Leder

Klimakrise, terrorisme og indvandring er udfordringer, der er kommet for at blive. Og som kræver europæiske svar

I sin årlige tale om unionens tilstand prøvede EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker at mindske splittelsen i Europa med løftet om 10.000 europæiske grænsevagter og konsekvent udvisning af afviste asylansøgere. Men det var visionen om Europa som en selvsikker global spiller, der anviste offensive løsninger på problemet
I sin årlige tale om unionens tilstand prøvede EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker at mindske splittelsen i Europa med løftet om 10.000 europæiske grænsevagter og konsekvent udvisning af afviste asylansøgere. Men det var visionen om Europa som en selvsikker global spiller, der anviste offensive løsninger på problemet

Patrick Seeger

13. september 2018

Store tal kan let forføre.

Et af dem – nemlig tallet 10.000 – jonglerede Jean-Claude Juncker med, da han onsdag for sidste gang som kommissionsformand gav det splittede EU et fremadskuende servicetjek ved sin årlige tale om unionens tilstand. Foran en halvfuld parlamentssal i Bruxelles lovede han europæerne, at det europæiske grænseagentur Frontex allerede i 2020 vil blive udvidet fra 1.500 til 10.000 bevæbnede grænsevagter.

Desuden skal det europæiske asylagentur udbygges markant, så asylansøgninger »i samklang med Geneve-konventionen« kan behandles langt hurtigere, mens afviste asylansøgere for fremtiden skal udvises mere konsekvent.

Hvad der umiddelbart kan lyde banebrydende, er velkendte løfter med udgangspunkt i den laveste fællesnævner i europæisk flygtningepolitik. Desuden er det uklart, hvad de 10.000 Frontex-ansatte får mandat til ud over fortsat at støtte de talrige nationale grænsepolitifolk ved EU’s ydre grænser.

I sin tid som kommissionspræsident har Juncker ikke oplevet meget andet end krisetider, og han var da også pinligt bevidst om at skabe en ædruelig blanding af optimisme og realisme i billedet af EU, der – som retsstatsprocessen mod Ungarn viser – aldrig har været så splittet som nu. Denne splittelse skyldes ikke mindst spørgsmålet om migration, der socialt, kulturelt og økonomisk skaber en berettiget, men til tider også hysterisk bekymring i de europæiske lande, hvor antallet af ankomne asylansøgere er dalet drastisk siden 2015.

At sikring af de ydre grænser er en nødvendig forudsætning for at have åbne indre grænser, ligger ligefor. Det er lige så nødvendigt at tilbageføre afviste asylansøgere, hvis det skal give mening at have et asylsystem for reelt forfulgte. Og det bør det gøre, som Juncker også understregede med sin udtalelse om, at »Europa aldrig vil blive et fort, der vender ryggen til verden eller til dem, som lider i den«. Desto mere beklageligt er det, at han ikke sagde noget om, hvordan Dublin-systemet kan revideres og fordelingsproblemet løses.

»Global player«

Mere interessant blev talen, da Juncker skiftede til det helt store perspektiv og krævede, at EU som »verdens største indre marked« bør stile efter at blive en suveræn geopolitisk »global player«, bl.a. ved at bryde med dollarens dominans på verdensmarkederne.

Dette hænger sammen med flygtningepolitikken, hvor Junckers udmelding høster bifald i det meste af Europa – ofte med højrefløjens tillægskrav om, at al asylbehandling bør foregå uden for Europa. Ligesom hjemsendelser kræver samarbejde med oprindelseslandene, vil grænsebevogtning og asylcentre uden for EU’s grænser også kræve samarbejde ud over de europæiske grænser. De kan kun opstå med en offensiv europæisk udenrigspolitik, især i forhold til Afrika. For som Juncker ganske rigtigt konstaterede, kan man ikke tale om Europas fremtid uden at tale om vores sært fremmede tvillingekontinent Afrika, der i 2050 vil have omkring 2,5 mia. indbyggere, og som »ikke har brug for almisser, men for fair og gensidige partnerskaber«.

Konkret lød forslaget på en »alliance for bæredygtige investeringer«, der angiveligt kan skabe 10 mio. job i Afrika inden for de næste fem år. Det er tvivlsomt, om EU kan løfte Afrikas vækst og nødvendige moderniseringsprocesser, men EU er tvunget til i det mindste at forsøge at eksportere sikkerhed og skabe stabile partnerskaber, hvis Europa i fremtiden skal agere frem for reagere i forhold til indvandring.

Her kan Europa på sigt ikke købe sig ud af de værste problemer som med Tyrkiet-aftalen, men må også skabe langsigtede incitamenter i form af fair handels- og samarbejdsaftaler. End ikke i Bruxelles er den tanke populær. Det viste det lunkne bifald fra salen, da Juncker krævede legale indvandringsveje til EU, ikke kun for folk med udsigt til asyl, men også for efterspurgt arbejdskraft.

Så vidt Junckers vision. Men ved forårets parlamentsvalg vil europæerne næppe stemme ud fra kommissionens løfter, men ud fra hvad der er blevet omsat til politiske resultater. Desværre er det ikke imponerende – bl.a. fordi EU-medlemslandene i stedet for samarbejde indgår i nationale ræs mod bunden om at gøre indvandring særligt uattraktivt i netop deres land.

Man kan grine nok så meget af Junckers europæiske patos. Men ligesom f.eks. klimakrise, terrorisme eller digitalisering er indvandring en udfordring, der er kommet for at blive – og som kræver europæiske svar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Junckers europæiske patos er også fremmed for mig; men det er Obamas, eller for den sags skyld Kennedys, Kings & Churchills, retorik også - så jeg griner slet ikke.

Et enkelt nedslagspunkt i Junckers tale:
"Legal fælleseuropæisk indvandringsvej til EU"

Det er oplagt, at der bør skabes en legal fælleseuropæisk indvandringsvej til EU.

Som det er nu, bliver alle migranter blandet sammen med flygtninge, fordi de bliver tvunget til at søge adgang til EU som flygtninge.
Legal indrejse i EU kan foregå ved at ansøge hvert enkelt af de 28 lande om opholds- og arbejdstilladelse - det er jo fuldstændigt håbløst og tvinger mennesker til at gå asylvejen.

10.000 mand m/k ansat i Frontex - jeg hørte på TV Lars Løkke sige, at det ville betyde en forøgelse af vores bidrag til Frontex fra p.t. 40 mand til 170 mand.

Det skulle vel nok kunne lade sig gøre; men Dansk Folkeparti er imod, så ....

Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

En yderst kontroversiel, formentligt korrupt, såkaldt statsmand holder sin tale til unionen. Ligheden med situationen i den amerikanske union er på visse måder slående.

Bo Carlsen, Eva Schwanenflügel og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Var det parlamentsalen der var halvfuld eller var det Jean Claude? EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker har været Kurt Waldheim-kandidaten. Merkel har noget på ham.

Jeg synes egentlig, at Junckers tale var noget af det mest fornuftige, han længe har sagt. Det er sgu da den slags, der er behov for i EU. Det har taget for længe at komme dertil, og der er sikkert masser af skvadderhoveder, der vil bestræbe sig på at lave benspænd (herunder desværre end del danskere). Man kan også - med rette - sige en del dårligt om Juncker. Men giv dog manden den ros, han fortjener!

@Bettina Jensen, og uanset at man kan rette megen berettiget kritik mod Juncker, ville jeg dog langt-langt-langt foretrække ham frem for Trump.

Manden taler om vækst som alle andre politikere. Nu skal væksten komme til Afrika. Vækst er lig med større udledninger, større forbrug, flere mennesker der spiser kød, bygger huse, fælder skove. EU og Vesten skal. samt den såkaldte tredje verden arbejde for at sænke befolkningstilvæksten over hele verden. Hvis man er så naiv at tro vesten lukker alle ind, så tro om. Når klimaflygtninge invaderer vestens grænser i milliontal i fremtiden hvad så? Derfor bliver de rige i vesten nødt til at finde en bæredygtig løsning, og det kan de med alle de penge de har tjent og tjener på mennesker og lande i nød. Når fremmede mennesker kommer hertil med en indoktrineret trosretning vi havde i Danmark for 200 år siden, jamen så er det et problem. fordi vi forstår ikke hinanden, og det er klart når vi kommer fra helt forskellige verdensdele. Jeg hader Kirken og alt hvad de har bragt med sig. Hvorfor skal jeg respektere Islam, Kristendom eller andre troretninger, når jeg nu ikke tror på dem? Når jeg ikke respekterer dem som Dansker, hvorfor skal det få lov at fylde så meget? Derfor må vi arbejde for en mindre verden, minus vækst, stoppe krigene, hjælpe folk der flygter til Vestlige beskyttede bosteder i nærheden af hvor man er flygtede fra. Så familie og venner kan komme på besøg, så man er i nærheden af den kultur man kender, og ikke mindst i nærheden af sit land hvor man er født og opvokset.

Jens Winther
Juncker har stadig ikke sørget for internationale virksomheder betaler SKAT hvor de tjener pengene. Ikke har sørget for fiskerne ikke smider tonsvis af bifangster af fisk ud hver eneste dag, som ikke må bjerges hjem. Hvad kan han så?

Jens Winther
Juncker har stadig ikke sørget for internationale virksomheder betaler SKAT hvor de tjener pengene. Ikke har sørget for fiskerne ikke smider tonsvis af bifangster af fisk ud hver eneste dag, som ikke må bjerges hjem. Hvad kan han så?

@Henrik Olsen, som jeg selv skrev "Man kan også - med rette - sige en del dårligt om Juncker". Lad mig dog stilfærdigt påpege, Danmark jo ikke ligefrem selv gør noget for at EU kan blive mere effektivt. Vi er et af de mest fodslæbende EU-medlemmer, som holder fast i den ene undtagelse efter den anden og kæmper mod vedtagelse af flertalsafgørelser - lige bortset fra når vi fx mener, at det er urimeligt, at Polen skal kunne spærre for at tildele Orban én over næsen.

Du har ret, EU er bovlamme, når det gælder international beskatning (og Junckers hjemland Luxembourg gør ikke ret meget for at bedre situationen) - men hvis der blev fremsat et forslag om EU-samordning af selskabsbeskatning, kapitalafkastskatter mv., så ville et stort antal at partierne i Folketinget og et stort antal af danskerne råbe og skrige om, at det skal EU ikke blande sig i! På trods af, at det er den eneste effektive løsning på retfærdig (hvis man overhovedet kan anvende det ord) beskatning.

Meningen med EU var, at vi gennem den fælles konstruktion skulle have kræfterne og midlerne til at tage hånd om de store fælles udfordringer i tiden.

Resultatet af EU er, at medlemslandene har puljet suveræniteten og står handlingslammede tilbage med et dysfunktionelt, bureaukratisk centrum med meget ringe kontakt til de europæiske folk.

Eurokrisen, fri bevægelighed for arbejdskraft, profit, beskatning, spontan imigration og kriminalitet, stående konflikter med Grækenland, Rusland, Polen, Rumænien, Ungarn, Italien, England og Trump.

EU løser ikke problemer. EU skaber nye. Den store centralisering var en dårlig ide, nationalt og regionalt. Det fungerer ikke med een stærk mand i spidsen for Europa, og det fungerer ikke med een svag ledelse i spidsen for medlemsstater uden suverænitet.

"Meningen med EU var, at vi gennem den fælles konstruktion skulle have kræfterne og midlerne til at tage hånd om de store fælles udfordringer i tiden."

Dette var ihvertfald hvad den folkeligt plantede myte beskrev.

Der var også noget om et fredeligt Europa, lige til det blev bekvemt at lave krig i Jugoslavien. Men ellers er det lykkedes europæiske lande at holde deres krige i andre verdensdele. Så man kan sige at det ser bedre ud end det kunne, mens det nok er værre end det ser ud.

@Bettina Jensen, mig bekendt var der krig og etniske udrensninger i Jugoslavien - et land i opløsning, da EU/NATO intervenerede og skabte fred. En fred, som i øvrigt stadig holder.

Jens Winther, flere af de tidligere jugoslaviske stater har betydelige problemer - herunder Kosova, som er præget af uro - og i øvrigt af flere betegnes som et centrum for organiseret kriminalitet i Europa. Mht. den jugoslaviske krig, så var det flere EU-landes anerkendelse af de forfatningsstridige uafhængighedserklæringer som fremsattes af stærkt højreorienterede politikere fra de respektive provinser, der for alvor skubbede opløsningskrigen igang.