Leder

Brexit: EU’s talsmand citerer Spice Girls: »So tell me what you want, what you really, really want …«

Det er ikke hver eftermiddag, at EU-Kommissionens talsmand citerer Spice Girls, men det skete tirsdag: Briterne må gerne snart »tell us what they want, what they really, really want«, sagde Margaritis Schinas fra sin talerstol. For ellers ender det uden en aftale
Mays regering sidder fast, men hun vil ikke udskrive valg, derfor rykker det politiske initiativ lige nu væk fra kontorerne i Downing Street 10 og over til parlamentet.

Mays regering sidder fast, men hun vil ikke udskrive valg, derfor rykker det politiske initiativ lige nu væk fra kontorerne i Downing Street 10 og over til parlamentet.

Adrian Dennis

23. januar 2019

Det var ikke lige frem opløftende at lytte til. Da den britiske premierminister Theresa May mandag rejste sig i parlamentet og fremlagde sin ’plan B’ for det videre Brexit-forløb, skævede flere parlamentarikere til hinanden med blikke, der sagde: »Jamen er ’plan B’ ikke præcis den samme som ’plan A’?«

Avisen The Times tegnede May med et talepapir i hænderne, der havde fået falsk skæg og briller på, for jo, hendes plan B er reelt en forklædt version af hendes plan A:

Hun vil – igen – forsøge at tage til Bruxelles og få ændret den irske ’backstop’, en mission, som virker ganske umulig efter de seneste dages meldinger fra EU. Hun har allerede forsøgt at samle sine politiske modstandere om et nationalt kompromis – det er mislykkedes. Og hun har ikke kunnet overtale nok af sine egne til at stemme for sin deal.

Mays regering sidder fast, men hun vil ikke udskrive valg, derfor rykker det politiske initiativ lige nu væk fra kontorerne i Downing Street 10 og over til parlamentet, godt hjulpet på vej af underhusets formand, den konservative EU-tilhænger John Bercow, der har givet medlemmer et hidtil uset spillerum til at stille ændringsforslag til regeringens udspil.

Alternativer og ændringsforslag

Seneste skud på stammen kom mandag aften, da Labour og Jeremy Corbyn fremlagde et meget omtalt ændringsforslag:

…. Konkret nævner Labour to muligheder, som de gerne ser i spil – og især den sidste har vakt opsigt:

For det første nævner de en genforhandling af skilsmisseaftalen med EU, så aftalen sikrer en »permanent toldunion« og et »stærkt forhold til det indre marked understøttet af fælles institutioner og forpligtelser og en dynamisk tilpasning til rettigheder og standarder«. Men andre ord: en meget blød version af Brexit.

EU’s chefforhandler, Michel Barnier, har allerede indikeret, at sådan en plan kunne være en vej frem, mens kritikere i London kalder det ’brexit in name only’ og minder om, at modellen rummer et stort demokratisk underskud: Briterne skal følge EU’s regler og handelsaftaler uden at have indflydelse på dem.

For det andet nævner Labour – og det er det, der har fået folk op af stolene – en ny folkeafstemning som en mulighed; en afstemning om »en aftale eller et forslag, der har støtte fra et flertal i underhuset«.

Labours udmelding har fået mange Remainers til at juble, for nu »åbner de døren for en ny folkeafstemning«, som The Guardian skrev tirsdag. Men så enkelt er det ikke.

Hvad vil briterne have

Labours ændringsforslag tydeliggør partiets position, men det er ikke en game changer, der baner vejen for en ny folkeafstemning om Brexit.

Dels er det uklart, hvad Labour egentlig mener: Hvad skulle der præcis stemmes om? Og ville Remain være en mulighed?

Dels betyder ændringsforslaget ikke, at Labour støtter en ny folkeafstemning.

»Der står på ingen måde, at partiet støtter en ny afstemning,« sagde en af Corbyns ’skyggeministre’ Rebecca Long-Bailey tirsdag til BBC.

Kritikere kalder derfor den nye udmelding for en taktisk manøvre designet til at tilfredsstille begge fløje af den akavede vælgerkoalition, som Corbyn håber kan bringe ham til magten: EU-positive unge i byerne og EU-skeptiske arbejdervælgere i provinsen.

Men Labour gør klogt i at holde alle muligheder åbne lige nu: Når regeringen er kørt fast, men ikke vil udskrive nyvalg, skal parlamentet kunne debattere så bredt som muligt. Det er dog meget usikkert, om underhuset overhovedet kunne samles om en ny afstemning. Kun 71 af Labours egne 256 MP’er støtter lige nu en ny folkeafstemning.

Det er ikke hver eftermiddag, at EU-Kommissionens talsmand citerer Spice Girls, men det skete tirsdag: Briterne må gerne snart »tell us what they want, what they really, really want«, sagde Margaritis Schinas fra sin talerstol. For ellers ender det uden en aftale, og »så er det ret åbenlyst, at der kommer en hård grænse« mellem Irland og Nordirland, sagde han.

Problemet er bare stadig, at briterne ikke er enige om what they want. Det virker tvivlsomt, men måske kan parlamentet finde en løsning uden om regeringen. Ellers kan det hele meget vel ende med no deal.

Lederen af det britiske arbejderparti Jeremy Corbyn har reduceret en ekstraordinær krise i det britiske demokrati til en kamp for selv at blive premierminister
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Torben K L Jensen
Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Briterne er i total fornægtelser, når det kommer til den hårde grænse mellem Irland & Nordirland.

Argumentet går på, at ingen ønsker en hård grænse - hverken Irland, Nordirland, EU eller UK - så hvem Dælen skulle opsætte den hårde grænse med tilhørende toldaftersyn.

Argumentet fornægter fuldstændigt, at alle medlemmer af WTO er forpligtet til at opretholde en ydre toldgrænse.
Toldsatserne bestemmer landet selv, og satsen kan sagten være 0%; men så skal det gælde for alle handelspartnere, med mindre der foreligger en frihandelsaftale specifikt imellem f.ex EU & UK - de 2 Unioner som Irland & Nordirland er medlem af - og det er jo netop den frihandelsaftale, der er så bøvlet at få på plads.

Michael Friis

Den virkelige udfordring med "Withdrawal Agreement" er at den ikke løser fremtiden... en fremtid, der starter allerede om 65 dage. Det er muligvis EUs system men er for tungt. Der skal een aftale til. Ud og fremover på samme tid.
Det er populært at give den ene part skylden (især UK) men der skal to til. EU giver snævre muligheder. Hvad med UK kommer med et foreslag der er godkendt i London og giver det til EU? Jeg kan lide ideen, men tror stadig og stædigt, at der komme en skuffe aftale mellem Berlin og London inden udgangen af marts. (Der reelt binder UK til EU..).
UK skal beholde "no deal" optionen for ikke at se svage ud. Klar fodfejl af Colbyn.
Interessant er poundet idag omkring det stærkede mod danske kroner over sidste 12 måneder. Markedet (den usynlige hånd) tror ikke på "hard blexit" og usikkerhed.

" og det er jo netop den frihandelsaftale, der er så bøvlet at få på plads."

Nej. Den starter man ikke på før UK har forladt EU. Til sammenligning to aftalen med Canada ca 9 år og den med Japan stort set det samme. For begge aftalers vedkommende mangler man at få service ydelser på plads, hvilket er det UK aller helst vil have på plads.

"Det er populært at give den ene part skylden (især UK) men der skal to til."

Nu er det UK der har sagt til de andre lande "Vi vil ikke være med mere". EU kan ikke begynde at ændre sig for at tilpasse sig til lande der ikke vil være med mere.

Torben Lindegaard

@Nils Bøjden

Du har ret i, at al postyret i Westminster handler om udtrædelsesaftalen -
EU & UK er slet ikke begyndt på at forhandle om det fremtidige handelsforhold.

Hver gang Liam Fox bliver revet i næsen, at det alligevel ikke var verdens nemmeste frihandelsaftale at få på plads, svarer han, at det er ikke til at sige, for der er endnu ikke indgået nogen frihandelsaftalen imellem EU & UK.

Men det værste er, at hvis ikke der indgås en udtrædelsesaftale med andet indhold, så bliver forholdet imellem EU & UK - og altså Irland & Nordirland - reguleret via WTO reglementet, hvilket betyder en grænse med toldkontrol fra 1. dag.

Susanne Schmidt

Nogen andre der har lagt mærke til mediernes meget begrænsede dækning af ugens største nyhed? New IRAs bombing i Londonderry. Borgerkrigen kommer tilbage til Nordirland og i London.... do I hear crickets... ikke et pip.

Storbritannien er på vej til at blive lillebritannien. For først gang i historien er Irland ikke bare den største men klart den største af de to.

Jørgen Mathiasen

Centralt for anglo-amerikansk parlamentarisme er konfrontationen mellem to partier, som skiftes til at have et øredøvende flertal. Det fremmer hverken konsensus eller kompromiser. Til det kommer Theresa Mays personlighed og hendes ulyst til at tale med marxisten Jeremy Corbyn. På den baggrund er det ikke kommet som nogen overraskelse, at plan B er en let camoufleret udgave af plan A, og at May satser på at jage en skræk i sit parlamentariske flertal for at få sin aftale vedtaget.

UK er på vej til at svække udlevere sig selv til global kapital (også i Davos) ved at undtage sig selv fra EUs indre marked, konkluderer The Guardian, og gårsdagens kapitalflugt fra UK ikke mindst af Brexit-understøttende milliardærer understreger pointen.

UK svækker sig selv økonomisk og geopolitisk, og desuden truer Brexit Det forenede Kongeriges enhed. Om disse dystre udsigter kan få de eurofile toryer til at bryde med partilinjen og det konservative parti til at brække over, skal vi få at se, men fru May bliver stadigt mere usandsynlig, som den, der skal finde en løsning på de alvorlige problemer, hendes parti har bragt hendes land i.

Michael Friis

@ Jørgen Mathiasen du skriver "..hendes (Theresa May) ulyst til at tale med marxisten Jeremy Corbyn."
Du glemmer lidt for let at Corbyn kun ville tale med May, hvis May garanterede, at "hard Brexit" ikke ville ske. En garanti May umuligt kan give, da det sidste UK har vedtaget.
May svarede Corbyn, at det er besynderligt at han vil tale med Hamas, Hezbollah og IRA uden betingelser men ikke med hende ! (Tag den Corbyn! )

Jørgen Mathiasen

@Friis
Dit citat er ikke noget bevis for, at jeg har glemt et eller andet, men sikkert, at du syntes indholdet skulle være et andet.
May er den, som EU forhandler med, og det er hende, som - i princippet - råder over et parlamentarisk flertal og derfor hende, der skal svare EU på, hvad briterne kan blive enige om.

Vi kan regne med, at dagsordenen fra Yvette Cooper (Labour) , - som vil forbyde no-deal Brexit, bliver vedtaget. Juridisk bindende er det vist ikke, da UK ifølge loven forlader EU uden aftale, hvis ikke man kan blive enig om noget andet. Til gengæld er det en politisk binding: Læg mærke til, at Jacob Rees-Mogg fra den markedsradikale afdeling i går sagde, at vedtagelsen burde føre til en lukning af parlamentet. Det er på mange måder temmelig opsigtsvækkende.

Corbyn siger et, nemlig at man skal vedtage partimedlemmet og den politiske modstander Coopers dagsorden, og håber på noget andet, nemlig at det hele bryder sammen for May. Det er ikke nogen nyhed i politik, men set fra Bruxelles standpunkt ville det være en glimrende idé at vedtage Mays aftale, så briterne kan komme ud af unionen med udgangen af marts.

Susanne Schmidt

Corbyn har vel ikke noget ansvar for at tale med May. Glem ikke at May har taget Brexit til sig som sit eget og bulldozet Labour hele vejen igennem.

Hendes kommentar omkring Hamas er så upassende at hun burde træde tilbage. Alt for længe har de konservative med Priti Patel i spidsen leflet for Israel og set den anden vej mens de facto apartheid-staten overtræder samtlige bestemmelser i Folkeretten gang på gang. Det falder helt i tråd med de konservatives konstante forsøg på at stemple Labour som antisemitiske og sidestille al støtte til de undertrykte palæstinensere som antisemitisme. Ynkeligt, forventeligt og utilstedeligt.

May tror hun er en ny Thatcher men hun er den klovn i manegen som folk griner af, ikke med.

"Corbyn har vel ikke noget ansvar for at tale med May"

Corbyns udtalelser om at han ikke vil forhandle hvis ikke May tager noget af bordet først.. Der er ikke sådan man forhandler med mindre man ikke vil forhandle.

Jørgen Mathiasen

Corbyn vil ikke forhandle med May om Brexit, for May vil ikke acceptere Labours løsning (toldunion), og Labour vil ikke overtage toryernes kaos.
Corbyn får ikke indflydelse på beslutningerne, før May har løbet panden mod muren en gang til, og det konservative parti erkender, at det ikke kan samle et flertal. Så kan det til gengæld både blive til forlængelse af art. 50-varslet og en ny folkeafstemning.

Susanne Schmidt

May ligger som hun har redt. Det var hende der byttede et absolut flertal ud med afhængighed af DUP og dermed stak hun hånden ned i en hvepserede som har straffet hende siden. Hun er svag, uden opbakning og uvillig til at forlade det hun har forhandlet med EU til trods for at det er hendes egne totalitære krav der har gjort det uspiseligt.

Det er ikke Corbyns andvar at give sig. Det er hendes. Det hun er kommet med er blevet afvist af hende egne men nu skal Corbyn pludselig hjælpe hende? Vor herre bevares.

"Labours løsning (toldunion),"

Det var sådan set derfor de meldte sig ud. De vil ikke have at de andre lande via EU kan bestemme over dem. At så Kina og USA kommer til at bestemme over dem tror jeg ikke helt var med i overvejelserne.

Susanne Schmidt

I øjeblikket er det nærmere irerne der bestemmer over briterne, og med rette. Storbritannien har ingen stor fortid når det kommer til konfliktløsning. Snarere tværtimod. Alt hvad de i tidens løb har rørt ved er endt med konflikt.

Nu er det på tide endelig at begrave det britiske imperium og forlade både øen irland og Gibraltar. Dernæst kan de ved Churchills statue i Westminster sætte en mindeplade op for de mange millioner glemte indere der sultede ihjel som følge af Churchills hjerteløse politik under Anden Verdenskrig.