Leder

Indvandring er et faktuelt vilkår, ikke et problem, der kan omgøres

Vi lever i et indvandringssamfund, hvor den etniske monokultur er fortid. Det er et faktum, som vi må lære at omgås med større krav og større chancelighed – og uden selvbekræftende udsagn som at »indvandring er alle problemers moder«
10. september 2018

Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer kaldte i sidste uge »spørgsmålet om indvandring« for »alle politiske problemers moder i dette land«. Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om de højreradikale demonstrationer i Chemnitz, som indenrigsministeren udviste en vis forståelse for. Det satte atter fut i en debat, der tilsyneladende aldrig brænder ud, men kun antager nye former.

Seehofers udsagn kan til nøds udlægges rent politisk: at han med ’moder’ mener ’Mutti’ – altså Merkel – som alle problemers ophav for CSU. Tilsvarende prøvede flere medier at skrive en ny regeringskrise frem mellem Seehofer og Merkel, som undsagde formuleringen.

Men Seehofers problematiske logik stikker langt dybere og rækker langt ud i Europa, hvor der fiskes efter et stadig større vælgersegment på højrefløjen. Ministerens udsagn antyder nemlig også, at der findes en løsning: at lukke alle grænser og få bugt med dette problem én gang for alle. Så bliver alting lige så fantastisk som i gamle dage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Alvin Jensen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Olaf Tehrani, Alvin Jensen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

"Det er et faktum vi ikke kan omgøre". Sikke dog en omgang progressivt sludder at "vi" ikke kan.

Vi skal naturligvis aktivt bekæmpe at Danmark bliver et "indvandringsland", magen til det amerikanske. Det har intet med "monokultur" at gøre, som Danmark ganske rigtigt ikke havde historisk set. Men den indvandring DK historisk har haft, har dog heller aldrig været i det omfang af fremmede på så kort tid, og så uafbrudt. Problemet med indvandringen i dag, er ikke indvandrerne, men at der simpelthen ikke gives *tid* til integration.

Det er fint for USA, et land uden præ-eksisterende kulturer - eller hvertfald kulturer eliten ikke skider på - og tusinder og atter tusinder af kilometer tomt land. Og det er naturligvis også fint for en elite, der ikke føler nogen tilknytning til deres land, dem der er "verdensborgere".

Jens Thaarup Nyberg

Bjørn Pedersen
Du har ret i, at europa ikke i fremtiden vil kommer til at ligne Usa, men indvandringen og multietniciteten er et faktum.

At gøre en ganske ringe andel af ikke-vestlige indvandrere til et stærkt forandringspotentiale er forkert. Vi er mindst ligeså indbyrdes forskellige og har altid været det - just deri ligger den sækulare frihed, der har udviklet sig over tid siden Reformationen. Vores samfund er udtrykkeligt et forestillet fællesskab, og den eneste fare, det udsættes for, er den liberalistiske nivellering fra masseproduceret junk fra multinationale koncerner og den naive tro på, at penge har en værdi uafhængigt af de processer i samfundet, der fremstiller varer og udfører tjenester.

Bjørn Pedersen

@Jens Thaarup Nyberg
At være et faktum, og at være et faktum ingen kan gøre noget ved, er meget forskellige udtalelser. At en mulighed er et faktum, bør ikke betyde at det er, eller kun kan ses som, den eneste mulighed.

Vi har altid, ligesom resten af Europa, været multietnisk i en eller anden grad. Men det giver ikke mening at lade som om den amerikanske form for multietnicitet, "indvandringsamfundet", er den historiske norm for Europa. Eller at den skulle være uundgåelig.

Den imperialistiske multietnicitet har bestået i at folkeslag stadig boede på deres territorier, stadig havde ret til at bevare deres traditioner og kultur, men at de politisk set var tvunget til at blive del af et imperie med en anden dominerende kultur. Ønskede man politisk indflydelse, måtte man optage imperiets dominerende kulturs elites normer, adfærd og sprog.

Den russiske føderation, Kina eller Etiopien er eksempler på nuværende "territorialt multietniske" stater, uden at være eller blive til indvandringsamfunde. Og uden det skulle være et "uundgåeligt" at de skal blive til det.

Vi har brug for indvandring, men ikke brug for at blive et indvandrings-samfund.

Randi Christiansen

Nu er det jo også et faktum, at europa m.fl. med blind imperialisme, kolonialisme og militære interventioner har udbyttet og ødelagt mange af de samfund, som derfor istedet for at opbygge velfungerende ressourceadministration og infrastruktur producerer korruption, dårlig regeringsførelse - - der ydermere toppes af de klimaforandringer, som er fremprovokerede af denne ignorante ressourceforvaltning - og dermed flygtninge og indvandrere. En meget uheldig men fortjent boomerang, som naturligvis truer indvandrerlandenes stabilitet.

At en tysk indenrigsminister siger noget så dumt, som at indvandring er alle problemers moder, siger meget om det pinligt ringe niveau af indsigt, der hersker i forvaltningerne enten pga dumhed og/eller korruption. Alle problemers ophav er, som alle burde vide, den miljø-og socioøkonomiske ressourceadministration, der i stigende grad kontrolleres af den ene procent og co.

Vil man endelig gå helt til ondets rod, må man gribe i egen barm og forstå de psykodynamikker, der ligger til grund for kollektivets ressourceadministration, hvor den ene procent og co hersker ved hjælp af frygt og manipulation og således forhindrer den sunde forvaltning - dette fordi de selv er forblændede.

Lyset tændt, ingen hjemme ...

jan henrik wegener

De skader der skete under de europæiske koloniseringer er ikke uden videre noget der taler for at indvandring i stort omfang løser problemer. Den historie kan ikke så godt ses som noget der taler imod. Gør man sig, i egne øjne, "fri" af et fremmed herredømme er det da uhyre nærliggende at se det som også at gøre sig "fri" af alt hvad det har stået for, medregnet kultur, religion, samfund, og det er da i høj grad også det der er sket. Dette er tilsyneladende sket i mange af de områder, der for årtier siden var under nogle vesteuropæiske lande, men frem for at den "antieuropæiske"/antiamerikanske bevægelse er aftaget efterhånden som de forskelige stater blev etablerede ser den ud til i tit at have tiltaget. Samtidigt er det at de store indvandringsbølger foregik.Kan det ikke ses som bevægelser der fremmer modsætninger?

Jens Thaarup Nyberg

Bjørn Pedersen; 08:03
"At være et faktum, og at være et faktum ingen kan gøre noget ved, er meget forskellige udtalelser."
Der er rigtignok grund til hæfte sig ved Usa, der er en europæisk koloni, og dets multietnicitet. Men at forestille sig udviklingen i Europa skulle gå samme vej som i Usa er vanskelig, da Europa er sammensat af nationale stater, som faktisk gør noget forskelligt ved indvandring, uanset Eu.