Trump risikerer en rigsretssag

Typisk for den Donald Trump, verden kender, viste han ingen tegn på nervøsitet, endsige anger, da han onsdag aften i et interview på Fox News skulle kommentere sin tidligere sagfører Michael Cohens erklæring under éd om, at han i valgkampen i 2016 skulle havde givet Cohen ordre til at betale to kvinder for at tie om deres affærer med Trump. Nej, sagde præsidenten, det er ikke i strid med landets kampagnebidragslove at bruge ens ’egne’ penge til den slags formål. Hvis han derimod havde taget pengene fra sin valgkampagnes kasser, ville det nok have været »lidt på kanten«.

Men det er urigtigt.

Igen diskede præsidenten op med en usand historie. Han kunne blot have spurgt sine juridiske rådgivere. De ville have fortalt ham, at udbetalingen af 130.000 dollar til pornostjernen Stormy Daniels og 150.000 dollar til den tidligere Playboy-model Karen McDougal efter loven tolkes som et bidrag til kandidatens kampagne.

Det skyldes, at formålet med ’bestikkelsespengene’ ifølge Cohen var at sikre, at de to kvinder ikke gik til pressen med deres historie. En efterfølgende skandale risikerede nemlig at ødelægge Trumps chance for at vinde. Og bidrag til en præsidentvalgkampagne må ikke overstige 2.500 dollar pr. person; beløb herover skal indrapporteres til Den Føderale Valgkommission i Washington, D.C.

Helt til bunds i sagen

For at forstå den knibe, Trump efter Michael Cohens vidneudsagn under ed er kommet i, er det vigtigt at genkalde sig, hvad der egentlig skete i valgkampens sidste måneder.

Vi ved, at russiske agenter gennem hacking af e-mails og spredning af falske nyheder på sociale medier forsøgte at rykke stemmer over i Trumps lejr. Vi ved ydermere, at folk i og omkring Trumps kampagne ansporede russiske agenter til at opsøge og sprede ’smuds’ om Hillary Clinton. Under republikanernes partikongres opfordrede kandidaten ’himself’ under en pressekonference russiske agenter direkte til at hacke Clintons e-mailkonto.

Demokraterne føler sig derfor berettiget til at hævde, at den russiske indblanding kan have hjulpet Trump til en valgsejr, der beroede på kun 70.000 ekstra stemmer i tre midtveststater. Men det kan ikke bevises.

Derimod ligger det inden for mulighedernes ramme, at den særlige anklager Robert Mueller og hans hold af advokater kan dokumentere, at Trump og hans kampagnemedarbejdere, hans familie og ansatte i Trump Organization søgte direkte hjælp fra en udenlandsk magt til at vinde præsidentposten.

Det er et opdrag, der kan tage lang tid, fordi Mueller ser det som sin opgave at komme helt til bunds i sagen, og det kan han kun ved at ’knække’ nogle af de involverede. Indtil videre har de fleste indvilget i at samarbejde mod et løfte om strafnedsættelse. Det gælder f.eks. Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og vicekampagnechef Rick Gates. Paul Manafort er sammen med Michael Cohen de to tilbageblivende Trump-medarbejdere, der muligvis sidder inde med kompromitterende oplysninger om præsidenten.

Fristende for Manafort med et samarbejde

Cohen har ikke indgået nogen samarbejdsaftale med anklagerne ved forbundsdomstolen i New York. Han risikerer op til fem års fængsel for skattesnyd og finansielt bedrageri og har gennem sin advokat ladet statsadvokaterne i New York og Mueller i Washington vide, at han er rede til at lægge al sin viden om Trump på bordet.

Manafort står til op til 60 års fængsel efter dommen tirsdag ved en forbundsdomstol i Virginia. En anden retssag, hvor han er sigtet for at hindre rettens gang og hvidvask af ulovlige indtægter, begynder i september. Medmindre han føler sig sikker på at blive benådet af Trump, vil det utvivlsomt være fristende for Manafort at tage imod et tilbud om at samarbejde med Mueller til gengæld for strafnedsættelse.

Præsidenten er med andre ord trængt op i et hjørne. Efterhånden som beviser og vidneudsagn tårner sig op, risikerer han at få en rigsretssag på halsen. USA’s forfatning er temmelig klar på det punkt. En præsident kan afsættes for embedsmisbrug, men han kan også blive fjernet, hvis han har brugt korrupte midler til at vinde i valgkollegiet. Det er nøjagtigt, hvad forfatningsfædrene mente, da de brugte udtrykket »high crimes«.

Bestikkelsen af de to kvinder ligner et ’korrupt’ forsøg på at påvirke valgets udfald. Hvis Mueller-rapporten antyder det samme om Ruslands indblanding i valget og samtidig dokumenterer, at Trump – som Richard Nixon i sin tid – også har søgt at hindre rettens gang, bør Kongressen stille præsidenten for en rigsret.