Leder

EU-kritik a la Orban er tabersag i Rumænien. Derfor er landet en chance for EU

Mange rumænske problemer er hjemmelavede. De står i vejen for, at landet kan modtage og bruge forhåndenværende EU-midler, og de er med til at fastholde den onde cirkel af udvandring, arbejdskraftmangel og vækst svækkelse. Men EU må både vise økonomisk storsind og arbejde benhårdt for det proeuropæiske land, Rumænien
Millioner af rumænere ser fortsat EU som den bedste garant for retsstatslige forhold og for vækst – og faktisk også som et værn mod deres egen regering. Der er derfor også grund til optimisme.

Millioner af rumænere ser fortsat EU som den bedste garant for retsstatslige forhold og for vækst – og faktisk også som et værn mod deres egen regering. Der er derfor også grund til optimisme.

Ioana Moldovan

18. marts 2019

De fleste europæere over 40 år kan stadig huske den makabre henrettelse af den rumænske diktator Nicolae Ceausescus og hans kone Elena i den blodige revolution i december 1989.

Rimeligt eller ej: Denne fortid er mange vesteuropæeres første association til stikordet ’Rumænien’. Alternativt er det gerne noget med fattigdom eller god og billig arbejdskraft, efter landet i 2007 blev en del af EU.

Det smukke og hårdt prøvede Rumænien, der for første gang nu sidder på formandskabet i EU, og som trods en smertefuld udvandringsbølge stadig har lige så mange indbyggere som hele Skandinavien, er selvsagt meget, meget mere end disse klicheer. Men som beskrevet i Informations serie om Rumænien er landet også stadig dybt præget af sin yngre historie.

Som i andre østeuropæiske lande formåede de liberale borgerbevægelser fra revolutionen ikke at organisere sig partipolitisk. Dermed får Rumæniens herskende PSD-parti, der med sine postkommunistiske rødder er mere oligarkisk end socialdemokratisk, stadig ikke det politiske modspil, som kunne hjælpe landet ud af den aktuelle nedtur.

For trods solid vækst går det faktisk nedad set i lyset af den rumænske regerings angreb på retsstaten, der er ved at gøre den østeuropæiske duks til endnu et østeuropæisk problembarn.

Drivkraften er konkret: Siden 2017 har PSD-regeringen prøvet at gennemføre omfattende ’justitsreformer’, der skal sikre, at ledende PSD-politikere som Liviu Dragnea – landets stærke mand, der på grund af flere korruptionsdomme må styre regeringen fra kulisserne – ikke havner i fængslet.

Det skarpeste billede på problemet er den nationale myndighed til korruptionsbekæmpelse, DNA, som politisk nu blokeres i sit arbejde. Dertil en absurditet: Den rumænske regering kæmper indædt mod, at DNA’s tidligere leder, den benhårde korruptionsjæger Laura Kövesi, sætter sig på en toppost for antikorruption i EU.

Nu er det jo endelig lykkedes dem at komme af med hende på hjemmebane.

Dårligt organiseret opposition

Den pragmatiske udlægning lyder, at den rumænske korruptionsjæger nok har været lidt for effektiv og sejret sig ihjel med den hårde linje. I samme ånd kan man trække på skuldrene af den dårligt organiserede oppositions iltre aktivisme. Eller prøve at glæde sig over, at de rumænske angreb på retsstaten stadig er mildere end de ungarske.

Men det undergraver hele EU’s fundament, hvis vi lader enkelte medlemslande gradbøje retsstaten og give efter for korruption og nepotisme. For den nuværende rumænske regering er det ligefrem en del af deres forretningsmodel – også hvad EU-midler angår.

Med vesteuropæiske briller kan det være svært at forstå, at klientelsystemet af gensidige tjenester og korruption ofte fungerer som den eneste sociale sikring i Rumænien. Og at de østeuropæiske lande har et fundamentalt andet syn på nationalstatens frihed og dermed også et langt mere skeptisk syn på den europæiske integration.

Stærk EU-optimisme

Overfor dette står der i Rumænien en stærk EU-optimisme.

Millioner af rumænere ser fortsat EU som den bedste garant for retsstatslige forhold og for vækst – og faktisk også som et værn mod deres egen regering. Der er derfor også grund til optimisme: fundamental EU-kritik a la Orban virker stadig som en tabersag i Rumænien.

Derfor er det også både dumt og kontraproduktivt i dag at udråbe østudvidelsen i 2007 som en fejl. Kulturelt og sprogligt er Rumænien tæt knyttet til Vesteuropa. Økonomisk er EU landets største chance, og omvendt har Rumænien med god, billig og ofte benhårdt udbyttet arbejdskraft bidraget mere til Vesteuropa og Danmarks vækst end til den frygtede løndumping. Og geopolitisk er Rumænien det mest pålidelige NATO-medlem i området omkring Sortehavet.

EU må vise storsind

Parallelt med de store udfordringer er det proeuropæiske Rumænien derfor også en chance for EU. En chance for at vise, at vi ikke bare sidder i en abstrakt europæisk øst-vest-konflikt, men at vi har et problem med retsstatslige forhold og korruption, som har historiske rødder, men som også kan bekæmpes.

Mange rumænske problemer er hjemmelavede. De står i vejen for, at landet kan modtage og bruge forhåndenværende EU-midler, og de er med til at fastholde den onde cirkel af udvandring, stigende mangel på arbejdskraft og svækkelse af væksten.

Men EU – og det er lige så meget os som Rumænien og omvendt – må både vise økonomisk storsind og arbejde benhårdt mod undergravelsen af retsstaten. Alt andet ville være et decideret forræderi mod det proeuropæiske rumænske civilsamfund og de utrættelige kræfter, der arbejder for en rumænsk stat uden korruption og nepotisme.

Serie

Rumænien – bunden af EU i centrum

Rumænien har været EU-medlem siden 2007 og sidder nu på formandskabet i EU i dette skæbnesvangre halvår med Brexit og valg til Europa-Parlamentet. Samtidig foregår der en bitter rumænsk kamp om retsstatsprincipper og korruption, og landet plages fortsat af en massiv udvandring af arbejdskraft. Information har besøgt landet på bunden af EU, der stadig ser Europa som sit store håb.

Seneste artikler

  • Fire stemmer om den rumænske eksodus

    16. marts 2019
    Her fortæller fire indbyggere fra den lille rumænske by Zemnicea mod syd tæt ved den bulgarske grænse om den rumænske eksodus, og hvordan de ser sig selv i den
  • I Rumænien er det udvandring, der er ved at splitte samfundet ad

    16. marts 2019
    I Vesteuropa renoverer de vores huse, driver vores landbrug og deler vores reklamer ud. Men siden årtusindskiftet er der forsvundet mellem tre og fire millioner rumænere fra deres eget land, og nu begynder den store udvandringskrise at true Rumæniens vækst og fremtidsudsigter. Information har besøgt en af Europas fattigste regioner, hvor de, der kan, for længst er rejst mod vest
  • EU’s formandsland er tæt på at falde tilbage i korruption og nepotisme

    11. marts 2019
    Samtidig med at Rumænien for første gang har fået EU’s formandsskab, kæmper regeringen aktivt med at undergrave landets korruptionsjægere, hvilket var en forudsætning for overhovedet at komme med i EU. Det er måske ikke så overraskende, når nu landet ledes af en mand, der venter på at afsone tre års fængsel for korruption og valgfusk.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Gert Romme
  • Christian Mondrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Lindegaard
Peter Beck-Lauritzen, Gert Romme, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Skriver du selv overskrifterne på dine artikler ??

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke forstår forstår, hvori EU's chance består ??
Eller er det Rumænien, der får en chance igennem EU ??

Fred være med det - det er en super artikelserie om Rumænien, som du har skrevet -
og en oplysende leder med en gådefuld overskrift -
så det er sikkert, som det skal være.