Leder

Initiativet Den Europæiske Klima-Finanspagt bør vise vejen for den danske regering

Hvis ikke den danske regering såvel som de danske kandidater til EU-valget nu arbejder målrettet for Klima-Finanspagtens politiske realisering i EU, skaber de grobund for endnu mere vrede, endnu mere klimaoprør
På fotoet demonstrerer Den Grønne Studenterbevægelse for en politisk reaktion på klimaforandringerne. Oprørets intensitet vil stige i takt med, at de accelererende klimaændringer får uro og vrede til at vokse blandt unge som ældre over fraværet af nødvendig handling, skriver Jørgen Steen Nielsen.

På fotoet demonstrerer Den Grønne Studenterbevægelse for en politisk reaktion på klimaforandringerne. Oprørets intensitet vil stige i takt med, at de accelererende klimaændringer får uro og vrede til at vokse blandt unge som ældre over fraværet af nødvendig handling, skriver Jørgen Steen Nielsen.

Anders Rye Skjoldjensen

27. februar 2019

Det er blevet sagt med store bogstaver, lige siden den britiske regering offentliggjorde sin Stern-rapport i 2006 om klimaet og økonomien: Klimaændringerne er udtryk for historiens største markedsfejl.

Det bliver langt dyrere for samfundet at lade stå til end at investere i tide for at bremse den globale opvarmning. Grøn omstilling er meget billigere end fastholdelse af det sorte paradigme.

Problemet har været – og er stadig – at der skal penge op af lommen nu for at sikre fordelene på længere sigt. I dag skal der investeres massivt i vedvarende energi, energieffektivisering, nye transportsystemer, cirkulære produktionsprocesser og så videre for senere at opnå såvel økonomisk gevinst som bæredygtighed.

Finansministre og andre politiske beslutningstagere, der tænker i kortsigtet budgetdisciplin – foruden i eget genvalg – har i udstrakt grad blokeret for sådanne store, langsigtede investeringer.

Klimaøkonomen Nicholas Stern, der stod for Stern-rapporten, anslog i sin tid de nødvendige investeringer for at tackle klimaudfordringen til to procent af det årlige, globale BNP, og for EU har Den Europæiske Revisionsret, ECA, vurderet EU’s investeringsbehov til 1.115 milliarder euro årligt i tiden frem til 2030, hvis EU’s klimamål skal overholdes.

Hvis man sammenligner dette med det aktuelle og planlagte investeringsniveau for grøn klimaomstilling i det samlede EU, så mangler der ifølge en analyse lavet for Det Europæiske Miljøagentur 180-300 mia. euro årligt for at sikre EU’s 2030-mål.

Det er en modstrid som denne, mellem politiske lederes fromme klimameldinger og fraværet af nødvendig handling, der har udløst det, der i dag ligner et klimaoprør i Europa, anført af titusinder af skoleelever, der hver uge trodser autoriteterne og går i strejke for klimaet og fremtiden.

Oprørets intensitet vil givetvis stige i takt med, at de accelererende klimaændringer får uro og vrede til at vokse blandt unge som ældre over fraværet af nødvendig handling.

Håb

Det giver derfor håb at notere det europæiske initiativ for en ’klima-finanspagt’, som er søsat på franske forskeres initiativ, og som straks har opnået bemærkelsesværdig opbakning fra en lang række erfarne og indflydelsesrige politikere foruden økonomer og andre fagfolk.

Initiativet, beskrevet i Information tirsdag, går ud på at rejse 300 milliarder euro årligt til Europas grønne omstilling og bekæmpelse af klimaændringerne.

Pengene skal sikres gennem to kilder:

1) Via løbende pengeskabelse hos Den Europæiske Centralbank, præcis som banken siden 2015 har pumpet 2.500 milliarder euro ud til de kommercielle banker som led i EU’s økonomiske krisepolitik.

Blot skal pengestrømmen ikke fremover kanaliseres over i finanssektorens overvejende spekulative aktiviteter, men i stedet dirigeres mod medlemslandenes investeringer i grøn omstilling i et omfang svarende til to procent af landenes BNP. Den Europæiske Investeringsbank skal til formålet have etableret en ny filial: Bank for bæredygtig udvikling.

2) Via en ny europæisk klima- og biodiversitetsfond, hvis midler skal sikres gennem fem pct. skat på virksomhedsprofitter over et vist niveau.

Fondens midler skal forvaltes af en ny parlamentarisk institution med folkevalgte medlemmer, som skal fordele midlerne til forskning i grønne løsninger, klimabistand til Afrika m.m. Den grønne skat kan ifølge forslaget sikre 200 milliarder euro til årlig uddeling.

Erklær jeres støtte

Forslaget, kaldet Den Europæiske Klima-Finanspagt, kan blive den økonomiske muskel, som sikrer den klimaindsats i EU, der i dag er så alarmerende utilstrækkelig.

Og den imponerende støtte til forslaget – fra nuværende og forhenværende regeringsledere, ministre, EU-kommissærer, ledere af FN-organisationer, fremtrædende erhvervsledere, forskere, økonomer og kulturpersonligheder, sammenlagt over 600 personer – vidner om, at også mange solide samfundsstøtter deler de unges oplevelse af, at verden befinder sig i en truende nødsituation, der kalder på dramatisk og hurtig handling.

Initiativet er fransk, og opmærksomheden om klima-finanspagten er foreløbig størst i Frankrig, hvor 72 procent af befolkningen ifølge en dugfrisk meningsmåling bakker projektet op.

På EU-niveau støttes pagten af det rådgivende Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, og herhjemme har politiske sværvægtere med europæisk udsyn som Poul Nyrup Rasmussen, Connie Hedegaard, Per Stig Møller og Ritt Bjerregaard foruden en stribe andre erklæret deres støtte.

Hvis ikke den danske regering såvel som de danske kandidater til EU-valget nu arbejder målrettet for Klima-Finanspagtens politiske realisering i EU, skaber de grobund for endnu mere vrede, endnu mere klimaoprør.

Den voksende bekymring over den eskalerende klimakrise har ikke bare udløst de skolestrejker, som nu er blevet verdensomspændende, men også kollektive appeller om handling fra grupper af foruroligede naturvidenskabsfolk og initiativer for Green New Deal-programmer i både USA og Europa.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørn Vilvig
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
  • Torben K L Jensen
John Hansen, Kurt Nielsen, Gert Romme, Dorte Sørensen, Ebbe Wagner Smitt, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Vilvig, Ejvind Larsen, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det lyder udmærket alt sammen, men jeg savner det, der skal være i bunden af samfundene: Den klimavenlige leveform. Det gælder fx en ny måde at fremstille fødevarer på og arbejde på. Det skal være noget, der berører mig. Jeg er ligeglad med, om den europæiske centralbank pumper 2.500mia ud, men jeg er ikke ligeglad med, om jeg ikke kan få leverpostej i supermarkedet mere eller kan flyve på familiebesøg til Ålborg. Hvis der ikke snart er noget, der rammer MIG, går temperaturen ikke ned, som den skal.
Jeg går stadig ad mine sædvanlige ruter ind til byen. Alt ser ud, som det plejer. Alt ånder fred og ro på nær den larm, der er. Det eneste, der kan ændrer på det, er den kommende sommers ulidelige varme, hvos det sker. Her i februar sidder folk på bænkene og slikker solskin i 10 graders varme. Dejligt vejr, siger de til hinanden.
Klimaændringerne er meget behagelige her i den grønne vinter, så foreløbig går det godt, fru Kammerherreinde.

Torben K L Jensen, Søren Fosberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

De skal bare op i gear. Det er helt ufatteligt så virkelghedsfornægtende og ideologisk orienterede de er. Efter min opfattelse er klima forandringerne den største trussel mod civilisationenen siden Anden Verdenskrig, så hvis ikke politikerne handler derefter - nu hvor det er Februar og fucking 11 grader udenfor - bliver der ballade. Det siger jeg ikke for sjov. Historien er helt klar, igen og igen: pres mennesker eller dyr for hårdt på deres livsgrundlag og de presser igen. HÅRDT.

Vi har kun en mulighed. EN! Det er at finde nye energiformer. Det er allerede sket men de er blevet undertrykket af ortodoks videnskab, særinteresser (LENR/"kold fusion" virker) og ekstremt restriktive love om opfindelser fra den Kolde Krig (Inventions Secrecy Act).

Denne mand døde for videnskaben i sit eget laboratorie: https://www.youtube.com/watch?v=avpoIAKvYmU

Niels-Simon Larsen

Jeg synes ikke, at mennesket er indrettet til at reagere på en fare, det ikke umiddelbart kan få øje på. En af de største fortællinger er truslen om helvede, hvis man ikke opførte sig ordentligt. Truslen om klimakatastrofer, der mange steder virkelig er til at føle på, er også for langt væk for alle dem, der endnu ikke er blevet ramt af dem. Selv jeg, der kalder mig klimabevidst, lever på næsten samme måde, som jeg altid har gjort. Jeg tager til den ene demonstration efter den anden, og det er ganske hyggeligt, og der krummes ikke et eneste bør på mit hoved. Jeg er indkodet fra barndommen af til at være sparsommelig, så jeg ved ikke, hvor jeg skal spare, og gør jeg det, så bliver der et problem om, hvem jeg skal støtte. Jeg er god til at holde min sti ren, men hvis ikke sådan en type som mig, den ganske almindelige samfundsborger, rammes, så sker der ikke noget, og problemerne tørres af på de kommende generationer.
Ingen politiker tør ramme den almindelige borger, for så kommer leer og høtyve frem, og jagten går ind på dem, der virkelig har skummet fløden.

Carsten Ulendorf

Niels-Simon Larsen ... du skriver: Hvis der ikke snart er noget, der rammer MIG, går temperaturen ikke ned, som den skal. Jeg spørger: Hvad med selv at tage et medansvar.