Leder

Italiens farlige leg med gældsilden

EU afviser kontroversielt italiensk statsbudget, men der er ingen tegn på, at Rom vil bøje sig. Italienerne ønsker et opgør med flere års økonomisk ørkenvandring. Den valgte løsning kan dog vise sig at være en farlig leg med gældsilden
Den hidtidige økonomiske politik, som tidligere italienske regeringer har stået for, og som EU har foreskrevet, har ikke virket for italienerne. BNP pr. indbygger er i dag lavere, end det var i år 2000. Købekraften er udhulet, væksten er lav, og cirka 20 procent af italienerne lever for under 6.000 kr. om måneden.

Den hidtidige økonomiske politik, som tidligere italienske regeringer har stået for, og som EU har foreskrevet, har ikke virket for italienerne. BNP pr. indbygger er i dag lavere, end det var i år 2000. Købekraften er udhulet, væksten er lav, og cirka 20 procent af italienerne lever for under 6.000 kr. om måneden.

Ritzau Scanpix

24. oktober 2018

Det italienske statsbudget skaber utroligt meget larm, men vil det leve op til sine løfter?

Regeringen i Rom har de seneste uger skændtes højlydt med EU-kommissærer og åbent udfordret den økonomiske sparepolitik, som Bruxelles står for, alt imens den kommer med løfter om, at budgettet for 2019 vil bringe tiltrængt økonomisk vækst til Italien.

Midlerne er øgede offentlige investeringer – bl.a. betalt ved at øge budgetunderskuddet. Det har ført til advarsler om, at det stærkt gældsplagede Italien opfører sig uansvarligt ved at påføre sig selv en endnu større gældsbyrde.

Én ting er dog sikkert: den hidtidige økonomiske politik, som tidligere italienske regeringer har stået for, og som EU har foreskrevet, har ikke virket for italienerne.

BNP pr. indbygger er i dag lavere, end det var i år 2000. Købekraften er udhulet, væksten er lav, og cirka 20 procent af italienerne lever for under 6.000 kr. om måneden. Arbejdsløshedsraten ligger på ti procent – hele 30 procent blandt unge.

Den situation er ikke resultatet af ødsel økonomisk politik fra italiensk side. Italien har faktisk været en økonomisk duks, set ud fra EU-parametre. De seneste årtier har skiftende italienske regeringer ofte sikret budgetoverskud, når renteudgifter ikke regnes med, og har ellers levet bedre op til EU’s krav om at begrænse sit budgetunderskud end eksempelvis Frankrig. Men samtidig er landet gevaldigt tynget af en massiv gæld fra tidligere årtier, og afbetalingen af den har vejet stadig tungere pga. lav økonomisk vækst.

Hvem kan klandre italienerne for at have en oplevelse af, at EU’s sparepolitik intet godt har gjort for dem, men snarere har kvalt dem, og for at de derfor vil prøve noget nyt? De har stemt på partier, der har lovet dem et opgør med sparepolitikken for at få gang i hjulene igen.

Regeringspartierne Lega og Femstjernebevægelsen vil i 2019 øge budgetunderskuddet til 2,4 procent af BNP – sammenlignet med de 0,8 procent, som den tidligere centrumvenstreregering havde som mål.

Det skaber frygt i EU for, at Italiens gæld kan komme ud af kontrol og true hele eurozonens stabilitet – ifølge Stabilitets- og Vækstpagten, skal eurozonelandene søge at nedbringe deres gæld til 60 procent af BNP, men Italiens gæld ligger nu på over 130 procent af BNP.

Det fik tirsdag EU-Kommissionen til at afvise Italiens budget for 2019 og kræve det ændret. Men der er ingen tegn på, at den italienske regering vil bøje sig for det krav.

Den siger i stedet, at øget gældsætning er nødvendig for at øge offentlige investeringer, som kan få økonomien til at vokse. Og at højere vækst vil gøre landet i stand til at mindske gælden opgjort som procentdel af BNP.

Helt præcist påstår regeringen, at de nye offentlige investeringer i budgettet vil øge væksten med 0,6 procent, så den vil nå op på 1,5 procent i 2019. Det er dog en prognose, som de fleste økonomer og finansinstitutioner anser for at være alt for optimistisk. Bl.a. vurderer den italienske nationalbank og IMF, at væksten vil være én procent.

Vækstraten er en afgørende faktor for, om Italien vil være i stand til at mindske gældsbyrden eller om den blot vil vokse sig større.

Regeringen vil bruge næsten 0,4 procent af BNP på at indføre en såkaldt borgerløn, der skal komme landets fattigste til gode. Regeringen siger, at det vil være med til at sætte gang i forbrugsraten, men der er uenighed om, hvorvidt det på længere sigt vil bidrage til øget vækst.

Desuden vil regeringen sænke pensionsalderen, hvilket regeringen satser på vil øge arbejdsudbuddet for den unge del af befolkningen. Men det kan også få økonomisk negative konsekvenser, da det vil gøre arbejdsstyrken mindre i et land, hvis befolkning er hastigt aldrende, og hvor man i forvejen er det EU-land, der bruger den næsthøjeste andel af de offentlige udgifter på pensioner.

Desuden vil man give amnesti til skatteskyldnere – det kan give et hurtigt skud penge i kassen, men vil ikke kunne gavne økonomien på længere sigt.

Man kan derfor frygte, at det italienske budget er baseret på mere optimisme end realisme. Det kan være en farlig leg med gældsilden, Rom har gang i. Omvendt vil det for mange italienere føles katastrofalt at fortsætte de seneste mange års fejlslagne politik, som har ført til en økonomisk ørkenvandring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
Anders Graae, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vores farlige leg med den sydeuropæiske fattigdom.

David Zennaro, Nille Torsen, Berith Skovbo, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Det er for mig afgørende, at Italien har et ganske vist beskedent overskud på betalingsbalancens løbende poster.
Hvis bukserne kan holde, er det bestemt fornuftigt at søge at nedbringe arbejdsløsheden, især ungdomsarbejdsløsheden, ved at underbudgettere statsbudgettet.

Men indrømmet, en statsgæld på 130% af BNP er voldsomt; men hvis BNP kunne bringes til at vokse, så ville kvotienten falde af sig selv.

Italien samt de sydlige lande er plaget af flere problemer, herunder også store mængder af flygtninge/migranter lige siden 2015 hvor der myldrede ind over Europas grænser, og som er medvirkende til det bliver mere end svært for disse lande at trække sig ud med "overskud eller gevinst"!

Samtidig ser vi det usolidariske EU, men også det handlingslammede EU, hvor disse tomme papirorganisationer som FRONTEX og EUROPOL ikke udfylder deres opgave, - FRONTEX ved ikke at have beskyttet vore ydre grænser mod denne masse indvandring, som er deres arbejde, - men i stedet sidder de på fortovscafeerne i Bruxelles og drikker Cafee latte og småsludrer med folkene fra EUROPOL.

- Nogle tænker måske, "hvad skal EUROPOL inddrages her for", men den er god nok, for det er også en tom papirorganisation i EU, hvor man sidder på fortovs cafeerne i Bruxelles og labber cafee latte i sig, i stedet for at opklare forbrydelser,

For omkring 8 år siden blev EU svindlet for 36 mia. med de såkaldte CO2 kvoter, - det er trods alt en sjat penge i EU's regnskab, ikke mindst fordi det er indbetalte skatteborgerpenge der er tabt, men skidt med det mener man i EU - og EUROPOL, så det har man ikke brugt mange minutter på at efterforske, og bringe de skyldige for retten.

Lige nu har vi ser der også er svindlet for 410 mia. i adskillige EU lande med udbetalinger af refusion for skat indkrævet af staterne for udbetalt aktieudbytter, som er krævet refunderet af udenlandske "ejere", men i en karrusel lignende struktur så refusionen er udbetalt 2, 3, 4 eller flere gange, - men vi ser også at EUROPOL slet ikke er med inde i sagen, og det er heller ikke dem der har opdaget det!

I forbindelse med terroren har vi set Efterretningstjenesterne arbejde effektivt sammen - helt udenom EUROPOL, som EUROPOL ellers bryster sig af som arbejdsområde, - men nogen resultater har vi fortsat til gode, og vist nok mange år ud i fremtiden.

Nå, men tilbage til Italien og de sydelige lande og deres økonomiske problemer, herunder også flygtninge og migranter, som de alle må bære byrden af alene - og det fodslæbende EU der ikke hverken kan eller vil gøre noget, - for ingen i EU vil have del i denne byrde.

EU lider desuden af en voldsom berøringsangst over for disse mange "moderne" virksomheder der opererer via vore elektroniske medier uden nogen form for skattebetaling, - ikke fordi det er noget nyt, for det kender vi så udmærket fra de mange virksomheder, der i forvejen ikke betaler skat i mange Europæiske lande hvor de opererer, og benytter ethvert smuthul til at undgå at betale skat.

Det er stærkt undergravende til hele EU's og landenes økonomier, og medvirker til fastholdelsen af krisen i hele EU området, så de ovennævnte 410 mia. der er opdaget svindel for er kun en del af de mange penge der unddrages statskaserne.

Politikerne siger "de ser på sagen", - det har de gjort i årevis uden det har gjort nogen forskel, og udsigterne til det vil gøre det ligger langt ude i fremtiden.

Panama papirerne, Luxleak, de britiske småøer m.m. og Irland m.fl. har endnu ikke ført til nogen ændringer, der falbydes fortsat skattebegunstigelser til store virksomheder, -stater køber sig ind i "virksomhedernes hjerter", men får intet "udbytte" til gengæld fra disse virksomheder, til gengæld for de skattekroner som de har investeret i disse virksomheder.

Tossegode politikere styrer EU direkte mod afgrunden på stort set alle områder, "økonomi, fællesskab, arbejdspladser, social velfærd, velstand osv., osv.", hvor kan man forestille sig vi skal komme ud af sumpen på de præmisser?

Anders Graae, Arne Albatros Olsen, Poul Kristensen, Torben K L Jensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Espen Bøgh

Rolig nu.

Vi skal slå fast, at hverken Europol eller Frontex har operationelle beføjelser.

https://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-er-frontex

https://www.europol.europa.eu/faq

Begge organisationer kan alene rådgive de nationale myndigheder og kan alene gå ind i sager på anmodning af et medlemsland.

Begge organisationer har begrænset personale:
Frontex har 1.700 personer ansat .... i Warszawa, for resten !!
Europol har 1.065 personer ansat.

Europol skriver på hjemmesiden:
"Currently Europol has 1065 staff members, 201 LOs, 32.3% women and 67.7% men"
Desværre ved jeg ikke hvad LOs betyder, så måske er der 1.266 personer ansat ???

Men under alle omstændigheder er begge organisationer relativt små og begge uden operationelle beføjelser.

Torben Lindegaard, 24. oktober, 2018 - 11:29

Jamen jeg tager det skam helt rolig Torben.

I forbindelse med nedlæggelsen af grænserne i EU, vist nok i forbindelse med Schengen- aftalerne skulle omkostningerne hertil overgå til FRONTEX - "beskyttelsen af EU's ydre grænser", - det var præmisset!

Det må vi slå fast ikke er sket, siden det har været muligt for over 1,5 mio. at trænge uhindret ind og langt op og ind i Europa, og på den baggrund må man konstatere at FRONTEX ikke fungerer, - men er en papirorganisation, - "det ser pænt ud på papiret, men det virker ikke"!

Du nævner de 1.700 ansatte i Warszawa, det er sanselig mange, og placeret langt fra de områder der er ramt, så mon ikke færre personer kunne lave lige så lidt for færre udgifter i Fællesskabet?

EUROPOL, - hvis ellers du erindrer dig besøget af Direktøren Rob Wainwrights besøg i Danmark forud for afstemningen om vor tilslutning til "rets forbeholdet", så var det en reklametur anlagt til at overbevise os om at stemme JA ved afstemningen, - men hvad var det så han begrundede det med?

- Jo.., han stak 3 store løgne:

Bekæmpelsen af græseoverskridende kriminalitet - og henviste samtidig til rocker kriminaliteten i EU, - men da havde vi jo afskaffet grænserne ved Schengen aftalerne, så der er vel ikke meget grænseoverskridende heri?!

Terrorbekæmpelsen var det 2. punkt Rob Wainwright slog stærkt på, og på daværende tidspunkt havde EUROPOL omkring 400 i deres terrorregistre, og efter landetilslutningen nogle måneder senere havde man i alt 4.000 i terrorregistret hos EUROPOL, - på samme tid havde Frankrig over 15.000 i deres terrorregistre alene for Frankrig!?

- Det siger ikke så lidt om EUROPOL, og skal vi lige tage dansen omkring vores "etbenede terrorist" så så vi hvor effektivt efterretningstjenesterne samarbejdede i dan sag, så var mandens identitet fastslået indenfor 48 timer. og det var lang tid efter vores afstemning om "rets forbeholdet"!

Endelig brugte Rob Wainwright det sidste "skud i bøssen pædofili", som argument for vi skulle stemme JA, og det var præcist anlagt til alle mødre og deres angst som EUROPOL Rob Wainwright spillede på, - men ak hvor sørgelig en indsat de ydede i forbindelse med pædofili ringen i Norge og Danmark, - Det blev vi advaret om af FBI.

Sagt klart og kontant, Rob Wainwright tørrede røv i danskerne ansigt med løgn og bedrag om EUROPOLs indsats, og beskyttelse af borgerne i EU.

- Begge institutioner er alene oprettet med det formål af elitens og vennernes børn skal have arbejde, - et ordentligt arbejde, ved et skrivebord, til en ordentlig løn og pension, for de må ikke gå ledige efter deres fine uddannelse, det må pøbelens børn derimod, og være underlagt streng kontrol, så de ikke snyder med dagpenge osv., osv.

Dit indlæg smager lidt af kustodeholdning, lige som på museer, hvor de fortæller hvor tingene er, - og der ændrer ikke meget ved dette tåbelige system i EU, lige så lidt om de siddende politikere der ikke vil eller skal aflægge regnskab for de månedlige kr. 33.000 de får i "blyantspenge" kvit og frit, mens alle andre skal aflægge regnskab for hver en tjent øre, så de kan blive beskattet nationalt, som sidenhen også tilfaldet EU's budgetter.

Det arrangement er direkte mafiøst i sit væren, og de burde fængsles for det.

- Nu kan du jo se om du stadig kan tage det roligt?

Henrik Plaschke

Der er al mulig god grund til at udfordre og modarbejde den sparepolitiske kurs, som eurozonen har fulgt i en årrække, og som der ikke er meget godt at sige om. Set i det lys kan enhver modstand mod sparepolitikken i en eller anden form ses et positivt og nødvendigt skridt for et bedre Europa og for et bedre EU.

Men samtidig er det vigtigt ikke at glemme, at den nuværende italienske regering repræsenterer en nationalistisk fremmedfjendsk yderliggående højrefløj – en højrefløj, der er blevet styrket over store dele af verden i de senere år. Og denne ekstreme højrefløj satser utvivlsomt på at bruge den i øvrigt økonomisk set velbegrundede modstand mod sparepolitikken til at styrke egne politiske positioner internt i Italien. Den italienske regering er formodentlig forberedt på og parat til en fortsat konfrontation ud fra en sikkert velbegrundet formodning om, at den vil blive styrket politisk af en sådan. Og det er langt fra givet, at EU-Kommissionen vil vove sig ud i et åbent opgør. Der skal være valg til EU-Parlamentet næste år…

På samme tid, som der er megen opmærksom omkring det italienske tilfælde, er der en interessant og mere upåagtet udvikling under vejs i Spanien. Med den nye spanske mindretalsregering, der har baggrund i det spanske socialistparti, har vi en regering, der for nylig har fremlagt et budgetforslag, der absolut ikke repræsenterer sparepolitikkens logik, men derimod en rimeligt socialt afbalanceret økonomisk politik med stigende minimumslønninger, bedre barselsordninger for begge køn, bedre pensioner, højere arbejdsløshedsunderstøttelse til folk over 52 osv. Ifølge den franske økonom Anne-Laure Delatte, repræsenterer det spanske budgetforslag en mere sammenhængende økonomisk politik end det italienske. Til forskel fra situationen i Italien har den spanske regering imidlertid ikke søgt at styrke sig selv indenrigspolitisk gennem en konfrontation med Bruxelles.

https://www.liberation.fr/debats/2018/10/22/recette-d-un-bon-vrai-budget...

Over the long run, there has been a meaningful divergence between German domestic inflation and wage growth and (faster) average euro area inflation and wage growth. This has contributed to a general rise in Germany’s competitiveness vis-à-vis its euro area neighbors. However, given the wide dispersion of economic performance across the euro area, the euro’s nominal exchange rate has not tracked this rise in German competitiveness. …

Allowing an increase in domestic demand against relatively inelastic supply should help push up wages, domestic consumption, relative prices against many other euro area members, and demand for imports; and higher relative prices would help appreciate Germany’s undervalued real effective exchange rate. This would contribute to both global and euro area rebalancing.“

https://makroskop.eu/2018/10/the-germans-are-bad-very-bad/
https://www.nachdenkseiten.de/?p=46690