Leder

Det lange farvel til kulkraften: En beskeden sejr i klimakampen

Målt på klimaudfordringen virker det tyske farvel til både atom- og kulkraft inden 2038 uambitiøst. Men omstillingen er oppe imod uhyre stærke interesser, og selv hvis det lykkes, er det kun den letteste begyndelse på en ambitiøs klimapolitik
I alt laves hele 40 procent af den tyske strøm af brunkul og importeret stenkul, men senest i 2038 skal det definitivt være slut med den beskidte tyske fest, konkluderer den tyske kulkommission.

I alt laves hele 40 procent af den tyske strøm af brunkul og importeret stenkul, men senest i 2038 skal det definitivt være slut med den beskidte tyske fest, konkluderer den tyske kulkommission.

Patrick Pleul

30. januar 2019

Det er mildest talt øjenåbnende at stå i en brunkulsregion som østtyske Lausitz og kigge ud over den enorme ødelæggelse af landskabet ned i flere hundrede meters dybde.

I horisonten kan man som regel ane de rygende kraftværker og de landsbyer, der endnu ikke er revet ned til fordel for brunkullet – klodens mest CO2-producerende brændstof, der har været med til at forme Tyskland som industrination, og som fortsat leverer en fjerdedel af den tyske strøm til spotpriser fra afbetalte kraftværker.

I alt laves hele 40 procent af den tyske strøm af brunkul og importeret stenkul. I Danmark er tallet 16.

Senest i 2038 skal det definitivt være slut med den beskidte tyske fest. Det er konklusionen fra den tyske kulkommission, der har skudt bolden tilbage til Merkels regering med et storstilet kompromis mellem industrien, fagforeninger og miljøorganisationer.

Kompromisset bærer præg af energiindustriens indflydelse, og af at Merkels CDU/CSU i årtier har været gift med den, mens regeringspartneren i det socialdemokratiske SPD har ligget i med dens fagforeninger. Set i et klimaperspektiv kommer den endegyldige udfasning derfor hovedrystende sent.

Den trinvise nedtrapning rækker heller ikke til at opfylde hverken Parisaftalen eller Tysklands nationale klimamål.

Med trusler og tårevædede beretninger om arbejdsløshed i de struktursvage brunkulsregioner har industrien i årevis brugt sine ca. 40.000 arbejdspladser til at opretholde den lukrative og absurd forurenende gesjæft. Den diskussion lukkes nu ned politisk med flere hundrede milliarder skattekroner.

Men udfasningen er ikke så let, som det lyder. For mere kompliceret end den sociale dimension er spørgsmålet om energipriser og forsyningssikkerhed, der ved siden af klimaet udgør de to andre ben i energiforsyningens gyldne trekant. Hvad forsyningssikkerhed angår, er der i Tyskland efter atom-farvellet i 2022 ingen vej tilbage til A-kraft som stabil backup til de vedvarende energier.

Det bliver end ikke diskuteret, både på grund af sikkerheden og de store tyske problemer med lagring af atomaffald. Dermed forbliver den stabile spænding i nettet en tysk bekymring.

Alligevel vil udfasningen af kulkraft føre ud af den fastkørte situation med to parallelle systemer, som fører til en »kulforstoppelse« af strømnettet på de vedvarende energiers bekostning. Med den mere fleksible og CO2-fattige gaskraft kan de vedvarende energier bedre komme til deres ret.

At den gas ikke er grøn, og at den især kommer fra Rusland, er en af de hovedpiner, som den tyske regering må vedkende sig.

Globalt forbillede

Hvad energipriser angår, udgør de et globalt konkurrenceparameter. Selv om produktionspriserne på strøm blæser de vedvarende energiers vej, bliver det en dyr kamp at overvinde det etablerede, beskidte system og forsyningsnettet. I forhold til atomenergien har energikoncerner som RWE, E.On og Vattenfall, der i årtier har siddet på velsmurte pengemaskiner, ikke holdt sig tilbage med milliardtunge sagsanlæg mod den tyske stat, når de lovmæssige rammer ændrer sig.

Det tyske kompromis er altså forhandlet mod uhyre stærke kulinteresser i status quo. Alt i alt kan det tyske farvel til kullet løbe op i nærheden af 400 milliarder kroner. Det vil stadig være langt mindre, end omfattende klimaændringer vil koste.

Problemet er bare, at Tyskland ikke alene kan redde den globale opvarmning i en verden, hvor der især i Asien i dag flittigt planlægges og bygges kulkraftværker med en samlet kapacitet på knap 400 gigawatt. Til sammenligning har de ca. 150 tyske kulkraftværker en ydelse på 45 gigawatt.

Det er dystre udsigter, men desto mere gælder det: Hvis det lykkes for Tyskland, kan landet blive et globalt forbillede for, hvordan selv store industrinationer kan bryde den fossile tidsalders logik.

Dermed er arbejdet ikke gjort. Samlet udgør kullet kun en fjerdedel af den tyske CO2-udledning. Som i verden generelt er der et stadig stigende CO2-udslip ved siden af strømproduktionen.

Klimakampen er derfor langt fra slut – og slet ikke i forhold til de tre berømte b’er: biler, boliger og bønder. Det er områder, hvor det for den almindelige forbruger ikke er gjort med politiske præferencer eller et hurtigt skift til en økostrømforsyning. I vores landbrugssektor og madvaner, i vores boligindretning og ikke mindst i vores måder at bevæge os på kommer det til at gøre langt, langt mere ondt på vores nuværende vaner.

Derfor er kullet et af de letteste skridt i en uhyre svær klimakamp. Mens de tyske brunkulsregioner kommer på benene, og kulstøvet lægger sig, er der for tyskerne og alle andre europæere derfor hverken tid eller grund til at sole sig i den beskedne succes, hvis vi vil være globalt forbillede i den grønne omstilling.

Inden år 2022 skal kulkraftværker med en samlet ydelse på mere end 25 pct. af den nuværende kulbaserede tyske energiproduktion tages ud af drift.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Med den populistiske,uansvarlige strategi Angela Merkel havde med at overtage sine politiske modstanderes mærkesager har Tyskland skudt sig selv et hul i hovedet - først SPD´s arbejdsmarkedsreformer (Agenda 2010) og derefter die Grüne´s modstand mod atomkraft hvor hun forinden faktisk have bøjet sig for atom-lobbyen med forlængelser af drift langt ud i fremtiden.
Oven i Diesel-skandalen kommer så brunkul-forlængelsen oven i til et Tyskland der har sparet sig til en permanent flaskehals i uddannelse,digital infrastruktur,jernbane,veje og broer der har sat Tyskland mindst 10 år tilbage i forhold til resten af den vestlige verden. Det værste er at Tyskland har trukket resten af EU med ned. Jeg vil endda vove at påstå at Tyskland er skyld i den højrepopulistiske bevægelse der hærger Europa for tiden. At de har haft den økonomiske magt så længe har været en katastrofe.

Torben K L Jensen

Og Sonne - det er sgu ikke nogen sejr,ikke engang en lille en af slagsen - det er for fanden da et gedigent nederlag til fossilenergi-lobbyen.

Susanne Schmidt

Den grøøne omstilling er i fuld gang i Tyskland og de genbruger markant mere end vi gør i Danmark. De opsætter konstant offshore vindmøller og solceller. Det bedste tyskerne kan for at fuldføre omstilling er stoppe brugen af Putins kulsorte gas.

Jens Thaarup Nyberg

@Susanne Schmidt
Kulsort gas ?
"I modsætning til kul og olie frigiver naturgas ikke sod ved afbrænding. Ifølge forskning offentliggjort af AEGPL, den europæiske sammenslutning af 24 nationale LPG-organisationer, bidrager sod fra kul- og olieafbrænding - også kendt som black carbon - til hele 16% af den globale opvarmning. Sod er dermed den største klimasynder efter CO2.
Da sod er en partikel og ikke en gas, vil reduktionen have næsten øjeblikkelig effekt på atmosfæren. Til sammenligning varer det cirka 100 år, før man vil begynde at kunne mærke effekten af vores CO2-reducering."

Du forveksler vist et og andet.

For dem, der åbenbart ikke er helt opdateret, kan det oplyses, at Forbundsrepublikken i 2018 satte ny rekord for vedvarende energi på basis af vind-, sol- og biomasse, og med det kan tyskerne slå tidligere års rekorder for grøn andel af el-produktion.

Men allerede i 2014 leverede vedvarende energikilder faktisk 25,8% af den tyske elektricitet, og vippede dermed brunkul af pinden som den vigtigste enkeltstående strømkilde.

Og samtidig, i året 2014, fik kul en ny og vigtig comeback i de danske kraftværker. Hvor forbruget af kul steg 30% i forhold til året før. Og hermed udgjorde kulkraft til el-produktion 48%, hvilket er en stigning på 7% i forhold til 2013.

Jens Thaarup Nyberg

@Susanne Schmidt
Det benægter ingen, men erstattes kul og olie med naturgas har vi straks en betragtelig mindskelse af klimapåvirkningen. Vejen videre mod nul klimapåvirkning går selvfølgelig over at erstatte gas med vedvarende energi.

Evald Mehlsen

EUs CO2-kvotesystem

Unionen forventes at tillade at et land løskøber og skrotter sine overflødige kvoter. I dag tilfalder BRDs kvoter andre kraftværker der er tilsuttet kvotesystemet. Dem skulle der være 12.000 af dem.

1 ton CO2 koster i dag 24 Euro. Der er 12 000.000.000 certifikater på markedet gennem børsen i Leipzig. Stabiliteten opnås ved en pulje af overflødige certifikater (fra økonomiske krisetider). Denne MSR -pulje mindskes årligt med 2%. Forbliver derfor BRDs kvoter fra nedlagte kul- og brunkulsværker til rådighed for andre, kan det sænke prisen yderligere.

Den tyske strukturkommissions anbefalinger mangler i øvrigt endnu at blive ført ud i livet.

Disse info kan genhøres på sitet 3sat.de/nano i Mediathek fra 30. jan. under overskriften 'Lizenz fur CO2-Ausstoss'.