Leder

Venezuela i nedsmeltning: Tag et ansvar, Corbyn

2,3 millioner venezuelanere har forladt deres hjemland, der er plaget af hungersnød og voldsom økonomisk og politisk krise. Nabolandene strammer indrejsekravene, mens tusindvis af venezuelanere bliver fanget på deres vandring.
Den venezuelanske socialisme har igennem årene været genstand for stor beundring og moralsk opbakning fra toneangivende medlemmer af den internationale venstrefløj. Ikke mindst fra den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, der gentagende gange har kaldt Venezuela et land, hvor man »udviser den rette socialisme«. I dag er landet i dyb økonomisk krise, store dele afbefolkningen er efterladt i fattigdom og på flugt til nabolande.

Den venezuelanske socialisme har igennem årene været genstand for stor beundring og moralsk opbakning fra toneangivende medlemmer af den internationale venstrefløj. Ikke mindst fra den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn, der gentagende gange har kaldt Venezuela et land, hvor man »udviser den rette socialisme«. I dag er landet i dyb økonomisk krise, store dele afbefolkningen er efterladt i fattigdom og på flugt til nabolande.

Edu Leon

3. september 2018

»Dem, der bor i Zulia (venezuelansk delstat, red.) lever som martyrer: Her i Maracaibo bliver perioderne uden strøm hver dag længere, der er ingen vand, alle delstatens hospitaler er kollapset, køerne for at få benzin endeløse…«

–Tweet fra Maria Corina Marchado, oppositionspolitiker og leder af bevægelsen Vente Venezuela

Sydamerikas engang så velstående oliemagt, Venezuela, befinder sig i en total politisk, social og ikke mindst økonomisk nedsmeltning.

Efter næsten 19 års politisk hærværk begået af præsidenterne Hugo Chávez (1999-2013) og Nicolas Maduro (2013-), der begge har smadret løs på de demokratiske institutioner, synes selve nationen Venezuela at være i endelig og fuldstændig opløsning. Hospitalerne fungerer ikke længere, infrastrukturen kollapser, kriminaliteten galoperer, produktionsapparatet forfalder, og der er mangel på stort set alt fra medicin, mad, tøj, bleer, toiletpapir, tryksværte, reservedele og elektricitet – til benzin! I landet med verdens største oliereserver.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Larsen
  • Hans Aagaard
  • Torben Lindegaard
  • Peter Beck-Lauritzen
Jørgen Larsen, Hans Aagaard, Torben Lindegaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Stop lige den bashing af en hædersmand som Jeremy Corbyn der absolut ikke har sagt andet end den samlede europæiske venstrefløj+(den danske) har sagt i årevis i håbet om at et sydamerikansk land kunne befri sig fra amerikansk hegemoni. Det der sker nu er en tragedie og hvem der har skylden ved i realiteten ingen,men undskyldes kan det ikke - det er og bliver en katastrofe for den venezuelanske befolkning. Forresten - den slags propaganda hører ingen steder hjemme slet ikke i Information.

Alvin Jensen, David Zennaro, Thomas Olsen, Jens Bryndum, Randi Christiansen, Flemming Berger, Curt Sørensen, Holger Madsen, Anders Graae, Peter Marckwardt, Bettina Jensen, Lise Lotte Rahbek, David Joelsen, Trond Meiring, Jan Skovgaard Jensen, Torben Skov, Poul Anker Sørensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Nej, det er ikke eliten der er på flugt, de sidder fedt på flæsket, og venter på at neokapitalisterne tager over.
Og tro mig, de "liberale" kapitalister har i mange år skubbet på udviklingen.

Alvin Jensen, Jens Bryndum, Randi Christiansen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Bettina Jensen, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Forholdene i Venezuela er katastrofale. Man kunne håbe at CIA ikke har skubbet på. I amerikanernes ynglings-land nabolandet Colombia er 4.9 millioner mennesker interne flygtninge....

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det et udmageligt som medier kan nedgøre personer de ikke kan lide - og det i samlet flok på tværs af landegrænser. Er det en makrelmentalitet vi har med at gøre? En enkel eller to vender og helle flokken følger efter. Er nyhedsformidlingen ikke mere interessant end en fed havfisk?

Jeg tror man kan være sikker på, at CIA har brugt mange midler på at fremme nedsmeltningen. Og som i Chile har overklasse og "liberale" opkøbt og destrueret fødevarer og andre basisvarer i stor stil.

Alvin Jensen, Thomas Olsen, Carsten Wienholtz, Anders Graae, Bettina Jensen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

USA skal have skylden for megen elendighed rundt omkring i verden.
Blot ikke kaos situationen i Venezuela.
Æren derfor tilfalder alene landet selv.
Både den siddende regering OG befolkningen.
De har haft ALLE muligheder for at udvikle samfundet.
Midlerne er blevet soldet op, med en befolkning på overførselsindkomst.
Når midlerne så ikke rakte gik det galt.
Det samme kan ske i Saudi Arabien om nogle år.
Hvis olie indtægterne ikke investeres i uddannelse, infrastruktur mv. men bruges til at forsøde tilværelsen slutter festen brat.
Norge har sit hyr med dette, men er bevidst om udfordringen.

Søren Knudsen, Michael Boe, Thomas Andersen, Hans Aagaard, Jørgen Larsen, Peter Ravn-Olesen, Claus Nielsen, Ole Falstoft og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Jørgen Wind-Willadsen m.fl. mener tilsyneladende at et land, som forsøgte sig med en social revolution - men hvor såvel uden- som indenlandske, økonomisk og teknologisk overlegne, kræfter kontinuerligt har saboteret, miskrediteret, attakeret og destabiliseret processen, har haft ALLE chancer for at gøre udvikle en stærk og bæredygtig økonomi. Ingen bør undre sig over at Chavez satsede desperat på at olie, Venezuelas guld og stærkeste trumf i kampen for demokratisk frigørelse fra det plutokratiske åg, som havde fastholdt Venezuela i ekstrem ulighed og befolkningsmæssig fattigdom i årtier, men naturligvis blev dette stærkt problematisk - og angribeligt via oliedumping-manøvrer ... og naturligvis får Chavez og den sociale revolution ansvaret for alle ulykker i og omkring Venezuela, selvom ethvert informeret menneske ved at attentatforsøgene på Chavez var utallige - og at (forsøg på) kontrarevolutioner, hvor destabilisering og fattiggørelse/desperationsprovokationer af civilbefolkningen indgår, har været en del af venezuelansk virkelighed i årtier.

Hér er et historisk perspektiv fra déngang irsk tv blev fanget midt i et CIA-støttet kup mod Chavez:
https://www.youtube.com/watch?v=Id--ZFtjR5c&t=1073s

Alvin Jensen, Thomas Olsen, Daniel Santos, Hans Larsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Anders Graae, Keld Sandkvist, Ida Larsson, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Hvis man sammenligner Venezuela og Norge, har begge lande opbygget et velfærdssystem, der er baseret på indtægter fra olie! Chavez nationaliserede olien i Venezuela og gav for første gang fattige venezuelanere en mindsteløn, de kunne leve af, og adgang til medicinsk behandling. Det kritiserede Information for mange år siden i en leder, som vist mente, at olien skulle gives til de lokale oligarker, som altid har ejet alt i Venezuela... Men Chavez ville blive genvalgt i dag, hvis en afdød kunne stille op! Olien gav de norske politikkere mulighed for at opbygge det samme i Norge, men de var så heldige at Norge allerede var et rigt land, så de samtidigt kunne opbygge verdens største fond, der kan betale for det, når olien løber ud -Men i Norge giver "fremskridtspartiregeringen" i dag både indtægterne fra olien og af opsparringen i fonden, for at betale for gaver til befokningen, så den kan blive genvalgt! Hvad er egentligt forskellen?

Alvin Jensen, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Markus Hornum-Stenz

Der er få ting så deprimerende som at se et land med gode økonomiske kort på hånden falde fra hinanden, fordi dem med ansvar er mere optaget af populistisk idealisme end af at få det bedste ud af de vilkår man har.
Og Corbyns opbakning til "det venezuelanske eksperiment" var desværre netop populistisk idealisme, som han kommer til at høre meget mere for, i kontekst af Brexit, i en kommende engelsk valgkamp.

Søren Knudsen, Michael Boe, Hans Aagaard og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

Usaglig leder. Især påstanden om at der ikke er meget stærke neokapitalistiske kræfter med USA som bagmand, der i mange år har prøvet at destabilisere styret. Lederen falder selv for hvad den opponerer mod: Den er total kritisk over for den ene side, og nægter at forholde sig til at der er to sider af sagen.

Alvin Jensen, P.G. Olsen, Thomas Olsen, Jens Bryndum, Jan Skovgaard Jensen, Flemming Berger, Daniel Santos, Hans Larsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Palle Yndal-Olsen, Bettina Jensen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Og som Jan Skovgaard Jensen så rigtigt påpeger er den vestliges presses dækning af Columbia og Venezuela ekstremt interessant. På mange parametre er Columbia et af verdens værste og farligste lande. Men landet har en "hånddukke" regering, der gør alt hvad USA vil have dem til. Ikke mindst sælger Columbia deres naturressourcer billigt til USA, så derfor må vi aldrig høre om Columbia.

Men lige siden Venezuela erklærede åben krig mod USA's hegemoni i Syd Amerika har USA behandlet Venezuela som et af de farligste lande i verden.

Kuppet på Chavez ( Der totalt mislykkedes fordi befolkningen var bag Chavez) I 2002 er et at utallige eksempler på hvordan USA konstant prøver, at vælte demokratisk valgte styrer, hvis de frygter at landet på sigt ikke gør nøjagtig som USA gerne vil have det.

Det er alt for nemt at stå at kritisere Venezuela i dag uden at inddrage den indflydelse omverdenen har haft på landet.

Alvin Jensen, Thomas Olsen, Jens Bryndum, Jan Skovgaard Jensen, Flemming Berger, Daniel Santos, Hans Larsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Palle Yndal-Olsen, Bettina Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er i øvrigt glad for, at de fleste Informations læsere stadig virker til at være yderst velinformerede. Især fordi jeg i den grad føler, at Information de sidste mange år i stigende grad er blevet en del af de vestlig mediers enstemmige og blåøjede kor omkring verdens tilstand.

Alvin Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Bryndum, Randi Christiansen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Torben Skov og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

En lederskribent har selvfølgelig vide rammer, når det kommer til at udtrykke personlige holdninger.
Men uanset hvad Corbyn har sagt om Venezuela, så kan det da ikke være ansvarspådragende, at situationen i landet er som den er nu. Han har heller ikke ansvaret for den amerikanske blokade, der hindrer Venezuela i at købe medicin i udlandet.

Alvin Jensen, Thomas Olsen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Hans Larsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Bettina Jensen, Anders Graae og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det kommer selvfølgelig an på hvem der skriver de statistikker for som gamle Winston Churchill så klogt sagde : "Jeg tror på alle de statistikker jeg selv skriver"

Den uafhængige, amerikanske professor i økonomi, Mark Weisbrot, har i årevis bidraget med flere belysninger af venezuelansk økonomi og politik; herunder har han gentagne gange understreget og dokumenteret at de private, venezuelanske medier notorisk fordobler eller tredobler regerings-kritiske tal i deres nyhedsproduktioner til såvel den venezuelanske befolkning (hvormed der drives en form for civil informationsterror) som til toneangivende, udenlandske medier (herunder særligt WP og NYT).

Democracy Now bragte i juli i år et interessant interview med Weisbrot, hvor han bl.a. udtalte dette om den finansielle embargo mod Venezuela:
"So, it’s a very serious embargo. If they want to restructure their debt, which would be a very big part of getting out of the depression and hyperinflation that they have right now, they can’t do that under the embargo, either. So it’s definitely—and they’re not making any secret about it. Again, this is all open. They are trying to strangle the economy, and they’re trying to overthrow the government."
https://www.democracynow.org/2018/7/11/mark_weisbrot_trumps_threats_to_i...

I øvrigt udgør MAP & SAP tilsammen en informerende rammefortælling om USA's (historiske) politikker i Syd- og Mellemamerika fsva. sikkerhed og militær:
MAP (https://nacla.org/article/us-military-operations-latin-america)
SAP (https://www.wola.org/analysis/publication-putting-pieces-together-global...)

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Daniel Santos, Torben Skov, Ida Larsson og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

El Salvador, Honduras, Guatemala og Nicaragua har alle på forskellige tidspunkter set deres mordrate stige voldsomt. og hver gang viser det sig at CIA har finansieret dødspatruljer i deres lande for at påvirke den politiske udvikling.... ...Og vi er "kun" nået halvvejs ned i Mellemamerika.

Alvin Jensen, Thomas Olsen, Jens Bryndum, Torben K L Jensen, Ida Larsson, Bettina Jensen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jørgen Larsen: Jeg kan nævne utallige statistikker hvor Columbia er det værste i verden. F.eks. er Columbia det land i verden med flest internt fordrevne af sin egen befolkning. Dette er sket pga. Columbia regering ( trænet I USA ) ikke bare selv er vanvittige mod befolkningen. Nej regeringen selv hyrer Guerilla grupper til at terrorisere sin egen befolkning.

Jeg orker i øvrigt ikke diskutere det faktum at Columbia som et af verdens farligste lande at leve i bliver underreporteret af de vestlige medier ( IKKE MINDST de amerikanske det KONSTANT snakker om Venezuela og ALDRIG om Columbia), af det ene grund at det som sagt er et faktum. Forklaringen på forskellen i denne dækning er (hvis man følger bare en lille smule med) selvfølgelig de to landes vidt forskellige udenrigspolitik.

Med denne leder dokumenterer Information, at avisen ikke er spor kritisk, men blot endnu en simpel sprøjte, som hælder lort i havet.
ØV!

Alvin Jensen, Hans Larsen, Torben K L Jensen og Jan Skovgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Såvidt jeg husker annoncerede Barak Obama allerede tilbage i 2016 at Venezuela udgør en trussel mod USA's nationale sikkerhed - og siden har Trump lagt oveni med en melding om at militær intervention i Venezuela kan komme på tale.

Jvf. debatten om Columbias position overfor Venezuela's, er det vel meget illustrativt at den columbianske præsident under den venezuelanske valgkamp i april/maj i år kunne citeres for følgende udtalelse om nabolandets økonomiske og politiske fremtid:
"With a regime change, which will come and will come very soon, the Venezuelan economy, with a bit of good governance, will take off very fast"
https://www.reuters.com/article/us-venezuela-election-santos/colombias-s...

Alvin Jensen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Jan Skovgaard Jensen og Ida Larsson anbefalede denne kommentar

Betina: Hvis man gider følge bare en lille smule med har forsøget på at vælte Venezuela både ude såvel som indefra stået på i årtier ligesom i så mange andre lande i Sydamerika. Ofte så tydeligt så man af og til offentligt kommer til at indrømme, hvad man har gang i ligesom dit citat fra den Colombianske regering er et tydeligt eksempel på.

Torben Skov, Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Ida Larsson, Santos kunne dække udtalelsen ind bag at han blot forudså at Manduro ville tabe valget, hvilket imidlertid modstrides af den columbianske regerings øvrige udtalelser om at valget var fikset på forhånd. Men sådanne inkonsistenser bemærkes ikke af mainstreampressen, som jo heller ikke tilbage i 2016 spurgte den Nobel-besmykkede Obama om, på hvilken måde Venezuela kunne iagttages som en trussel mod den amerikanske stats sikkerhed. Hvad Obama mente lå til grund står hen i det uvisse, men givet er det at Manduro's regering, så imperfekt den end måtte regere, og dens modstand mod liberaliseringer af den venezuelanske olieøkonomi - og dens aktive modstand mod de amerikanske politikker i Mellem- og Sydamerika, har været et problem som ønskedes løst. Hvilket også vil ske, med flittig bistand fra de toneangivende medier i den vestlige presse.

Alvin Jensen, Jan Skovgaard Jensen og Ida Larsson anbefalede denne kommentar

Lederen virker stærk unuanceret og næsten propagandistisk. Det er en gåde for mig, hvorfor aldrig i den danske presse, og ikke mindst i Dagbladet Information, bliver fortalt, hvordan Chávez og den Bolivarianske revolution opstod i sin tid, hvorfor præsidenten Maduro trods krisen stadig er i stand til at vinde valgene og har stor opbakning i det mindre privilegeret segment i Venezuela.
Det er måske mindre spændende men lige så vigtigt at fortælle læsere, hvem Maria Corina Machado, hvis Twitter account er Løvenbalk Hansens eneste henvisning i hele leder, er og hvem endelig hun repræsenterer.
Apropos falske historier
Det er vigtigt at minde læsere om, at under sidste presidæntvalg i Venezuela stillede 17 politiske partier op. At oppositionen ikke var i stand til at blive enig og stille sammen op er vel ikke Maduros skyld. Så at sammenligne Venezuela med DDR eller tale om etpartistat er en løgnagtigt påstand lige såvel som at tale om undertrykkelse af pressen i et sted hvor 516 radiokanaler ud af 876 er private og 198 tv-kanaler ud af 338 også er private for at ikke tale om internet.
Løvenbalk Hansen nævner i øvrigt også protesterne, som kostede 120 personer i 2007 men han ”glemmer” at fortælle om de 35 chavistas, der blev lynchet af demonstranterne eller de 9 betjente, som også mistede livet ved konfrontationerne mod ”oppositionen”. Det er måske for kedeligt at skrive om.
Dagbladet Information har fokuseret de sidste mange år på situation i Venezuela som om landet var en isoleret ø. Måske fordi det er mindre spændende at skrive eksempelvis om situationen i de øvrige latinamerikanske, kapitalistiske lang de fleste, lande som México. Mon det bliver anderledes om et par måneder, når venstreorienteret Andres Manuel López Obrador overtager præsidentmagten i México? Så må læsere får lov til at læsere om de næsten 32 millioner mexicaner og 4 millioner mellemamerikaner, som har forladt deres hjemlande, der er plaget af hungersnød, kriminalitet, ulighed og voldsom økonomisk og politisk krise. Det bliver nok López Obradors ”politiske hærværk” naturligvis.

“The media's the most powerful entity on earth. They have the power to make the innocent guilty and to make the guilty innocent, and that's power. Because they control the minds of the masses.”
― Malcolm X

Alvin Jensen, P.G. Olsen, Hans Larsen, Randi Christiansen, Bettina Jensen, Torben Skov, Ida Larsson, Harald Strømberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lederen er så underlig historieløs: Der er intet om det af USA understøttede kupforsøg mod Hugo Chaves i 2002 eller i det hele taget den af USA anlagte destabiliseringspolitik både den gang og senere . Strategien er ellers velkendt og praktiseret over hele Mellem- og Sydamerika , således som blotlagt af kritiske uafhængige forfattere som f.eks Herman og Chomsky, Naomi Klein, og Seumas Milne. Men lederskribenten lytter her til 'the masters voice'.

Og 'the masters voice', som gengives totalt ukritisk, fortæller den historie, at " de der støtter USA er 'de gode' ( uanset regime iøvrigt) medens de der på nogen måde søger at slå ind på en selvstændig af USA uafhængig vej er 'de onde' "

Det er den sandhed der reperteres igen og igen af topolitikere, kommentatorer, og erhvervsinteresser og journalister og udbredes gennem et enormt globalt medieapparat.

Informations leder i dag er ren propaganda. Intet forsøg på seriøs analyse og stllingtagen

Der findes faktisk en del seriøs faglig litteratur om udviklingn i speciel Venezuela: Men lederskribenten læser måske ikke bøger?

Alvin Jensen, Daniel Santos, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Kan se Information som sædvanlig usagligt sletter manges kommentarer inkl nogle af mine. Det minder mig om, hvorfor jeg i lang tid ikke har deltaget i debatten herinde.

Men hvis I provokerer mig lige så meget i fremtiden, som I gjorde her, kan jeg nok alligevel ikke lade være med at blande mig.

Farvel!