Leder

Rivaliseringen mellem Kina og USA tager til, mens Canada står tilbage som taber

USA’s ønske om at få udleveret finansdirektøren for en af Kinas største selskaber har sat Canada i en penibel situation. Sagen vidner om, hvor hurtigt andre lande kan trækkes ind i magtkampen mellem verdens to stormagter
Presse og demonstranter foran retsbygning i Canada.

Presse og demonstranter foran retsbygning i Canada.

Darryl Dyck

13. december 2018

»Canada kan ikke narre Kina efter Huawei-anholdelse.«

Sådan lyder overskriften på en artikel bragt i det kinesiske dagblad Huanqiu Shibao. Avisen hører til blandt de mere nationalistiske i den kinesiske statspresse og er ejet af kommunistpartiets talerør Folkets Dagblad.

Kina er dybt utilfreds med Canadas rolle i en sag, der startede med anholdelsen af finansdirektøren for det kinesiske teleselskab Huawei, Meng Wanzhou, der ud over at være en del af ledelsen også er datter af selskabets stifter.

Den 1. december blev hun pågrebet af canadisk politi i Vancouver, hvor hun mellemlandede på en forretningsrejse. Det skete efter amerikansk anmodning om udlevering til retsforfølgelse i USA.

Ifølge det amerikanske justitsministerium har Meng Wanzhou forbrudt sig mod amerikansk lov ved at lyve over for internationale banker og hemmeligholde Huaweis forbindelse til et firma, der i strid med sanktioner solgte teknologi til Iran.

Bliver den 46-årige finansdirektør udleveret, risikerer hun fængsel i op til 30 år.

Sagen er derfor et anliggende om udlevering mellem USA og Canada. Men den er meget mere end det. For Kina har fra start nægtet at anerkende præmissen for anholdelsen og krævet Meng Wanzhou løsladt.

Anholdelsen er politisk motiveret, lyder det, og Canadas forklaringer om, at landets uafhængige retsvæsen ikke er eller kan underlægges politisk indflydelse bliver fejet af banen som en dårlig undskyldning.

Den kinesiske vrede bunder i en formodning om, at hele forløbet skal kobles sammen med den eksisterende handelskonflikt mellem USA og Kina. Meng Wanzhou blev anholdt samme dag, hvor USA’s Donald Trump og Kinas Xi Jinping enedes om at genoptage forhandlingerne og udskyde indførslen af nye toldsatser i mindst 90 dage.

Trump har kompliceret tingene yderligere ved at udtale til nyhedsbureauet Reuters, at han vil gå ind i sagen, hvis det kan gavne nationens interesser eller sikre en bedre handelsaftale med Kina.

Kinesisk vrede mod Canada

Hvorvidt Trump har været involveret i planerne om at gå efter Huawei-direktøren vides ikke. Uanfægtet om det er tilfældet, styrker hans udtalelse den kinesiske version og sætter Canada i en vanskelig situation.

USA er blandt en håndfuld lande, der grundet frygt for kinesisk spionage har valgt at sætte begrænsninger på, hvilke opgaver Huawei må udføre. USA, Australien, New Zealand og senest Japan har forment selskabet adgang til at opbygge landenes fremtidige 5G-højhastighedsmobilnet.

Sagen mod Meng Wanzhou kan vise sig at være et første skridt fra USA i forsøget på at forbyde amerikanske techselskaber at sælge til Huawei. Det ville være en katastrofe for den kinesiske virksomhed, der er dybt afhængig af højteknologiske, amerikanske mikrochip i sine produkter. Alene truslen om et sådant indgreb ville være et stærkt kort på hånden for Donald Trump.

Det er især i Kinas interesse at finde en løsning på handelskrigen, hvor Trump truer med at lægge toldafgifter på samtlige kinesiske eksportvarer til USA. Derfor har den kinesiske ledelse valgt ikke at ty til et gengældelsesangreb rettet mod USA. Canada er derimod ikke fredet.

Tirsdag kom det frem, at en canadisk statsborger er forsvundet i Kina. Det drejer sig om en tidligere diplomat ansat af en international NGO. Det skete, efter at aviser som Huanqiu Shibao og det officielle nyhedsbureau Xinhua havde advaret om alvorlige konsekvenser for Canada, hvis landet ikke retter ind.

Det ville ikke være første gang, Kina gør brug af den slags metoder.

Meng Wanzhou er siden blevet løsladt mod en kaution på 50 millioner kroner. Hun har måtte aflevere sit pas og skal gå med elektronisk fodlænke indtil næste retsmøde. Hendes sag kan tage flere måneder.

Spørgsmålet om udlevering afgøres af en canadisk dommer, hvorefter justitsministeren skal sige god for en eventuel udlevering. I det tilfælde forventes det kinesiske pres at øges. For selv om amerikanske anmodninger om udlevering bliver efterlevet i ni ud af ti tilfælde, siger den canadiske lovgivning, at justitsministeren kan omstøde afgørelsen i særlige tilfælde. Det sker normalt kun for at undgå udlevering til lande, hvor den udleverede ellers ville risikere dødsstraf eller tortur.

Det ville være uhørt at gøre brug af reglen over for USA, men muligheden er der.

Tilbage står konklusionen, at rivaliseringen mellem Kina og USA fortsætter med at tage til – og at andre lande uforvarende kan komme alvorligt i klemme i magtspillet.

Den 46-årige finansdirektør for den kinesiske telegigant Hawei, Meng Wanzhou, blev anholdt i Vancouver efter anmodning fra USA. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ikke første gang at Canada har problemer med Kina. Andre lande, f.eks. Norge, har også følt Kinas vrede. Og Sverige har en medborger, der blev kidnappet i Thailand, og nu er tilbageholdt på 4. år. Normalt nægter de kinesiske myndigheder det, men enkelte gange indrømmer de.

Så det er disse bananrepublik-metoder, som Kina anvender, når de føler deres underlige stolthed er truet.
https://amnesty.dk/soeg?q=Kina

Men også Saudi og Israel reagerer ualmindelig "vredt", når en nation ikke er enig med dem.

Peter Beck-Lauritzen

Denne adfærd fortæller en del om Kina, Saudi, Israel, samt andre, der benytter sig af "tommeltot-skrue-politik". Uciviliserede og patetiske regeringer! Hold.med Canada og andre lande, mod disse simple lande!