Leder

Opgøret med socialismen

Efter 13 år med socialistisk styre jublede og klappede de hundredtusindvis af brasilianere, der var mødt op til Jair Bolsonaros indsættelsestale. Her proklamerede han landets »befrielse fra socialisme, fordrejede værdier, en oppustet stat og politisk korrekthed«
I tirsdags blev den kontroversielle Jair Bolsonaro indsat som Brasiliens næste præsident.

I tirsdags blev den kontroversielle Jair Bolsonaro indsat som Brasiliens næste præsident.

Evaristo Sa

3. januar 2019

Tirsdagens indsættelse af den kontroversielle Jair Bolsonaro som Brasiliens næste præsident er ikke blot historien om, hvordan et marginaliseret og til tider latterliggjort parlamentsmedlem med rabiate udtalelser som sit adelsmærke kunne blive leder for Latinamerikas største land og økonomi.

Det er også fortællingen om det brasilianske folks ideologiske mæthed. Efter 13 år med socialistisk styre jublede og klappede de hundredtusindvis af brasilianere, der var mødt op til Bolsonaros indsættelsestale. Her proklamerede han landets »befrielse fra socialisme, fordrejede værdier, en oppustet stat og politisk korrekthed« – en utvetydig reference til årene 2003-2016, hvor det socialistiske Arbejderpartiet, PT, sad på magten.

Her red den folkekære Lula da Silva op gennem 00’erne på en bølge af utilfredshed fra globaliseringens tabere – medlemmerne af arbejderklassen og bønderne. Han var en arbejderklassehelt med en ydmyg baggrund, for hvem det lykkedes at løfte millioner ud af fattigdom. 90 procent af befolkningen bakkede fortsat op om ham, da han efter to embedsperioder trådte tilbage i 2010.

Men en rigsretssag mod Arbejderpartiets efterfølgende præsident, Dilma Rousseff, og den senere korruptionsdom på 12 år over Lula da Silva for hans rolle i en omfattende bestikkelsesskandale har givet nogle alvorlige pletter på både Arbejderpartiet og socialismens omdømme i brasilianernes bevidsthed.

Samtidig har efterdønningerne fra den økonomiske recession – lunken vækst, tårnhøje offentlige underskud og en arbejdsløshed på 12 procent – fået mange brasilianere til at sætte spørgsmålstegn ved de tidligere så beundrede venstrefløjslederes evne til at imødekomme almindelige menneskers behov.

Lulas meritter

Mange har med rette rystet på hovedet over Bolsonaros nostalgiske beundring af tiden under militærdiktaturet, hans harcelering mod minoriteter og løfterne om at rydde regnskoven og bevæbne befolkningen. Men hans kritik af Arbejderpartiet er ikke kun uberettiget.

Lulas tilhængere kalder hans korruptionsdom politisk motiveret, og under præsidentvalgkampen insisterede Arbejderpartiet hårdnakket på, at deres fængslede leder skulle have lov at stille op. At partiet nægtede at anerkende dommene fra flere retsinstanser, blev tolket som et forsøg på at påvirke landets domstole politisk – noget andre socialistiske partier i Latinamerika før har gjort sig skyldige i.

Og da partiet til sidst modvilligt præsenterede en alternativ kandidat i form af den tidligere borgmester i Sao Paolo, Fernando Haddad, var det som en midlertidig stedfortræder for Lula. Målet var, erklærede Haddad, at få Lula ud af fængslet og gøre ham til præsident så hurtigt som muligt.

At spille på den karismatiske Lulas meritter har uden tvivl været besnærende for Arbejderpartiet, der antageligt havde vanskeligt ved at finde en konkurrencedygtig modkandidat til den fremadstormende Bolsonaro.

Men at Arbejderpartiet bestandigt har holdt fast i Lulas uskyld, har blot styrket Bolsonaros fortælling om en korruptionskultur og brodne kar i Brasiliens socialistiske parnas. Den humanitære katastrofe i Venezuela og korruptionsanklagerne mod den tidligere socialistiske præsident i nabolandet Argentina, Christina de Kirchner, har blot givet de mange bolsonaristas endnu mere ammunition at rette mod socialismen.

»Mindre stat og mere marked«

Tilbage står et detroniseret Arbejderpartiet, der ved ikke selv at erkende sine problemer har overladt kritikken til en mand, der har svoret at ville demontere alt, hvad partiet har gjort for det brasilianske samfund. En mand, der efter eget udsagn blev valgt på løfter om at levere »mindre stat og mere marked«, liberalisere arbejdsmarkedet til arbejdsgivernes fordel og implementere en benhård retsstat med øgede beføjelser til politi og militær til at skyde kriminelle.

Det, som begyndte som en protest mod Arbejderpartiet, risikerer nu også føre til et opgør med alt det gode, socialismen i Brasilien også har ført med sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Et demokrati kan kun være socialistisk, men det kan kun fungere, hvis magt systematisk saboteres af de ledelsesmæssige strukturer, f.eks. ved aldrig at have en enkelt person som den højeste leder, aldrig at lade nogen i toppen styre igennem mange år, aldrig at acceptere centralisme.

Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Holger Madsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

...en rotations statsminister indenfor en valgperiode?
En rotations partiformand?
Er socialismen bare for for god til mennesket?

Touhami Bennour

Det problem møder man også i "det arabiske forår" i de arabiske lande. I det eneste land, der holdstand og valgt at bygge demokratiet,(Tunesien), efter nogle skridt frem fra diktatur, er gået i stå.

Nogle mener de modrevolutionskræfter er i overmagt, mens andre mener det rene demokrati er en illusion i vores tid . I Øjeblikket et landet styret demokratisk på menneskerettighederne men økonomiske ikke meget har forandret sig. Det vil komme valg i år i landet, og Også hvis der kommer et andet styre"til venstre" vil ikke forandre noget.

Det er det demokrati man har i vesten. Og jeg synes der kan ikke gå bedre. Det bliver halv demokratisk og halv kapitalistisk. Det er demokratiet.Sagen er at "humaniserer" staten og gøre den "imødekommende" og det kan gøres med at forandre staten, ikke med bare at styre til en stat der tjener landet. En lille ændring i staten adfærd til delvis fordel for folket, væk fra diktaturet.

Det er hvad folket vil have, synes jeg.. Jeg mærker at folk prioriterer sig væk fra den evig despotism.

Torben K L Jensen

Det ser ud til at de ideologiske skift i den fleste sydamerikanske lande er cykliske der følger de økonomiske cykler i verden og nu også langsomt også dukker op i Europa.
Et lyspunkt i mørket må være Mexico´s nye venstreorienterede præsident - Obrador.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Bliver Brazilien med "brik lande". det gav ellers et alternativ til Vesten.Den virkelig verden. Selvfølgelig kan man roligt anklage USA at de har noget med i fingrene, som med Soviet. bare det kom for hurtig ifølge "Bush senior", På anden måde skal Soviet falde alligevel. Realiteten er Vesten der inspirerer og påvirker resten af verden, ikke mindst i demokratiet. Men hvis de selv går i stå, det er kun naturligt. Hvis vesten går i stå, går også resten af verden i stå.

I øjeblikket er der Kina der udgør motoren for verden økonomi.