Leder

Nej, vi skal ikke være ’europamestre i demokrati’

Borgerne er ikke dårlige mennesker, bare fordi de ikke stemmer – det er tværtimod et tegn på, at de ikke føler sig repræsenteret i systemet
Borgerne er ikke dårlige mennesker, bare fordi de ikke stemmer – det er tværtimod et tegn på, at de ikke føler sig repræsenteret i systemet

Bernadett Szabo

8. januar 2019

Det er et stort paradoks i europæisk politik: I takt med at Europa-Parlamentet har fået mere magt i EU-systemet, er valgdeltagelsen til parlamentsvalgene faldet. Ved det seneste valg i var det kun 43 pct. af europæerne, der mødte frem for at stemme, i 1972 var det 62 pct.

For at vende udviklingen har EU lavet en officiel ’husk at stemme’-kampagne til valget i maj: »This time I’m voting«.

»Denne gang er det ikke nok bare at håbe på en bedre fremtid,« hedder det på den officielle hjemmeside. »Denne gang er vi alle nødt til at tage ansvar.«

På Facebook håber Europa-Parlamentets afdeling i Danmark på, at vi kan blive »europamestre i demokrati«.

Men det er en misforstået tilgang. En høj stemmeprocent er ikke et mål i sig selv, demokrati er ikke en konkurrence, og borgerne er ikke dårlige mennesker, bare fordi de ikke stemmer – det er tværtimod et tegn på, at de ikke føler sig repræsenteret i systemet. Og det er EU’s problem.

I weekenden beskrev Information den såkaldte »spidskandidatproces«, som EU har brugt til at vælge formanden for Kommissionen.

Processen illustrerer EU’s problem: Den tyske konservative Manfred Weber er spidskandidat for den store EPP-gruppe, men han har ikke stillet op til offentlige debatter, og han er næsten totalt ukendt uden for Bruxelles. Når han alligevel kan være i spil til posten som den øverste politiske chef i EU, er der noget galt.

EU er grundlæggende en vellykket demokratisering af international politik. Der er behov for stærke transnationale institutioner for at løse grænseoverskridende problemer som klimaforandringer og skatteunddragelse, og uden unionen ville Europa være styret af en slags kongresdiplomati, hvor de store lande kunne tryne de små. Men desværre føler for få borgere sig repræsenteret.

Det mindste, man kan bede om, er, at alle kandidater til EU’s højeste poster stiller op til offentlige debatter, og at EU-Parlamentet ikke altid danner store koalitioner hen over midten, som lægger låg på interessante uenigheder. Der er for meget ’back room talk’ og for lidt ideologisk ballade i EU. Hvis det ikke ændrer sig, vil valgdeltagelsen blive ved med at falde, uanset hvor mange småmoraliserende kampagner unionen laver.

Manfred Weber står til at blive den næste formand for EU-Kommissionen, selv om han stort set er ukendt uden for Tyskland. Men sådan er det politiske spil i EU.
Læs også
Den danske EU-kommissær har især ét kort på hånden i jagten på at afløse Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen: Lige nu er hun en stjerne som ingen anden i Bruxelles
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Samuel Grønlund
  • Lise Lotte Rahbek
  • lars søgaard-jensen
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Espen Bøgh
Torben K L Jensen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Samuel Grønlund, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Peter Knap, Ejvind Larsen og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Lauritzen

Mon ikke flere ville føle sig draget af den politiske proces, hvis politikken rent faktisk leverede troværdige løsninger på reelle problemer ?
I dag opleves EU's politiske system primært som en kleptokratisk snakkeklub.

Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Jacob Mathiasen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt genkende det ikke at være repræseneret. Det styre, vi har skabt i den vestlige verden, er ikke på nogen som helst repræsentativt. EU er nærmest en institution for afdankede politikere.
Det værste er, at det ikke står til at ændre, for de magtbesiddende klasser er selvsupplerende og har intet ønske om at opgive deres begunstigede positioner, og under påskud om samfundets tarv varetager de primært de velhsvendesvinteresser. Det eneste reelle alternativ der er på holdningsmarkedet, er populisme. Det er det eneste, magteliten for alvor frygter.

Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Jacob Mathiasen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Samuel Grønlund, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Christian Bennike har ret i, at valgdeltagelse ikke nødvendigvis siger noget om et politisk systems politiske legitimitet.
Hvor det betyder noget er ved overførslen af befolkningernes politiske præferencer til et lovgivende organ på en sikkert repræsentativ måde. Og her har forskellige sociale grupper typisk forskellig adfærd. Tænk nationale valg i USA, hvor bl.a. graden af deltagelse fra afroamerikanere og hispanics er afgørende for mange lokale resultater, og detmed også for det samlede valg (til kongres og præsidentembede).
Valg af "præsident" (rådsformand) og "regering" (kommission) sker på en radikalt anderledes måde i EU, hvor det er de nationale regeringer, der er "vælgere", så de personer, der sidder her er indirekte valgt af det enkelte medlemslands vælgerbefolkninger.
Selv om de derved har en demokratisk legitimitet er det nok også her vi har en af grundene til den fremmedgørelse EU-modstandere gør hvad de kan for at blæse op.
Denne måde at vælge Råd og Kommission på gør det også vanskeligt at se, hvordan ideen om "at alle kandidater til EU’s højeste poster stiller op til offentlige debatter" skal kunne realiseres.
En øget deltagelse af kommissærer i offentlige debatter i øvrigt kunne måske give noget.
Det er i øvrigt en disciplin, hvor jeg synes Margrethe Vestager leverer pæne præstationer.

Lise Lotte Rahbek

En høj stemmeprocent er ikke et mål i sig selv, demokrati er ikke en konkurrence, og borgerne er ikke dårlige mennesker, bare fordi de ikke stemmer – det er tværtimod et tegn på, at de ikke føler sig repræsenteret i systemet.

Det samme kan siges om folketingsvalg.

Pia Nielsen, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Mediernes rolle! Hvor er de henne, når der skal afklares nogetsomhelst i EU-samarbejdet. At Margrethe Vestager er en EU-stjerne i Danmark er da udelukkende fordi hun er dansker. Manfred Weber er en totasl ukendt tysker i Danmark, fordi han er tysker. Vi mangler i den grad medier, som vælger at gå på tværs af de nationale grænser og fortælle, hvad den enkelte kommissær laver og hvilke forordninger, der bliver lavet til gavn for det europæiske projekt.
Og til Peter Knap vil jeg bare sige, at vi får de politikere, vi har fortjent. Eliten er intet, hvis der bag hver opstilling af kandidat til repræsentative parlamenter stod mange flere helt almindelige mennesker.

Steffen Gliese

Men Kommissionen er ikke en regering, den er et embedsværk. Derfor er det vigtige, at der er tillid fra parlamentet til dem, der skal effektuere beslutningerne og forberede de nye forslag, som parlament og råd skal vedtage.

Jette Bach. Ja så er det problem med politikerne jo løst.
Og husk, vi får de medier vi har fortjent. Vi kan jo bare læse og se de nyhedsmedier, der beskæftiger sig med EU.
Så er det problem også løst. Hu hej hvor det går.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Efter katastrofen Helle begyndte jeg at stemme blankt i en slags stille protest mod det manglende alternativ til Fogh's højredrejede socialdemokratisme, men efterhånden følte jeg det omsonst, da der i opgørelsen af valgresultaterne sjældent blev nævnt noget om de blanke stemmer, endsige gjort et forsøg på at analysere hvorfor der blev flere af dem. Det andet aspekt ved min manglende deltagelse er den i artiklen nævnte manglende følelse af at være repræsenteret. Dertil kommer at det vel er noget af en tilsnigelse at kalde EU demokratisk.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en stor tilsnigelse at kalde Foghs politik for socialdemokratisk i nogen meningsfuld forståelse af begrebet.

Jan Weber Fritsbøger og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
michael andersen

denne avis er en af praktisk talt alle aviser også ekstra bladet som modtager mellem 17 og 41 millioner om året i mediestøtte og som enten tilhører højrefløjen eller en elitær centrum/venstre holdning, hvor skatte fordelings og velfærdspolitik får fingeren for at priotere kultur værdi og klimapolitik. De bor i de samme velhaverenklaver har samme social og økonomiske interesser og de er alle for europas forenede stater. Hvor skal den presse nogensinde være repræsentant for mere en den ene trediedel af befolkningen. Fjern støtten til pressen. Det vil betyde 2 progressive fremskridt. Først bliver pressen totalt uafhængig af skattekroner og den bliver omfattet af frelsthed globalisering og neoliberalisme som de selv prædiker i deres skattefinansierede sprøjter.

Henrik Peter Bentzen og Jacob Mathiasen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Hvis man sammenligner udsigten til f.eks. at få statsminister Mette Frederiksen, eller Thulesen Dahl, eller Pernille Vermund og ikke ser at det gør nogen som helst forskel hvem af dem eller andre det bliver kan man selvfølgelig stemme blankt.

Danny Hedegaard

Jeg er ikke sikker på at Storbritannien kommer til at klare sig bedre udenfor EU, end som, hvis de forblev medlem af denne ide om Europa, med de ulykkelige åbne grænser, og arbejdskraftens forbandede frie bevægelighed.

Ikke fordi at det ikke kunne blive en lykkelig skilsmisse, men fordi at Storbritannien ikke får lov til at vise at det er muligt at klare sig uden at favne " denne ulykkelige ideologi om denne ide om Europa".

Kan Storbritannien ikke melde sig ud uden potentielt store negative konsekvenser, så erkender jeg at Danmark da slet ikke kan gøre det.

Men Storbritannien kunne benytte sin genvundne selvstændighed, til at invitere til en ny begyndelse - back to basic, det EF der en gang var,

Bryd ud af det nuværende EU, og skab et EF, som det var en gang med et frit marked for varer, uden et EU borgerskab, arbejdskraftens og borgernes forbandede frie bevægelighed.

Uden et Europaparlament, men med et Ministerråd i spidsen for et tæt mellem statsligt samarbejde, og uden en overnational union med et overnationalt parlament.

Så kan vi jo se om ikke befolkningerne i nord, vil foretrække den mellemstatslige model, mens dem i syd og mod øst vil foretrække at blive i det EU vi har nu.

Af indlysende årsager, og så kan vi jo se hvordan det vil gå et amputeret eksisterende EU, uden finansiering fra nord, adgang til social og løndumping, gratis uddannelse osv i de nuværende vestlige og nordlige medlemmer af denne " ide og Europa".

Der skal nok være nogle arbejdsgivere i vores del af Europa, der bliver kede af det, men så kan det jo være at flere af vores egne på kanten af middelklassen, vil få større chancer på bunden af arbejdsmarkedet uden fri adgang til at importere løntrykkere.

I øvrigt, er der nogen af jer der ved om Europaparlamentet kommer til at bestå, af et i antal færre medlemmer, end dem som Storbritannien har i dag, eller fordeler man dem bare på de 27 resterende lande?
Således at flere nationale politikere kan gå på aftægt i dette såkaldte parlament, som sidste trin på vej til pensionen.

Jeg ser gerne et tæt samarbejde mellem et delt EU, det nye mellemstatslige samarbejde, og det gamle overnationale EU.

På sigt vil flere og flere lande forhåbentlig bryde ud af det nuværende EU, for at tilslutte sig "Fædrelandenes Europa".

Ikke som det var før Kul og Stål Unionen, men gerne som det EF det udviklede sig til siden, men uden den union som EF siden desværre transformeredes til

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Steffen Gliese. Hvis dit indlæg er seriøst nysgerrig kan de på biblioteket hjælpe dig med passende tidsskrifter. Ellers må du på nettet og finde bloggere og podast.
Hvis det er for diskussionens skyld, besvarer jeg blot en floskel med en floskel.
Sidste indlæg fra mig i denne sag.

Som Yanis Varoufakis udtrykker det: “Europe will be democratized or it will disintegrate!”

Hvis ikke der snarest bliver taget skridt henimod en langt mere gennemsigtig, åben og demokratisk union vil den falde fra hinanden. Dette er i virkeligheden det største problem som EU står overfor.

Det samme gør sig gældende herhjemme hvor politikerleden breder sig efterhånden som det bliver tydeligere for de fleste at der uanset hvor de sætter deres kryds ikke er nogen ende på den infame neopolitiske dagsorden. og de blot får mere af samme skuffe.

Demokratiet skal nytænkes. Modellen med partier og valg hvert 4. år virker ikke mere. Den skaber åbenlyse problemer - se blot på Sverige hvor de ikke kan finde ud af at danne en regering, og USA hvor det nu er ved at gå så galt at offentlige ansatte ikke kan få udbetalt deres løn. Der synes generelt at være en udbredt krise i de så kaldte demokratier. Et globalt gennembrud her ligger lige for og kunne, når der går hul på bylden, bredde sig lige som kvinders valgret gjorde det over hele kloden.

Hvis ikke det er set kan jeg anbefale Asser Amdisens indlæg 26:43 inde i livestream om nødvendigheden af at reformere vores demokrati http://kunstklimademokrati.dk/

Magt og indflydelse er så i øvrigt mest i hænderne på en lille magtelite, et netværk bestående af ca. 423 personer. Og nej det er ikke en konspirationsteori, men et resultat af en videnskabelig undersøgelse som man kan læse i bogen "Magteliten - Hvordan 423 danskere styrer landet". Det er ikke en samling ondsindede skabninger men det er først og fremmest deres perspektiv der bliver toneangivende og styrende for udviklingen.
https://magtelite.dk/foredrag/

Mangeaf disse sidder med i VL-grupper - Lukkede Fora - kræver optagelse - og en af reglerne er at der ikke citeres fra møderne.

Et eksempel på hvad der drøftes på et sådant møde 'Flexicurity 4.0':

Medarbejdere med faste og overenskomstmæssige ansættelser vil som følge af de nye teknologier afløses af medarbejdere, der ansættes i midlertidige stillinger på fleksible kontrakter, som eksternt tilknyttede eller på kontrakt uden løn. Det giver udfordringer, men også muligheder for både medarbejdere og virksomheder
https://vl.dk/event/vl-aarstema-2018-disruption-ledelse-paa-fremtidens-a...

Jeg kunne da godt tænke mig at vide hvad kontrakter uden løn dækker over - men jeg er ikke inviteret.

Jan Weber Fritsbøger

ja det er jo et klassisk retorisk trick at tilbyde at hjælpe den "uvidende" med passende litteratur, når man er løbet tør for argumenter,
den form for "populisme" som DF praktiserer er absolut ikke vejen frem,
man pådutter folket sine egne holdninger og postulerer at man taler på vegne af folket,
men kunne ikke drømme om at lytte til folket, der hvor folkets holdninger er anderledes end det man ønsker de skal mene,
og man har ført løgnekampagne så længe at en del af løgnene anses for sandhed, i det mindste af folk som ikke har politik som interesse, hvilket jo desværre gælder et flertal.

Torben Siersbæk

@Pia Nielsen.

"Hvis ikke der snarest bliver taget skridt henimod en langt mere gennemsigtig, åben og demokratisk union vil den falde fra hinanden."

Det er som talt ud af en ægte føderalists mund!

Men hvis du IKKE tænker på en folkevalgt præsident og en regeringsdannelse på basis af EU-parlamentrt, er din udtalelse kun varm luft!

Jeg er ikke selv sikker på, at jeg er klar til så vidtgående ændringer, så indtil videre vil jeg fastholde, at snakken, om et demokratisk underskud i EU, er lettere forvrøvlet. Både Det Europæiske Råd og Kommissionen har mindst lige så stærk demokratisk forankring som Europarådets ledelse - det Europaråd, der er Folkebevægelsens standardløsning på alle problemer. Du kan let selv finde ud at hvor stærkt det demokratiske fundament for Europarådet er.
Det sagt synes jeg også, at der er plads til forbedringer i kommunikationen mellem Råd/Kommission og befolkninger. Vores (dansk valgte) medlemmer af EU-parlamentet stiller glad og gerne op i medierne, så de er generelt i rimeligt god kontakt!

Du har så lige et helt andet emne med i indlægget, "kontrakter uden løn". Jeg kan i hvert fald komme til at tænke på free lancere, der tilbyder at løse en konkret opgave for en virksomhed (privat eller offentlig) for en aftalt betaling. Denne betaling vil ikke være en lønudgift for virksomheden, og for leverandøren vil det f.eks. være b-indkomst og ikke "løn". Er det odiøst?

Torben Siersbæk

@ Søren Bro.

Kig i valgloven, hvor stemmers gyldighed er præciseret. Nøglen til forståelse af at "blanke" stemmer tælles sammen med "ugyldige" er, at formålet med stemmeafgivningen er at vælge medlemmer af folketing, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Stemmesedler, der ikke entydigt kan placeres på et parti og/eller en kandidat, kan ikke påvirke valgresultatet, og tælles derfor i samme bunke, uanset om der er sat 0, 1 eller flere krydser - eller skrevet navne eller kommentarer på den (jeg har set alle disse som valgtilforordnet).

Jeg er helt med på, at mange "blankstemmere", ligesom du, håber at sende et signal til det samlede politiske system.
Problemet er selvfølgelig, at det er umuligt at tolke det budskab ALLE de forskellige "blankstemmere" ønsker at sende, om overhovedet noget!

En mulig reaktion kunne være, at man valgte lige så stor en andel af de 175 mulige medlemmer, som der blev afgivet gyldige stemmer. Hvis der f.eks. leveres 2% blanke stemmer skulle så 4 sæder i Folketinget stå tomme.
Er det sådan du tænker? Og hvis det er, hvordsn tror du så det ville påvirke regeringsdannelse og lovgivning?

Jeg tror resultatet ville være nøjagtigt det samme som vi har idag.

Derfor er der - for mig at se - kun den "sædvanlige" vej til indflydelse: deltagelse i debatten i bredeste forstand.

@Torben Siersbæk
Jeg tror, at du har ret i, at det ikke vil gøre en forskel, jeg er bare meget frustreret over, at der ikke er noget reelt at vælge imellem, ingen visioner, intet mod til at afprøve alternativer til vækstøkonomi osv ad nauseam. SUK.