Leder

Den europæiske konkurrencefordel

Europæiske lande som Danmark, Sverige og især Tyskland ligger i top i World Economic Forums nye globale rangliste over konkurrenceevne. Det skal vi ikke tage som et neoliberalt skulderklap, men tværtimod som en opfordring til fair konkurrence og beskatning, der skal bære velfærd, forskning og fælles goder
18. oktober 2018

»Danmark har – ligesom Venezuela – berøvet sin befolkning alle muligheder. (…) Det er virkeligheden i socialismen.«

Efter sommerens hjernedøde Danmarks-indslag på Fox News, sørgede en pæn henvisning til de økonomiske og jobmæssige realiteter for at sætte skabet på plads: På stort set alle parametre fra beskæftigelse over innovation og markedsadgang til work-life-balance lå Danmark minimum på højde med USA.

Nu har World Economic Forum (WEF), der især er kendt for topmødet i Davos, givet et bud på, hvordan landet ligger med sin årlige ranking af 140 økonomiers konkurrenceevne. Danmark, Sverige og Finland ligger i top-11, Tyskland, Schweiz og Holland ligger endda i top-seks. USA ligger fortsat nr. 1, mens Kina har kæmpet sig op på en 28. plads i det globale kapløb om at være en konkurrencedygtig nation.

Da WEF’s ranking formentlig vil blive brugt politisk – også i europæiske og danske ministerier og industriforbund – er der god grund til at være skeptisk over for dens metoder og konklusioner, der især fokuserer på buzzwords som ’innovationskraft’ og ’omstillingsparathed’.

Som interviewet med den amerikanske økonom Robert J. Gordon i onsdagens Information viste, skal vi ligeledes være mere end almindeligt skeptiske over for begreber som ’disruption’ og ’industri 4.0’. At en fjerde industriel revolution på få år skulle føre til et produktivitets- og udbudsmirakel, der vil skabe kvantespring i den økonomiske vækst, ligner indtil videre et både disciplinerende og fromt ønske, der skal øge omstillingsparatheden og tæmme nervøsiteten for blandingen af en buldrende økonomi og en stagnerende produktivitet.

Mindre kartel

Selv er WEF overraskende forsigtig i sine konklusioner i årets ranking, der lægger særlig vægt på den digitale tidsalders udfordringer.

»Teknologisk udvikling kan udrette mirakler,« hedder det fra WEF. »Men den kan også sløre for andre svagheder som dårlig regeringsledelse, korruption eller et dårligt uddannelsessystem.«

Ud over områder som eliteforskning, hvor Danmark halter bagefter, omfatter undersøgelsen med sine nye metoder også parametre som infrastruktur, sundhed, korruption og uddannelse – altså ’bløde’ parametre, hvor de europæiske og især de skandinaviske velfærdsstater scorer højt. Fra uventet side har disse lande nu fået et praj om at holde fanen højt på disse områder.

Hvis man lægger WEF’s udlægning af den globale konkurrenceevne fra sig for i stedet at kaste et blik på rapporten ’Hvordan EU’s markeder er blevet mere konkurrencedygtige end USA’s’ fra det amerikanske økonomiske forskningsinstitut NBER, vendes billedet nærmest på hovedet. Her fokuseres ikke på enkelte lande, men på hele markeder og deres markedsstrukturer.

I denne optik har EU som marked i løbet af de sidste årtier overhalet USA, hævder forskerne fra NBER. Det skyldes især, at Europas bureaukrater sikrer mindre kartel- og monopoldannelse og dermed større konkurrence end deres amerikanske kolleger – også selvom anti-trust-politikken og kampen mod monopolisme historisk har været en amerikansk opfindelse.

Paradoksalt nok skyldes den europæiske antimonopolisme netop de overnationale strukturer i EU, hvor myndigheder som Generaldirektoratet for Konkurrence generelt er mindre forfaldne til lobbyisme og monopolisme, end nationale myndigheder er.

Ikke lade os skramme af evige krav

NBER-rapporten fokuserer mere på markedsstrukturerer end på den direkte produktivitet. Men den viser alligevel, at konkurrenceevne er en ideologisk ladet størrelse, og at det nationale blik er for snævert.

Samtidig viser den, at vi ikke skal lade os skræmme af de evige krav om fleksibilisering i disse angiveligt så disruptive tider – og at politisk styring og tæmning af markedet faktisk kan øge konkurrenceevnen, uden at vi af den grund behøver at høre på snak om venezuelansk socialisme.

Vi skal derimod sørge for fair konkurrence, hvor også de største spillere betaler deres del af festen, så der fortsat er råd til stærk forskning, god infrastruktur, videreuddannelse og velfærd for alle. Også for dem, som ikke er opflasket til at være så omstillingsparate, som WEF måtte drømme om.

Det kan i sig selv blive en afgørende europæisk konkurrencefordel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Poul Erik Riis
Toke Kåre Wagener og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Undskyld! Men FOX NEWs i tager fejl. Vi er et i top 5 med alt!

Men vi vil vil godt være med, når I smadre Venezuela tilbage til stenalderen!

Lars Løkke, Mette Fredriksen og Krestian Thulesen Dahl.

Poul Erik Riis

Der var engang, hvor konkurrenceevne betød, at man var god til eksport. USA har kørt med bragende handelsbalanceunderskud i 35 år. WEF påstår, at USA er bedst til produktivitet, men har WEF taget i betragtning, at USA har oparbejdet en udlandsgæld på næsten 9000 milliarder dollars?