Leder

Lad os tale om svinene i stedet for hegnet

Alle snakker om vildsvinehegnets symbolske effekt, men på den tyske side af hegnet skal man lede længe efter forargelsen. Det handler jo om penge – og dermed om en industri, hvis klima- og miljøfølger vi danskere bliver nødt til at diskutere frem for et måske virkningsløst hegn
Alle snakker om vildsvinehegnets symbolske effekt, men på den tyske side af hegnet skal man lede længe efter forargelsen. Det handler jo om penge – og dermed om en industri, hvis klima- og miljøfølger vi danskere bliver nødt til at diskutere frem for et måske virkningsløst hegn

Sille Veilmark

2. februar 2019

’Tysklands Odde’ eller ’Grisefabrikken’.

Som jyde må man lægge øre til mange platte udtryk om det fantastiske stykke land mellem Kattegat og Vesterhavet. Men der er et gran af sandhed i dem.

Det ser vi i disse dage, hvor symbolikken ved det famøse svinehegn, der skal værne mod afrikansk (!) svinepest, er for tyk til, at alverdens medier kan lade den ligge. At mennesker er den mest sandsynlige smittekilde, og at det er tvivlsomt, om hegnet vil holde vildsvin ude, gør kun debatten festligere.

Flere danske medier har også flittigt ledt efter kritiske tyske røster og lavet overskrifter om »de rasende tyskerne«, der giver hegnet »en hård modtagelse«.

Der har været kritiske røster fra nordtyske delstatspolitikere om »et dårligt signal for den europæiske integration så kort før EU-parlamentsvalget« og »endnu en del af Danmarks symbolske afgrænsningspolitik«.

Avisen Die Zeit har endda spøgt med »jerntæppet mod vildsvin«, mens Süddutsche Zeitung har sluppet en ironisk kommentar om, at »danskerne er hurtigere end Donald Trump med hans mur til Mexico«.

Men rasende kommentarer er svære at få øje på. Tværtimod har de fleste tyske indslag tørt omtalt de økonomiske strukturerer, som burde være omdrejningspunktet for debatten: at omkring fem procent af den danske eksport i 2018 blev båret af svineindustriens bestand på næsten 13 mio. svin, og at bare ét dansk tilfælde af afrikansk svinepest ville koste industrien flere milliarder kroner.

De tal burde få alle danskere til at stille sig selv det helt fundamentale spørgsmål: Skal det danske landbrug fortsat bruge halvdelen af landets areal på foderproduktion, og skal det jyske landskab fortsat være koteletleverandør til den halve verden?

Vil vi lege med på et dumpingmarked, hvor priserne presser både svinebønderne og opdrætsforholdene? Og kan vi klimapolitisk forsvare, at landbruget står for en femtedel af den danske CO2-udledning – et tal, som bliver markant højere, hvis man indregner den enorme import af sojafoder fra bl.a. Brasilien og Argentina?

Listen kan bl.a. fortsættes med dyreetiske spørgsmål og problematikker som antibiotika og forurening med kobbersulfat.

Alligevel virker det i år 2019 næsten lige så absurd at forestille sig, at der skulle være politisk opbakning til en fremtidig neddrosling af svineindustrien i Danmark, som forestillingen om en udfasning af den tyske kulindustri gjorde for et par årtier siden. Men et godt bud er, at det vil blive debatteret bredt inden for få år.

Det bør vi tage hul på frem for at stirre os blinde på et symbolsk hegn.

På vej til den sidste forlystelse – gondolen – har det kvikkeste af dyrene nok opfanget, at der ikke ligger en forfremmelse til frilandsgris lige om hjørnet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Samuel Grønlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • John Hansen
  • Christian Mondrup
  • Dina Hald
  • Anne Eriksen
  • Palle Yndal-Olsen
Peter Beck-Lauritzen, Jens Thaarup Nyberg, Samuel Grønlund, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, John Hansen, Christian Mondrup, Dina Hald, Anne Eriksen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hegn i en fysisk udgave - hvad enten det ligger Ved grænsen mellem Tyskland og Danmark eller Mexico og USA - er en anakronisme.

Var man ikke obs på, at de uendelige rædselsfulde transporter i lastbil havde større potentiale til at smitte den værdifulde produktion?

Dina Hald, Eva Schwanenflügel, John Hansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

I 2016 befandt vi os ufrivilligt i Hadersleben i et par dage. For at brænde tiden af, kørte vi op og ned langs grænsen til Forbundsrepublikken, og her konstaterede vi måske 10-12 helt åbne grænser med EU-skilte, der bød velkommen.

Disse grænser, der typisk lå ude i det åbne landskab, var på ingen måde bevogtede. Og de blev en sjælden gang imellem befærdet af lastbiler, personbiler og traktorer i begge retninger - altså en typisk lokal lokaltrafik.

Nu tror jeg ikke, man kan lukke disse grænser, bl.a. talte vi både med en henholdsvis tysk og en dansk landmand, der havde marker på begge sider, som de ikke ellers kunne passe. Jeg påstår ikke, at vildsvin ved nattetid læser EU-skiltene, og føler sig velkommen på den anden side af grænsen - men alligevel.

I øvrigt mener man ikke i Forbundsrepublikken eller i Poland, at det er vildsvin, der bringer afrikansk svinepest frem. Her er man ret sikre på, at dette gøres af vilde fugle, der slet ikke respekterer grænserne.

Så hvorfor sikrer man sig ikke i Danmark? Man kunne f.eks. lade pengestærke landmænd etablere et fintmasket grænsehegn, der går 3-4 km. op i luften.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Jørn Andersen, Erik Fuglsang, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Gu' ved om det hegn også kan holde ulve ude?

På den anden side: både svin og ulve er jo forholdsvis intelligente og foretagsomme dyr, så mon ikke de klarer sig?

Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, Jørn Andersen, Anne Eriksen og John Hansen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Hvis den afrikanske svinepenst kommer til Danmark.
Er det mest sandsynligt at den kommer via, en lastbil fra et af de berørte øst europæriske lande.
Hvortil danske svin bliver kørt hen og slagtet.
Billiger løn naturligvis, og ikke mindst billig chauffør lønninger.

Peter Beck-Lauritzen, Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Lise Lotte Rahbek, Erik Fuglsang, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Den store animalske produktion, som vi har her i landet er efterhånden en anakronisme set i relation til at vi er et avanceret service- og industrisamfund på alle andre parametre. Men så længe der er efterspørgsel efter "skidtet" og en enorm landbrugsstøtte tilknyttet bønderne, så har det desværre lange udsigter at få den animalske produktion udfaset. Fjern EU´s landbrugsstøtte til alle landmænd i EU, og lad forbrugerne betale den reelle pris for et produceret dyr. Herunder også miljø- og klimaomkostningerne . Eller bliv vegetar. :)

Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, Mette Møhl, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Eriksen, Dina Hald, Helene Kristensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Protesten i DK bygger særligt på, at man bruger 80 millioner gode danske kroner til at bygge et hegn mod vildsvin, afrikanske vildsvin, som ingen endnu har set, og som vist heller ikke findes i Europa?
Og på, at der i dette hegn er huller, så bl.a. rådyr kan passere! Absurd teater er det jo!

Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, Holger Madsen, Anne Eriksen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Karsten Aaen, det er ikke afrikanske vildsvin, det er ganske almindelige sunde raske europæiske vildsvin, som man er bange for vil hapse en af de madpakker, de uanstændig lavtlønnede østeuropæiske landarbejdere har med hjemme fra lillemor, da lønnen dårlig slår til til at købe danske madvarer. Landbrug & Fødevarer har været ude med en melding om, at den virkelige trussel er mennesker, dem med madpakker, dem der ikke vasker bilen ordentlig efter transport, og jægerne der tager på vildsvinejagt i Østeuropa og slæber fersk kød med hjem.

Hegnet er på alle måder en parodi, da der skal være huller til biler og traktorer, hegnet er heller ikke opsat i byer og bynære områder (man regner helt sikkert med at vildsvin ikke vil være i byer, selv om de lever i parker i tyske storbyer), hegnet skal med mellemrum være lavere, så rådyr kan hoppe over - vildsvin kan hoppe meget højt.

Som skatteyder får man den tanke, at det er en magtdemonstration - enten at landmændene vil vise at de kan få politikerne med på alt, eller fordi DF ønsker en mur, som altså er hullet som en si, det har de åbenbart ikke opdaget endnu. Men betale skal du dælme, uanet hvor idiotisk det hegn er.

Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, Jens Thaarup Nyberg, Samuel Grønlund, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Grethe Preisler, Erik Fuglsang og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Spørgsmålet melder sig om, hvorfor de danske skatteydere og EU skal betale for et fuldkomment dyre-uetisk fabriksforetagende, der involverer 'produktionen' af millioner af grise, hvoraf størstedelen dør under og efter fødslen, kastreres og halekuperes uden bedøvelse, fodres med MRSA-skabende penicillin ad libitum, og transporteres og slagtes uden hensyn til stress og smerte.
Vi ville jo overhovedet ikke acceptere disse forhold, hvis de gjaldt hunde eller katte, vel?

Selve svinehegnet er symbolpolitik. Som før beskrevet, vil det ikke forhindre vandringer af vildsvin.
Der er alt for mange huller i hegnet, og grise svømmer glimrende.
Spild af penge, som Karina Adsbøl (DF) også indrømmer i "Langt fra Borgen".

Det er problematisk med den usynlige partistøtte.
Kun en sådan kan forklare, at partierne ikke satser på kvalitet fremfor kvantitet, økologi og bæredygtighed fremfor en udhulet eksport.
Som nu gøres endnu mere prekær pga Brexit.
Men så skal vi åbenbart satse på at eksportere til kineserne..
Med den efterspørgsel må vi nok se langt efter en omkalfatring af det nuværende landbrugs-paradigme.

Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Så mangler vi bare et hegn, der vil værne os mod svinehunden. Fgd til jer fra endnu en muskel og bengnaver

Peter Beck-Lauritzen

Gad vide om vi kunne slippe for politikkerne, ved at sætte et tilsvarende hullet og idiotisk begrundet hegn op, omkring Christiansborg?
Tomt symbol-hegn. Fyr de ansvarlige embedsmænd og husk dette idioti ved valget!

Danny Hedegaard

Peter Beck-Luritzen skriver:

"Fyr de ansvarlige embedsmænd og husk dette idioti ved valget!"

Embedsmændene er ikke ansvarlige, de er loyale embedsmænd som gør hvad de får besked på af politikerne, så længe det er lovligt det som de får besked på.
Om det altid er lovligt, det de får besked på er en anden diskussion, som jeg ikke vil deltage i her.

Men embedsmænd er og forbliver politikere og ministres tjenere, og vil vi noget anderledes skal vi vælge andre politikere, og ikke nye embedsmænd.

Medmindre selvfølgelig, at nye embedsmænd kan rådgive og påvirke anderledes end de gamle, men magten har de ikke, den har politikerne, og de tager i sidste ende beslutningerne.

Jeg synes at det er en styrke ved det danske system, at magten kan skifte mellem rød og blå blok, hvor politikerne gladeligt og tillidsfuldt overtager embedsmændene, fra den forrige regerings ministre.

Politikere og ministre er til for at have holdninger, og at lede, mens embedsmændene er til for at administrere og realisere politikken.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Klart, det er politikerne, der er inkompetente og dårligt klædt på - men det vidste vi jo allerede.
Jeg har truffet embedsmænd og har altid haft det indtryk, at det var veluddannede og begavede mennesker.

Jeg har forstået på nogle af indlæggene til dette emne, at der ikke vil være vildtsvinehegn inde i byerne. Og det gør dette hegn til en ren parodi.

Vi har boliger i begge ender af Europa, og begge steder har man vildsvin. Og gennem de seneste 12 år har vi fået endevendt vores græsplæne i det nordlige hus. Det ligge i en lille bygd, hvor der bor andre mennesker end os, men det afskrækker altså ikke disse vildbasser.

Vildsvinene kommer jo kun frem om natten, når det er mørkt, og der er fredeligt. Jeg vågnede og overværende et sådanne "angreb" for et par år siden, for omkring 30-35 vildsvin er absolut ikke lydløse - tvært om. Og inde fra vores lukkede terrasse så jeg, at de pløjede græsset op på godt en time. Selvfølgelig prøvede at skræmme dem bort, men helt forgæves, og med en enkelt stor orne på måske 350 kg og med enorme hjørnetænder, går man jo ikke ud og jager med dem.

Derfor kan jeg ud af egen erfaring oplyse, at manglende hegn inde i byerne nærmest er en invitation til at komme over grænsen.

Hilbert Larsen

Jeg ser en debat om dansk (og EU) svinehold meget velkommen.
Konventionelle slagtesvin har en kummerlig tilværelse og gives forhold der direkte strider mod dyreværnsloven.
http://www.globalen.dk/single-post/2019/01/10/Dansk-lovgivning-billiger-...
Enhedslisten har bedt om ministerens kommentar. Svaret på S 400 stillet den 15. januar 2019 fra Fødevarestyrelsen er helt groteskt - så vi arbejder videre med sagen.