Leder

Kompromisset mellem EU og Italien er opløftende midt i mismodet omkring Brexit

Man råber højt i Rom og taler konflikterne op, men med kompromisset om det omstridte statsbudget for 2019 har italienerne alligevel vist, at kompromisset lever mellem EU og nationalstaterne. Et budskab, som er vigtigt midt i mismodet omkring Brexit
»Selv Matteo Salvini – sandsynligvis den mest højtråbende politiker i hele Europa, hvis politiske platform er oversvømmet med ufortyndet raseri, og som ikke kan trække vejret uden at udtale navnet på en ny fjende – ja, selv han kan gå på kompromis,« skriver Martin Gøttske.

»Selv Matteo Salvini – sandsynligvis den mest højtråbende politiker i hele Europa, hvis politiske platform er oversvømmet med ufortyndet raseri, og som ikke kan trække vejret uden at udtale navnet på en ny fjende – ja, selv han kan gå på kompromis,« skriver Martin Gøttske.

Alberto Pizzoli

25. januar 2019

Italiens mest magtfulde politiker, Matteo Salvini, ville under ingen omstændigheder gå på kompromis – »selv ikke hvis jesusbarnet gjorde sin ankomst«, slog han fast. Han ville ikke »ændre et komma«. I stedet ville han kæmpe for at befri Italien, der var »gjort til underdanige slaver« af EU’s bureaukrater.

Nej, det lyder ikke umiddelbart som om, at Salvini, lederen af det højrenationale italienske regeringsparti Lega, er en mester ud i kompromissets kunst.

Men det er måske netop pointen. Selv Salvini – sandsynligvis den mest højtråbende politiker i hele Europa, hvis politiske platform er oversvømmet med ufortyndet raseri, og som ikke kan trække vejret uden at udtale navnet på en ny fjende – ja, selv han kan gå på kompromis. Han kan formentlig ikke lide det, men han gør det dog.

Det er et budskab, som er vigtigt at understrege midt i mismodet omkring Brexit, hvor en manglende evne til at gå på kompromis har paralyseret den politiske proces.

Men kompromisset lever og er muligt mellem EU og nationalstaterne. For hvem troede for bare lidt over en måned siden, at regeringen i Rom – den mest EU-skeptiske i hele Europa – ville være i stand til at gå på kompromis med det erklærede hadeobjekt, EU-Kommissionen?

Man udviste fleksibilitet

Det skete dog netop i slutningen af december, da de to parter indgik våbenhvile om Italiens omstridte statsbudget for 2019. Det var opsigtsvækkende. For begge sider havde virket ubøjelige og fastlåst i tilsyneladende uforenlige positioner.

Rom ville et opgør med den herskende økonomiske sparepolitik i eurozonen. Der skulle skrues op for de økonomiske sluser og gennemføres bekostelige valgløfter. Omvendt krævede EU-Kommissionen besparelser for at få kontrol med Italiens massive gæld, som man frygtede, var en trussel mod hele eurozonen.

Pludselig faldt det hele imidlertid på plads. De indgik en aftale, der ikke var ideel; ingen var jublende glade. Men det ligger i kompromissets natur.

Rom måtte skrue lidt ned for budgetunderskuddet, men ikke så meget som EU ønskede. Eurokraterne bøjede sig i retning af det folkelige politiske mandat, som modparten i Rom havde i ryggen.

Man udviste i sidste ende fleksibilitet. Det er den vilje, der skal til, for at det europæiske projekt ikke skal gå i stykker. Italienerne har valgt at blive i EU for her at kæmpe for det EU, de ønsker.

Fornuften råder i Rom – desværre ikke i London.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Torben Lindegaard
David Zennaro, Torben K L Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu