Leder

Rune Lykkeberg: Trump er ikke blevet normaliseret, men normalen er blevet trumpificeret

Midtvejsvalget afslører, at kvindekampen er blevet den stærkeste modstandsbevægelse mod Trump. De ved godt, hvem der taber, når den stærke mand vinder
Kvindernes sejre og fremskridt ved midtvejsvalget er den konkrete front imod den autoritære almægtige mand. For de ved godt, hvem der taber, hvis den stærke mand vinder. Men kun den, der formulerer en højere fællesnævner, som tager Trumps vrede og hans vælgere ubehag alvorligt, kan overvinde Donald Trump, skriver Rune Lykkeberg.

Kvindernes sejre og fremskridt ved midtvejsvalget er den konkrete front imod den autoritære almægtige mand. For de ved godt, hvem der taber, hvis den stærke mand vinder. Men kun den, der formulerer en højere fællesnævner, som tager Trumps vrede og hans vælgere ubehag alvorligt, kan overvinde Donald Trump, skriver Rune Lykkeberg.

Jim Watson/Ritzau Scanpix

8. november 2018

Hvis borgerne i USA ville sikre kontrol med magten hos en præsident, der opfører sig, som om han er almægtig, kunne de have gjort det tirsdag. Donald Trump truer med at fyre dem, som undersøger ham, og han undersøger, om han kan benåde sig selv.

Og hvis de amerikanske vælgere ville forsvare de institutioner, som begrænser præsidentens magt, havde de tirsdag ved midtvejsvalget leveret et massivt mistillidsvotum til Trump. De kunne have stemt flere demokrater ind i Senatet, som er det kammer i Kongressen, der godkender præsidentens udnævnelser af dommere, og som i sidste instans kan afsætte ham ved en rigsretssag.

Men det gjorde de ikke.

Resultatet kan af Demokraterne udråbes til en sejr, fordi de genvandt flertallet i Repræsentanternes Hus, hvor de erobrede mindst 27 nye pladser. Republikanerne og Trump kan hævde, at det var en sejr, at de ikke bare bevarede, men konsoliderede deres flertal i Senatet.

Men valget var under alle omstændigheder ikke et mistillidsvotum til Donald Trump. Set i det perspektiv er Trump blevet demokratisk normaliseret i USA. Og det er vel at mærke ikke ham, der har forandret sig. Det er det amerikanske demokrati, der har vist sig anderledes, end mange af os troede.

Hvad er det, Trump kan?

Lige fra Donald Trump stillede op til de republikanske primærvalg, er han blevet dømt ude og erklæret færdig af forskere, kommentatorer og modstandere. Men det står efter midtvejsvalget klart, at Donald Trump ikke var en fejl fremkaldt af et forældet og uoverskueligt valgsystem. Han investerede sin personlige autoritet og politiske legitimitet i et valg, som han udråbte til en folkeafstemning om sig selv.

Og hans parti tabte godt nok det flertal i begge kamre i Kongressen, som de har haft siden 2016. Men en præsident med flertal i begge kamre bliver som regel straffet ved midtvejsvalg, og Republikanerne under Trump tabte mindre end både Demokraterne under Bill Clinton i 1994 og under Barack Obama i 2016. 

Det rimelige spørgsmål er, hvad Donald Trump kan, som sikrer opbakning til en præsident, der af så mange opleves som en katastrofe? Han tilbyder vrede til en befolkning, hvoraf næsten tre ud af fem på trods af økonomisk vækst og lav arbejdsløshed oplever, at landet ifølge CNN er »på vej i den forkerte retning«.

Han leverer et totalt angreb på den liberale overklasse og den antiracistiske konsensus, som vi er mange, der oplever som et progressivt fremskridt. Han overdriver den legendariske karavane, og han dramatiserer indvandringen som trussel, men han giver et klart løfte til de rigtig mange, som ønsker indvandringen begrænset efter årtiers markante forandringer af den amerikanske demografi.

Trumps vrede land og demokraternes progressive Amerika

Han er på den måde blevet centrum for det republikanske parti, der står over for et demokratisk parti, som endnu ikke har fundet et samlende budskab for modstanden mod ham.

Men valget kan heller ikke beskrives som et nederlag for demokraterne. Den sundhedsreform, der står som Obamas største politiske præstation, og som republikanerne har ført massive kampagner imod, viste sig under valgkampen som en succes med stor folkelig opbakning. Den er blevet en etableret rettighed, som demokraterne vandt på at forsvare.

Det er ikke lykkedes demokraterne at etablere en fælles front imod præsidenten, men den kvindebevægelse, der i 2016 mobiliserede den største demonstration i USA’s historie, har under valgkampen vist som den stærkeste modstandsbevægelse imod Trump.

Kvindelige, progressive kandidater over hele USA blev valgt ind i Repræsentanternes Hus, hvor der første gang nogensinde er over 100 kvinder repræsenteret. Borgere, som historisk har været marginaliserede i det amerikanske demokrati, kræver deres ret til at være med til at bestemme, og de bliver valgt.

Midtvejsvalget var på den måde fortællingen om de to forskellige USA’er: Trumps vrede land og demokraternes progressive Amerika. Trump bliver stærkere af kampen mellem de to. Men det gør kvindernes modstandsbevægelse også.

Det kan godt være, at der ikke er folkelig opbakning til forsvaret for institutionernes kontrol med præsidentens magt. Men kvindernes sejre og fremskridt er den konkrete front imod den autoritære almægtige mand. For de ved godt, hvem der taber, hvis den stærke mand vinder. 

Men Trump kan ikke besejres ved modstandskamp. Kun den, der formulerer en højere fællesnævner, som tager Trumps vrede og hans vælgere ubehag alvorligt, kan overvinde Donald Trump. 

Unge, demokratiske tilhængere ved et rally i Las Vega, hvor den tidligere præsident Barack Obama bad demokraterne om at bringe »fornuften« tilbage i politik.
Læs også
Serie

Midtvejsvalg i USA 2018

Den 6. november stemmer de amerikanske vælgere til midtvejsvalgene til Kongressen. Meningsmålinger peger på et magtskifte i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne skal vinde 23 sæder fra Republikanerne for at opnå flertal. En Demokratisk sejr kan i de næste to år binde præsident Trump på hænder og fødder, og måske føre til en rigsretssag. 

Information dækker valgkampen gennem reportager fra de mest ihærdige Trump-modstandere i Californien til de vigtige svingstater Michigan og Florida.

Seneste artikler

  • Omtælling i Florida kan indsnævre republikansk flertal i Senatet

    13. november 2018
    Næsten dødt løb ved Floridas valg af en senator og en guvernør udløste i weekenden en maskinomtælling af otte mio. stemmer. Det kan ende med en håndoptælling senere i denne uge
  • Demokraternes markante fremgang kan spænde ben for genvalget af præsident Trump i 2020

    8. november 2018
    Selv om den ’blå bølge’ udeblev ved tirsdagens midtvejsvalg, er demokraternes overtagelse af Repræsentanternes Hus, erobringen af flere strategisk vigtige guvernørposter og en rekordstor valgdeltagelse fra unge, kvinder og mindretal dårlige nyheder for Trump og republikanerne. Til præsidentvalget vil disse nye vælgere møde op i større antal
  • Kvinderne fører an mod Trump

    8. november 2018
    Med flere kvindelige kandidater i front vandt demokraterne en vigtig sejr i Repræsentanternes Hus. Uddannede kvinder i forstæderne, der stemte på Trump i 2016, vendte ham ryggen ved midtvejsvalget. Men demokraterne mangler stadig et samlende politisk projekt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Thomas Olsen
  • Søren Lystlund
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Aagaard
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
Oluf Husted, Thomas Olsen, Søren Lystlund, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, lars søgaard-jensen, Hans Aagaard, Ejvind Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er ikke "Trump-mand",
men bare i overskriften ligger hvor svært det er,
forstå og acceptere andre synspunkter.
I stedet for klandre politiske "modstander",
bør vi mennesker prøve forstå og acceptere, ikke alle vil det samme.
Man kan ikke bare delete "de andre" og deres politik.
Det næstbedste (flexibilitet, tollerance) er også til at leve med

Philip B. Johnsen

“Hvis borgerne i USA ville sikre kontrol med magten hos en præsident, der opfører sig, som om han er almægtig, kunne de have gjort det tirsdag.”
Citat Rune Lykkeberg

Nu er der snart Brexit.

Det bliver spændende at se, hvilken magt The City of London får?
Det var fra The City of London, at Danmark blev plyndret for milliarder og andre EU lande ligeså.

Husk på hver tredie barn i Storbritannien er fattig og går sulten i skoler flere dage om ugen i gennemsnit anno 2018.

Organiseret kriminalitet bonus udbetalninger til de ansatte alene for The City of London 2016 £44bn.
DKK. 370 milliarder.

Link: https://www.telegraph.co.uk/business/2016/09/15/bonuses-are-back-payouts...

Donald Trump vælgerne giver fingeren til hele det politiske etablissement for fuld udblæsning, det er tragisk, men det er ikke nogen overaskelse, det er det samme der sker mange steder i verden og flere lande kommer til de kommende år.

Kun psykopater kan ikke forstå fattiges problemer.

“Forestil dig nu, at hele dit liv var ikke alene som den dårlige dag, men endnu værre.

Hele tiden.
Ingen opklaring.
Ingen pauser eller udsigt til at det slutter.

Hvis hele dit liv er lige så dårligt og kaotisk som den ene dag eller uge, du ind imellem har, vil du næppe have overskud til at foretage fornuftige, sunde og velovervejede valg hele tiden."

Citat af Lucy Mangan.

USA er i ruiner, der er økonomisk vækst og arbejde nu, men sandhede er en anden under overfladen og alle ved det.

Professor Philip Alston, United Nations Special Rapporteur on extreme poverty and human rights.

“The proposed tax reform package stakes out America’s bid to become the most unequal society in the world, and will greatly increase the already high levels of wealth and income inequality between the richest 1% and the poorest 50% of Americans.

US infant mortality rates in 2013 were the highest in the developed world.

Americans can expect to live shorter and sicker lives, compared to people living in any other rich democracy, and the “health gap” between the US and its peer countries continues to grow.

US inequality levels are far higher than those in most European countries.

Neglected tropical diseases, including Zika, are increasingly common in the USA. It has been estimated that 12 million Americans live with a neglected parasitic infection. A 2017 report documents the prevalence of hookworm in Lowndes County, Alabama.
The US has the highest prevalence of obesity in the developed world.

In terms of access to water and sanitation the US ranks 36th in the world.

America has the highest incarceration rate in the world, ahead of Turkmenistan, El Salvador, Cuba, Thailand and the Russian Federation. Its rate is nearly five times the OECD average.

The youth poverty rate in the United States is the highest across the OECD with one quarter of youth living in poverty compared to less than 14% across the OECD.

The Stanford Center on Inequality and Poverty ranks the most well-off countries in terms of labor markets, poverty, safety net, wealth inequality, and economic mobility. The US comes in last of the top 10 most well-off countries, and 18th amongst the top 21.

In the OECD the US ranks 35th out of 37 in terms of poverty and inequality.

According to the World Income Inequality Database, the US has the highest Gini rate (measuring inequality) of all Western Countries.

The Stanford Center on Poverty and Inequality characterizes the US as “a clear and constant outlier in the child poverty league”.

US child poverty rates are the highest amongst the six richest countries Canada, the United Kingdom, Ireland, Sweden and Norway.”

To read to full report,
Link: http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=22533&L...

Erik Pedersen, Anne Eriksen, Søren Lystlund, Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen, Jens Jensen, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

USA s præsident må have den politik, han mener er det rette, men megen politsk tæft har han ikke. Og at den så viser sig at være helt ude i hampen,+ hans retorik, hans opførsel, hans ageren er helt uden for normalen. Nu må demokraterne virkelig gå forrest, finde en karismatisk lederskikkelse til at stille op som deres præsident kandidat og så ramme Trump på alle de områder, det overhovedet er muligt.lovlig set. USA kan ikke leve med den mand, verden kan ikke. Men han er demokratisk valgt og det skal respekteres, men fordi man tosser i det en gang, behøver man ikke gøre det igen. USA må vågne op. Repuplikanerne, de moderate, må slutte sig sammen og tage deres parti tilbage til normaliteten.

Erik Pedersen, Oluf Husted og Thomas Olsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Helle Walther
Amerikanere er ligeglade med de fin ord fra politikere med deres på det tørre.

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, hvor nu Donald Trump i USA, er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i Donald Trump disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang, på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.

Donald Trump siger han vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor hvide amerikanere var en klasse for sig i samfundet, der var sikret privilegier alene af den årsag.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved, på olie, gas og kul afbrænding, dem drømmer de fattige og udsatte om, at få større andel af.

Der er samme fundament, den danske syndebuk politik anno 2018 står på, den der skal holde Danmark fra en bæredygtig omstilling.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Søren Lystlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De senest tal om fattigdom i EU fra Eurostat website.
‘People at risk of poverty or social exclusion’
16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.
Link: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_r...

Politikere liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Det er f..... lige meget, når ikke der er brød på bordet, børnene er sultne, de græder men de skal sove, for jeg skal på arbejde igen!

Michael Waterstradt, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Demokratiet har ramt muren - den mur hedder ulighed,uopfyldte løfter,beslutninger bag lukkede døre,følelsen af at blive snydt af eliten - den mur hedder også populistisk vrede mod den tåge af uforståelige beslutninger der afsluttes med et arrogant - "sådan er det jo" - en underliggende påstand om at borgere er for dumme til demokrati. En vrede der har været på vej og accelereret siden bankerne blev belønnet med skatteydernes penge i 2008-09. En følelse af afmagt mens demokratiet forsvinder som løst sand mellem fingrene på folk - hvor retfærdighed er en potemkin-kulisse for de reelle magthavere - eliten i det politisk/finansielle kompleks.
Tiden er inde - til handling,revolution inden klimaændringer gør det hele til en tabt drøm om at kunne gøre en forskel.

Michael Waterstradt, Anne Eriksen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Inger Nilsson, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

I 197 5 skrev Marie Kardinal en bog der hedder "ord som forløser" om en kvinde der finder nye ord i sit liv og slipper ud af sit indelukkede eller forheksede sprogs for vi går adgang til verden gennem andre mennesker, fra de første spæde år, hvor familien er det første sted vi opdager og lærer om verden til voksenlivets komplekse netværk af kollegaer, familie, uddannelse, nyheder" litteratur

Et fintmasket net af sprog og kommunikation hvor vi gensidigt skaber hinanden med vores historier og ideer om verden og hinanden. Man kunne måske også sige at dette netværk er en sammenhæng og at en forudsætning for vores skabelse, er at vi hænger sammen. - og det gør vi i alle de fine tråde der skaber et samfund eller verden.

Så denne verden er måske først og fremmest en VI historie og derfor kan det undre at det budskab eller den historie der løber i netværkets tråde ofte er en sandhed om individualitet og forskellighed som om vi ikke alle hænger sammen.

Det er som at disse ord eller sprogspil forhekser os eller som Wittgenstein også har sagt, .- et billede holder os fanget. Et billede vi måske forsøger at slippe ud af med større og større individualitet på samme måde som Bateson beskriver at alkoholikeren må drikke for at undslippe sine egne vanvittige præmisser.

Så individualiteten som sandhed, bliver en længsel efter samvær og vi. En længsel der rækker udover sprogspil og peger på eller er, livets organisering i mønstre, netværk og sylogismer og ser vi på Donald Trump og hans tilhængere er det så tydeligt at de vil anderkendes og elskes.

Og Donald Trump er deres totem som en kompensation for deres forhekselse i den amerikanske drøm, hvor alle er lagt i den kommercielle spændetrøje og stjernernes fortryllende glimt er et bevis på spillets kvalitet, så de svinger fra yderlighed til yderlighed i en proces der skal forløse.

Philip B. Johnsen

Hvem vinder min tid for mine sultne børn.

Profitoptimering magten monopoliseres i økonomisk koncentration i størrelse med nationaløkonomi.
Facebook og Google.

Gig economy.
Monopolisering alt sælges ud fra en udbyder, der som monopol bestemmer prisen fra leverandøren og prisen til slutbrugeren.

Efterhånden overtages produktionen af monopolet og derved er lønnen udbetalt af monopol udbyderen, hvilket i praksis er opløsning af demokrati og overgang til plutokrati.

Gig economy konceptet bag bl.a. Amazon og Alibaba.

Kim Houmøller, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Things fall apart the centre cannot hold

"Brødre, meget langt herfra over salten vande
rejser sig Amerika med de gyldne strande.
Det er der Fugl Fønix bor, guld og sølv på marken gror,
og i skovens skygge stegte duer bygge.

Der går solen aldrig ned, stegt er hver kastanje,
der er alting kærlighed, kilderne champagne,
gir man der sit hjerte hen, får man straks to, tre igen,
og på mark og enge blomstrer der kun penge.
Omkvæd:
Hvor frydeligt! Gud hvor er det nydeligt!
Skade at Amerika ligge skal så langt herfra."
(H.C. Andersen)

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Christian Mondrup, Poul Genefke-Thye og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

vi lever i interessante tider, som en kineser ville sige. Trump udvider handelskrigen med Kina, det vil blive interessant at følge. Trump arbejder for at få Iran til at bryde sammen og opruster Saudiarabien - fred i vor tid? Trump arbejder på at få EU til at falde sammen, så hvert land alene forhandler handelsaftaler med USA og flere prøver at efteligner brexit, dertil vil han genstarte mellemdistanceatomkapløbet, der vil give Europa alvorlige sikkerhedsproblemer i forhold til Rusland. I USA vil Trump financiere en voldsom kaprustning ved hjælp af skattelettelser. Der vil blive mangt og meget at følge med i. Kun gud ved hvordan det vil gå.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Søren Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Ikke fordi jeg skal sammenligne noget eller nogen, men da verden gik i økonomisk koma i 1929,,, skete der hurtigt en økonomisk vækst i Tyskland, der om noget slog benene væk under den gamle politiske garde og den gruppe der red på denne økonomiske vækst ved vi alle, hvem var.

Den økonomiske vækst skabtes gennem en vækst i den militære oprustning og hvad er det der tales om for tiden?

Der skal en større militær vækst, for det er den der får hjulene i alle de industrielle virksomheder til at køre rundt.

Hvad skal det større militære arsenal bruges til? Det skal jo ikke stå og ruste op - det skal bruges og hvad bruges et militært arsenal til?

Vi mennesker bliver igen brugt som brikker i et ideologisk spil om magten og magt fås kun ved at den tages og det gøres gennem militære handlinger. Derfor kan vi lige så godt forberede os på en 3. Verdenskrig, for hvad skal ellers alt det militære isenkram bruges til, som giver den økonomiske vækst i USA og andre steder i verden.

Der skal også være en økonomisk vækst efter ragnarok, når verden igen skal bygges op.

Det handler hele tiden om den økonomiske vækst, både før og efter en total ødelæggende krig.

Vi mennesker er kun de velvillige brikker i spillet om magten.

Philip B. Johnsen

Forward, the Light Brigade!
Charge for the guns!’ he said:
Into the valley of Death
Rode the six hundred.
‘Forward, the Light Brigade!’
Was there a man dismay’d?
Not tho’ the soldier knew
Someone had blunder’d:
Their’s not to make reply,
Their’s not to reason why,
Their’s but to do and die:
Into the valley of Death
Rode the six hundred.
(Alfred, Lord Tennyson)

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mange tror fejlagtigt at vi lever i en tid som er resultatet af Trump, men det er lige modsat. Trump er et resultat af den tid vi laver i.
Multikulturalismen har fejlet og ulykkelighederne kan ikke længere dækkes over. Den financielle og kulturradikale elite har vundet på multikulturradikalismen, fra hver deres lukket community, men flertallet siger stop - over hele verden.

Jan Skovgaard Jensen, Kim Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Martin Lund
Det er kun syndebuk kultur, for at slippe for at handle på de virkelige opgaver.

Finanssektoren og liberalisme.

Du ved nogle taler om den kommende robot tid, hvor ingen skal arbejde, hvor pengene kommer som borgerløn, det er helt tosset, de kan de rige selvfølgelig, ikke blive rigere af.

Ny teknologi skaber nye mulighedder og mere arbejde, hvis der ses tilbage på udviklingen.

Men det er i pleje mm., af den ældende befolkning, der vil skabe brug for varme hænder, der næppe vil blive erstattet af teknologi med befolkningens gode vilje, men uden mange nye indvandrere, bliver det kun til robotter til røv vasker.

Muligvis kommer der et oprør, når gamle mennesker med lorteble, er blevet mange nok?

Multikulturalismen Ha.

Selvom der blev drabt fem millioner Native Americans, ændre det ikke på, at de hvide er invandre og de sorte oprindelig stjålet osv.

Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Martin Lund,
Man skal stadig huske, at et mindretal blandt lidt mere end halvdelen af de stemmeberettigede stemte på Trump. Hans demokratiske mandat er diskutabelt. Og postulatet om, at det er indvandring og multikulturalisme, der er skyld i alle problemer, er det i endnu højere grad.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Marginalisering og usikkerhed er det, der skaber grobund for at folk bare stemmer for at få noget disruption. "What the hell do you have to lose?" De fleste stemmer ikke med deres fornuft, men ud fra følelser, der kan være irrationelle eller i det mindst ubegrundede.

Etablissementet må indse, at der ikke er anden vej end at bremse og endda reducere uligheden i samfundet. Det er alt for mange mennesker, der har en følelse af at blive forladt på perronen.

Det gavner ikke samfundet at lade folk være usikre eller bange for deres fremtid.

Trump er en katastrofe på mange områder, men det er ikke overraskende at der er så mange vælgere, som stemmer på ham. I det lange løb vil hans politik medføre endnu mere marginalisering, working poors osv, så der vil også være grobund for hans type af populisme i fremtiden.

Hvis man vil have færre til at stemme på DF f.eks., hjælper det ikke at løse integrationsproblemerne. Man skal selvfølgelig løse disse problemer, men DF vil altid kunne rage nogle enkeltsager ud og få folk at tro, det er sådan generelt. Hvis man vil have folk til at stemme på andre end populister, skal man sørge for at de kommer til at føle sig som en del af samfundet og ikke på randen hvor man har opfattelsen at man er "gået glip af noget".

Clinton leverede ikke den vision eller et håb om forandring, men blev oplevet, som en glat og indspist del af det systembevarende etablissement. Derfor tabte hun. Og jeg tror enhver anden person, som bliver oplevet på samme måde, vil tabe. Trump leverede et håb om forandring og han vandt, selvom mange af hans vælgere skulle have mere gavn af en helt anden politik.

Obama kunne levere et håb. Endda så stort at han kunne få nobelprisen på forhånd... Derfor vandt han. Han kunne så desværre ikke levere så meget - af mange årsager.

Man kan blive valgt på to måder. Enten ved at give folk et håb eller at skyde skylden på alle problemer på nogle andre. En langtidssikret løsning, som kan give genvalg, er at sikre at der er grænser for uligheden i samfundet.

@Ib
Glem Trump. Overalt i verden bliver der trukket i håndbremsen når det kommer til kikke den anden vej ved åbenlyse lyssky financielle aktiviteter og skatteunddragelse. Der bliver sagt fra over for løntrykkeri, iværksat ved at invitere og importere lykkeriddere og andet godtfolk med eksotiske kulturer. Det er vanvittigt dyrt og humanistisk ineffektivt og skaber nu åbenlyse kulturelle konflikter. Kun få har vitterlig gavn af status quo. Drømmen om globalismen, hvor penge og mennesker flyder frit, er i terminalfasen.

Har du hørt gruppeformand for S, Henrik Sas Larsens udtalelser om konventioner? Svært at forstille dig for 10 år siden.

Martin Lund,
Orwell skrev et sted, at antisemitisme ikke er en overbevisning for voksne mennesker; syndebukke skiftes fra tid til anden ud med andre, men det er ret åbenbart, at mange stadig ikke er blevet voksne. Hvis du kan glæde dig over Trump og Henrik Sass Larsen, så velbekomme.

@ Ib
Ved du i hvilken sammenhæng H Sass nævnte Dén Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Ib? Det var ifm den østrigske kvindes dom for blasfemi, som stadfæstedes af EM forleden , som derved gør det forbudt at udøve religionskritik i Østrig, muligvis med præcedens til øvrige Europa...
Hvad har det med Trump at skaffe. Jeg synes det er et respektabelt synspunkt at tage , at hensynet til islamister snævertsyn og intolerance IKKE skal lamme en

Niels Jakobs,
Det var ikke mig, men Martin Lund, der trak Henrik Sass Larsen ind i sagen. Hvad jeg protesterede imod er postulatet om, at "multikulturalismen" og indvandring skulle være roden til alle problemer, og generaliseringen om "lykkeriddere og andet godtfolk med eksotiske kulturer". Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse var, at det er op til de enkelte stater selv at afgøre, om de vil have en lov mod blasfemi eller ej, så Henrik Sass Larsens udtalelser var strengt taget lidt af en forbier i netop dén sammenhæng. Blasfemi og religionskritik er i øvrigt heller ikke nødvendigvis et og det samme.

Niels Jakobs,

Religionskritik skal klart være mulig, og personligt vil jeg i sidste ende foretrække, at man ikke har nogen blasfemiparagraf. På den anden side kan hverken ren og skær tilsvining af en religions tilhængere eller usandheder om en religion selv være hævet over kritik. Der er ytringsfrihed, men under ansvar for loven, og intet synspunkt, hverken religiøst, religionskritisk eller forhånende, skal være hævet over modsigelse - heller ikke "danske værdier".