Leder

Fås Europa snart også som hær?

En europæisk hær er ikke længere et luftkastel, men genstand for storpolitiske forhandlinger, der kan føre til øget europæisk integration i en ny geopolitisk virkelighed
En europæisk hær er ikke længere et luftkastel, men genstand for storpolitiske forhandlinger, der kan føre til øget europæisk integration i en ny geopolitisk virkelighed

Jean-Francois Badias / Ritzau Scanpix

15. november 2018

Gæt en afsender af et tweet:

»Macron foreslår at danne en europæisk hær for at beskytte Europa mod USA, Kina og Rusland. Men i Første og Anden Verdenskrig var det Tyskland (der angreb, red.) – Hvordan fungerede det for Frankrig? De begyndte at lære tysk i Paris, før USA kom til undsætning. Betal for NATO eller lad være!«

Rigtigt gættet. Donald Trump. Og ja, det kan virke meningsløst at citere Trumps tweets. Men det drejer sig faktisk om budskaber fra præsidenten i det land, som i de seneste 70 år på godt og ondt har udgjort den vigtigste søjle i NATO.

Trumps tirade af Twitter-udbrud mod Macron kom, efter at den franske præsident havde bragt »en ægte europæisk hær« på tale. Den bagvedliggende logik synes at være den samme, som den Angela Merkel præsenterede i et øltelt sidste år: Europa kan forsvarsmæssigt ikke længere bare forlade sig på USA.

Det blev straks dementeret, at Macrons europæiske hær skulle rette sig mod USA. Den skal være et supplement til NATO. Men Macron hældte salt i Trumps sår, da han krævede, at europæerne skulle investere i europæiske – og ikke amerikanske – våben. I øvrigt var han høfligt tavs i forhold til Trumps tweet. Chapeau.

En europæisk hær

Det næste skred i de europæiske forestillinger om fremtidens sikkerhedspolitik fandt sted senere tirsdag, forårsaget af Angela Merkel i en ellers visions- og blodfattig forsvarstale for et EU under nationalistisk pres både inde- og udefra. Efter et års pinagtig tavshed over for Macrons europæiske reformplaner kom Merkel her endelig med ét substantielt svar: opbakning til ideen om en europæisk hær uden forbehold.

Merkels argumentation lød, at »gamle forbundne« (læs: USA) nu »stiller spørgsmål ved NATO’s musketered« (Trump), og at vi forsvarspolitisk i højere grad »skal tage vores skæbne i egen hånd, hvis vi vil overleve som fællesskab«.

For Merkel kan en europæisk hær altså også være et middel til at styrke sammenholdet i EU, trods Brexit, eurostrid og retsstatsballade. Men den er i første omgang en logisk konsekvens af en verdenssituation, hvor Trump fuldfører den amerikanske vending bort fra Europa og Mellemøsten.

Cybersikkerhed vil stå i centrum, men Merkel understregede også nødvendigheden af fælles våbensystemer. Med langt over 150 forskellige våbensystemer i de nationale europæiske hære må man give hende, at en harmonisering er en himmelråbende nødvendighed, før de europæiske lande hver for sig begynder at smide penge efter at opfylde NATO-målet om at bruge to procent af BNP på forsvar.

Herfra er ’Merkrons’ vision ikke videre klar. Merkel fik bl.a. kaldt en europæisk hær for NATO’s »europæiske arm«. Sidder hjernen dermed stadig i USA? Og kan en europæisk hær undgå en yderligere militarisering af Europa og øget mistillid til Rusland?

En politisk prøveballon

Endnu mere kompliceret bliver det med Merkels forslag om et europæisk sikkerhedsråd – et forslag, der hænger sammen med ideen om at skabe et europæisk sæde i FN’s Sikkerhedsråd. Om det på sigt skal betyde en europæisering af Frankrigs permanente sæde i FN’s Sikkerhedsråd står stadig skrevet i stjernerne, ligesom en fremtidig europæisering af de franske atomarsenaler i øvrigt gør det.

Merkels nye krav om at indføre flertalsafgørelser i udenrigspolitiske spørgsmål i EU udstiller desuden et grundlæggende dilemma i det demokratisk underskudsplagede EU. På den ene side bliver udfordringerne så store, at de nationale parlamenter og forsvar er sagesløse over for dem. På den anden side vil de nationale parlamenter miste kontrollen med de store beslutninger, des mere de centraliseres og gøres afhængige af flertalsbeslutninger. Hvis man tænker den tanke til ende og kombinerer den med en europæisk hær, vil andre europæiske stater kunne bestemme over udsendelsen af et medlemslands soldater.

Med Macrons og Merkels krav lever vi i et Europa, hvor sikkerhedspolitikken på trods af tidsånden kan fremtvinge en yderligere europæisk integration.

Hvad der hidtil har lignet et luftkastel, er således blevet til en politisk prøveballon, som drives opad af den globale sikkerhedspolitiske udvikling, NATO’s udvikling – og Trumps tweets. Det kommer Europa til at beskæftige sig indgående med. De danske forsvarsforbehold betyder ikke, at danskerne har mindre at tale om. Tværtimod.

Macrons antinationalistiske iscenesættelse af jubilæet for Første Verdenskrigs afslutning virkede som et ekko fra de sorgløse 1990’ere. Men faktisk satte han fingeren på Europas ømmeste punkt: Faren er i dag ikke krige mellem de europæiske nationer, men et nationalistisk og splittet Europa i en verden, hvor både Pax Americana og de multilaterale organisationer er i rivende opløsning
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Carsten Munk
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Steffen Gliese, Carsten Munk, David Zennaro, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

"Med langt over 150 forskellige våbensystemer i de nationale europæiske hære må man give hende, at en harmonisering er en himmelråbende nødvendighed, før de europæiske lande hver for sig begynder at smide penge efter at opfylde NATO-målet om at bruge to procent af BNP på forsvar."
citat fra artiklen

Det er bare så præcist formuleret - Bravo.

Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

Når man har en hær af en hvis størrelse, plejer der altid at være en eller anden politiker der får en ubændig trang til at sætte den i arbejde.

Mogens Holme, Helene Kristensen, Michael Friis, Henrik Hansen, Trond Meiring, Peder Bahne og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Vi skal ikke have nogen europahær. Vi har forsvarspagten NATO, hvor landene kommer hinanden til hjælp i tilfælde af angreb på et land. Stop den krigssnak - den tjener kun et formål; at gøde marken for våbenfabrikanter.

Her i landet bør vi rejse et folkekrav om en ændring af Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister. Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden.

Carsten Nørgaard

Ja tak til en europæisk hær herfra. Behovet har været der ganske længe! Hovedrysten @ ministrene, der er imod det her. Væk med dem snarest muligt.

Carsten Nørgaard

NATO er noget pjat, og landene behøver slet ikke komme hinanden til hjælp. Der står faktisk kun i teksten, at de skal træffe de foranstaltninger, som de selv finder passende. Musketer-eden er død, hykleriet er enormt (se fx striden mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor tyrkisk aggression ingen konsekvenser har overhovedet), og vi kan ikke stole på USA på det her område overhovedet. Og selv hvis vi kunne var der stadig ingen argumenter imod en europæisk hær, vi kunne bare blive repræsenteret som et samlet EU i NATO ligesom vi bliver det i FN. Det er ikke enten-eller. Vi har brug for at vågne op fra den gamle danskertåge, hvor vi hører »EU» og straks går i selvsving over vore egne selvopfundne stråmænd. En europæisk hær giver enormt god mening.

Hvis vi skal have en hær, så må vi ud af NATO, der jo også mest eksisterer for at amerikanerne kan holde en eventuel konflikt væk fra egen jord.

Jeg er egentlig ikke særlig varm for nogen hær overhovedet. Men som verden ser ud nu, tror jeg, at Europa behøver den afskrækkende effekt af et effektivt forsvar.

Men med den totalt utilregnelige Donald John Trump i førersædet i USA. Samt med den korrupte og skruppelløse Recep Tayyip Erdoğan og hans 1.025.000 mand store hær som prominent medlem af Nato, er det min overbevisning at EU må være i stand til at forsvare sig selv.

Så ja, jeg er tilhænger af en effektiv EU-forsvar. Men og her må man også nyde godt af store fælles indkøb samt ensartede våbensystemer.

Men jeg er simpelt hen imod, at mandskabet fra et fælles EU-forsvar kan blive sendt på "praktiske øvelser" i lande udenfor unionen, - eller kan sættes ind mod ubevæbnede flygtninge. I stedet syntes jeg, de skal bruges til yde nødhjælp og drive felthospitaler i krigszoner. Og hjemme i unionen skal de anvendes ved katastrofer og store skovbrænde.

Jan Nielsen, Jesper Sano Højdal, Katrine Damm, Steffen Gliese og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

Europahær???
Hvis det går galt, går det rigtig galt og der vil ikke være mange tilbage på jorden. Skulle der være nogen, vil de afgå ved en hurtig strålingsdød.
Europa eller andre hære????
Krig i et historisk tilbageblik har sendt millioner af soldater og civile i døden.
Død, især hjernedøde statsledelser, der sendte/sender deres borgere til slagtemarkerne og civile i døden.
Skyttegravskrig, områdekrig, erobringskrig. Hvorfor har man ikke etableret et system af specialstyrker, specialvåben til at sætte ind og kappe hovedet af den krigshungrende ledelse af en nation?.
10.000 mand/kvinde (fælles styrke) skulle være nok samt en superbevæbning.
Eller hvad med at bruge den nytilkomne russiske/Nord Koreanske metode at forgifte nøglepersonerne, statsledere og generaler, der stort set færdes frit.
Slagteriet skal ophøre, ingen hære, krig føres med små, men effektive midler.
Hære som på Gorm den Gamles tid er yt.
Annullering af indkøb af fly og andet krigsmateriel, nedlæggelse af hær kunne afskaffe fattigdommen i Danmark!

Anders Graae, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Jamen, hvem skal vi slås imod. Hvem skal Nato egentlig slås imod ?
Putins Rusland eller den brune invasion ?
Man må gå ud fra at den herre og den dame ikke vil i krig. Så er logikken ikke at have krudt og kugler.
Og atomtrussel (måske fra mellemøsten). Den er ikke en mulighed. Det viser historien om terrorbalancen.
Hvorfor styrke sammenholdet ved at krybe sammen og avle frygt - ubegrundet frygt.

Flemming Berger, Helene Kristensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Klimaforandringer er langt den største trussel mod alt og alle hvis alverdens klimaforskere har ret. Hvilket alt tyder på de har. Men vi formår ikke at gøre noget afgørende ved det før det er for sendt. Så hvad skal vi dog så med en hær? I stedet for burde alt sættes ind hen imod et hidtil udset international politisk samarbejde for at standse klimaforandringer.

Men hvis der er noget mennesket ikke kan, så er det at finde fordragelige velfungerende løsninger i samarbejde.

Vibeke Hansen, Flemming Berger, Katrine Damm, Helene Kristensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I en globaliseret verden er de slet ingen der har råd til en krig der bare forsinker den indsats der skal til for at redde kloden. INGEN - som i INGEN - har interesse i at begå selvmord bare for magten i en verden der ikke kan fungere. DER KOMMER IKKE NOGEN KRIG - Fat det dog.

Det vil tjene til at understrege, hvordan Europa i dag er det diametralt modsatte af det, der førte til to verdenskrige.
Hvis vi havde fået denne hær i forbindelse med Maastricht, som der var lagt op til, var vi sluppet for at gå med i umulige krige i Mellemøsten, sådan som vore mere jordbundne allierede gjorde. NATO er et forsvarssamarbejde, men det har pga. USA haft temmelig meget udseende af en krigsførende magt. Kun ved at EU kan etablere en balance i NATO-rådet overfor USA, er der mening at finde.

Jan Nielsen, Torben Lindegaard, Jesper Sano Højdal, René Arestrup, Jørgen Larsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

@Torben K L Jensen - Virkelig? 'Peace in our time' som Chamberlain udtrykte det. Helt ærligt, så bliver man en smule bekymret når man læse kommentarsporet. Vi skal selvfølgelig have et selvstændigt Europæisk forsvars samarbejde.

Torben Lindegaard, Erik Jakobsen, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Modstræbende og fodslæbende anser jeg det faktisk også for fornuftigt med en form for EU militært samarbejde.
Udfra devisen om det mindste onde, så vi på denne side af Atlanten ikke er nødsaget til fortsat at være halehæng til United Bluff.
Og det fra en, der jo klart går ind for "rundbordspædogogik" - røven i sædet og find den mindst ringe løsning - det er så ikke alle, der har den indfaldsvinkel.

Jan Nielsen, Torben Lindegaard, Jesper Sano Højdal, René Arestrup, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Er årsagen til at man vil presse på for forskellige våbensystemer alene politisk eller eksisterer der faktisk en reel, militær fordel heri? For det eneste der burde tælle, burde jo kun være om der er en militær fordel. Umiddelbart virker det da mest hensigtsmæssigt at evt. fjender ikke skal nøjes med at kunne sætte sig ind i ET våbensystem for at underminere vores militær og militære allierede.

Hvad en europahær angår (eller europa-militær, eftersom man formodentlig også vil samarbejde indenfor flåde, flyvevåben og militær efterretning?): Hvis man dermed mener en militæralliance, så "bring it on". Endda hvis man taler en militæralliance, der på sigt skal erstatte NATO. Men at skabe en EU-stat, og lade den stat have en hær...? Nej tak. Mindre centralisering og mindre føderalisme er vejen frem til mere europæisk demokrati, mere europæisk solidaritet, mere Europa. Det bør være et fællesskab der hylder forskellighederne (kulturelle, sproglige, politiske) istedet for at antage at forskellighed "naturligt" må føre til konflikt. Et EU militær til at være forsvare dét Europa, betaler jeg glædeligt penge til. Et EU militær til at forsvare et Europas Forenede Stater ville jeg betragte som en besættende hær.

Jens Kofoed, Torben Lindegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Bjørn Pedersen - Der er selvfølgelig forskel på en Europæisk og EU militær alliance. Jeg har ikke et problem med nogle af delene. Men umiddelbart er jeg mest for et Europæisk forsvars samarbejde.

Kim Folke Knudsen

Det er helt absurd med denne debat.

Spørgsmålet er overlever EU ?? Det engelske BREXIT, Polen og Ungarns oprør mod optagelsesbetingelserne, demokrati flygtninge mv. og Italiens budgetoprør.

I Tyskland må 82,8 mio indbyggere undre sig over, hvad de er blevet trukket ind i. De har ikke stemt om EU medlemsskabet men er blevet det pålagt som en del af afslutningen af den allierede besættelse af landet frem til 1989.

Tyskerne har ikke stemt om EUROEN, men denne valuta blev dem pålagt som konsekvens af afslutningen af den allierede besættelse af landet frem til 1989. Den tyske økonomiske styrke skulle deles med nabolandene gennem etableringen af den fælles EURO valuta.

EUROEN giver tyskerne udfordringer, da de tyske banker og den tyske stat nu er snøret sammen med budgetkrav og budgetrestriktioner i andre lande. Hvilken uskøn sammenblanding af nationaløkonomier for nationalstater. Grækenland og Italien er de seneste skræmmeeksempler på den dysfunktionelle EURO og den politik som den afleder.

Tyskland er de facto ikke en fuldstændig selvstændig og suveræn nation. Sporene efter den 2. Verdenskrig hænger i forfatningen for at undgå militarisme og tysk genoprustning og tysk ekspansion.

Tyskland må således ikke anskaffe sig Atomvåben, men Luftwaffe har de fly, som i krigstid skal udføre et atomart angreb på vegne af NATO, som svar på en russisk invasion af Europa. Luftwaffes kommando vil være underlagt NATO og USA direkte i det tilfælde. En meget besynderlig konstruktion. Hvorfor skal tyskerne sættes til at udføre et angreb på vegne af USA og det mod det Rusland, som tyskerne for enhver pris vil undgå en ny krig med ?. Det er i Tysklands militære og strategiske interesse, at inddrage Rusland i en dialog om fredsforebyggende tiltag, for en krig vil være enden på både Tyskland og Ruslands samt mange andre landes eksistens. Dette er tysk Udenrigspolitiks hjørnesten ligegyldig hvor meget polakkerne brokker sig over denne strategiske tilnærmelse mellem tyske interesser og russiske interesser: De er vitale og afgørende for begge nationer.

Præsident Donald Trump kritiserer den tyske regering for ikke at udbygge Forbundshæren, luftvåbnet og den tyske flåde. Men det er USA selv som har lagt båndene på den tyske forsvarsudbygning og de er nedfældet i 2+4 traktaten for Forbundsrepublikken Tysklands eksistensgrundlag efter genforeningen med DDR.

Det daværende DDR er således atomvåbenfri zone i følge 2+4 traktaten. Der er begrænsninger på allierede troppers tilstedeværelse i det daværende DDR. Den tyske hær må maksimalt udgøre +370.000 mand. Hvis USA Præsident vil have Tyskland til at opruste og finansiere en større del af de amerikanske udgifter til militær beskyttelse af Europa, så må USA begynde med at genforhandle 2+4 traktaten, så Tyskland frigøres helt fra de nuværende bindinger.

Det er langt fra sikkert, at det er i Tysklands egen interesse.

Hvad der er i Tysklands interesse og i fredens interesse, er at bevare de tætte bånd mellem Frankrig og Tyskland, for de er nu nøglen til fredsordningen i Europa. Alle de gange hvor Frankrig har været på kant med Tyskland og tidligere med Centralmagterne Østrig Ungarn, så har der været risiko for en omfattende europæisk storkrig.

Med Angela Merkels afgang som Forbundskansler er der nu indledt en langvarig forandringsproces i selve Tyskland, hvor landet formentlig vil søge en mere national strategi på mange områder. Spørgsmålet bliver hvorledes inddæmmes de meget nationalistiske kredse, som spøger i AFD´s kulisser og kan Polen igen blive anstødsstenen til alvorlige konflikter mellem de to lande ?.

Jeg mener, at det er en meget stor fejl, at der aldrig er blevet sluttet fred officielt efter den 2. Verdenskrig mellem Polen og Forbundsrepublikken Tyskland. En egentlig fredsafslutning med nye retningslinier for de fremtidige relationer mellem de to lande er en forudsætning for at nationale konflikter f.eks om den nuværende grænse ikke blusser op igen.

Europa hæren er i denne sammenhæng et politisk teater uden betydning.

Ingen helhjertet nation vil deponere deres militære styrke og kapacitet i en Europahær.

Det kommer til at gælde for Tyskland, når det nuværende politiske regime eroderer bort.

Link til 2+4 Vertrag Wikipedia DE:
https://de.wikipedia.org/wiki/Zwei-plus-Vier-Vertrag

Fremtiden hære bliver droner, ikke mennesker.
Disse dronehære skal bruges som forsvar af grænser, men let at omprogrammere til angreb. For let.

Allerførste prioritet er unionens eksistens, ultimativt militært sikret. Skitsen til endnu en meningsløs storkonflikt. Bliver EU en atommagt ? NATO EUXit ?

Vi skal vælge vores fjender med rettidig omhu.

I lyset af de seneste 20 års storpolitiske udvikling, giver det særdeles god mening at overveje et øget militært samarbejde i EU. Europa - og det gælder ikke mindst Danmark - har i alt for høj grad ligget under for de politiske dagsordener, der er blevet defineret i Washington, hvilket som bekendt har ført til flere problematiske krige.
Nu har vi en situation med en fuldstændig utilregnelig præsident i USA, en stærkt nationalistisk og sabelraslende præsident i Rusland, en despotisk megaloman i Ankara og et kinesisk diktatur, der stikker sine imperialistisk fangarme ud i snart sagt enhver afkrog af verdenen. Dertil kommer en klima- og migrantkrise, som vi endnu kun har set toppen af.
Hvis det ikke kalder på nogle nye sikkerhedspolitiske overvejelser, så ved jeg ikke hvad.
En stærk Europa-hær forekommer som en oplagt løsning.

Steffen Gliese, Jørgen Larsen, Jens Winther, Jan Nielsen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

René Arestrup, hvad gør vi så den dag, hvor en utilregnelig kansler eller præsident er i spidsen at EU og dens militære magt?

Trump er forresten ikke en utilregnelig præsident. Han har indtil videre gjort stort set hvad han gik til valg på. (I modsætning til mange andre) At vi ikke kan lide ham og hans politik, det er en anden sag.

Et hint om hvad den nye EU-hær kunne bruges til er den EU's aktuelle missionen i Mali. EU vil med i nyekoloniseringen af Afrika, hvor amerikanernes NAVY SEALs og Green Berets og kinesernes businessfolk har har fået overhånden i de europæiske ex-strormagters gamle kolonier. Surt show!

Runa skriver.
Det ville være fornutigt, at Europæiske lande og i hvert fald EU og EØS lande, koordinerede deres militære indsats, alene af den grund, at Europa er det sted de fleste bomber fra USA, Tyrkiet og Rusland mm. ville lande, hvis det kom til en krig.

De store europæiske lande har brug for Danmark i den nye hær. I missioner til Afrika bliver de ofte modtaget som det de er - kolonimagter. Der er brug for noget nyt på paletten. Franskmændene kommer med pisken, englænderne kommer med nye grænserdragninger, tyskerne kommer med Scæferhunden og deres, ja, historie. Der er store forventninger til at Danmark ville kunne bidraget med at bibringe de indfødte følelsen af, at vi med vores ytringsfrihed til hver en tid vil kunne pisse på deres religion.....

Da EU invaderede Ukraine for at afsætte den folkevalgte præsident, og Putin invaderede Krim og Østukraine som modsvar, ville en EU hær have gjort en stor forskel. Så havde vi ikke haft et russisk Krim, en glemt borgerkrig i Østukraine og dybt skadelige sanktioner i dag. Så havde vi kunnet løse konflikten på slagmarken.

Den europæiske krigsliderlighed er ikke død. Den lugter bare stadig hæsligt af næseblod og forrådnelse.

Anders Graae, Trond Meiring og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Med en EU hær kunne vi overbevise de østeuropæiske medlemslande om at kopiere vores styreform og kultur. Vi kunne tryne Rusland en gang for alle, og Italien ville rette ind på truslen alene. England ville ikke have en kinamands chance for et liv efter Brexit, og Trump ville tage et EU uden for NATO langt mere alvorligt. Hvad venter vi på ?

Peder Bahne.
Tror / håber du er sarkastisk!? "tryne Rusland" og "Italien..rette ind"
Disse strategier er forsøgt mange gange i historien. Afghanistan 1838-nu. Tjekkoslovakiet 1968. Nazi brutalitet op til og under WW2. Det armenske folkedrab 1915-17. Listen er modbydelig lang.
Du skræmmer mig.

Undskyld, ja jeg er sarkastisk. Jeg forsøgte bare at sætte nogle EU funderede kriser og konflikter i lyset af europæisk militær kapacitet i en tid med store interne udfordringer for unionen. En ny militær stormagt vil være i stand til at skabe langt større konflikter, end dem vi kæmper med i dag.

Krister Meyersahm

EU - fredens projekt, hed det i årtier. Nu er vore folkevalgte europæiske ledere en flok uforsonlige magtbegærlige tåber der er ude af stand til fredelig sameksistens med hverken hinanden eller lande udenfor klubben. Gud fader bevares.

Vibeke Lawrie, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Krister Meyersahm
Jeg ved ikke om din svulstige retorik dækker over, at du ikke formår at gennemskue noget som helst - endsige tænke en eneste stringent tanke.
Mig bekendt er der ikke krig i Europa. Uoverensstemmelser, javel. Men du kan næppe finde en eneste forening, hvor det ikke er tilfældet.

Torben Lindegaard

@Peter Bahne

"Da EU invaderede Ukraine for at afsætte den folkevalgte præsident, og Putin invaderede Krim og Østukraine som modsvar .... "

Hold da op, hvor du kan.

Det er lige som at læse Information dengang i 70'erne .... jamen altså !!

Krister Meyersahm

René Arestrup.

Jeg skriver bl.a.; ….tåber der er ude af stand til fredelig sameksistens med hverken hinanden eller lande udenfor klubben. Det passer vel ganske godt på fjendtligheden mod Rusland bl.a. North Stream og den brutale behandling af Grækenland og England m.h.t. Brexit. Og - Danmark tryner man også - er vi ikke helhjertede medlemmer af Europol kan vi kun få adgang til visse databaser m.v.

Jeg holder mig til min opfattelse. EU er tydeligt milevidt fra det oprindelige grundlag, det mellemstatslige samarbejde - kun "magten, eliten og storkapitalen" ønsker det overstatslige.

Torben Lindegaard

@Krister Meyersahm

Hvor meget end måtte ønske det modsatte, så er jeg ikke en del af hverken "magten, eliten eller storkapitalen"

Men alligevel ønsker jeg mere overnationalt samarbejde på en lang række områder - sorry.

Krister Meyersahm

Torben Lindegaard.

Det er ok at Du ønsker overnationalt samarbejde på en række områder. Men vi må i så fald ændre Grundlovens garanti om folkestyre til, noget i retning af, delvist folkestyre for at have juridisk dækning for øvelsen. For så længe flertalsafgørelser i EU overtrumfer Folketingets vilje, så længe er vores overnationale samarbejde uden juridisk gyldighed. Vi har kun denne orden fordi "magten, eliten og storkapitalen" har listet sig forbi en sovende juridisk stand og en ikke årvågen befolkning.

Tillad mig at henvise til Brexit-miseren som et eksempel på, hvorfor det overstatslige system er for snærende og i øvrigt - Nato og FN er, som i hundredevis af andre bilaterale samarbejder eksempler på at det mellemstatslige fungerer fint.

Torben Lindegaard

@Krister Meyersahm

Hvis Danmark har overført suverænitet til en international organisation i henhold til grundlovens bestemmelser - 5/6 af Folketinget eller flertal ved en Folkeafstemning - så kan vi ikke bagefter erklære deltagelse i organisationen for Grundlovsstridig.

Men det er klart, at vi altid kan melde os ud igen.

Krister Meyersahm

Man kan for Danmarks vedkommende konstatere, at det slet ikke er en legal mulighed for os, at deltage i et overstatsligt samarbejde. Dette fremgår af forarbejderne til 1953-års Grundloven. Grundlovskommissionen slog her fast, i forbindelse med behandlingen af § 20 at; "der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellemfolkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal".

Ovenstående garanti er om noget beviset for, at ingen i 1953 har ment, at Danmark med den nye suverænitetsbestemmelse kunne deltage i overstatsligt samarbejde og dermed binde et aktuelt siddende folketing til at rette sig efter det, tidligere folketing har bestemt. Det vil jo indlysende sætte folkestyret ud af kraft. Det strider med Grundloven at folketinget skal indrette lovgivningen efter flertalsbeslutninger fra EU.

Desuden er det utænkeligt, at danskerne i 1953 - 8 år efter besættelsesmagtens kapitulation ville stemme for en grundlovsændring der gav, af alle, tyskerne ret til at bestemme om danske forhold. Danskerne stemte for grundlovsændringen men ikke for, at folket ikke længere gennem deres sammensætning af Folketinget kunne ændre i bestående lovgivning og aftaler.