»Trist, trist nyhed. Peter Birch har leveret uangribelige, pragmatiske og økonomisk knivskarpe analyser på, hvordan og hvorfor vi skal skrue op for klimaindsatsen. Men det er nok præcis også derfor, regeringen fyrer ham …« siger Martin Lidegaard (RV), tidligere klimaminister fra 2011 til 2014.
Udtalelsen falder efter beslutningen om, at Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen, ikke skal fortsætte efter den første december i år. En beslutning, der nok ikke er truffet inden for de sidste par dage, selv om det nemt kan komme til at se sådan ud, når man betragter det forløb, der er gået umiddelbart forud:
Her ser man et uafhængigt råd, som udgiver en rapport, der i skrappe vendinger kritiserer regeringen for at sidde på hænderne, hvorefter den ansvarlige minister kalder rådets konklusioner for volapyk og skiller sig af med formanden.
Men nej, den beslutning er sandsynligvis taget lang tid inden Klimarådets seneste rapport, alligevel ændrer det ikke ved, at den stadig ser ud til at være motiveret af, at den siddende regering – og ikke mindst energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) – meget gerne vil slippe af med en af de vigtigste og mest redelige kritikere af regeringens klimapolitik.
Bør ikke være tvivl om uafhængighed
Det er naturligvis en dybt bekymrende mistanke, da Klimarådet netop er sat i verden som et selvstændigt og uafhængigt ekspertorgan, der løbende skal vurdere den danske klimaindsats.
Heri ligger det, at Klimarådet foruden at levere ekspertinput på bestemte områder – eksempelvis om elbiler eller om brug af biomasse i den danske energiforsyning – årligt laver en status på den danske klimapolitik og nogenlunde opmåler afstanden mellem det, den danske regering burde gøre for at leve op til den globale klimaaftale fra 2015, og så det, den danske regering i virkelighedens verden foretager sig.
Og der bør aldrig kunne opstå tvivl om den uafhængighed, der er nødvendig for at kunne have tillid til, at Klimarådets konklusioner og anbefalinger ikke er politisk bestilte eller på nogen måde påvirket af den siddende regering, og derfor bør det heller ikke være den siddende energi- og klimaminister og folkene omkring ham, der som i dag alene beslutter, hvem der er formand, og hvordan rådet ellers sammensættes.
Men den tvivl er opstået, og derfor venter alle nu på, at ministeren giver en rigtig god og ikke mindst faglig forklaring på behovet for en ny formand for Klimarådet. Den er svær at se, da Klimarådet faktisk har gjort præcis det, som det skal – og med en formand, der ønsker at fortsætte arbejdet.
Sagen om Klimarådet
I november 2018 udskiftede klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Det skete få dage efter, at Klimarådet havde kritiseret regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling markant. Oppositionen har siden beskyldt ministeren for, at der lå politiske motiver bag hans udskiftning af formanden. Information undersøger forløbet.
Seneste artikler
Klimaminister: Politisk overbevisning kan påvirke valg af klimaformand
18. januar 2019Torsdagens samråd med klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) efterlader flere spørgsmål ubesvaret. Ministeren afviser dog at have lagt politisk pres på KlimarådetLøkke nægter at svare på, om han kendte til kritisk rapport fra Klimarådet
16. januar 2019Klimaministeren har afvist at have kendt til indholdet i en kritisk rapport fra Klimarådet, da regeringen besluttede at vrage formanden. Derimod nægter statsminister Lars Løkke Rasmussen nu at svare Folketinget på, om han kendte til kritikkenKlimaministeren: Jeg var ikke orienteret om indhold i Klimarådets rapport
10. januar 2019Under et møde i folketingssalen onsdag afviste klimaminister Lars Christian Lilleholt at have kendt indholdet i kritisk rapport fra Klimarådet, før regeringen udskiftede formanden. Samtidig kaldte han sagen for »en stærk overdramatisering«
Vi kan jo bare foretage - er det falsificeringstesten, man kalder det : hvis klimarådets formand havde bakket op om regeringens klimapolitik, hvem tror så, at han var blevet fyret? Nej vel.
Og siden der ikke er noget fagligt at udsætte på peter birch sørensen og endvidere, at hans rapport kritiserer den siddende regering, kan vi være helt sikre på, at vi atter er vidner til politisk misbrug af de muligheder, som regeringsmagten og et politisk embede giver.
I øvrigt virker christian lilleholt som en person, der afleverer ideologisk politik snarere end faglig indsigt. Sørgeligt.
Bare lige en rent principiel kommentar: der er IKKE tale om en fyring! Peter Birch Sørensen er udpeget til formand for rådet i en fast periode. Denne periode udløber nu, og man har så valgt at udpege en ny formand.
Det er korrekt, at Birch kunne være udpeget igen, til endnu en periode - men at man har valgt at udpege en ny formand. Uanset det er der ikke tale om en fyring i dette ords egentlige betydning.
Tak for præcisering hr sprogrøgter jens winther - men hvad skal vi så kalde denne utvivlsomt politisk begrundede udskiftning af en kompetent rådsformand - afskedigelse? Hvilket jo tydeligvis er tilfældet, hvad end det bliver kaldt.
Det er langt ude ikke at kalde det en fyring. LCL er en mester i omskrivninger. Han vil ikke have de rapporter, der kommer, og som er på tværs af det, regeringen gerne vil høre.
klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er bydreng for den borgerliges regerings forsøg på, at overbevise "danskerne" om at regeringens "GRØNNE POLITIK" er det eneste rigtige.
Og han er jo "overbevisende" som en anden præst/iman.
Og de som ikke tror på ham ender i skærsilden !
Tiden er vel inde til at ønske Anders Fogh Rasmussen tillykke med sejren i projekt "ud med eksperter, hvis ikke de mener det sammen som jeg." Nu er vi så igang med projekt "stakket varme i våde bukser." Man må da håbe, at de unge mennesker, der omtales andetsteds i avisen, får held med deres projekt - i hvert fald har de allerede vist sig klogere end flertallet i forældre- og bedsteforældregenerationerne.
@Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen, Birch Sørensens embedsperiode udløb (har var udnævnt for en 4-årig periode). Dvs at det fra udnævnelsen var aftalt, at han skulle fratræde efter 4 år.
Det er hverken en fyring eller en afskedigelse (hvilket er det pæne ord for en fyring)!
Jens: Så tro du bare det.
Man kunne vel forvente andet af Danmarks svar på "komiske Ali"
Peter Birch og Klimarådet skal overhovedet ikke understå sig i at kritisere det kemiske bryllup mellem Venstre og landbruget, trafikmafiaens mani med motorveje, eller liberalisternes forelskelse i firehjulstrukne køretøjer. Punktum.
Man må undres over det formandsskifte, det stinker.
Måske skal det ikke alene være den siddende regerings fagminister, der udpeger uafhængige råds formænd.
Der må være en mere demokratisk måde - fx. formanden kan vælges af organisationer og andre inden for området, fagfolk osv..........
Det skal ikke være muligt for ministre at kassere fakta, som ikke passer dem. Anders Fogh kastede kommissioners arbejde mere eller mindre i papirkurven, dvs penge, som han ellers var så øm over.
Den helt store udfordring i valgåret er kampen om sandheden. Man skal ikke have lov at kaste vrag på FN’s udregninger. Man skal heller ikke have lov til at undslå sig nødvendige forandringer med henvisning til, at landet ikke har råd. Det er nu, der skal ske de grundlæggende ændringer, som kan sænke temperaturstigningen.
Jeg kommer lige fra torsdagsdemonstrationen på Christiansborg, og der var flere repræsentanter fra forskellige organisationer, end der nogen sinde har været før. Der sker noget nu, men der mangler samling over feltet. Det er der så nogle, der søger at samle de forskellige grupper, så vi også kan få mere gennemslagskraft.
Det kan ligne situationen i årene før 68, hvor der skete en masse spredt her og der, og som til sidst fik et samlet udtryk. Dengang var der ikke internet som nu, så denne gang bliver det anderledes. Forskellen er også, at skolebørnene deltager. Man kan forestille sig at have en teenager i huset, som er engageret i det, der foregår, og som har indset, at fremtiden skal leves under forhøjede temperaturstigninging...
Jeg deler ‘naturligvis’ opfattelsen af Peter Birch Sørensen er blevet vraget og ikke fyret.
Det er et faktum ikke en fyring, så det faktum behøver Randi Christiansen ikke, at give Jens Winther skældud for, det er faktisk en vigtig detalje i sagen, vil jeg mene.
Det er mere end smart, af energi ‘minus’ klimaminister Lars Christian Lilleholt, for ikke nok med Lars Christian Lilleholt slipper af med Peter Birch Sørensen, men klimaminister får samtidig afledt opmærksomhed, væk fra de løgne Lars Christian Lilleholt, har fortalt om Danmark, som forgangsland for grøn omstilling mm., samtidig er ministeren ikke det mindste presset for Peter Birch Sørensen er ikke fyret, men som skrevet vraget til stillingen.
Det kaldes for en win win situation for klimaminister Lars Christian Lilleholt.
Muligvis burde man belyse nærmere, hvem der afløser Peter Birch Sørensen?
PS.
Personlig var mine forhåbninger til Peter Birch Sørensen små, da Peter Birch Sørensen tiltrådte stillingen, efter arbejdet i produktivitetskommissionens, men de viste sig Peter Birch Sørensen, var langt dygtigere end sit rygte, det er jeg glad for, at kunne skriv.
@Niels-Simon Larsen
Yes.
Sådan!
Philip B. Johnsen,
Hvad er det for "rygter"? Blandt ligemænd er Peter Birch Sørensen i høj grad anerkendt!
@Kristian Rikard
Jeg vil benytte lejligheden til, at rose arbejdet af Peter Birch Sørensen og team, det er fortjent.
Det er økonomi- og indenrigsministeren, der udnævner nye medlemmer af
De Økonomiske Råds formandskab. I praksis sker det efter indstilling fra det
siddende formandskab. Det skal sikre uafhængighed og faglighed i formandskabet.
Traditionen tilsiger, at ministeren følger formandskabets indstilling.
Almindelig fornuft tilsiger i øvrigt, at formandsskabet har til huse i Københavnsstrup
og ikke på den Jyske Højderyg!
Lilleholdt kan tælle til 90 - resten er ligegyldigt for ham for han ved ,at Frikadellepartiet til enhver tid vil bakke ham op.
Hvis Mette Frederiksen havde beholdt en borgerlig-udvalgt Formand for Klimarådet, så....
Og helt ærligt formand Peter Birch Sørensen ligner en mand som burde finde noget rigtig arbejde og måske få noget mere fjas....
Jan Skovgaard Jensen
OK.
Produktivitetskommissionen fra 2014
““Nå ja, der er selfølgelig det, at økonomer har undersøgt markedet, hvilket gør at produktivitetskommissionens anbefaling om, at tillade hypermarkeder, bygger på nøje beskrevet udregninger.”
Problemet her er det, at økonomer typisk ikke er forretningsfolk, hvilket gør de ikke regner alt med, det er ikke noget nyt, det er finanskrisen ((...)2008) et godt eksempel på.
Dennne sag om hypermarkeder er behæftet med den type fejl, der bygger på økonomers manglende viden om samfundsøkonomiske omkostninger og almindelige købmandsskab.”
Læs mere om det i "Historien om fejltagelse"
Link: https://drive.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3UC12QUhzSGVabnc/preview?pli=1
Tak for den sproglige præcisering phillip - vraget er det helt rigtige ord.
Jan skovgård - om en minister af anden politisk observans end den siddende ville gøre det samme? Forhåbentlig da ikke. Men sandt nok at politisk opportunisme og uhædelighed desværre er udbredt.
Lad mig benytte lejligheden til at nævne een af tidens værste sager, som det indtil videre er lykkedes dansk landbrugs lobbyister at undertrykke alment kendskab til : at 90 % af de danske svinestalde er inficeret med mrsa-bakterien, som er luftbåren og smitter fra dyr til til mennesker. I takt med svineproducenternes brug af antibiotika øges risikoen for udvikling af multiresistente bakterier med ringere eller ingen behandlingsmulighed for inficerede mennesker til følge.
I en samtale jeg til et møde om økologi havde med den forrige bornholmske borgmester og læge thomas thor, sagde han : "de ved slet ikke, hvor farligt det er, det de gør ude i staldene."
På p1 er en udsendelsesrække i programmet 'recept', hvor emnet behandles i to nyligt sendte programmer. Alle andre svineproducerende lande har forlængst renset deres stalde. Hvorfor sker det ikke her i danmark?
Jeg mener, at det er ansvarspådragende og grænser til det kriminelle at udsætte befolkningen for denne unødvendige og potentielt livsfarlige smitte. Men landbruget nyder en for befolkningen både dyr og farlig beskyttelse af politikere, som enten ikke forstår situationens alvor eller er ligeglade med den.
NB: Formandskabet for De Økonomiske Råd står i spidsen både for Det
Økonomiske Råd og det Det Miljøøkonomiske Råd.