Leder

Nord Stream 2 bør ikke reduceres til et spørgsmål om russisk gas, men om retfærdig gas

EU skal gøre dét, EU gør bedst: Snakke et kompromis på plads, så EU forbliver en samlet blok over for både russiske gasleverandører og amerikanske sikkerhedsinteresser
Nord Stream 2 skal bestå af to tvillingerørledninger, der løber gennem Østersøen fra Ruslands Narvabugt nær den estiske grænse til Greifswald i det nordøstlige Tyskland.

Nord Stream 2 skal bestå af to tvillingerørledninger, der løber gennem Østersøen fra Ruslands Narvabugt nær den estiske grænse til Greifswald i det nordøstlige Tyskland.

Ritzau Scanpix

13. februar 2019

Med Nord Stream 2 er det efterhånden umuligt at skelne udtalte argumenter fra egentlige interesser. Det handler om europæisk sikkerhed og solidaritet med Ukraine, siger USA, Polen og co.

Og ja, landene mener det måske nok, men tag ikke fejl: At få bremset Nord Stream 2 handler også om at få andel i det energivakuum til en værdi af milliarder euros, som Tysklands udfasning af atomkraft og kul har efterladt.

Samtidig peger flere uafhængige eksperter på, at argumentet om gas som pressionsmiddel hører fortiden til. EU’s energiforsyning er simpelthen for robust, og Ruslands behov for at sælge gas er mindst lige så stort, som vores er for at købe.

Lad os derfor parkere den sikkerhedspolitiske diskussion for en stund og i stedet diskutere, hvad Nord Stream 2 i hvert fald også handler om, nemlig: gas.

Dette perspektiv er foreløbig strandet ved et kompromis, efter at EU-landene på, nær Bulgarien, fredag godkendte, at Tysklands nationale energiregler bør gælde, når der efter planen åbnes for gassen mellem Rusland og Tyskland senere i år.

I medgift for aftalen skal Tyskland åbne op for en ikke nærmere bestemt EU-ledet kontrol af gasleverancen, der bl.a. skal modvirke konkurrenceforvridning.

Nord Stream 2

  • Nord Stream 2 skal bestå af to tvillingerørledninger, der løber gennem Østersøen fra Ruslands Narvabugt nær den estiske grænse til Greifswald i det nordøstlige Tyskland.
  • Nord Stream 2 bliver over 1.200 km lang og vil fordoble kapaciteten leveret af den nuværende Nord Stream-gasledning.
  • Ud over dansk farvand krydser rørledningen russisk, finsk, svensk og tysk. Samtlige lande skal derfor tillade byggeriet.
  • Gasledningen har en forventet levetid på 50 år og forventes at levere energi til 26 millioner hjem, hvilket svarer til energien fra 39 atomkraftværker.
  • Byggeriet skal stå færdigt i slutningen af 2019. Nord Stream 2 ejes 100 procent af Gazprom.

Det er svært at se, hvorfor reglerne til lands og vands bør variere

Netop det konkurrenceforvridende element i de nuværende regler var en hovedårsag til, at EU-Kommissionen på dansk/svensk opfordring valgte at udarbejde et nyt gasdirektiv, der skulle ensarte reglerne for eksport og import af gas til lands og til vands.

Som reglerne er i dag må et energiselskab ikke eje en rørledning og samtidig have monopol på at lade sin gas løbe gennem ledningen, når den er ført over land. Hensigten er at skabe den størst mulige konkurrence og derved de billigste priser.

Disse regler gælder imidlertid ikke rørledninger, der føres til havs, hvorfor det statsejede russiske selskab Gazprom kan sidde alene på leverancen gennem Nord Stream 2.

Det er selvsagt svært at se logikken i, at reglerne til lands og til vands bør variere, men måske eksisterer der nogle tekniske årsager, som er svære at gennemskue.

Men i præcis dette aspekt adskiller diskussionen i EU sig afgørende fra den sikkerhedspolitiske diskussion landene imellem. Sidstnævnte er i en vis grad normativ, i modsætning til førstnævnte der i højere grad er teknisk.

Her er det vigtigt, at EU gør dét, EU gør bedst: Snakker et kompromis på plads, så EU forbliver en samlet blok over for både russiske gasleverandører og amerikanske sikkerhedsinteresser.

Hvis det så betyder, at Rusland og Tyskland ikke finder Nord Stream 2 rentabel alligevel, so be it.

Sagen kort

  • I april 2017 modtog Energistyrelsen ansøgningen om en ny oversøisk gasledning fra Rusland til Tyskland, ejet af det statsejede russiske gasselskab Gazprom: Den såkaldte Nord Stream 2. Ansøgningen var i den grad politisk betændt, og regeringen vidste ikke, hvilket ben den skulle stå på.
  • På den ene side stod tætte allierede i EU med vores vigtigste handelspartner Tyskland i spidsen og argumenterede for projektets økonomiske fordele. Den nye gasrute er nødvendig for Tyskland, da landet ved udgangen af 2022 efter planen har udfase atomkraft og i 2038 kul.
  • På den anden side stod de øvrige, fortrinsvis østeuropæiske EU-lande og ikke mindst USA og argumenterede for, at gasledningen udgjorde en sikkerhedspolitisk trussel.
  • Situationen har betydet, at Danmark er havnet i en betydningsfuld, men ubehagelig position som det eneste land, der potentielt kan spolere det tysk-russiske gaseventyr.
  • Sagen bliver ikke mindre speget af, at Danmark for små ti år siden – længe før krigene i Syrien og Ukraine – godkendte en næsten identisk ansøgning fra søsterselskabet Nord Stream 1.
I magtkampen om den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2 kan stormagterne ikke længere kende venner fra fjender. Danmarks eneste interesse er at imødekomme alle parter, og lige præcis dét synes efterhånden umuligt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
Niels Duus Nielsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Ertmar Mencke

Hvis Gazprom ikke kontrollerede både udvinding og transport af gas i Rusland, kunne gas-selskaber i Kazakstan, Turkmenistan, Tajikstan og hvad alle de gamle sovjetiske delstater i Asien nu hedder, måske levere gas uden om Gazprom til Europa.

Det ville helt sikkert hjælpe disse lande gevaldigt.

Niels Duus Nielsen

"Ruslands behov for at sælge gas er mindst lige så stort, som vores er for at købe".

Det er for mig at se det knockout-argument, der burde kunne lukke munden på alle paranoikerne. Men følelser synes at være stærkere end fornuften, og angst æder som bekendt sjæle op.

Danmark har i denne sag fungeret som halehæng til de store amerikanske energiselskaber, som meget gerne vil prakke os deres likvide gas på, selv om al økonomisk logik tilsiger os, at vi bør købe tingene, hvor de er billigst. Dette er endda en af regeringens paroler: "Vi skal have noget for pengene" - så hvorfor ikke købe den russiske gas, da den nu er billigere?

Forsøget på at gøre det til et spørgsmål om standardisering og ensretning af reglerne er et skalkeskjul for de virkelige interesser i dette spil om penge - hvilket netop ses af, at hvis det virkelig var standardiseringen, der var det dybereliggende motiv, ville det jo ikke være nødvendigt at bruge sikkerhedspolitiske argumenter. Dybest set handler det hverken om standardiserede regler eller om national sikkerhed, men om penge. Som sædvanlig.

Niels Duus Nielsen

Regeringens slogan er "Vi skal have mest mulig for pengene", sry. Mest muligt = billigst muligt; og ikke bare "noget for noget".

Jørgen Wind-Willassen

Husk også at historien om Russisk afpresning af Ukraine er fake news.
Det var Ukraine der stjal gas fra rørledningen gennem landet og ikke ville betale markedsprisen for gassen.
Efter Sovjetunionens opløsning og Ukraines selvstændighed er det jo kun rimeligt at Rusland vil have markedsprisen for gassen der leveres til Ukraine.
Den vinkel på historien glemmer stort set alle medier at fortælle.

Palle Yndal-Olsen, Henrik Leffers, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen og Morten Voss anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Jørgen Wind-Willassen

"Efter Sovjetunionens opløsning og Ukraines selvstændighed er det jo kun rimeligt at Rusland vil have markedsprisen for gassen der leveres til Ukraine."

.... og er det også rimeligt at Rusland har annekteret en del af Ukraine -
på trods af Ruslands garanti for Ukraines grænser i 1994 i Budapesterklæring ??

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, der er ikke tale om en annektering, men om en befolknings frivillige tilslutning til et andet land, gennemført efter en demokratisk afstemning. Der er ikke rigtig præcedens for den slags frivillige suverænitetsoverførsler i international lov, hvorfor retsteoretikerne stadig diskuterer sagen. At kalde indlemmelsen af Krim i Den russiske Føderation for en annektering skal derfor på nuværende tidspunkt betragtes som et partsindlæg.

Palle Yndal-Olsen, Henrik Leffers og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Niels Duus Nielsen

Ikke en anneksion !!!! .... Himmel & Hav !!!!

Så var Sovjetunionens annektering af de baltiske lande, den 15. juni 1940, måske heller ikke en anneksion !!!!

Niels Duus Nielsen

Da Sovjetunionen annekterede de baltisk lande i 1940, blev befolkningerne ikke spurgt, det er forskellen. Du skal have styr på dine kendsgerninger, Torben Lindegaard, hvis du vil sammenligne historiske begivenheder.

Torben Lindegaard

@Niels Duus Nielsen

Ork jo, der var skam Parlamentsvalg i juli 1940 i alle 3 baltiske lande -
og i alle 3 lande vandt kommunisterne, der herefter dannede regering.

Henrik Leffers

@Torben Lindegaard: Du burde sætte dig lidt mere ind i historien, før du fører dig frem her... De baltiske lande blev "selvstændige" efter Tyskland "vandt 1. verdenkrig" på østfronten (Information har haft nogen artikler om det), og der blev så oprettet tre halv-facistiske lande der! Det er faktisk første gang de baltiske var selvstændige! -Det er historie nu, men problemerne i Ukraine er i høj grad noget, der giver os problemer nu, fordi Europas fremtid ser langt bedst ud, hvis det bygger på et tæt samarbejde mellem Rusland og EU! -Det mener USA også, men deres konklusion er, at de med alle midler skal forsøge at forhindre et tæt samarbejde mellem EU og Rusland, fordi det er den største trussel mod USAs verdensdominans! Derfor betalte USA (Hillary Clinton...) 4.5 milliarder $ for Meidan-kuppet, der afsatte en demokratisk valgt præsident! Der har i over 4 år ligget en (aflyttet) samtale på YouTube mellem kup-præsidenten og USAs Ukraine ambassadør, hvor ambassadøren skælder ud over, at kup-præsidenten ikke har leveret varen (Sevastopol!) for de 4.5 milliarder USA betalte for kuppet. Men den er der tilsyneladende ingen journalister på nogen af Ritzau-medierne, som har hørt! -De har i hvertfald aldrig skrevet noget om det! -Så det er da godt, at den nu er blevet slettet, så Ritzau-medierne kan fortsætte deres USA hyldest på et godt borgerligt-liberalt grundlag...

Jens Thaarup Nyberg, Palle Yndal-Olsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henrik Leffers

Så de 3 baltiske stater opnåede altså selvstændighed i 1920 - det fik du fat i - og Sovjetunionen afgav i 1934 løfte om ikke at angribe de 3 stater. Et løfte, der blev brudt noget så eftertrykkeligt i Ribbentrop-Molotov traktaten fra 1939, hvor også Polens deling blev aftalt.

Budapest-aftalen fra 1994, hvor Ukraine afleverer sine atomvåben imod en grænsegaranti fra bl. a. Rusland, var heller ikke det papir værd, som den var skrevet på - og nu bliver Ukraine igen solgt til stanglakris af os alle sammen ved at gasstrømmen til Europa føres udenom, så også den indtægtskilde sander til i lighed med lejeindtægterne fra flådebasen i Sevastopol.

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaaard, ukrainerne stjal med arme og ben af den olie, som var i transit og på vej til Tyskland. Er det dette tyvegods, du betragter som en legitim indtægtskilde?

Torben Lindegaard

@Niels Duus Nielsen

Ukraine indtjener op imod 3 % af sit BNP ved at lægge land til gastransporten fra Rusland til Vesteuropa, herunder vedligeholdelse af rørsnettet.
Den indtægt hænger i en tynd tråd, hvis Nord Stream 2 gennemføres.

Og for at føje spot til skade er Rusland holdt op med at betale leje for flådebasen i Sevastopol - området er nu en del af Rusland, siger Putin !!!!