Leder

Xi Jinping har ladet sig krone som kommunistisk kejser og indledt et angreb på den vestlige liberale verdensorden

Kinas præsident har sat gang i en autoritær bølge, som vestlige demokratier har svært ved at dæmme op for
Kinas præsident har sat gang i en autoritær bølge, som vestlige demokratier har svært ved at dæmme op for

How Hwee Young

10. august 2018

Siden Xi Jinping i 2012 blev kommunistpartiets – og dermed Kinas – nye leder, har han i et hæsblæsende tempo ændret Kinas politiske landskab og forhold til omverdenen. Han har ladet sig krone som kommunistisk kejser, opbygget en ideologisk mur mod vestlige frihedsidealer og har indledt et angreb på den vestlige liberale verdensorden.

Et kollektivt kommunistisk lederskab blev ellers set som garant mod politisk kaos derved, at det ville forhindre, at magten blev samlet i hænderne på en enkelt utøjlet diktator. Men under Xi er modstandere blevet udrenset, og magten over næsten alle afkroge af partiet og staten er nu samlet i hans hænder. Hans magt er gjort uantastelig. Og da han tidligere i år fik autoritet til at blive siddende som præsident på livstid, er Kina nu så godt som omdannet til et enmandsdiktatur.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Christian Skoubye
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
  • Toke Kåre Wagener
Espen Bøgh, Christian Skoubye, David Zennaro, Kurt Nielsen og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er, hvad man har ud af at gå så meget op i materialisme og personligt begær - fremfor demokratiske beslutningsprocesser, institutioner og strukturer, der arbejder for almenheden. Jeg forstår ikke tankegangen, jeg forstår ikke nogle menneskers ønske om at bestemme over andre og slet ikke indenfor rammerne af et land.
Den forkerte kamp i en totalt forandret verden, hvor vi ikke længere behøver at være hinandens modstandere og konkurrenter, men kun igennem samarbejde kan opnå fremskridt og frihed.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Lederen her er nærmest meningsløs, når redaktionen ikke definerer hvilket samfundssyn, der ligger til grund for den. Er Information en (neo?) liberal avis? Er total ytringsfrihed (Facebook, Instagram, osv.) godt for et samfund? -Støtter redaktionen det samfundssyn, som i dag dominerer "Vesten" (inkl. DK), hvor vækst er det vigtigste? Mener redaktionen virkeligt, at de rigeste lande skal basere deres fremtid på et frit marked, hvor enkelte menneskers grådighed efter "mere", definerer fremtiden for alle? Hvis så, hvor længe tror i så vores fælles planet kan holde til det? -Men det kan sikkert holdes kørende i et stykke tid, der er jo stadig meget olie tilbage...

Nogen af de ting der skrives her er langt ude: Hvis vi ser bare en smule på, hvem "Vesten" har, og har haft, som allierede, så har det altid omfattet en række meget lidt demokratiske lande, hvor kritik medførte fængsling eller død. Saudi Arabien er vel stadig en af USAs bedste venner! Der er desværre også mange eksempler på, at Vesten direkte har organiseret kup mod demokratisk valgte regeringer, fordi de ikke var indstillet på, at føre en liberal politik, med et frit marked. Afsættelsen af Allende i Chile var bl.a. begrundet i, at han ikke var liberal nok (socialistisk kaldte "de" ham vist), og Maidan kuppet i Ukraine er bare det sidste eksempel på det. Det blev betalt af USA fordi amerikanske kapitalfonde, som dominerer majsdyrkningen i USA, var blevet udelukket fra Rusland, så de havde "brug for" landbrugsland andre steder, som kunne erstatte de enorme "majs farme", som nu er ved at tørre ud, fordi Canada ikke vil give dem lov til at bruge vandet i de store søer til vanding af deres marker.

Jeg tror Kina har fået nok af vores dobbeltmoral, hvor "vi" altid optræder, som om vi har den moralske ret til at bestemme, hvad andre skal gøre! Men reelt betyder "vores" politik bare endnu mere koncentrering af "velstanden" hos dem, der allerede har mest! -I mine øjne burde det ikke være noget, som Information støtter...

Dennis Tomsen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Holger Madsen, Christina Petterson, Harrie Boonen, Henrik Peter Bentzen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Runa skriver.
I går var der en blog om Grønland i Jylland-posten, skevet af en kvinde med grønlandske aner. Det hun skrev om kinesere og Grønland var interessant og korrekt.

Kineserne opkøber verden/Grønland stille og roligt, alt imens DF holder muslimgryden i kog.

Kina prøvede at købe et stort område i Nordisland. Det fik de ikke lov til, men nu køber både englændere og amerikanere jorde op i Island. Det sætter priserne op og disse personer har tilsyneladende ubegrænsede midler. At Islands statsminister og altingsmænd tillader dette, er mig en gåde. Den kvindelige statsminister siges dog at være venstreorienteret. Finansministeren er højreorienteret. Interessant regering. Således bliver det dyrere for unge landmænd at starte op. Hvem ved hvem englænderne og amerikanerne sælger til.
Samme kan ske i Grønland med kineserne.

Kineserne har købt store dele af Afrika op.

Svar til S. Gliese.
Jeg kender en østeuropæisk kvinde og flere ganske godt. Jeg tror, at at tidligere kommunistiske landes beboere reagerer meget mod socialisme, fordi det var deres tidligere liv. De har ikke levet i demokratier, de tænker på penge som alternativ til velfærd. De nyder velfærden, hvis de bor i de lande, men er oftest højreorienterede. Min vendinde ejer tre lejligheder i Norden og en i Polen. Hun er sygeplejerske og yderst pengemindet. Man skulle ikke tro, at hun have råd, men hun elsker at eje noget selv. Min vendinde er et meget fint menneske, således er det ikke min mening at nedgøre hende, men mine ord er blot en betragtning. Penge er vigtige for mennesker fra tidligere socialistiske/kommunistiske lande.

Nu er det så let at give andre skylden for egne politiske fejltagelser, - så er man også så dejlig fri for at kigge indad, foruden det også skaber et udefra kommende fjendebillede, helt i stil med fortidens måde at bortforklare egne politisk fejltagelser.

Den slags selvretfærdiggørelse fører ikke til bedre politiske demokratiske tilstande i eget land, og som vi har set det i "freden projekt" handelssamarbejdet i EU, for her er splittelsen også tydelig og generel.

Eget politisk demokratisk svigt nytter det ikke at give andre skylden for, - det fører ikke til forbedringer.

Kina storhed skal man huske er skabt af liberalismens frihed til at skab gevinst i storskala, ved at tjene penge på fravær af miljøregler, - hvis nogle overhovedet i Kina på daværende tidspunkt, og det samme kan siges om alle de produktioner som vestlige virksomheder har placeret derude for en billig penge, og hvor ingen arbejdsmiljøregler findes, - der hvor alt det snærende i de vestlige lovgivninger begrænsede gevinstmaksimeringerne for virksomhederne og kapitalen.

Derude i det fjerne hvor virksomhedernes ansvar - om ikke forsvandt, men var decimeret til næsten ingenting, - åh hvor herligt for liberalismen, - fri for snærende bånd til et samfund og dets samfundsorden, og pengene, hele ekstra fortjenesten fra de sparede penge til miljø og ordentlige arbejdsforhold i skattely.

Det er altså de selvsamme liberalister der har frigjort sig fra ethvert samfund, og dets orden, ved deres gevinstmaksimering, der har bragt Asien med Kina ikke mindst til en økonomisk stormagt - "riget i midten" med storhed og stolthed fra fortiden, som vi nu ser gøre krav på en plads i verdensordenen.

Især den politiske liberale verdensforståelse og hang til indtjening for den liberalistiske verdensorden, som den herskende verdensorden, ser vi nu udfaldet af, og som ser ud til ikke at opfylde sig selv, med liberalismens verdensorden som deres, men udfordres af Kina der ikke vil lade sig diktere hvad som helst fra Amerikas side.

Amerikansk politisk liberalismen har selv skabt Kinas storhed, - men er også nu begyndt at indse, at Kina ikke vil ligge under for Amerikansk kapitalistisk imperialisme.

Vi ser det foreløbig i det små, med et krav om Formosa igen er kinesisk, som det var tidligere, og ikke et selvstændigt land, og i det kinesiske øhav, lader de også Amerika forstå, at de ikke vil udfordres i deres nærhed - ganske som Amerika ikke ville tillade russiske raketter på Cuba tilbage i 1960erne.

Modkravet fra Rusland dengang var fjernelse af de amerikanske raketter i Tyrkiet ved den russiske grænse, hvorfor de blev taget ned og lagt i målposen.

Magtpolitik hører stormagter til, - ikke kun Amerika, og det ser vi nu udmønte sig i Asien med Kina som den økonomiske stormagt de er blevet via amerikanske indkøb af produktion for at gøre flere amerikanskenere til milliardærer.

Stormagtsrettigheder er ikke kun en amerikansk rettighed, - og det viser kineserne nu med al ønskelig tydelighed, - men vi ser også at amerikansk liberalisme for kapitalforøgelse udenom politisk tilhørsforhold til noget samfund - men i skattely, ikke er befordrende for udviklingen i ensidig liberal retning, og slet ikke nogen garanti herfor.

Måske burde man lade være at bruge ordet kommunistisk om Kina. Ret beset har den maoistiske revolution vel ikke været andet end en videreførelse af kejserdømmet - blot i andre gevandter.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad mig bare sige som det er : Jorden - vor allesammens klode - har hverken tid eller råd til demokrati i den nuværende form - fremtiden må være økonomisk demokrati så al fremtidig forskning og investering kun har eet mål og det er at gøre kloden beboelig for vores efterkommere - Noget vi aldrig vil blive tilgivet hvis vi fejler på dette afgørende tidspunkt . Så - spørgsmålet er ikke hvordan verdens største kejserrige (i midten) regeres - men hvad vi kan gøre sammen i et skæbnefællesskab der er langt større end demokrati og diktatur.

Flemming Berger, Henrik Leffers og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Steen Sohn, 10. august, 2018 - 13:33

Du har forstået det essentielle i sagen; "en videreførelse af kejserdømmet" - et feudalstyre med Xi Jinping som feudalherre.

Det er netop her forskellen mellem amerikanske milliardærer og kinesiske kommer ind i billedet, - de kinesiske ved udmærket hvem der gjorde den til milliardærer, men også hvis de er troløse overfor feudalherren, så vil han tage deres værdier fra dem.

Overfor dette står de amerikanske milliardærer, der med deres politiske troløshed ikke risikerer noget fra politisk side hos de politiske ludere som de har købt i årevis, og dermed har holdt sig udenfor samfundet, der nu viser sin svaghed ved manglende samfundsdeltagelse og -erkendelsens nødvendighed, både for dem selv men også for samfundets overlevelse.

Vi kommer til at se et Kina der mere og mere vil overtage hovedrollen i vor globale verden, og Amerika synke ned i den liberale sumps endeligt, for deres egne milliardærer vil svigte dem og liberalismen for at beholde deres status, - i stedet for at risikere at miste den ved troløshed overfor den nye politiske hersker feudalherren.

Sidenhen vil der blive skelnet mellem de ægte kinesere, - og "de fremmede kinesere"(!), og her vil "de fremmede"(amerikaner milliardærerne) ikke være i lige så høj kurs som de ægte kinesere.

Holger Madsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I Kina har man andre værdinormer, end vi har - og det skal vi vel ikke bestemme over?
De har også en form for statskapitalisme - hvor vi har privatkapitalisme.
Det fungerede vist ikke så godt i Sovjetunionen - fungerer det i Kina?
I så fald finder jeg det interessant.
Kan vi få noget mere at vide om dét?

"... vestlige forsøg på at udbrede de demokratiske idealer ..."
Hvor er det nu lige, det er sket? Afghanistan, Ukraine, Libyen? Eller?