Leder

Hvad vi ikke ved om Khashoggi

Når Khashoggi-sagen er højeksponeret skyldes det dels hans prominens som en kendt dissident af god familie, dels at han øjensynlig er offer for en forbrydelse, der udstiller en afmægtig totalitarisme og den i grunden futile rivaliseren om at være den muslimske verdens førende familie
De tyrkiske medier har berettet om et hold på 15 saudiske sikkerhedsfolk, der fløj ind i private jets samme dag og fløj ud igen nogle timer senere. Anonyme officielle kilder har fortalt om eksistensen af en video, der viser, at Jamal Khashoggi blev myrdet og »parteret med en knoglesav« inde i konsulatet, men den er ikke tilgængelig, heller ikke på YouTube.

De tyrkiske medier har berettet om et hold på 15 saudiske sikkerhedsfolk, der fløj ind i private jets samme dag og fløj ud igen nogle timer senere. Anonyme officielle kilder har fortalt om eksistensen af en video, der viser, at Jamal Khashoggi blev myrdet og »parteret med en knoglesav« inde i konsulatet, men den er ikke tilgængelig, heller ikke på YouTube.

Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

13. oktober 2018

Det var den daværende amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld, der observerede, at »Der er ting, vi ved, vi ved. Vi ved også, at der er ting, vi ved, vi ikke ved; det vil sige, vi ved, at der er nogle ting, vi ikke ved. Men der er også unknown unknowns – de ting, vi ikke ved, vi ikke ved.«

Rumsfelds filosofiske rablen i februar 2002 var et svar på spørgsmål til Washingtons konkrete kendskab til Iraks påståede masseødelæggelsesvåben, og afdækkede i få ord Bush-regeringens gangstermentalitet: Saddam Hussein skulle nakkes, det var besluttet, og grundlaget var ukendt viden, ingen vidste eksisterede.

Den samme atmosfære hænger over mysteriet om den forsvundne saudiarabiske journalist, Jamal Kashoggi, der 2.oktober klokken 13.14 blev lukket ind i det saudiske konsulat i Istanbul, hvor han skulle ordne et bureaukratisk problem, men ikke er set siden.

I den sag afdækker unkown unknowns, kun, at internationale diplomatiske spilleregler og lov og ret er afløst af mafiamentalitetens omerta. Det er ikke så usædvanligt, som det lyder – Saudi-Arabien, der med 2,25 millioner kvadratkilometer er det næststørste land i Mellemøsten efter Algeriet, er lukket land, ejet af den selvsupplerende al-Saud-familie med eget sæde i FN.

Og som i filmserien om Corleone-familien er den 82-årige kong Salman Godfather, og Al Pacinos rolle som sønnen Michael har kronprins Mohammed bin Salman, der ser til at familiens fjender fjernes fra ørkensandets overflade. Det gælder også fætre og kusiner.

Hvilket menes at være Jamal Khashoggis vanskæbne. Men det vides ikke. Saudi-familien siger, at Khashoggi forlod konsulatet en time efter sin ankomst. Ingen andre har set ham gå ud, ikke hans tyrkiske kæreste, der ventede udenfor, og heller ikke de overvågningskameraer, der registrerede, at han gik ind.

Boss i Ankara

De tyrkiske medier har berettet om et hold på 15 saudiske sikkerhedsfolk, der fløj ind i private jets samme dag og fløj ud igen nogle timer senere. Anonyme officielle kilder har fortalt om eksistensen af en video, der viser, at Khashoggi blev myrdet og »parteret med en knoglesav« inde i konsulatet, men den er ikke tilgængelig, heller ikke på YouTube.

Man hæfter sig ved, at de dramatiske rygter kolporteres af medier, der står den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan nær, men også at han forholder sig afventende og har godkendt en fælles tyrkisk-saudisk undersøgelseskommission, der skal klarlægge den forsvundne journalists færden.

Også Erdogan er en Godfather med svigersønnen udset til tronarving, og hvis manøvren med en undersøgelseskommission er alvorligt ment, er der ingen grund til at hemmeligholde den video, der måske/måske ikke eksisterer.

Men bossen i Ankara vil lige se, hvad den store boss i Washington beslutter sig til. Og som sagerne står, er den store boss ikke tilbøjelig til at bede den unge boss i Riyadh om en forklaring. For som den store boss ræsonnerede i en af sine åbenhjertige udtalelser: Der er salg af militært isenkram til 110 milliarder dollars på spil her. Menneskepenge, der skaber arbejdspladser. Sagen om en myrdet (eller bortført) journalist er ikke personlig, men ren business. Og i øvrigt har Khashoggi i sit amerikanske eksil kritiseret den store boss i sine klummer, jævnfør hans bidrag til dagens Moderne Tider.

Denne sag afdækker to tendenser, der varsler ilde for det generelle oplysningsniveau: Den ene er, at ingen af de regerende mafiøse magthavere synes interesserede i at komme til bunds i forløbet, uanset besværgelser. Et kvalificeret gæt er, at Khashoggis forsvinden forbliver unknown unknowns. Den anden tendens er, at journalistik er blevet en risikozone også i samfund, man hidtil har antaget for nogenlunde civiliserede. Eksempelvis har det vakt opsigt, at tre journalister det seneste år er myrdet inden for EU’s grænser, på Malta, i Slovakiet og i Bulgarien.

Hidtil har kritiske journalister været en truet art i mafia- og diktaturstater – i Rusland, Kina, Syrien, Saudi-Arabien – og bare i Tyrkiet er mellem 130 og 150, alt efter hvordan man tæller, buret inde.

Når Khashoggi-sagen er højeksponeret skyldes det dels hans prominens som en kendt dissident af god familie – bedstefar Muhammed var kong Abdulaziz al Sauds livlæge – dels at han øjensynlig er offer for en forbrydelse, der udstiller en afmægtig totalitarisme og den i grunden futile rivaliseren om at være den muslimske verdens førende familie. Vi ved ikke, hvad vi ikke ved. Og det er heller ikke meningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Carsten Munk
  • Olaf Tehrani
  • Anders Graae
  • Espen Bøgh
  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Carsten Munk, Olaf Tehrani, Anders Graae, Espen Bøgh, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Som småborger med kapitalistambitioner, irriterer udtrykket "god familie" mig. Alle familier er vel lige gode, og hvis ikke, hvem kan så tillade sig at benævne den ene familie bedre end den anden?

Henrik Brøndum:
Tja begreber er heller ikke her entydige som ovenstående artikel så klart giver udtryk for.
Men Henrik jeg tror nu nok du har styr på hvem der generelt anses for gode familier i de enkelte samfund, som så er forskellige afhængig af ideologi ikke mindst lige her.