Leder

I det europæiske skæbneår 2019 er der kun få tilbage, der ønsker EU lagt i graven

Ved årsskiftet overtager et korrupt Rumænien EU-formandskabet i et retningsforvirret Europa. Men dommedagsprofeterne fortier, at selv de højrenationale partier ikke ser en vej uden om det europæiske fællesskab
Udland
31. december 2018

Billedet kunne være kønnere: 1.janur overtager en korrupt, kriseramt og inkompetent rumænsk regering EU-formandskabet fra en nationalistisk populistisk østrigsk regering. Rumænerne skal lede et fællesskab af paniske briter ved nødudgangen, et faldende stjerneskud af en fransk præsident, en metaltræt tysk kansler og en populistisk italiensk regering flankeret af illiberale østeuropæere.

Dommedagsretorikken om EU er derfor fristende: ’Hvis ikke … er det slut’.

Men rumænerne føler sig mere svigtet af deres egen regering end af Bruxelles. I Polen taler PiS-regeringen pludselig i proeuropæiske toner. Og selv i Frankrig og Italien har højrenationalisterne indset, at de ikke vinder stemmer på løfter om at gøre briterne exit-kunsten efter.

Mange nationalistiske partier vil fortsat gøre EU til det internationale onde, som nationalstaten udgør et bolværk imod. Men selv om det nationalkonservative ubehag ved internationalt samarbejde også bunder i utilfredshed med den globale finansindustri og konkurrenceideologi, kan heller ikke de problemer – ligesom klima, sikkerhed og forbrugerstandarder – takles nationalt uden et stærkt EU, der efterhånden er alene hjemme uden USA.

Her går venstrenationalister som franske Mélenchon og især højrefløjspartier som Fidesz i Ungarn, Rassemblement National i Frankrig, AfD i Tyskland og Lega i Italien galt i byen. Selv om de har dæmpet exit-retorikken, er de stadig antieuropæiske i deres ånd, hvor de bl.a. sætter den nationale fællesskabsfølelse over individuelle rettigheder og beskyttelse af minoriteter.

Det er nu en af de vigtigste europæiske kampe: om vi ønsker et nationalstaternes minimal-EU med indre grænser, hermetisk lukkede ydre grænser og illiberale træk, eller om vi ønsker et mere progressivt og værdibaseret samarbejde.

I 2014 hørte danskerne til den europæiske avantgarde, da en skammeligt lav andel af vælgerne gjorde Dansk Folkeparti til største stemmesluger ved EU-parlamentsvalget. Det skal vi gøre bedre i 2019, hvor det er alle europæeres forbandede demokratiske pligt at sætte sig ind i det (for) komplicerede fællesskab og give deres bud på et mere demokratisk EU-fællesskab og dets fremtidige retning. For exit er ingen løsning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

100% enig - alle må og skal forholde sig til EU - alle bør stemme, det er nemlig en forbandet pligt!

Google, fb osv må skrive dagligt om EU på dets landingpage - i det mindste påminde om valgdatoerne som en samfundspligt. Slogan må være: det er svært, men alle kan få det lært

Godt Nytår

En PiS-regering... Sådan én har vi da også!

Tommy Clausen, Trond Meiring, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi skal ikke have et mere demokratisk EU. Et demokratisk et af slagsen kunne såmænd gøre det, men så er det jo ikke længere EU !

Mogens Holme, Ole Arne Sejersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvad får europeere til at ser bort fra USA? Ikke fordi USA har mishandlet utrolig væmmeligt mange arabisk lande, den arabiske verden er lagt i ruiner af den amerikanske militær. Eller det er USA, der løsriver sig bort fra Europa. Jeg glemmer ikke Rusland. USA ser på den Russiske hærgning i Syrien som bidrag til den hellige sag, den samme sag som USA forfulgte før i regionen. Og hvad vil Europa lave i denne verden.