Leder

Med Bouteflikas magtafkald har hele Algeriets befolkning vundet en stor sejr

Algeriets 82-årige præsident, Abdelaziz Bouteflika, afstår i mandagens renonceringsbrev fra at genopstille. Det er grundlag for håb om reelle forandringer i Algeriets dysfunktionelle regeringssystem
Algeriske unge fejrede mandag nyheden om, at præsidenten, Abdelaziz Boutelika, afstår fra at genopstillen. 

Algeriske unge fejrede mandag nyheden om, at præsidenten, Abdelaziz Boutelika, afstår fra at genopstillen. 

Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix

13. marts 2019

Algeriets 82-årige præsident, Abdelaziz Bouteflika, afstår fra at genopstille. Det sker efter tre ugers overvejende fredelige og værdige demonstrationer, hvor voldsudbrud – i kontrast til De Gule Vestes gadeaktioner i Frankrig – var sjældne undtagelser.

Hundredtusindvis af determinerede algeriere samledes om det fælles krav, at deres gamle og syge præsident ikke skulle regere i en ny periode. Med hans magtafkald har hele Algeriets befolkning vundet en stor sejr.

Den aldrende og af slagtilfælde lammede Bouteflika har regeret siden 1999, men ikke talt offentligt for sit folk siden 2013. For få dage siden lovede han, at han ikke ville sidde en kommende periode ud. Dermed ville demonstranterne, der trodsede et demonstrationsforbud fra 2001, ikke stille sig tilfreds.

Det var Algeriets reelle magthavere den korrupte klike af oligarker, militærfolk og klientelistiske politikere, der under ét kaldes for le pouvoir, og ikke folket, der ønskede Boutelika indsat for en femte periode i træk. Dette netværk vil nu næppe risikere at fortabe den magt og de privilegier, som den påtænkte forlængelse af Boutefliksas gerontokrati skulle borge for. Og selv om præsidenten opgiver genvalg, vover han ikke at gå af.

Hvornår han vil forlade sin post, vil han ikke sætte dato på. Præsidentvalget (hvor prøvede svindelmetoder ville have gjort hans genvalg til en ekspeditionssag) har han udskudt på ubestemt tid.

Skrøbelig sejr

Demonstranternes sejr er skrøbelig og foreløbig. Ultimativt kan den bane vej for et omfattende demokratisk gennembrud, som da Jasminrevolutionen i nabolandet Tunesien i 2011 blev den gnist, der tændte Det Arabiske Forår.

Men mandagens åbning kan også vise sig at være en falsk og taktisk indrømmelse for at vinde tid. Det uafhængige algeriske dagblad El Watan afviser skeptisk præsidentens udspil som ’Bouteflikas sidste list’ for at redde systemet. El Watan forudser, at demonstrationerne fortsætter, og opfordrer til at fastholde det folkelige pres, der kan fremskynde systemskiftet. Den opfordring skal nok blive fulgt, men så skal demonstranterne finde nye krav at gå sammen om.

Alligevel er Bouteflikas renonceringsbrev til de algeriske borgere så opsigtsvækkende, at det må give grundlag for håb om reelle forandringer.

Bouteflika, der efter ugers hospitalsindlæggelse i Schweiz vendte hjem til Algeriet søndag, udtrykker forståelse for sine utilfredse landsmænds motiver. Han lovpriser demonstranternes fredelige metoder og stiller landet »en algerisk revolution« i udsigt.

Bouteflika tilbyder at afholde en stor national konference inden udgangen af 2019, ved hvilken der skal føres grundige drøftelser om forfatningsændringer. Og først herefter skal det udskudte præsidentvalg afholdes, men for en gangs skyld, lover Bouteflika, vil det blive »oprigtigt demokratisk« og afholdt efter »internationale kriterier«.

Tilbagetog

Har Bouteflika (eller hans dukkeførere) tænkt sig at indfri løfterne i brevet, kan den gamle syge mand gå over i historien som nyt medlem af den lille eksklusive klub af statsmænd, der med den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger ord trådte i karakter som ’tilbagetogets helte’.

Så vil han kunne blive den arabiske verdens Gorbatjov eller de Klerk – en modvillig reformator, der til sidst forstod sin befolknings længsler efter åbenhed, modernitet, frihed og muligheder for at skabe sig en anstændig tilværelse.

I al fald klinger hans åbenhjertige brev som aflæggelse af fuld tilståelse: Algeriets nuværende regeringssystem er dysfunktionelt, demokratisk illegitimt og uopretteligt kompromitteret.

Algeriet stod sidst over for et frit valg i 1991. Dengang stod udemokratiske islamister til sejr trods en demokratisk proces, der havde vakt det algeriske civilsamfund og et væld af partier og kandidater til live. Så aflyste hæren valget, hvad der udløste år med blodig borgerkrig.

De blodsudgydelser står endnu så frisk i erindringen, at der er grund til at håbe på, at hæren denne gang holder sig i skindet. Men dette vil igen forudsætte, at demonstranterne kan fortsætte deres fredelige mobilisering for at holde Bouteflika fast på hans løfter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Algerisk fredelige demonstrationer er gennemtænkt, først det har folket med sig, så de er flertallet, og så for ikke at give myndighederne påskud til at sætte hæren ind.. Man ved aldrig hvordan tingene vil udvikler sig; Algeriet er et vigtig land i Nord Afrika, supermagterne ser intenst på udvikling, og ikke minds myndighederne vil forsvare systemet til det sidste. Det ser ud at presidenten er meget isoleret men sine nærmeste medarbejdere kan ikke blive enige om en "anden". Folket fortsætte med at demonstrerer, det vil have valg nu.. Der er ikke enighed mellem begge parter endnu.Nogle taler det er fortsættelse af det "arabiske forår", det giver vind i sejlene til mange andre arabiske folkeslag, ikke minds til Syriens folk, Og det vil give et skub til Tunesien mod demokrati..Altså det kan føre til store forandringer men et Cup a la Egypten er også muligt. Hæren er også stærk i Algeriet.