Leder

Hvem siger, at det store politiske opbrud absolut skal gavne højrefløjen – lige nu vinder de grønne partier faktisk

Vi er vidner til en grundlæggende omformning af hele det politiske system, som har struktureret europæisk politik siden Anden Verdenskrig. Det er ikke selvskrevet, at opbruddet skal gavne nationalpopulisterne. Lige nu gavner det faktisk de grønne partier
At De Grønne fik ca. 20 procent i Hessen, skyldes ikke mindst partiets populære og jordbundne leder, Hessens økonomiminister Tarek Al-Wazir, hvis biografi er mere sprælsk end hans politiske stil: Han er barnebarn af en tysk nazist, hvis datter – altså Al-Wazirs mor – efter krigen blev fordrevet fra Sudeterlandet for siden hen at blive venstrefløjsaktivist og få barn med en diplomat fra Yemen – altså Al-Wazirs far.

At De Grønne fik ca. 20 procent i Hessen, skyldes ikke mindst partiets populære og jordbundne leder, Hessens økonomiminister Tarek Al-Wazir, hvis biografi er mere sprælsk end hans politiske stil: Han er barnebarn af en tysk nazist, hvis datter – altså Al-Wazirs mor – efter krigen blev fordrevet fra Sudeterlandet for siden hen at blive venstrefløjsaktivist og få barn med en diplomat fra Yemen – altså Al-Wazirs far.

Andreas Arnold

1. november 2018

Vi har vænnet os til, at det politiske opbrud i Europa automatisk gavner højrefløjen – når socialdemokratierne taber, vinder nationalpopulisterne.

Men de seneste uger har tegnet et andet billede: Grønne partier med fokus på klimaet, åbenhed og europæisk samarbejde har haft den største fremgang ved fire forskellige valg i det centrale Europa: lokalvalget i Belgien, parlamentsvalget i Luxembourg og to tyske lokalvalg i henholdsvis Hessen og Bayern.

I Hessen fik De Grønne knap 20 procent af stemmerne – næsten en fordobling af deres tidligere stemmeandel. I storbyen München blev de ligefrem det største parti med cirka hver tredje stemme.

Den store historie om europæisk politik lige nu handler om fragmentering og om nedtur for de store folkepartier. Der opstår nye bevægelser, og flere vælgere skifter parti end nogensinde før – ved valget i Sverige i september stemte 41 procent af vælgerne på et nyt parti.

Udviklingen skyldes groft sagt voksende social ulighed, en mistro til de politiske eliter og en bekymring for indvandringens hastige omkalfatring af samfundene.

Men efter en ualmindelig tør sommer er klimaspørgsmålet også blevet væsentligt for vælgerne, og det har selvsagt gavnet de grønne partier. Hele 73 procent af grønne vælgere i Bayern sagde da også, at »miljø- og klimapolitik« var afgørende for, hvor de lagde deres stemmer.

Er grøn det nye sort?

Muligvis i de større byer med mange veluddannede og mange yngre vælgere, men mange af de traditionelle arbejdervælgere, som er skeptiske over for indvandring og de hastige forandringer af samfundene, føler sig ikke hjemme hos de grønne. Desuden er de grønne så godt som ikkeeksisterende i Syd- og Østeuropa, Frankrig og Storbritannien.

Alligevel viser de seneste ugers grønne bølge, at vores almindelige fortælling om europæisk politik er for banal: Vi er ikke bare vidner til en bevægelse fra venstre mod højre, men en grundlæggende omformning af hele det politiske system, som har struktureret politikken siden Anden Verdenskrig.

Det fører ikke nødvendigvis til højrepopulisme, men giver alle nye muligheder. Også de grønne partier.

Margrete Auken fra SF, der sidder i den grønne gruppe i Europa-Parlamentet, tror på, at der er en grøn bølge på vej:

»Der er mange hjemløse socialdemokrater, som kunne gå vores vej,« siger hun.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Knap
  • Christian Estrup
  • Ejvind Larsen
  • Poul Erik Riis
David Zennaro, Peter Knap, Christian Estrup, Ejvind Larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Nørgaard

Det gavner både de grønne og nationalchauvinisterne - på nationalt plan. Men ikke særlig meget ekstra støtte til SF eller Alternativet i Danmark. Og glem alt om det europæiske plan, hvor udviklingen ikke kan oversættes til flere mandater i Europaparlamentsvalget. Her står Greens-EFA til at miste 13 mandater, mens den internationale presse stort set udelukkende beskæftiger sig som mikrofonholdere for højrefløjens populister, som, ja, står til mærkbart flere mandater.

jan henrik wegener

Det kan da godt være. Vi kender langt fra "historiens afslutning". Mon ikke der i begge tilfælde er mange, der ikke kan fordrage enten "det grønne" eller "nationalpopulismen"? Hvis man ikke kan virker det måske tit nemmere at ignorere eller benægte det man ikke bryder sig om, eller blot at forstå det ud fra egne fordomme. Men det er næppe klogt eller fører frem.

Achim K. Holzmüller

Før Danmark kan hoppe med på den voksende europæiske "grønne bølge", der her i landet kun findes i trafikale sammenhæng, skal der en bevægelse til.
Partierne har noget mere eller mindre grønt med i deres program, dog mere som et femte hjul på vognen, der ikke batter tilstrækkeligt, og der slet ikke en bevægelse kan vokse ud af.
Derimod har man parkettet overladt til de højrenationale populister, som hopper rundt i den politiske manege, uden at udrette meget nyttigt for landet, men tilfører skader på landets renomme. Mens de klassiske partier er tilbagegående, vokser populisterne, og ægte, nyttige bevægelser som de Grønne, der har fokus på det, som har med vores fortsatte eksistens i denne verden at gøre, slet ikke eksisterer. Også Alternativet hampler rundt i manegen, dels med grinagtige initiativer, så de varetager alt og intet. Dog med deres kabaretteatralsk fremtoning tager for få dem alvorligt.
Nej, så længe ingen ægte grøn bevægelse findes i landet, har den landbrugs-industrielle kompleks kronede dage og bæredygtigheden dårlige vilkår.

Achim K. Holzmüller

... og lige en lille bemærkning til den Grønne Tarek Al-Wazir.
Han er ikke bare migrant og økonomiminister samt viceministerpræsident, men også Hessens mest vellidte politiker.
Kunne dette forekomme i Danmark? DF og Co. ville nok køre nogle kampagner, der vil fører til, han ikke får begge fødder til jorden.