Leder

Europa stopper med at se på Kina med naive øjne

EU’s hang til frihandel og åbne markeder har truet med at udvikle sig til en strategisk svaghed, som et investeringslystent Kina har kunnet udnytte til at underminere Europa. Men nu vil EU indføre fælles screeningregler, der i sidste ende kan blokere for kinesiske opkøb af kritisk europæisk infrastruktur
22. november 2018

I slutningen af 1970’erne begyndte Kina at åbne sine porte til omverdenen, og vestlige investeringer begyndte at strømme ind. Nu, fire årtier senere, er kapitalstrømmen vendt, og Europa gør det modsatte: begynder at lukke døren for at holde aggressive kinesiske investeringer ude.

I mange år har europæiske politikere ellers været som hypnotiserede af den knitrende lyd af friske kinesiske pengesedler. Moralske kvaler ved det autoritære kinesiske styre er blevet fejet til side af frygt for at gå glip af adgangen til Kinas arbejdskraft, kæmpe marked og store investeringslyst.

Men tirsdag i denne uge blev det tydeligt, at Europas syn på Kina er begyndt at sortne. Her indfandt sig en sund skepsis, da der i EU blev enighed om fælles screeningregler, som i sidste ende kan blokere for udenlandske (læs: kinesiske) opkøb af og investeringer i Europa.

Afhængig af Kina

Ifølge EU-Kommissionen vil man forhindre, at fremmede stater kan true europæisk sikkerhed eller lægge pres på europæiske stater gennem ejerskab af kritisk infrastruktur, eksempelvis inden for energi- og transportsektoren eller telenettet og fødevareproduktionen.

De sidste år har Europa ellers været et stort tag selv-bord for kinesiske kapitalfonde og selskaber – ofte statsejede. Ifølge finanstjenesten Bloomberg har Kina spenderet mindst 2.000 mia. kr. på investeringer og opkøb i Europa det sidste årti. Hundredvis af virksomheder er kommet på kinesiske hænder.

Investeringerne kan være med til at skabe job og vækst. Men EU har i alt for lang tid været for blåøjet omkring investeringernes potentielle trussel. Nu er man dog i nogle lande i stigende grad begyndt bekymret at anskue opkøbene som del af en central, statsdrevet kinesisk investeringsstrategi, der gør Europa sårbar.

Det skaber en mulig afhængighed af Kina, når kinesiske selskaber sætter sig på dele af bl.a. energiforsyningen og mobilnettet, som det er sket i flere lande, og når statslige kinesiske virksomheder opkøber havne i så stort omfang, at de nu kontrollerer omkring en tiendedel af Europas samlede havnekapacitet.

Mange af de kinesiske selskaber lader i stor grad til at være sendt i byen af Kinas kommunistparti, der promoverer en industristrategi, som har til formål at omdanne Kina til et højteknologisk kraftcenter. Det skal bl.a. ske gennem opkøb af vestlige teknologivirksomheder, hvorigennem man kan erhverve sig strategisk vigtige kerneteknologier, knowhow og ekspertise. Det er en udvikling, der udhuler europæisk konkurrenceevne.

Påpasselighed i USA

I dele af EU er der samtidig nervøsitet over, at Beijing med de mange investeringer også køber sig politisk indflydelse. Meget tyder på, at det er tilfældet.

Lande – specielt i Syd- og Østeuropa – som har modtaget store investeringer fra Kina, har ved flere lejligheder blokeret for et fælles europæisk forsvar for liberale værdier og international lov. De har bl.a. nedlagt veto mod en fælles EU-kritik af Kinas undertrykkelse af systemkritikere, og har udvandet en EU-fordømmelse af Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav.

USA har i længere tid behandlet kinesiske investeringer og opkøb med meget større påpasselighed end EU-landene. Eksempelvis har den amerikanske kongres blacklistet den kinesiske it- og telegigant Huawei af frygt for, at selskabet er »direkte underlagt Kinas kommunistpartis styring«, og at den kinesiske stat kan anvende Huaweis netværk til cyberspionage.

Men i Danmark har det kinesiske selskab fået adgang til at drive det største og vigtigste mobilnetværk.

Samtidig med EU-aftalen om screening (som stadig skal endeligt godkendes af EU’s medlemslande), varslede den danske regering dog også tiltag, som fremover skal kunne stoppe fremmede staters opkøb af kritisk dansk infrastruktur.

»Skrækscenariet er, at der er nogen, som køber dansk infrastruktur op med det formål at presse Danmark,« sagde finansminister Kristian Jensen (V) i den forbindelse til Politiken.

Nu er det op til EU at finde en balancegang, så screeningen ikke udvikler sig til direkte protektionisme. Men det går ikke, at EU’s hang til frihandel og åbne markeder udvikler sig til en strategisk svaghed, som et land som Kina – hvis marked trods alt fortsat er langt mere ugæstfrit end det europæiske – kan udnytte til at underminere Europa.

Kina opkøber infrastruktur over hele Europa.
Læs også
Da Milos Zeman blev præsident for Tjekkiet i 2013, skiftede han kurs over for Kina og begyndte at styrke forbindelserne til Xi Jinpings styre. Her ses de to statsledere i Beijing i 2014.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Torben K L Jensen
Runa Lystlund, Anne Eriksen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det kinesiske initiativ og mål om at være førende i teknologi,kunstig intelligens og global handelslogistik med havne,handelsruter både til lands og til vands allerede i 2025 også kaldet deres nye silkevej "Belt and Road" er jo ikke kun noget der sker i Europa - det sker over hele verden - så toget er kørt,har efterladt den gamle verden på perronen fordi den glemte (sparede) billetten til fremtiden og har i sidste ende aldrig forstået Kina´s utroligt langsigtede strategi om at overtage USA´s rolle som den førende økonomiske magt i Verden uden militær magt. Kina truer på ingen måde Europa - det gør Rusland - USA er på vej ud så måske skulle EU begynde at skabe nogle stærke sikkerhedspolitiske alliancer med med Kina som modvægt til et aggressivt Rusland og EU ville få adgang til et marked på 1,4 mia. + deres eget indre med 500 mio. med europæiske standarder på økologi,ren energi, i det hele taget gør økonomisk samarbejde krig mindre sandsynlig - i en tid med andre,større udfordringer - som feks. klimakampen - den nye klassekamp hvor socialismen er primus motor.

Kinas udvikling er en kombination af mange forskelige interesser såvel indefra som ikke mindst udefra.

Det er vel primært den amerikanske kapitalisme og den krav om indtjening der har en stor del af skylden for Kinas økonomiske vækst, - og det gælder også for andre dele af den asiatiske verden.

- Billigere arbejdskraft og forringede vilkår for arbejdskraften har været et stort incitament fil udflytningen af arbejdspladser til Asien, og hurtige gevinster ved køb og salg af virksomheder, og såkaldt omlægning af arbejdsgange - kaldet "Know.how", i et arbejdstempo og arbejdsforhold som intet efterlader af overskud til - mennesker, og deres frihed.

Mange amerikanske milliardærer er blevet skabt i det lys, mens andre er blevet endnu mere milliardærer ved deres investeringer i Kina, og vesten er overdænget med billige varer fra Asien

I den herlige frie verden arbejder kapitalen helt og aldeles for sig selv, - i modsætning til Kian for det er en statsøkonomi - først og fremmest, hvilket gør skattely og -unddragelse ikke syntes at have meget plads, i modsætning til i vesten.

En alliance mellem EU og Kina imod Rusland er helt utænkelig, - fjenden er gensidigt Rusland og Kina kontra Vesten(EU og Amerika).

Amerikansk liberal politik og dens svagheder står for fald under kapitalismens åg med de forspildte muligheder i politisk verdenspolitik fra amerikansk side.

Vesten skal se indad for at forstå hvad der blev tabt politisk grundet kapitalismens frie ageren uden grænser, og som i sidste ende vil ende med kapitalismens undergang - end ikke deres mange milliarder vil redde disse kapitalister fra den Kinesiske verdensorden, der er under opsejling - stille og roligt.

Politisk ser vi det i det Sydkinesiske hav ser vi allerede hvordan Kina udfordrer Amerikanske dominans på verdenshavene.

Politisk ser vi det også i forbindelse med Formosa, - en tidligere anerkendt kinesisk ø ud for Kina, hvor der også er uenighed om retten til, og foreløbig er der lidt stilstand i forløbet, - men Kina har dog gjort opmærksom på deres ret til øen Formosa som deres!

Google og FaceBook har også måtte erkende at Kina ikke vil som Google og FaceBook gerne vil ud fra deres motiver, så også her mærker man den statsøkonomiske politisk styring er stram.

Grundlæggende har Amerika svigtet sin politiske rolle over kapitalen, - i troen på kapitalen "klarer alt", - for det ser ikke ud til at være tilfældet i og omkring Kina, - man har danset for meget efter kapitalens taktstok, og svigtet de politiske muligheder for fremtiden.

Vi i Europa har til gengæld lagt alt for meget tro på Amerikas rolle i fremtiden, men også parret med for megen underdanighed, og undgået at kritisere når der var grund til det, for ikke at støde det "mægtige Amerika".

Skeen skal over i den anden hånd overfor kapitalismen og den liberale ideologi i Amerika, ellers får vores frihed til grunde i fremtiden, og Amerika skal være langt mere lydhør overfor sine venner og allierede, og ikke så undertrykkende som tidligere.

@ Torben K L Jensen,

Kina har allerede sat sig på det i Afrika, som de er interesserede i for tiden. Da det ikke ligefrem har været ulandsstøtte, har Kina på denne måde sat sig godt og grundigt på mange landes fremtidige indtjening.

Og en del afrikanske lande sidder allerede så meget i "saksen" hos Kina, at Kina har en afgørende indflydelse på stort set al politik. Og hvor galt det kan gå med gæld til Kina, har man allerede set, hvor Kina har overtaget en stor nybygget og meget vigtig ind og udskibningshavn. Andre steder har Kina truet med at sætte sig på elforsyningen.

Jeg tror, at EU ikke skal forsøge at rede den uforsvarlige økonomiske administration ud for de afrikanske ledere og diktatorer. Til gengæld tror jeg, at EU skal arbejde med at udvikle borgerne, og give dem mulighed for selv at skabe deres egne bæredygtige platforme for indtjening og forsørgelse. Måske kan det gøres med lidt praktisk hjælp samt mikrolån, og skabe derefter tillid til fremtiden ved at tilbyde at aftage produkterne til en realistisk markedspris, som borgerne også kan leve af.

Espen Bøgh, Erik Karlsen og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis Kina sætter sig på feks. el-forsyningen kan man være 100 % på at der er strøm til de el-drevne tog der skal køre på det banenet de er i gang med at bygge og når man tænker på at korruption er livsfarligt når man er kineser giver det sikkert nok mening i denne sammenhæng.

Philip B. Johnsen

Kapitalisme.
EU, USA, Kina i forbrugerismens Black Friday kirke og de afledte menneskeskabte klimaforandringer, minder om attenhundredetallets skorstensfejere i London.

Skorstensfejeren blev betalt for, at tage børn af fattiglemmer, imod at give drengene arbejde kost og logi.

Skorstensfejere sultede så børnene, så de passede ned i de gamle fabriksskorsten, de skulle feje.

Det blev en konkurence mellem skorstensfejere, at få den mindst spisende tyndeste dreng i London, da skorstensfejere var af den opfattelse, de kunne tjene de største penge og med de laveste omkostninger, ved denne fremgangsmåde.

Der var i blandt skorstensfejere, nogle der mente, at drengene kunne vendes helt fra at spise overhoved, men desværre døde drengene altid lige før end, at de var blevet helt afvendt med at spise.

Arne Albatros Olsen

Den kinesiske imperialisme er lige så katastrofal og måske endda værre end ellers , fordi de ønsker at udvide censuren med hensyn til kritik af landet til hele verden, og de er parat til at bruge de økonomiske tommeskruer for at få deres vilje.

Stop dem !