Inkompetent og illoyal? Så skal du da forfremmes!

Det er kun et par dage siden, at det tyske socialdemokratis formand Andrea Nahles selvsikkert råbte: »Hr. Maassen skal gå af – og jeg lover jer: Han kommer til at gå af.«

SPD-lederen fik i princippet ret. Men kun i princippet.

Den skandaleombruste chef for den øverste tyske efterretningstjeneste, Hans-Georg Maassen, røg af bestillingen. For det første fordi han formentlig har støttet AfD. For det andet fordi han i affæren om optøjerne i Chemnitz har diskrediteret både Merkel og de tyske medier uden beviser for sine udsagn – altså illoyale og politiske konfrontationer langt ud over hans mandat, som han kun kunne tillade sig, fordi han var sikker på CSU-indenrigsminister Horst Seehofers opbakning i konfrontationen med Merkel.

Der er bare den lille detalje: Godt nok er Massen blevet skubbet væk fra posten som efterretningschef. Men han blev samtidig skubbet op ad i systemet, så han i fremtiden vil sidde som statssekretær i indenrigsministeriet – endda med en klækkelig lønforhøjelse.

»Hvis illoyalitet og uduelighed belønnes med et skub opad karrierestigen, så har Horst Seehofer nok en chance for at blive FN-generalsekretær. Det er det rene vanvid,« lød den beske kommentar fra den tidligere SPD-chef Sigmar Gabriel.

Han er ikke den eneste sure socialdemokrat. I hele SPD’s bagland koger det, efter Andrea Nahles nødtvungent gav grønt lys for, at Seehofer kunne få oprejsning med forfremmelsen af Maasen. Ikke bare partirebeller som NoGroKo-lederen Kevin Kühnert, men også SPD’s næstformand Ralf Stegner sætter åbent spørgsmålstegn ved partiets fremtid i regeringen.

Men Merkel ved kun alt for godt, at SPD frygter et nyvalg mere end noget andet. Derfor ligner hele dealen med Maasen endnu et fremragende stykke merkelsk magtpolitik, hvor SPD sidder tilbage med det største forklaringsproblem. Vel at mærke i en regeringskrise udløst af endnu en strid mellem CSU-Seehofer og CDU-Merkel.

Den tragiske bagside af medaljen er, at det ikke bare bekræfter billedet af Merkel som en defensiv og visionsløs problemknuser i eget favør. Det udstiller samtidig fornemmelsen af en teknokratisk GroKo-regering, hvor det ypperste mål er at holde sig oven vande, undgå nyvalg og pleje personlige kontakter. Også med farceagtige aftaler.

Det er desværre den mest effektive metode til at fremme politikerlede – den politikerlede, som presser valgdeltagelsen nedad og skubber protestpartier uden sammenhængende partiprogrammer opad.