Leder

Merkels efterfølger står med en kæmpeopgave – men hendes kritikere stirrer sig blinde på AfD

De borgerlige Merkel-kritikere, der havde den genopstandne finansjurist Friedrich Merz som favorit, vil nu svælge i undergangsfantasier på CDU’s vegne, efter Merkels ønskekandidat Annegret Kramp-Karrenbauer fredag vandt gyservalget om formandsposten i CDU. Men de ignorerer, at tysk politik frem for alt udspiller sig i midten
De borgerlige Merkel-kritikere, der havde den genopstandne finansjurist Friedrich Merz som favorit, vil nu svælge i undergangsfantasier på CDU’s vegne, efter Merkels ønskekandidat Annegret Kramp-Karrenbauer fredag vandt gyservalget om formandsposten i CDU. Men de ignorerer, at tysk politik frem for alt udspiller sig i midten

Fabian Bimmer

8. december 2018

»Vi er historiens vindere!«

Så selvsikkert lød det fra Angela Merkel, da hun i år 2000 blev valgt som CDU-forkvinde – selv om partiet dengang ikke lignede en vinder, og ingen anede, at vinderen især skulle blive Merkel selv, der med sin enorme magtophobning i CDU, Tyskland og Europa skulle blive verdens mest magtfulde kvinde.

Fredag var det derfor både forudsigeligt og forståeligt, at Merkels afsked som partileder på CDU’s partidag skulle blive en følelsesladet affære, hvor Merkel havde sjældne tårer i øjenkrogen i sin afskedstale. Og det er lige så forudsigeligt, at Merkels popularitet som kansler nu vil stige i den tyske befolkning.

Stabilitet i regering og parti

Efter 18 år efterlader Mutti et liberalt og midtsøgende parti, der har levet mere af magten end af en tydelig profil. Kritikere vil med en vis berettigelse også sige, at hun efterlader sin regeringspartner SPD i ruiner og et veletableret Alternative für Deutschland (AfD) i hele Tyskland.

Derfor står Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK), der fredag vandt det gyserspændende kampvalg om forkvindeposten i CDU i anden valgrunde med bare 52 procent, nu foran en enorm opgave med at frigøre sig fra Merkels skygge og give partiet mere kant og profil. Vel at mærke uden at sætte partiets bredde og sammenhold på spil. Efter partiets grand old man, Wolfgang Schäuble, offentligt førte valgkamp for hendes modstander Friedrich Merz, kommer hun også til at kæmpe med den partiinterne splittelse efter valget.

I sin solide, men ikke prangende tale afviste AKK indgående at være ’Mini-Merkel’, og hun betonede som altid sine 18 års regeringserfaring i Saarland, hvor hun har lært, at lederegenskaber »ikke kommer an på den ydre lydstyrke«.

Alligevel vil der fra borgerlig side i den kommende tid lyde klagesange over, at den mere konfronterende og økonomisk-liberale finansjurist og alfahan Friedrich Merz faldt i kampvalget, og at lige godt halvdelen af de tusind CDU-delegerede valgte business as usual – altså mere stabilitet i partiet og regeringen.

Åbent spørgsmål

Kort efter valget omtalte AfD-leder Alexander Gauland veltilfreds AKK som »en fortsættelse af Merkel med andre midler«.

Men det er tvivlsomt, hvorvidt den elitære og økonomisk-liberale Merz havde kunnet indfri sit løfte om at »halvere AfD« og hente de frustrerede protestvælgere tilbage til CDU/CSU. Den opgave bliver mindst lige så svær for AKK, der var Merkels favorit og stilmæssigt minder om AfD’s hadefigur, Merkel.

Men for det første kan AKK tage point på sin værdikonservatisme og sit krav om en langt mere handlekraftig stat, som hun på flygtningeområdet faktisk praktiserede som ministerpræsident i delstaten Saarland.

For det andet ignorerer dommedagskritikken af AKK’s partilederskab, at tysk politik trods 13 procent AfD’ere i forbundsdagen langt overvejende styres fra og udkæmpes på midten. Det fik vi demonstreret ved delstatsvalget i Bayern, hvor CSU ikke just havde succes med at svinge mod højre for at lukke af for AfD. De åbnede nærmere en ladeport på midten for De Grønne, som også på forbundsplan ligger solidt over 20 procent i meningsmålingerne.

I en tid med drastisk faldende partibinding og en fragmentering af det tyske partilandskab ville Merz næppe kunne standse den generelle nedtur for konceptet bag de gamle, brede folkepartier bedre end den mere formidlende AKK.

AKK var favorit i den tyske befolkning, der helst vælger politikere og ikke mindst kanslere, som ligner dem selv. Et åbent spørgsmål er her, om AKK kommer for tidligt til at blive bygget op som seriøs kanslerkandidat, før den store koalition bryder sammen. Det ligger mest i Merkels hånd. Men som CDU-partiforkvinde vil alle kontroverser med CSU og SPD også klæbe til AKK, og de tre delstatsvalg i Østtyskland i 2019 kan i høj grad også blive hendes hovedpine.

Hvis det skulle komme så vidt, vil vi i AKK ad åre opleve en stærkt proeuropæisk og franskkyndig kanslerkandidat, der bl.a. har antydet en hårdere linje over for Putin og mere europæisk selvtillid over for USA. Men ’kan hun kansler’, som det hedder på tysk – denne undseelige kvinde, der kun har ledet den lille delstat Saarland? Et svar kunne være, at vi for tiden i hvert fald har alfahanner nok i Europa. Men et mere oplagt svar ville være at pege 18 år tilbage i tiden, hvor Angela Merkel udtalte »Vi er historiens vindere« – og ikke blev levnet mange chancer.

Annegret Kramp-Karrenbauer vandt fredag formandsposten i CDU. Den katolske jurist står for kontinuitet – men det er langtfra kun en styrke i et parti, der hungrer efter opbrud
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Gæt : CDU med Annegret Kramp-Karrenbauer vil opleve en deroute der ligner den SPD oplever for tiden for tyskerne vil i hobetal søge mod Die Grüne i skuffelse over de gamle partier håndtering af Diesel-skandalen,forurening i de store byer og deres fodslæberi når det drejer sig om opgøret med kulindustrien,digitalisering,uddannelsesreformer og nok så vigtigt det kaotiske tyske boligmarked er tyskerne trætte af de borgerliges evindelige sparepolitik der har gjort Tyskland til et land der ligger mindst 10 år efter et land som Danmark der har vist rettidig omhu når det gælder modernisering af alle vigtige infrastrukturer. Bortset fra SKAT - men det er jo en dansk historie og måske kunne vi lære noget der af Tyskland.

Jørgen Mathiasen

Det kom ikke som nogen overraskelse, at AKK blev valgt og nu er prædestineret til at blive Forbundsrepublikkens næste kansler. Hvis nogen skulle være i tvivl, så holdt hun på partikongressen en øltelttale nærmest i CSU-stil: Det er en dame, som vil magten.

Unionen (CDU/CSU) har afgivet konservative stemmer til AfD med baggrund i indvandringsspørgmålet, men vil uanfægtet stemme for den indvandringslov, som er på vej gennem Forbundsdagen. Unionen har til den anden side afgivet stemmer til De Grønne, - modpolen til AfD, og det bliver næppe stemmer, en Kramp-Karrenbauer med ganske særprægede synspunkter om ægteskabet for alle kan hente tilbage lige med det samme.

Næst efter magtspørgsmålet er Europaspørgsmålet det vigtigste for unionen, og sagen står højt på dagsordenen for langt de fleste tyske vælgere, der efter alt at dømme til EP-valget vil bekræfte, at der ikke skal ændres ved Forbundsrepublikken europæiske kurs. Det spørgsmål Thomas Mann stillede i Dr. Faustus er blevet besvaret og blev det igen på CDUs partikongres: Vi har et europæiseret Tyskland.

Christel Gruner-Olesen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, hvordan udviklingen i Forbundsrepublikken bliver fremover med Saarlands ministerpræsident Annegret Kramp-Karrenbauer som leder af det store CDU. Præcis som jeg selvfølgelig heller ikke ved, hvordan det havde udviklet sig, hvis Angela Merkel havde fortsat som formand.

Til gengæld ved jeg, hvordan CDU var i tidligere, og derfor syntes jeg det er godt for Forbundsrepublikken og for Europa at Friedrich Merz ikke blev valgt. Jeg er ret sikker på, at han igen bliver anonym.

Og derfor vil jeg godt ønske AKK tillykke med valget. For efter min mening er hun simpelt hen den bedste til at efterfølge Merkel.

Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Det er nu et stykke tid siden, at AKK var ministerpræsident. Indtil i går var hun generalsekretær i CDU, og det var helt klart Merkels plan, at det skulle være trinnet før formandsposten og et kanslerkandidatur.
Den store fordel for Europa bliver, at AKK stil er konsensusorienteret. men nøjagtigt hvordan hun vil sætte prioriteterne i Europapolitikken, - og her har Frankrig den helt centrale rolle, må vi afvente at se. Merkel bliver nok valgperioden ud, bl.a fordi den tyske forfatning kræver en parlamentarisk godkendelse af en ny kansler, og det gavehumør skal man ikke regne med, at SPD er i. De har allerede problemer nok, og de er næppe blevet mindsket med valget af AKK.