At det lørdag krævede 1.800 kampklædte betjente at holde styr på ca. 5.000 demonstranter, siger en del om den eksplosive stemning i Chemnitz, hvor næsten lige så mange moddemonstranter havde indfundet sig.
Men det mest opsigtsvækkende er, at Alternative für Deutschland (AfD) gik sammen med højreradikale organisationer som Pegida og Pro Chemnitz, idet partiet valgte at bruge sidste uges knivdrab – formentlig begået af to asylansøgere – som anledning for en »sørgemarch«.
»Sørgemarchen« forblev overvejende disciplineret og uden hverken Hitler-hilsner eller kanonslag. Men tilbage står billederne af østtyske AfD-spidser som Björn Höcke side om side med funktionærer fra det højreradikale parti Nationaldemokratische Partei Deutschland, hooligans og højreekstremister som Lutz Bachmann fra Pegida.
Det overrasker ikke, når man lytter til, hvordan AfD synger med på de højreradikales sang: Tyskland er så truet ikke bare af indvandring, men også af »systemet Merkel«, af »løgnepressen« og af Tysklands selvdestruktive politiske korrekthed, at næsten alle midler er retfærdiggjort i opgøret med dette »DDR 2.0«.
Racistiske toner på vej ind i midten af samfunder
At netop Sachsen heltemodigt gik forrest i opgøret med DDR 1.0 i 1989, giver demonstranternes »frihedskamp« vinger. Men denne fortid må ikke sløre for, at østtyske AfD-politikere lovpriser Putins og Orbáns autoritære samfund uden hensyn til mindretal, at AfD-politikere relativerer holocaust og stiller spørgsmål ved retsstatslige grundprincipper som religions- og pressefrihed.
Ved næste år delstatsvalg i østtyske Sachsen, Thüringen og Brandenburg kan AfD meget vel blive det største parti. Dermed kan AfD tvinge CDU til et digebrud mod venstre i form af koalitioner med Die Linke for at holde AfD ude. Det vil styrke AfD’s offerfortælling og protestpotentiale. Ellers skal CDU samarbejde med AfD, hvilket vil være et digebrud mod højre i det genforenede Tysklands stærke liberalt-demokratiske tradition.
Man kan give nok så mange forklaringer på AfD’s optur og på protesterne i Chemnitz – f.eks. at DDR blev kørt over ved genforeningen, at DDR-borgerne aldrig har vænnet sig til et pluralistisk samfund, eller at Sachsen med sine 4,4 procent udlændinge stadig kan opretholde forestillingen om, at man ikke lever i et globaliseret indvandringssamfund. Men det triste billede bliver stående: De illiberale og ofte racistiske toner er på vej ind i midten af det tyske samfund og det parlamentariske system.
Det er dybt bekymrende – mere på trods af end på grund af den tyske historie. Tyskland er i høj grad med til at binde Europa sammen og holde det liberale demokratis pressede principper i hævd. I Sachsen saves der for tiden i dette fundament.
I aften har 30.000 meldt deres ankomst til en musik-koncert vendt mod højre i Chemnitz.
Her klokken 20 tales ifølge ARD om mere end 50.000 deltagere i koncerten for anstændighed.
Nu nævner Die Zeit tallet 65.000.
Et af de opfindsommme slogans i Chemnitz i aften lød: Menschenrechte statt rechte Menschen.
Der er mange gode grunde til at holde øje med højreradikale i hele Europa og i Tyskland, men pressen har åbenbart svært ved at formidle proportioner: Det store flertal af tyskere ønsker sig ikke tilbage til nogen brun fortid, vil nødigt se Forbundsrepublikken miste det gode navn, den efterhånden har fået i verden, og lægger i øvrigt vægt på, at Tyskland har gode relationer med de europæiske naboer.
Hvorfor befolkningen eller rettere dele af den i Sachsen har særlige vanskeligheder, har ingen en endelig forklaring på, men de kommer til at beskæftige den tyske offentlighed i almindelighed og CDU i Sachsen i særdeleshed frem til landsvalget næste år.
Disse tendenser ville utvivlsomt ikke udfolde sig i det omfang vi ser - i Tyskland, Ungarn m. fl. - hvis mange ikke oplevede økonomisk/social uretfærdighed. Den økonomiske liberalismes konsekvenser virker som en moderne Versaillles traktat!
Lige nu er det i Chemnitz - i det tidligere DDR, at den politiske uro viser sig, men i billedet af Europa er det blot et af mange steder i Europa den politiske uro er til stede og viser sig.
Det sørgelige er at politikernes eneste reaktion er, at stemple uroen med at være "højreradikal" eller udemokratisk i én eller anden form, - alene i håbet om det forsvinder af sig selv, men samtidig også for at aktivere modstanden hos andre grupper i samfundet.
På intet tidspunkt tages debatten op, eller man politiks kigger indad, eller tager demonstranternes ord til debat, - kun den politiske stempling som udemokratiske kræfter benyttes.
Hjemme hos os selv har vi set det samme, udtrykt med ordene; "I er ikke stuerene", og i vort broderland Sverige, har den politiske og meningseliten ligeledes undertrykt debatten igennem årtier,
Det politiske opbrud vi ser begyndende tegn på, er måske i blot begyndelsen på et nyt politisk demokratisk paradigme, som politikerne ikke bryder sig om fordi de måske aner, der ikke bliver plads til dem i dette paradigme, - og det værste for demo politiske er at miste magten indenfor de demokratiske rammer via et valg, hvor de ikke selv bliver genvalgt til magten!
I sig selv er den demokratiske undertrykkelse af debatten ved at stemple modstanderne og deres demokratiske ret til at bringe et emne til debat, - ret beset udemokratisk af den politiske og meningselite.
Engang havde vi debatten og atomkraften og dens herligheder med billig energi - strøm og varme til næsten ingen penge, og på kapitalens præmisser, - men visse steder ville hverken politikerne, meningseliten og de rige finde plads til atomkraftværkerne i deres egen nærhed.
Således er det også med nutidens flygtninge / migranter eller hvad vi nu skal kalde dem, for der er steder hvor disse ikke er velkomne som medborgere, og det er lige netop i politikernes, meningseliten og de riges ghettoer, for her dyrker de deres egen blonde racisme overfor flygtningene og migranterne.
Op ad nordkysten finder man ikke mange hverken flygtning eller migranter, og heller ikke på en cykeltur omkring Frederiksberg.
Såvel den politiske og meningseliten og de rige undslår sig fra selv at gå forrest i integrationen af disse flygtninge og migranter, - NEJ, man leder og fordeler dem i stedet for til kvarterer hvor man ikke selv bor, - det problem er nemlig de andres, for så kan man bagefter slår dem verbalt i hovedet med, der er "højreradikale, fremmedfjendske" og hvad man eller vil stemple dem med af negative verber, og vender samtidig ryggen til egen blonde racisme overfor flygtning og migranter.
Det er ikke forkert når det hævdes af mange flygtninge og migranter har en anden mental opdragelse end den vi i vore vestlige samfund har opnået, og ligeledes er det heller ikke forkert når det hævdes at uddannelsesniveauet er mangelfuld, - det er jo ikke alle der kommer fra den mørke dal bag 4. bjergkæde der er i risikogruppen for at blive platfodet af at slæbe rundt på en stor tung studiegæld, - det er et absolut mindretal.
Den sociale degradering af egne borgere i Europas lande enkeltvis som indenfor EU og de førte politikere efter liberal forskrift, har medført en opposition, der føler sig tilsidesat politisk, og krænket ved at blive stemplet som "højreradikale" blot fordi de gør opmærksom på forholdene som de tvinges til politisk og af meningselitens ord og vedtagelser, - og som de ikke selv vil deltage i, eller have de deres egne boligområder.
Den tilbudte nedgang i velstand og velfærd igennem årtier er nemlig det som der mange steder protesteres over, fordi politikerne har fulgt de liberale dogmer om; "alt bliver bedre med mere liberalisme", - men der er fejlagtigt fordi, liberalismen reelt ikke ønsker statsdannelse og kontrol eller politisk demokratisk magt, - men derimod liberal økonomisk anarkistisk magt, som de selv bestemmer over.
Politikerne burde skamme sig over at stemple folk som "højreradikale" fordi de protester imod
det politikerne pålægger dem af byrder, - som de ikke selv vil deltage i at integrere, men sender nedad i samfundet til andre - og siden kritisere dem for ikke at være åbne nok, når politikerne og meningseliten ikke selv er det.
Det er netop kernen i den politiske arrogance som politikerne og meningseliten, som der protesteres over hos befolkningen, og den fjerne man ikke ved at stemple andre som "højreradikale" for det er jo lige netop det som politikere selv og meningseliten selv er, når de undslår sig at deltage i integrationen selv!