Leder

Selv efter Strasbourg må vi sande, at trafikdrab er en større trussel end terror

Tirsdagens formodede terrorangreb i Strasbourg ramte to år efter det blodige angreb på et julemarked i Berlin, hvor en undersøgelse nu viser, at langt de fleste berlinere atter lever som før angrebet. Det er en vigtig pointe, for vi skal holde fast i proportionerne i livets mange farer for ikke at lade os drive af terrorens destruktive logik
Selv om terrorfrygten er stor, så er trafikken en større dræber.

Selv om terrorfrygten er stor, så er trafikken en større dræber.

ABDESSLAM MIRDASS

13. december 2018

Paris, Nice, Istanbul, Manchester, Berlin. Hver for sig klinger de af liv og ferie. Men når man sætter dem sammen, kommer den uhyggelige serie af terrorangreb, som hjemsøgte Europa 2014-2017, frem på nethinden. I 2018 er begrebet ’terrorens tidsalder’ heldigvis blegnet, og teorien om, at IS’ territoriale tab ville udmønte sig i langt mere spredt terror, gjort til skamme. Det rokker tirsdagens frygtelige angreb i Strasbourg med tre døde ikke på.

Ligesom terrorangrebet i Berlin i december 2016 med 12 omkomne foregik angrebet i Strasbourg om end ikke på, så i nærheden af et julemarked. Igen vil vi opleve kommentarer om religionernes kamp, idet et kommercielt julemarked omtolkes til et kristent fredssymbol, og en sindsforstyrret nihilist omtolkes til repræsentant for Islam. Og igen vil medierne puste til vores angst.

To år efter angrebet i Berlin er det derfor værd at se på en repræsentativ undersøgelse, der viser, at 84 procent af berlinerne lever som før terrorangrebet, mens 16 procent har ændret adfærd. Herunder undgår fem procent – især ældre – fortsat store menneskemængder. Blandt AfD-vælgerne er det i øvrigt hele 39 procent, der har ændret vaner: Terrorangst, nationalkonservatisme og fremtidspessimisme går hånd i hånd.

Denne diffuse angst dulmes ikke af den symbolske sikring af events som julemarkeder. Tværtimod. Meget sigende går berlinerne også ind for mere sikkerhed og overvågning, selvom de selv ikke tror på den præventive effekt.

Intenderede terrorangreb kan ikke sammenlignes med uforsætlige ulykker. Men set fra angstens perspektiv, fra frygten for at miste sine kære, blegner terrortruslen især i sammenligning med trafikdrab. Siden angrebet i Berlin har byen oplevet omkring 80 dødsfald i trafikken. Danmark har i samme periode rundet 340 trafikdrab og Europa mere end 50.000 – altså mange hundrede gange flere menneskeliv, end terroren har kostet.

Dem ser vi i vores samfund nærmest som en uomgængelig systemisk risiko. Men selv efter det forfærdelige og fordømmelige angreb i Strasbourg sætter denne risiko vores angst i perspektiv med en markant større fare, som vi endda kan gøre noget ved – i hverdagen og efter julefrokosten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Carsten Mortensen
  • Klaus Cort Jensen
Morten Lind, Carsten Mortensen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Argumentet er lige så validt som at sige at sygehuse er farlige for der dør langt flere end dem der kører på arbejde. Så bliv hjemme.

Erik Jakobsen, Torben K L Jensen, Claus Nielsen, Lars Lund, Bjarne Frederiksen, Kim Houmøller, Erik Pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Jens Peter Hansen sætter tingene helt på plads - dit trafikævl har intet med terrortruslen at gøre.

Hvordan kan du finde på at sammensætte tingene på den facon - du ved bedre.

Niels Duus Nielsen

jens peter og Torben, det er jo rigtigt, hvad Matthias skriver, argumentet er formelt gyldigt, og det giver god mening for mig.

Så oplys mig venligst om, hvorfor man ikke kan sammenligne trafikdræbte med terrordræbte, begge dele er jo tal, og det er meget udbredt at bruge tal til at belægge sine argumenter med. Hvorfor ikke her?

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Henning Kjær, René Arestrup, Ole Frank, Ib Christensen, Per Hansen, Morten Balling, Johanna Haas, Mogens Holme, Marie Jensen, Jens J. Pedersen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Vi kan jo sige, at utilregnelige mennesker er farlige med våben såvel som biler, der også kan være et våben.
Vi skal jo være klar over, at DF og NB går alt, hvad de kan for at danne et billede af, at vi skal frygte alt, men det vi skal frygte mest er DF og NB, der er destruktive og ødelænder i enhver henseende.
Det være sagt med det samme, det er noget nyt i Vesteuropa, at mennesker går amok med diverse, men på den anden side, har det været sådan igennem mange år. Problemet er nu, at vi ved det 5 min. efter det er sket.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Ole Frank, Ib Christensen, Christel Gruner-Olesen, Johanna Haas og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det er vel fordi man ønsker at bruge terrorismen i et politisk/ideologisk projekt der svækkes af den slags nuancerende betragtninger.
Det opfattes ligeledes som tarveligt at nævne den åbenlyse sammenhæng mellem religiøs og militant radikalisering af de mellemøstlige og persiske befolkninger og så mere end 100 års brutal og tyvagtig vestlig dominans, undertrykkelse og udbytning af hele regionen.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, jens peter hansen, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Niels Borre, Niels Duus Nielsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Hvis alle indvandrere rejste hjem i dag, så ville Danmark kollapse!
Vi har mange arbejdsomme indvandre, der arbejder konstant og loyalt for Danmark.
Vi har utrolig mange unge etnisk danske, der ikke gider gøre noget som helst. Det kan ikke forbavse nogen, at mange virksomheder hellere vil have indvandrere til at arbejde for sig en dovne danskere.
Mange unge danskere går på VUC for at få SU, men egentlig gider de ikke uddanne sig.
Alle disse problemer bliver ikke løst fordi der hele tiden er nogen der råber højt om ikke danskere.

jan henrik wegener

Hvis spørgsmålet om hvor mange noget berører skal være den eneste målestok for et problem, hvorfor så overhovedet befatte sig så meget med f.eks. "minoriteter"? Hvorfor er der interesse for f.eks. dødsstraf i diverse lande, når det vel overalt er en meget lille del af en befolkning der henrettes?Bladet her har også omtalt f.eks. fanger på Guantanamo eller de der er blevet dræbt af droneangreb, men det er det også kun en meget lille del af alle mennesker på Jorden der er blevet. Der er mange flere der ikke er journalister end de der er og kun et mindretal af journalister slås ihjel under deres arbejde. Og så videre..

Mennesket har vist en forbandet tilpasningsevne som PH vist skulle have sagt.
Men det redder os vist samtidig fra at gå i panik.

Vi skal jo leve med truslerne, om vi kan lide det eller ej. Det samme har og gælder vel stadig for nukleare arsenaler, nu hvor russerne og kineserne opruster. Traktater eller ej.

Klimaet og dets følgevirkninger kommer vi til at stå ovefor som tiden går. Senest lyder det at arktis vil smelte fuldstændigt. Det er ustoppeligt, bl.a., fordi sneen mørkner pga kulstøv fra brande og fossil energi.

Trafikken øges ubønhørligt. Det gør terroen ikke (for tiden). Men det er lidt som med pærer og bananer. Eller rettere pærer og granatæbler. Der er kun at krydse fingre for at terroristen holder sig fra kemiske og nukleare våben. Det scenarium er der nok bedre grund til at forebygge.

Franske myndigheder kender iflg France 2s nyheder ikke på forhånd 2 ud af 3 mulige terrorister. I den sammenhæng giver det god mening at sammenstille trafikdrab med de gængse terrorhandlinger som den i går.

Menneskeheden står åbenbart i en situation, hvor det mere end nogensinde gælder om at prioritere. Medierne, derimod, vil jo til alle tider vælge at live-sende. Det ligger i de visuelle mediers natur som i går og i dag, hvor France 2 nærmest smurte hændelsen ud over skærmen. Det kalder på en replik eller duplik, om man vil som dagens indlæg på Information.

Johanna Haas, Samuel Grønlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det går åbenbart galt med mobilen i aften. Prøver en sidste gang: vor tids terror på europæisk jord er ikke den eneste form for terror, som vi har måttet leve med i en periode. Det er måske også værd at huske på for at bevare proportionssansen. Der har været terrorbevægelser i Tyskland og i Italien i 70'erne. Der har tidligere været bombedprængninger i Paris, i London og mange andre byer. Det er gået i sig selv igen, fordi terror helt generelt set ikke vækker nogen som helst sympati eller forståelse i den almindelige befolkning. Den meningsløse og tilfældige dødsvold vækker kun afsky og vrede - foruden dyb sorg hos dem, der mister førligheden og hos dem, der mister mennesker, de holder af. Med dette in mente for mit ærinde er ikke at forklejne terror, men at holde fast i proportionerne:
Tak for en besindig og fornuftig leder, Mathias Sonne, og for alle de andre fine artikler med europæisk udsyn jeg har læst fra din hånd.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Henning Kjær og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Besynderlig kommentar fra Information - og en besynderlig debat.

Jeg forstår - med lidt anstrengt velvilje - forsøget på at sige: Der dør langt flere i trafikken end i terrorangreb.

Javist, og hvad så?
Sådan kan man jo ikke - på egen sikker afstand - sammenligne æbler og pærer? Da slet ikke af hensyn til ofrene.
Er der ikke noget der hedder etik her?

Vi bakker lige lidt i historien: Der er blev f.eks. dræbt 1000+ mennesker, fortrinsvis komplet tilfældige mennesker på gader og stræder, dengang rumænske diktator Ceacescu i 1989 blev sat fra magten.
Samme år døde titusinder i trafikken på europiske landevejeje.
Men er det en holdbar sammenligning ? Og hvad skal vi bruge den "statistik-sammenligning" til ??

Hvis nogen havde været til stede i Strasbourg i går ville de næpe skrive som hverken Information eller en del kommentarer gør her -

Der er forskel på kold daglig og tilfældig "trafik-statistik" og så et iskoldt fortsæt om at gå ud på gaden og myrde folk.
De færreste tåber i trafikken er beregnende mordere men blot idioter. Vi møder dem alle, hver dag. Desuden sker der dødelige ulykker, både i ens eget hjem og ude i den pulserende verden.

Forskellen er:
Ulykker er een del af tilværelsen.
Planlagte mord - individuelt eller kollektivt/terrorstisk/massemorderisk - er en anden sag.

Jeg kan forstå, Informations gode intention om at senest Straborurg ikke skal få nogen af os til dagligt at ændre adfærd, eller lade os "terrorisere" af frygt, men sammenligningen her er desværre ret plat.
Kan ikke finde bedre udtryk lige i skrivende stund.

Erik Jakobsen, Carsten Hansen, jens peter hansen, Jan Kauffmann, Kjeld Jensen, Georg Kallehauge, Torben Lindegaard, ulrik mortensen og Martin Lund anbefalede denne kommentar

Gad vide hvor mange, og hvilke grupper, der har ret til at benytte sig af denne her "det er ok så længe trafikken er værre" kvote. Den gælder nok ikke for kristne: jeg er rimelig sikker på at de har lov til at brande nul (0) hekse, eller ville Information da være de første til at flippe ud.

Nej, ikke meget nyt under solen. Bevæggrundene ændrer karakter. Følgerne måske også og vel især rekrutteringen. De fragmenterer som nogle af de midler de bruger.

Anarkister var i Europa førhen vist nærmest indbegrebet af terror, men ordet var nok et andet på Joseph Conrads tid i starten af 1900-tallet, hvor The Secret Agent udsiller sig. Romanen anses måske med rette af mange for det første skønlitterære værk på feltet. En speget gruppe med infiltrationer langt ind i samfundet vil sprænge the Greenwich Observatory i luften.

Bogen afdækker denne bredt forgrenede sammensværgelse og regnes for et mesterværk. Men er IS en sammensværgelse? Var den som hos Conrad o.a., ville en del nok være vundet i kampen mod dem allerede. Nu klinger det forhåbentlig ud over tid eller for en tid i det mindste.

@Thomas Bindesbøll

Nej, selvfølgelig ikke, men afstanden giver vel ret til eftertanke. Terroren har flere lag og rædslen skal ikke skygge for en nøgtern analyse af vores holdninger og adfærd stllet overfor det fransk tv med rette brugte hele deres 20-nyheder på på France 2 i går. Vi og Information føler bestemt med gallerne.

Samuel Grønlund

Jeg mener nu det er ganske rimeligt at perspektivere den enorme disproportion mellem frygten for terror - repræsenteret ved den brede folkelige og politiske accept af indgreb i bærende demokratiske principper; helt absurde budget- og kompetenceudvidelser til politi, efterretningstjeneste og militær; aktivistisk udenrigspolitik etc. Og så den ekstremt lave risiko, som dansker eller vesterlænding, for faktisk at blive ramt af terror.

Det er netop samfundets konsekvent omkostningsblinde og autoritære handlekraft, der gør dette område så unikt og interessant.
Denne pointe kan så underbygges ved henvisning til data om dødelighed i trafikken, på hospitaler, af kønssygdomme, brændeovne, resistente bakterier etc. Hvorved man ser et bemærkelsesværdigt mønster.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Mikael Velschow-Rasmussen og Martin Bæksgaard Jakobsen anbefalede denne kommentar

Hønen og ægget

Der er et mønster. Personligt mener jeg en tidligere leder af Kobberstiksamlingen havde fat i noget, da vi blev mere krigeriske: en småstat skal tage sig af sine borgere, ikke føre krige.

Vi kan passende samtidig fortsætte med at være 'first movers' på en række felter i civilsamfundet.

Politikerne, medierne og vi selv sidder i saksen lidt på samme måde som firmaer der reklamerer: dropper salget pludseligt, hvis vi holder op med at reklamere for produktet?

Med andre ord: holdes terroren i skak af den massive opmærksomhed potentielle terrorister udsættes for? Hvem tør give dem frit spil? Fransk tv samler nationen ved sin massive livedækning, men udgrænser det i sig selv terroristerne som denne form for journalistik giver indtryk af?

Det er umuligt at svare på, men helt så bevidst en politisk strategi er terrorbekæmpelsen vel heller ikke et udtryk for. Der er dog evident nok en årsag og en virkning et sted og de går nok begge veje. Det er der suppedasen fremkommer.

Kan i huske hvor stort et problem pædofile var da de ville ha censur og overvågning af borgernes informationer. Da censur og overvågning var på plads var børn pludselig så ligegyldige at fattigdoms grænsen skulle fjernes så ingen kunne se børnene.
Idag hører vi kun om pædofile når der er en ynkelig politiker der vil demonstrere at misbrugte børn kan bruges til at profiler sig selv op til valg.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

@Mads Jakobsen
Hvor finder man dig ang. at få vores engene stillet til ansvar for at deltage i, at fabrikerer løgne til brug som undskyldning for at angribe og dræbe borgerne i anden nation?

Gad vide hvor mange og hvilke grupper der kun har "det er da også ærgerligt at det blev opdaget" tilovers, for at give grund til terorisme mod os selv.?

Ib Chistensen. Jeg mener bestemt det er en skam at de amerikanere der vidende, eller "selektivt sløsede", fabrikerede beviserne mod Irak, aldrig er blevet stillet til ansvar. Og jeg mener også at Anders Fogh Rasmussen skal kritiseres for at han, nå ja, primært brugte danske soldaters krigsindsats som en instrument i sine karriere planer, og var ligeglad med hvad vi ellers skulle dernede.

Til gengæld mener jeg ikke at vi er "skyld" i Islamisk terror. Hvis du høre efter hvad Islamisterne siger, så hader de os fordi vi er ugudelige og syndige. Tro det eller lad være, men Islamister er ikke bedre mennesker end os. De behøver ikke en udefra kommende, fantastisk god grund til voldelig aggression.

Ib Christensen, Erik Jakobsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Terrorisme begrebet giver politikkerne grundlag for en ekstrem overvågning af befolkningen. Vi kritiserede Stasi, kaldte Gestapo en statsterror organisation og hvad skal vi så kalde NSA og Huawei?
Nogen der tør at råbe "gud er stor" på udenlandsk, ud ad vinduet eller skrive det på Facebook?
Jeg mener det er her problemet er; dels ytringsfriheden, men også frihed til demokrati.
Ret beset fungerer efterretningstjenesterne ikke ift. terrorister; den femte formodede Strassburg terrorist har været i retten for 27 strafferetslige forhold, i en alder af 29 år. Stadig ikke fanget af efterretningstjenestens radar, som potentiel terrorist! Men overvågningen fungerer som begrænsende faktor for ytringsfriheden og demokratiet. Gad vide hvad NSA/PET ved om Ny Borgerlige eller Enhedslisten? (bare for at tage fløjpartier som eksempel. Kunne også have valgt studie kritiske studenter, lederskribenter, forfattere etc.). Hvad bruges oplysningerne til? Og af hvem? Regeringens spindoktorer kunne være brugere, via deres ministre. Gad vide om det sker?
Til info: trafikdræbte er faldet fra ca. 1200 primo 1970'erne til knap 200 sidste år. Så terroristerne har stadig lang vej, til sammenligning. Men frygten for terrorister er omvendt proportional, ift. trafikken.
Terrorisme-begrebet er misbrugt om modstandere, afvigere, kritikere, men også om befolkninger, ex. palæstinensere, rohingyaerne og de vestligst boende muslimer i Kina.

jan henrik wegener

Spørgsmålet er slet ikke blot et spørgsmål om de umiddelbare virkninger, men i grunden om nedbrydning af tillid mellem de forskellige dele af befolkningerne. Her kan skadevirkningerne måske være langt større end man mange stæder gør sig klart. Og, nej, det er ikke først og fremmest "medierne" eller "politikerne" som jeg ser det.