som de altid gør - finder et kompromis efter et lansommeligt tovtrækkeri mellem fundamentalister og realister en sen regnfuld efterårsnat et sekund i deadline.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Jeg havde også svært ved at forestille mig, at Storbritannien skulle gå ud af EU uden en aftale om det fremtidige forhold imellem parterne. Efterhånden er jeg dog ved at komme lidt i tvivl.

Ifølge Eurostat er der ét land i EU, der ønsker Brexit mere end briterne - nemlig Frankrig - så EU kommer ikke til at tillade hverken cherry picking eller Boris Johnson's "Our policy is having our cake and eating it”.

Men OK, så må vi samhandle på WTO vilkår -
selvom det godt nok bliver noget af en forandring.

Som Christian Bennike skriver, så er mange briter totalt ligeglade både Det indre Marked, Toldunionen, BNP & .... de vil bare ud af EU.

Så lad os få dem ud.

Ole Henriksen, Frederik Rytzel, Thomas Andersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Torben Lindegaard - du glemmer at den tyske bilindustri har store interesser i Storbritannien og du glemmer hvor stor indflydelse den har i den tyske regering. Der kommer en aftale - om Frankrig vil det eller ej. En anden ting er eurotunnelen der er et fælles engelsk-fransk projekt der også får betydning for beslutningen.

Al den snak om tyske biler hørte vi også inden afstemningen. Farage var jo stensikker på at man kunne kue tyskerne alene pga. dens bilindustri. Det har vist sig at være en groft forsimplet virkelighed de har fremsat. På samme måde som Trump gjorde det. Endda uden at vide at størstedelen af de tyske biler der sælges i USA rent faktisk er produceret.... vent på det...... i USA!!

Idioti på højt plan. Briterne ligger som de har redt. Deres slet skjulte racisme ligger til grund for afstemningsresultatet. Stigende racisme mod østeuropæere vidner om fremmedfrygt i Little Britain.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen

Nej - jeg glemmer ikke den tyske bilindustri.

Jens Peter Bonde, Nigel Farage og Gud ved hvor mange flere har talt op ad vægge og ned ad stolper om netop alle de tyske biler, som eksporteres til Storbritannien.

Briterne kan da bare købe alle de tyske biler de vil, Brexit aftale eller ej -
tyskerne vil da hellere end gerne sælge biler til Storbritannien.

Torben K L Jensen

Leo - jeg mente det faktum at den tyske bilindustri EJER de fleste britiske bilmærker.
Så bilerne bliver faktisk importeret til Europa fra tyskejede fabrikker.