Leder

Hvad Trump skulle gøre, hvis han virkelig var en sand patriot

Det er ikke hundrede år siden, vi så, hvad de store kollektive følelser kan misbruges til. Derfor kan det løbe en koldt ned ad ryggen, når Trump fra FN’s talerstol hylder patriotisme og national stolthed. Men patriotisme står ikke i modsætning til globalt samarbejde. Tværtimod
Udland
28. september 2018

»Vi afviser globaliseringens ideologi og omfavner patriotismens doktrin.«

USA’s præsident Donald Trump, 25. september 2018

I sin essens var præsident Trumps tale til FN’s Generalforsamling tirsdag en 34 minutters elaboreret udgave af hans dominerende politiske slogan: »America First«.

Ingen andre end amerikanerne skal bestemme over Amerika, danskerne over Danmark. Trump talte om særegne kulturer og folk med unikke værdier, der binder dem sammen som nation.

Det er derfor, forklarede Trump, at USA har trukket sig fra FN’s Menneskerettighedsråd og undsiger den Internationale Straffedomstol, og det er derfor, at alle nationer hver især må forsvare deres suverænitet mod ethvert forsøg på indblanding og global regulering.

Det er skræmmende at høre verdens mægtigste leder hylde nationalismen og nedgøre multilateralisme fra selveste FN’s talerstol. Men det er også nyttigt på den måde at få uddybet hans verdenssyn, så vi kan undersøge nærmere, hvad der gemmer sig af modstridende elementer og overdrivelser i hans såkaldte patriotiske doktrin. Og hvad det faktisk rummer af sandheder.

Trump er kommet til magten på sin modstand mod den etablerede orden og fornemmelsen af, at ’systemet’ er indrettet med henblik på at snyde netop hans vælgere.

Hans kritik af globaliseringens negative konsekvenser vækker genklang hos så mange amerikanere, fordi det åbenlyst er sandt, at de åbne grænser ikke er kommet alle lige meget til gode. Mange har mistet deres job på grund af den globale konkurrence – Trump fremhævede som eksempel de amerikanske stålarbejdere, efter Kina kom med i verdenshandelsorganisationen WTO og underbød de vestlige producenter.

Men ’globaliseringens tabere’ føler sig ikke kun presset på pengepungen, som politologen Francis Fukuyama påpeger i dagens avis, men mindst lige så meget på deres identitet og værdighed.

Når så mange mennesker er bekymrede over indvandring, handler det ikke nødvendigvis om modstand mod andre kulturer, men om en følelse af kontroltab over, hvilken retning ens eget samfund udvikler sig i. Det er den kontrol, Trump vil give amerikanerne og alle andre nationer tilbage.

Problemet er, at Trumps opskrift på at løse sine vælgeres problemer bygger på en række farlige, kortsigtede fejlslutninger. Modsætningen til ’globaliseringens ideologi’ og de multilaterale institutioner, som Trump er ved at underminere, er ikke patriotisme, men unilateralisme.

Når Trump taler om ethvert lands ret til til hver tid at handle i egne interesser, gør han sig også til fortaler for, at den stærke altid har ret. Og unilateralisme og den stærkes ret – som Frankrigs præsident Macron påpegede fra talerstolen en time senere – fører direkte til konflikt.

Den nationale egeninteresse har siden Den Westfalske Fred i 1648 været i centrum for det internationale samarbejde, og FN, WTO og de øvrige multilaterale organisationer blev ikke etableret i modsætning til den verdensorden, men for at understøtte den. 

Den slags regelbaseret samarbejde kommer – alle skavanker til trods – nemlig alle nationer til gode i det lange løb. ’Systemet’ er ikke indrettet imod USA, men i høj grad bygget på USA’s præmisser. Trumps handelskrige vil således med største sandsynlighed ramme hans egne vælgere hårdt.

Hvad skal en sand patriot så gøre for at give sit folk dets værdighed tilbage?

Interessant nok taler Fukuyama i dagens avis også om vigtigheden af en tydelig national identitet. Men til forskel fra højrefløjens nationalisme er der tale om en identitet, der bygger på ideer, ikke på race eller religion. Den udelukker ikke nogen, så længe alle borgere forpligter sig på dens principper. National stolthed – eller patriotisme om man vil – udgør en væsentlig del af sammenhængskraften i et samfund.

Det er ikke hundrede år siden, vi så, hvad de store kollektive følelser kan misbruges til. Og det kan løbe en koldt ned ad ryggen, når Trump tilsyneladende historieløst tager de ord i sin mund. Men patriotisme står ikke i modsætning til globalt samarbejde. Tværtimod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Isolationisme=America First! Er set før, indtil japanerne angreb Pearl Harbour. Der fik USA øjnene op for omverdenens gru og ufred.
At USA har handelsunderskud, skyldtes blandt andet udflytningen, til de mellemamerikanske staters industrizoner (læs; skattefrie zoner) med USstatstøtte.
Bilateral handel er godt for America First, så kan den store (Trump!!) "bullie" den lille stat.
Byg så den mur, Trump, omkring hele USA og isol'er jer fra resten af verden. Trættende med din navle-beskueelse!

Trumps økonomiske hold består alle som en af Wall street-økonomer, hans udenrigs-og sikkerhedspolitiske hold består udelukkende af generaler. Så på en måde er Trump establishment. Problemet for USA som imperium er ikke Trump, men at Kina overhaler dem....og så at deres politiske system er så råddent at vælgerne, bliver hjemme(ca. 50 %) eller peger på Trump.