Leder

Kinas pandaer til Zoo er gaven, der bliver ved med at tage

Pandaerne er gaven, der bliver ved med at tage, og midt i forventningens glæde kan man allerede høre begyndende brok blandt zoogæster og meningsdannere: Hvad skal vi egentlig med de dyr?
Byggeriet af Panda-anlægget i København Zoo.

Byggeriet af Panda-anlægget i København Zoo.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

18. februar 2019

Nu er der godt to måneder til den store forløsning, og hvad der bedst kan betegnes som en nervøs ophidselse tager til.

Bliver den nybyggede residens til et trecifret millionbeløb klar til tiden, lever boligen op til standarden, og vil de to gæster overhovedet sætte pris på den én million kroner dyre musikkomposition, der skal byde dem velkommen?

Vi taler naturligvis om pandaerne Mao Sun og He Xing.

De to dyr, som Danmark for fem år siden fik lovning på at låne fra Kina som led i handelsaftaler for milliarder og som udtryk for, at Danmark gennem længere tid har opført sig eksemplarisk over for Kina med alt, hvad det indebærer af undertrykkelse og ignorering af tibetanske demonstranter og åndelige ledere.

Men pandaerne er også gaven, der bliver ved med at tage. De har taget en god del af regeringens manøvrerum over for Kina – hvis man er for meget på tværs, kan aftalen hurtigt annulleres.

De har taget en god del af statsministerens tid – Løkke måtte selv rundt med hatten hos landets fonde og firmaer for at få finansieringen af pandaburet på plads, og ifølge Politikens oplysninger har Statsministeriet ligefrem lagt lokaler til byggemøder.

Og endelig har pandaerne endnu inden deres indtog i København ZOO taget en god del af haven ud til byggeplads på bekostning af tigre og elefanter, der i et år kun har kunnet besøges ad en enkelt adgangsvej i den fjerneste ende af anlægget.

Hvad skal vi egentlig med de dyr?

Især det sidste stryger ikke ligefrem den danske jantelov med hårene, og midt i forventningens glæde kan man allerede høre begyndende brok blandt zoogæster og meningsdannere: Hvad skal vi egentlig med de dyr?

I sig selv er der jo intet, der kan leve op til det forventningspres, der er opbygget, og læg dertil, hvad disneyficering og WWF Verdensnaturfonden i årtier har skabt af billeder i vores hoveder af det enormt nuttede dyr, som endda går under betegnelsen ’den store panda’, selv om det faktisk kun måler halvanden meter, i bedste fald, og nok kommer til at se lige så forpjusket ud som os andre i et dansk novembervejr.

Værre er, at fem år har vist sig lang tid i international politik. Vi er ikke engang sikre på, at vi længere vil have de mange kinesiske investeringer, vi engang sukkede efter, og som pandaerne i virkeligheden var et middel til at opnå.

Men nu har vi ligesom bygget buret. Så velkommen, da.

De samlede danske pandaomkostninger ventes at løbe op i en kvart milliard kroner: Pandaerne æder hver 30 kilo bambus om dagen, som en sjællandsk landmand er blevet sat til at producere. Zoo skal bygge en ny ’tågeskov’, som Bjarke Ingels står bag. Og Beijing skal have en årlig pandaleje på en million dollar
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tom Hansen
  • Espen Bøgh
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Tom Hansen, Espen Bøgh, Dorte Sørensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er det glade galoperende vanvid udfoldet for den måbende offentlighed. Minder sgu lidt om kejserens nye klæder

Kim Strøh, Peter Beck-Lauritzen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det er det glade galoperende vanvid udfoldet for den måbende offentlighed. Minder sgu lidt om kejserens nye klæder

Torben Lindegaard

@Emil Rotbøll

".... og vil de to gæster overhovedet sætte pris på den én million kroner dyre musikkomposition, der skal byde dem velkommen?"

Hvad i alverden handler det om ??

Det lyder ret vanvittigt.

Anders Skot-Hansen, Kim Strøh, Peter Beck-Lauritzen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Desværre er det helt enorme, for ikke at sige groteske mængder beton, der er hældt ud over den gamle have i de senere år. Tænk på elefanthuset, og ikke mindst den såkalde nordiske ring - til ære for 2 isbjørne! Og nu, desværre endnu mere beton, til 2 pandaer... Øv!

Oh i tvivlende. Pandaens ånd er i alt og gennemstrømmer alt. Pandaismens tidsalder er kommet.

Danny Hedegaard, Anders Skot-Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

MEN Løkke Rasmussen har fået megen positiv omtale med og om disse små pandaer. SÅ han og Venstre er sikkert godt tilfredse - foreløbig.

Kim Strøh, Peter Beck-Lauritzen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Generelt har Zoo fået et løft siden de gode gamle, hvor dyr var stuvet sammen på meget lidt plads, som f.eks. det lille rovdyrhus. Vil man endelig holde dyr i fangenskab, så bør man i det mindste give dem optimale betingelser. Den arktiske ring er ikke for meget til 2 isbjørne og div. svømmefugle, og i anlæggene i Søndermarken er det en fornøjelse at se dyrene udfolde sig på "savannen". Det er svært at udtale som et anlæg der ikke er færdigt, så lad os lige vente på det færdige resultat når pandaerne er flyttet ind. Til gengæld kunne det være rat at vide, hvad der menes med, at de er til låns. Betyder det, at kineserne kan hente dem, hvis de bliver fornærmede over et eller andet i Danmark, som hvis der kommer kritik at det autoritære kinesiske styre. Sving med det tibetanske flag i Zoo, - og så er det farvel pandaer.

Endnu en succes fra vores store leder, Peace in our time, Lars Løkke.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Åh de rådne dyr overalt på kloden, hvorfor tager vi ikke konsekvensen af vores handlinger, og i en fart får skudt dem alle i Afrika og andre steder på kloden.

Vi leger bot dyrekonservationister på falske betingelser, - for nylig hørte jeg hvordan man er kommet til den salomoniske beslutning omkring dyrelivet på Galapagos; "at dyrene selv skal betale for deres egen fortsatte beståen", - ved der sælges billetter til turister der gerne vil besøge øerne, og indeholdt heri er selvfølgelig også lån til alle der arbejder med dette projekt for dyrelivets bevarelse.

Virkeligheden er jo - og kan ikke skjules, at vi dermed har kommercialiseret fremvisningen af dyrelivet på Galapagos, - og det samme gør vi også alle andre steder, som f.eks. Afrika m.m..

Det er der ikke meget ægte dyrekonservationisme ved, men derimod økonomisk udbytning på dyrenes bekostning: "det må ikkekoste os noget, og vi skal have betaling for det"!

Dyrearternes fremvisning er tilbage til slavehandelen, på menneskers betingelser, - "lev i de betonfængsler vi har bygget til "jer"" så vi kan tjene penge herpå, og samtidig henrykke maserne med vore gode hensigter for at beskytte dyrelivet å kloden, med avlsprogrammer for de næste generationer - af ikke længere vilde dyr i vore dertil indrettede betonfængsler!

Den salomoniske beslutning omkring dyrelivet på Galapagos : "at dyrene selv skal betale for deres egen fortsatte beståen" foregår også med bl.a. danske jægeres deltagelse og velsignelse i Afrika. Legitimeringen tilsidesætter al etik og forsøges begrundet med et markedsorienteret og i øvrigt dumsmart argument: ” if it pays – it stays”, og der betales gerne 1000-vis af kroner for at dræbe et stykke storvildt incl. trofæet, der så kan hænges op som sofastykke i hjemmehyggen.

Niels Duus Nielsen

Jeeez - hvordan i alverden kan et par nuttede dyr være et politisk pressionsmiddel? Hvis kineserne bliver sure på og ikke vil låne os pandaerne alligevel - hvad så? Er vi virkelig alvorligt på røven, hvis dyrene ikke kommer til København? Er de nuttede dyr vigtigere for sikkerheden og økonomien end gennemtænkte politiske beslutninger?

Hvis kineserne formår at holde regeringen i et jerngreb ved hjælp af et par store nuttede bamser, fortjener de sgu næsten at få verdensherredømmet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Statsministeren har bare fået en bjørn for meget på under vesten. Hvad i alverden skal vi med de fadbamser?

Peter Beck-Lauritzen

Omkostninger er der ved de kinesere. Vi skal også betale leje af dyrene, ca. 1 mio. kr. p.a pr. dyr.
Hvad investerer kineserne i, i Danmark? TDC med Huawei.? Ellers har jeg kun hørt, at de kopierer! Det er set før, i Fjernøsten.
Enig med Kim H; den lille svindler skulle alene koncentrere sig om "fad-bamserne" under vesten. Føj for et knæfald!

Eva Schwanenflügel

Det gode ved pandaer er at de kun kan spise en bestemt slags bambus.
Og det er der landmænd der kan leve af i Danmark.
Så det bliver et erhvervseventyr på Lolland, hvor de bestemt mangler roe-muligheder fremadrettet, dernede ved den dejlige muld.
Næste skridt er en politiker-zone i Zoo, hvor der fodres med grisebasser.

Michael Andresen

Lars Løkke Rasmussen har ladet sig spænde for vognen med den kinesiske, autoritære kommandoøkonomi. Så meget for kritisk dialog om menneskerettigheder...

"Og endelig har pandaerne endnu inden deres indtog i København ZOO taget en god del af haven ud til byggeplads på bekostning af tigre og elefanter, der i et år kun har kunnet besøges ad en enkelt adgangsvej i den fjerneste ende af anlægget." Citat fra artiklen.

Det er ikke fordi pandaer ikke er interessante dyr, men omkostningerne og længerevarende ombygning af haven til dyr, der kun er til låns, havde måske været overvejelsen værd. For pandaerne er kun til låns fra Kina.

Jeg var i Zoologisk have med min brors datter sidste sommer. Haven er blevet et stort rod. ZOO kunne have forlangt en bedre byggepladsindretning af entreprenøren, der bygger pandaanlægget, således at de besøgende kunne finde rundt. Det er vel en professionel entreprenør, der bygger i haven, skulle man tro. Zoologisk Have er selv tydeligvis ikke en professionel bygherre og har tilsyneladende ligeså uprofessionel entreprenør.

Der kunne sagtens have været skabt en passage, således at havens stisystem havde været intakt. Den del kunne de have ændret til allersidst.