Leder

Islamisk terrorisme er på retur, mens en højreradikal hvid terrorisme viser sig

Medens den islamistiske terrorisme globalt set er på retur, er der tendens til en stigning i højreradikal ’hvid’ terror, der knytter an til Vestens højrepopulistiske bølge
Terrorangrebet på to moskeer i den newzealandske by, Christchurch, fredag over middag lokal tid, fordømmes rutinemæssigt som hadforbrydelse. En identificeret drabsmand – i skrivende stund er det uklart, om der er tale om mere end én – er anholdt og beskrives som »hvid, blond og i 20’erne«, skriver Lasse Ellegaard.

Terrorangrebet på to moskeer i den newzealandske by, Christchurch, fredag over middag lokal tid, fordømmes rutinemæssigt som hadforbrydelse. En identificeret drabsmand – i skrivende stund er det uklart, om der er tale om mere end én – er anholdt og beskrives som »hvid, blond og i 20’erne«, skriver Lasse Ellegaard.

Martin Hunter

16. marts 2019

Terrorangrebet på to moskeer i den newzealandske by, Christchurch, fredag over middag lokal tid, fordømmes rutinemæssigt som hadforbrydelse. En identificeret drabsmand – i skrivende stund er det uklart, om der er tale om mere end én – er anholdt og beskrives som »hvid, blond og i 20’erne«. Iført hjelm, skudsikker vest og bevæbnet med et M16-stormgevær transmitterede han massakren på deltagere i fredagsbønnen live på sociale medier.

I alt meldes 49 dræbt og snesevis såret. Forinden blev et ’manifest’, angiveligt forfattet af den anholdte, offentliggjort på nettet, hvori der tales om »modstand mod de angribende« – underforstået muslimer i færd med at begå ’hvidt folkemord’ – og dertil hyldes USA’s præsident Donald Trump som »et symbol på fornyelsen af hvid identitet og fælles mål«.

Trump har selvsagt – i lighed med andre statsledere, herunder Lars Løkke Rasmussen (V) – fordømt massakren, som han kalder »ondsindet hadforbrydelse« og tilføjet, at New Zealand kan regne med USA’s støtte. Og derved bliver det. I de rutinemæssige reaktioner på terrorisme mod sagesløse civile spores kun sjældent seriøse bud på at forholde sig til de mentale fundamenter, de forstyrrede individer står på – uanset om de er kristne, muslimer, jøder, hinduer, buddhister eller politisk afsporede.

Heller ikke New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, der sympatisk nok påpegede, at hendes land er et blødt mål befolket af 200 etniske grupperinger, der taler 160 forskellige sprog, hvoraf én procent er muslimer, kom ind på, at angriberens motiver var ren racisme.

Eller som herhjemme, da denne håndskyhed blev tydelig efter terrorangrebet på Krudttønden, hvor de politiske partiers ledere, inklusive Enhedslisten, nøjedes med at fordømme ondskaben uden at nævne bare i en bisætning, at Omar el-Hussein måske ikke kun var ondskaben selv, men også kunne være påvirket af en fejlslagen integrationspolitik.

Radikal hvid ekstremisme

Det skræmmende ved terrorangrebet i New Zealand er den tendens, det også afdækker. At medens de vestlige efterretningstjenester er ved at få styr på den islamistiske terrorisme, spores en stigning i »radikal hvid ekstremisme«, som den benævnes i rapporterne fra det europæiske politisamarbejde, Europol. Og hvor der er belæg for at tale om et fald i international terrorisme – primært som en følge af nedkæmpelsen af IS – konstaterer Europol stigende højreradikal terror i især Frankrig, Tyskland og Storbritannien.

Det er stadig beskedne tal sammenlignet med den internationale tilstand, men fra 2015 til 2017 foretog europæiske politistyrker næsten dobbelt så mange anholdelser af »radikale hvide ekstremister«: De gik nemlig fra 11 til 20.

Antallet af neonazistiske grupper er ligeledes stigende i EU, og som det står skrevet i Europols seneste terrorismerapport, er »en vigtig årsag til den aktuelle stigning frygten for en formodet islamisering af den vestlige verden«.

Heroverfor står tørre tal, der peger i en anden retning.

Ifølge det globale terrorindex faldt antallet af dødsfald som følge af terrorisme med 27 procent fra 2016 til 2017. Hertil kommer, at 99 procent af de dræbte som følge af terror kan lokaliseres til den fattigste verdens konfliktområder: Irak, Afghanistan, Nigeria, Syrien, Pakistan og Somalia fulgt af Indien, Yemen, Egypten og Filippinerne, ligesom antallet af dræbte er faldet med 44 procent.

Terrorisme er stadig et internationalt problem – alene i 2017 slog 10.900 terrorangreb 26.400 mennesker ihjel, fordelt på godt 8000 gerningsmænd og 18.500 ofre. Men ser man nærmere på de tal, terroreksperter på University of Maryland har offentliggjort, faldt antallet af ofre for terror i EU med 65 procent på et år – fra 2016 til 2017 – og med ti procent i den del af Europa, der står udenfor EU.

Der finder altså en de facto-islamisk afradikalisering sted i Europa og i videre forstand i Vesten, som kan tilskrives et effektivt politiarbejde, men også manglende appetit hos de ikkestatslige krigere i al Qaeda og IS, som i modsætning til myten ifølge Europol faktisk ikke er aktive efter de er vendt hjem. Samme afradikalisering kan ikke registreres i de vestlige højreorienterede partiers retorik. Som Europol anfører, knytter radikale hvide ekstremister an til højrepopulistiske partier i EU i forsøget på at opnå politisk legitimitet.

Den mentale forbindelse mellem hvide racister og den vestlige højrefløjs meget absolutte retorik kan aflæses også i Danmark. Det ville klæde denne højrefløj at tage samme afstand fra hvid ekstremistisk terror, som den plejer at ytre, når terroren er har islamisk stempel. Tør man håbe på det?

Brenton Tarrant, den formodede gerningsmand til massenedskydningen i to moskeer i New Zealand, hvor 49 blev dræbt, siger, at hans motiv var »at skabe frygt«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Flemming Berger
  • Ole Frank
  • Runa Lystlund
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • Curt Sørensen
  • Viggo Okholm
  • Hans Larsen
  • Jørn Vilvig
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Rasmus Knus
Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Flemming Berger, Ole Frank, Runa Lystlund, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Curt Sørensen, Viggo Okholm, Hans Larsen, Jørn Vilvig, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Olaf Tehrani og Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Camilla Jensen

Ja hvor er det uhyggeligt og det er interessant at i den offentlige debat og når der er tale om terror eller ulykker ved motorvejen, hvor der kastes sten ned, hvis det viser sig at være nogle 'af vores egne' som har gjort det, så er det ikke ligeså interessant at hænge ud i mainstream pressen og på de sociale medier. Jeg synes det er dejligt, at der stadig findes nyhedsmedier som Information, der fortæller nogle lidt andre og mere dybdegående historier. Men terrorisme i enhver form bør få samfundets alarmklokker til at ringe. Jeg lavede for mange år siden en kulturanalyse af fænomenet i Baskerlandet og af terrorbevægelsen ETA og dens kulturelle symboler. Overraskende fandt jeg ud af, at det tit var indvandrere fra de sydlige dele af Spanien til Baskerlandet, som var i de aktive celler. De deltog i undergrundshæren for at vinde social accept. Det viser de vigtige sociale og økonomiske forklaringsfaktorer, som ligger bagved terrorismen og hvis vi vil bekæmpe terrorismen ved dens rod er det disse forhold der skal kigges mere på - altså både blandt indvandrere og andre potentielt socialt udstødte grupper i befolkningerne. Kun gennem socialt arbejde kan vi forhindre hadtendensen og det kræver altså også kulturarbejdere, som IKKE er etnocentriske og som forstår indvandrerne på DERES præmisser og ift. DERES kultur og værdier. Ellers kommer man ikke ret langt i det sociale arbejde. Fordi tillid opstår kun, når vi deler værdier eller i det mindste prøver på at forstå og anerkende hinandens værdier.

Jørgen Prenslev, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ole Frank, Michael Friis, Steffen Gliese, Sune Keller, Hans Iver Hjort, Morten Pedersen, Niels Duus Nielsen og Rune Christensen anbefalede denne kommentar

FOI har sammen med et universitet udviklet et analyseværktøj til at analysere personligheden på terrorister af enhver slags, så man kan kategorisere dem rent mentalt.

Dette analyseværktøj blev i går anvendt på den 28-årige terrorist, Brenton Tarrant fra Christchurch. Og psykoanalytiker Lisa Kaati fra FOI siger bag efter, at man aldrig nogen sinde under test eller brug af analyseværktøjet har set en personlighed, der var så tæt på Anders Breivik på stort set alle parametre. Den var stort set indentisk.

Eva Schwanenflügel, Kaare Skyum, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Her bringes et citat fra Lars Bøje Mathiesens (folketingskandidat for Nye Borgerlige) blogindlæg i Jyllandsposten, dagen efter angrebet.

Dette citat er så tæt på terroristers manifestationer, at man må spørge sig selv, om foketingskandidaten for NB er dum, eller om han tror, at vi læsere er dumme. Til trods for efterfølgende floromvundne kommentarer om kærligheden til Danmark, står hadet til muslimer meget tydeligt i hans tekst. Hvem prøver han at narre, sig selv eller os, der ikke tror på fremmedhad.

Lars Bøje Mathiesens
"Gerningsmanden fra New Zealand havde tydeligvis totalitære fascistiske/nazistiske holdninger, og repræsenterer derved en ligeså vanvittig totalitær ideologi, som den totalitære ideologi, han ligger til grund og motiv for sin massakre.

Informationer peger tilmed på et hævntogt, begrundet i tidligere terrorangreb i Europa. Det understreger, at vi i vores vestlige civilisationer, står over for nogle problematikker, der kræver vi tager dem langt mere alvorligt, end vi har gjort tidligere.

Vi har en fælles forpligtelse. Men når vi ignorerer den grundlæggende bagvedliggende problematik, så frygter jeg vi vil se flere angreb både fra islamister og fascister.

Når jeg kigger på vores eget samfund her i Danmark, så har vi vel aldrig i min levetid været mere splittet, som nation og som folk. Presset vil kun vokse de kommende år, fordi politikerne fastholder deres fatale projekt, og nægter at forholde sig til det grundlæggende spørgsmål:

Kan islam sameksistere med demokratiske og verdslige kulturer?

Og jeg må venligst anmode om, at dette skriv ikke bliver opfattet som en validering af de vanvittige handlinger, hvor uskyldige mennesker har mistet livet, og hvor familier nu er kastet ud i sorg. Det vil være en absurd konklusion, og vil kun kunne foretages i ond tro.

Men vi bliver nødt til at forholde os det som sker i disse år. Hvis vi ikke debatterer og adresserer det grundlæggende spørgsmål, så lægger vi som civilisation blot mere brænde til bålet. Vi vil se hyppigere angreb, og vi vil som befolkninger være fanget midt i det hele. Det kan i løbet af nogle generationer ende helt galt.

Opretholdelse af et land og en civilisation - er ikke givet.

Vi er heldigvis flere og flere, der rejser sig og kæmper imod totalitarismen, ligegyldigt hvilken fanatisk ideologi, den gemmer sig bag. Vi er heldigvis flere og flere, der ikke længere blot vender det blinde øje til, og håber på et mirakel.

Vores kamp er ikke som de totalitære kræfters. Vores kamp er ikke bygget på had. Vores kamp er bygget på kærlighed til vores børn og vores land.

Den bygger på historiens vidnesbyrd, og en accept af grundlæggende forskelligheder. Forskelligheder, der aldrig vil kunne viskes væk, og derfor skal respekteres, og handles efter.

Islamisterne vil aldrig acceptere verdslige love, som styrende. Vi vil aldrig acceptere islamiske love og regler, som styrende.

Jo hurtigere vi erkender, hvad historien fortæller os, des færre forfærdelige terrorangreb vil vi som civilisation skulle bære i fremtiden.

Vi skylder de kommende generationer at tage ansvar."

Beskrivelse af Lars Boje Mathiesen.
"Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han arbejder som selvstændig, underviser og musiker."

Blogindlægget er bragt i Jyllandsposten samme dag (tidsforskel) eller dagen efter, at den australske terrorist begik 49 drab. Mange er stadigvæk sårede.

Hvad er det vi egentlig læser her? En mageløst ufølsom tilkendegivelse af, at muslimer splitter samfundet i en stund, hvor 49 muslimer er mejet ned i to moskeer i New Zealand.

Så til hvem, der splitter samfundet. Det gør Nye Borgerlige med deres politik og andre ligesindede?

Hvad er Nye Borgerliges politik? Ekslusion og mageløs fjendtlighed mod en del af det danske samfundsborgere? De ønsker ligefrem at udvise indvandrere. Sidst set af Eichmann i Wien 1938, da han lod 150.000 udvise.

Samler Nye Borgerliges politik Danmark?

Hvem splitter samfundet?

Hele dette ubehjælpsomme skribleri og tankesæt har smag af den hvide australske terrorists manifestation, skjult i floromvundne kommentarer så som, efterfølgende citat: "Vores kamp er ikke som de totalitære kræfters. Vores kamp er ikke bygget på had. Vores kamp er bygget på kærlighed til vores børn og vores land." Dette citat står i klar kontrast til og jeg citerer: "Kan islam sameksistere med demokratiske og verdslige kulturer?"

Endelig kom Nye Borgerlige ud af busken og viste deres sande ansigt?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Flemming Berger, Mikkel Bast, Steffen Gliese, Curt Sørensen, Viggo Okholm, Tue Romanow, Rikke Nielsen, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Præcisering.
Sidst set af Eichmann i Wien 1938, da han lod 150.000 jøder udvise.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvorfor ikke bare acceptere, at verden er ond - den globaliserede verden, hvor grænserne brydes ned - fysisk og digitalt.
Alle ulykkerne spredes overalt og inspirerer tosserne.
Så står alle de magtesløse ledere verden over med alvorlige miner og lader følsomme tanker gå til de efterladte.

Mads Jakobsen

Hov hov! Hvis islamisk terror skabes af "fejlslagen integration" som må det samme gælde højreorienteret terror. Hvis dét at man ikke føler sig tilstrækkelig velkommen, nærmest tvinger én til at begå terror, så er løsningen lige for: vi må bekæmpe højreorienteret terror ved at tale pænere til de ekstremt højreorienterede. Masser af god tone, bacon i alle offentlige kantiner & diskret fjernelse af sange om sorthårede piger skal få dem til at føle sig veltilpas. Og udenrigspolitikkens mål skal også centreres om at få dem til at nikke glad. Der skal være særlige plejehjem, hvor deres gamle kun møder kultur og hudfarver de kan genkende. Aviser og TV skal selvcensurere dårlige nyheder og grimme stereotyper om hvide mennesker bort. Kun positive budskaber fra nu af! Og hvis det ikke virker, så er det fordi samfundet ikke gør det godt nok!

:-P

Michael Boe, Morten Pedersen, Søren Ferling og christian christensen anbefalede denne kommentar
David Johansen

Jeg bed mærke i at man i lederen her skriver "højreradikal" og i en anden artikel på siden kan læse at en "højreekstremist" var drabsmand.
Man tager umiddelbart udgangspunkt i mandens manifest, som efter gennemlæsning viser sig at være et yderst vakkelvornt fundament for den position.
Foruden passager som indikerer at han er "white supremacist", skriver drabsmanden også i sit manifest at han er antikapitalist, anti-konservativ, ikke ved om han er kristen, var kommunist i sin ungdom og øko-fascist nu, og mest af alt identificerer sig politisk med Kinas kommunistiske parti.
Det kan undre at man forsøger at koble en sådan, hvis jeg må have lov at sige det, radikalt venstreorienteret person sammen med højrepopulister,medmindre at man ukritisk bekender sig til
det efterhånden gennemgående paradigme at det eneste der skal vægtes politisk er menneskers tilgang til immigration og islam. Selv Information ser ud til at have købt oksen og spændt den for kærren.
Er det virkelig komme så vidt, at selv i nu kun kan tænke ad én politisk akse?
Jeg håber egentlig at det blot er et udtryk for mangel på journalistisk kompetence og integritet, at man i redaktionen ser venstreorienterede som så hellige og moralsk overlegen, at det aldrig faldt jer ind, at virkeligheden kunne være en anden, end den i forsøger at opstille.
For alternativet er at i bevidst forsøger at vildlede befolkningen og piske en stemning op omkring højreorienterede.
Det er pinligt

christian christensen, Morten Simonsen, Michael Friis, Jan Kauffmann og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Gerningsmanden ved moskeen var indvandret til New Zealand og hans handling bunder i racisme. Gerningsmanden ved krudttønden var indvandret til Danmark og hans handling bunder i fejlslagen integration. Det er svært at se logikken.

Michael Boe, Michael Friis, Dennis Iversen, Morten Pedersen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Islamisk terrorisme og højreradikal hvid terrorisme er 2 sidder af samme mønt. Begge er skabt og styrket af det kapitaliske system (globalt).

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jens Kofoed og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Der kan gøres noget ved racisme, hvid eller muslimsk/andet og der kan gøres noget ved mislykket integration, hvis der er politisk og menneskelig vilje.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mange gode og konstruktive analyser her og lidt fra begge fløje. Men grundlæggende skal vi vel frem til at alle handlinger mennesker begår altid er det enkelte menneskes ansvar. Hussein som begik ugerningen ved Krudttønden var vel uanset ansvarlig for det han gjorde? Galningen i New Zeeland på samme måde.Problematikken ligger i hvordan menneskesynet er og hvordan vi erkender og lærer ansvar og medfølelse.

Det er desværre vist bare en spørgsmål om tid herhjemme, før en narcissistisk højreekstremist slår til. Den ideologiske prægning har været i gang i årtier og forsætter ufortrødent i en patologisk symbiose mellem folketingets formand som skaber poltiske rum for racistiske ytringer og sociale mediers ekkorum.

»Når værtslandenes befolkninger har været udsat for grove overgreb fra de fremmede gæster i årevis, så kommer karma nogen gange og bider fra sig, velfortjent.«

https://www.berlingske.dk/samfund/danskere-udtrykker-forstaaelse-for-ter...

Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Flemming Berger, Runa Lystlund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jah, Viggo - et fromt ønske, men sådan virker det desværre ikke - og har aldrig gjort det.
Er det eksempelvis sandsynligt at skydevåben bliver forbudt i USA ? Nej, selv om - når man ikke har våben, kan man ikke skyde.

Mads Jakobsen

Viggo Okholm skrev: "Men grundlæggende skal vi vel frem til at alle handlinger mennesker begår altid er det enkelte menneskes ansvar."

Det kan jo være fint nok hvis vi har at gøre med en enlig tosse der går amok. Men det øjeblik flere mennesker, som ikke umiddelbart kender hinanden, udfører næsten identiske terroraktioner, så må vi vel kikke på den fælles motivation... en motivation de pågældende ikke nødvendigvis har fundet på selv. Og hvis de ligefrem bliver udstyret med terroropskrifter, træning og våben, så kan jeg altså ikke se hvordan et atomiseret syn på den enkeltes ansvar fortæller os ret meget.

Torben - Nielsen

Jeg tror, at det er første gang, at Information bruger udtrykket ”islamisk terror”.
Også selv om den er ved at aftage.
Ellers har al terror været højreorienteret.
Så det må være noget nyt, der er sket her.

Mon ikke denne højre - venstre orientering, i denne forbindelse og i vold generelt, er ubrugelig.
Humanistisk eller ikke - det er spørgsmålet.

Mads Jakobsen og Leo Nygaard:
Relevant indsigelse mod mit indlæg, men jeg anser det jo heller ikke som muligt lige nu, men mit budskab er stadig at Hussein uanset baggrund var ansvarlig for sin handling dengang. Manden i New Zeeland er ansvarlig for sine handlinger nu og han lever ikke i et diktatur,hvor drabet var et spørgsmål om at redde eget liv eller en ordre.Men Leo, uanset om jeg har våben eller ej så løser et våben ingenting. Jeg dør måske,men hvem hjælper det og på samme måde andre steder? Hvad har vores "våbenhjælp" (Vestens) hjulpet i Syrien? Men det ligger dybt i mennesket: andre kan være fjender og vil os ondt, så vi må sikre os,så de ikke tør gøre os ondt. Banal argumentation, men helt ned på jorden-hvorfor skulle mennesker på den anden side kloden ønske at slå mig ihjel?
Det vi skal er helt fra grunden at arbejde på ikke at have fjendebilleder og det kan så kun ske ved at vi ikke anser det for en naturlov at problemer kun kan løses med magt/vold.Jeg når ikke at opleve den forandring,men jeg vil til min dødsdag ha lov til at så mini frø for at det sker.

Mads Jakobsen

Viggo Okholm, du har ikke noget problem med at se at vores indblanding i mellemøsten har gjort skade, men samtidig spørger du hvorfor fjerne folks skulle skade os. Og nej, jeg snakker ikke om gengældelse. Syrien, f.eks. er et socialistisk diktatur som altid har samlet på, og brugt, terrorbevægelser som en del af deres udenrigspolitik. Det samme gør Pakistan og Saudi Arabien. Selv hvis vi havde ladet mellemøsten i fred, ville de bruge disse midler sådan som de gør nu: til at fremme deres mål, hvad end de måtte være. Så du kan måske undre dig over at Al Qaeda og Islamisk stat sidder på den anden side af jorden og planlægger vores død. Men det gør de altså.

Det er muligt du drømmer om en verden uden vold og fjendebilleder, men der er tydeligvis ikke nogen i mellemøsten eller andre steder der abonnere på den vision. Det kan simpelthen ikke nytte noget at vi tror at verden er bedre end den er.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, nu er kæden da røget helt af for dig: Syrien er muligvis et diktatur, men hvordan du får det til at være et socialistisk diktatur, er mig en gåde - mig bekendt er Syrien en kapitalistisk stat, ligesom så mange andre.

Og hvordan forklarer du, at Syriens hovedfjender i den næsten overståede borgerkrig hele tiden har været Al Qaeda og ISIS, hvis disse to organisationer samtidig er instrumenter for Syriens udenrigspolitik?

Pas nu på, at paranoiaen ikke løber af med dig. Verden er ganske rigtigt et ondt sted, men der er altså ikke nogen grund til at gøre den værre end den er - med mindre selvfølgelig man har en skjult dagsorden, man ønsker at fremme.

Viggo Okholm, Steffen Gliese, Per Torbensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Kan vi ikke slå fast og være enige om, at mennesket ikke er en ø i havet, uden påvirkning af nogen anden eller af noget andet.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen, hvem hopper kæden af for, og hvem har en skjult dagsorden der forhindre dem i at se virkeligheden?

Syrien har siden 1963 været regeret af Ba'ath, Det Socialistiske Parti for arabisk Genfødelse, og gennem hele den kolde krig var de allieret med østblokken. Det er et faktum.

Og jeg har aldrig påstået at Al Qaeda og ISIS er instrumenter for Syriens udenrigspolitik. Syrien har huset og støttet mange andre organisationer gennem tiden, og brugt dem. Jeg fremhævede Al Qaeda og ISIS som oplagte eksempler på folk i fjerne lande der bare hader os, ikke som eksempler på Syriens terror støtte.

Jeg ville anbefale dig at gøre grundlæggende research og lære at læse folks indlæg i stedet for at fantasere... men hvad skulle du så stille op?

Niels Duus Nielsen

Ba'ath er socialistisk på samme måde som Tysklands Demokratiske Republik var. Men navnet alene gør ikke et parti socialistisk.

Og først skriver du, at Syrien bruger terroristbevægelser, derefter nævner du to af dem, så det er vist dig, der er uklar i dine formuleringer...men du prøver vel at gøre det vel så godt, som du kan. Og vi behøver jo ikke alle at være store retorikere; hver fugl pipper jo med sit næb.

Niels Duus Nielsen

PS: Drop dine islamofobiske insinuationer, og du vil slippe for mine kreative mislæsninger af dine skriverier. Win-win.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen skrev: "Ba’ath er socialistisk på samme måde som Tysklands Demokratiske Republik var. Men navnet alene gør ikke et parti socialistisk."

Så har vi forskellige definitioner af socialistisk. Min inkludere alle virkelige eksempler på socialisme, også de mange hvor de gik rigtig dårligt. Din eksludere alle eksempler som ikke passer ind i dit narrativ. Det er det man kalder en "no true scotsman."

Jeg gentager: Ba'ath er et socialistisk parti der var allieret med østblokken. Hvis det ikke er "ægte" socialisme, så er "ægte" socialisme en tankekonstruktion uden praktisk betydning.

Niels Duus Nielsen skrev: "Og først skriver du, at Syrien bruger terroristbevægelser, derefter nævner du to af dem, så det er vist dig, der er uklar i dine formuleringer..."

Og indimellem nævner jeg specifikt to andre lande. Pakistan og Saudi Arabien. Du ved, det land som Bin Laden gemte sig i, og det land han kom fra. Bare så der ikke var nogen ærlige mennesker der kunne blive forvirret over at nu talte vi om noget nyt.

Niels Duus Nielsen skrev: "Drop dine islamofobiske insinuationer, og du vil slippe for mine kreative mislæsninger af dine skriverier. Win-win."

Så du indrømmer at du bevist fejllæser og ignorere fakta for at fremme din "sag"? Jeg invitere alle der læser dette til at overveje, om anklagen om "islamofobi" ikke også er en taktisk løgn i den selvretfærdige sags tjeneste.

Viggo, jeg forholdt mig til dit indlæg 15.14.
Eet er det juridiske ansvar. Noget andet er årsag og påvirkning fra andre, som så bliver medansvarlige.
Selv en sindsyg galning er et produkt af sine omgivelser.
Vi kommer nok aldrig af med kulturer, der mener sig berettiget til at ville presse andre til at dele deres opfattelse - både via fredelig missions virksomhed eller med vold.
Når nationer tillader sig at blande sig med vold i andres forhold, har enkeltpersoner fået moralsk legitimitet til det samme.
Når vi kriges i mellemøsten, vil der være mennesker, der føler sig berettiget til at gøre det samme her hos os. Det kan vel ikke undre at vold avler vold.

Steffen Gliese

Nej, Ba'ath-partiet, der er inspireret af Qutb, er faktisk et fascistisk parti, inspireret som det er af stifterens tid i landflygtighed i Europa i Mellemkrigstiden. Det er har de samme korporative elementer, der for nogle lader sig forveksle med 'socialisme' eller ligefrem 'kommunisme', men jo i bund og grund er reaktionære strømninger, idet kun liberalismen overlader alt til 'markedet', mens konservatismen i alle sine former anerkender behovet for en stat med en vis styrke - på den yderste højrefløj er det med en knusende styrke, så ingen kan sætte sig op imod den oftest enevældige eller aristokratiske statsmagt.

Steffen Gliese

Nej, undskyld, det er så længe siden, jeg har læst op på Mellemøsten. Det er bare som oftest i udviklingslandene: det eneste, der smager af socialisme, er en begrænsning af religionens indflydelse.

Touhami Bennour

Der tales om den døde verden, syrien, Irak, libyen er bare brikker i en skakbræt, de dør når du siger skak mat! Ironisk nok ert er Rusland der kom ud som sejr herre i det spil, der begyndte I halv femserne. Skak mat til Vesten som helhed og Ameriika først og fremmest der er svækket i en grad, som få det aldrig tilbage til den strålende tid. USA er sat "skak mat". Den nye Verdens Orden kom ikke endnu. men den gamle er væk. Vi vil se endnu et spil I Algeriet, det bliver den Russiske parti det bliver interessant. Men for at forhindre USA at blande sig, det bliver ikke som Syrien. Det bliver Algeriets parti.

Jens Thaarup Nyberg

David Johansen; 16. 02, ´19 - 11:44
Hvornår blev supremacister og fascister venstreorienterede ?

Leo Nygaard:
Netop vold avler vold.derfor min drøm om at mennesket lærer at undlade det-og som sagt det bliver ikke i min tid eller foreløbig-men hvis mennesket grundlæggende er fri til at vælge kan valget altså blive ikke-vold.

Leo Nygaard:
Netop vold avler vold.derfor min drøm om at mennesket lærer at undlade det-og som sagt det bliver ikke i min tid eller foreløbig-men hvis mennesket grundlæggende er fri til at vælge kan valget altså blive ikke-vold.

Mads Jakobsen

Vold avler vold... altså, hvis vold ikke kan opstå af sig selv, så ville vi leve i en voldsløs verden.

Denne idé om at vesten grundlæggende er årsagen til alt dårligt her i verden, er en slags bizar storhedsvanvid, og i åbenlys modstand med påstanden om at vi grundlæggende er ens.

Mads Jakobsen:
Vesten er selvfølgelig ikke årsag til alt ondskab, men grundlæggende er to verdenskrige startet af Vesten. koloniiseringen af mange lande er altså også ført an af Vesten,hvis vi tager de sidste ca 300 år.
Vi har sikret os ressourcer hos den fattige befolkning og først givet dem fri efter at ressourcerne er sikret.
Vi bilder os ind vi er længere i udvikling end de fleste og generelt anses kristendommen som en bedre tro end Islam,hinduisme og buddhisme. (Jødedommen er jeg usikker på da Vesten generelt støtter den.
Det jeg skriver her mener jeg er fakta langt hen ad vejen..
Vi har som andre nationer brugt vold for at sikre egen interesser og tøver ikke med at bruge volden som politibetjent overfor andre,hvis deres vold ikke passer ind i vores livssyn.
Jeg friholder ikke andre lande for ansvar og historien har vist mange grusomheder overalt. men jeg mener generelt at Vesten ikke går foran med et godt eksempel ved statsmæssigt at afskrive volden og så forhandle med ligeværdig dialog med stater vi er uenige med.
Jeg har ikke de vises sten omkring det at komme videre for menneskehedens bedste, men fastholder at magt/våben og hævn via krige ikke løser noget som helst, men i stedet sår nye frø til nye krige. I min optik er det kun den ægte medfølelse med alle som kan hjælpe os videre.

Leo Nygaard, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Den internationale orden byggede fra begyndelsen, fra koloni tiden og for en pseudo "frí handel". Koloni tiden begyndte da USA blev dannet. Den økonomiske politik går ud på at finde "afsætnings muligheder"til industrien, som kom i 1800 tallet. Den handel er valgt "ulige". At sælge fabrikeret varer til kolonier og købe? rå varer i billige priser, Jules ferry ( fransk stats minister 1832- 1893) siger den slags´handel giver Frankrig fordele i balance overskud. Den coloniale handel varede 2 og et halvt hundert år. Det er rigeligtid for at gøre kolonier fattige.

Jules ferry siger også den koloniale system er praktiseret af USA og England først. og Frankrig er nød at følge efter. De brugte vold i "civilisationens" navn mod folkeslage, det man kaldte senere "den tredje verden". Koloni tiden er bygget fra begyndelsen på vold, grov udnyttelse og imperialism." JULES FERRY et l´expansion koloniale"

Alle vestlige lande fulgte det samme koloniale system, enkeltvis eller ved at gøre tjenester hos store koloniale selskaber..

Mads Jakobsen

Viggo Okholm, jeg bestrider ikke at vesten, i kraft af sin teknologiske, organisatoriske og økonomiske dominans har gjort mange, mange voldelige ting. Det jeg bestrider er, at andre grupper vil være mere fredelige hvis de får overhånd i fremtiden.

Det jeg bestrider er, at historien som vi kender den, stopper det øjeblik vi ikke er dens motor.

Touhami Bennour

Det er det de fleste lande vil, Venuzuela, Irak og Libyen og selv Algeriet, hvor situationen er ikke endnu kritisk, gør man bedst at ikke blande sig. I øvrigt alt det blev skabt af det tidligere civilisationer,.. Hjulet. chokolade kage og alle frugter og grønsager er kendt fra fortiden. Den industrielle revolution gjorde produktion til masse produktion. Jeg er ikke expert i religion men glose om "Atom" findes i "Coran", jeg ved i øvrigt ikke hvordan det kom der i.

Touhami Bennour

Jeg erkender at Vesten har indtil nu monopol på at det samfund skal råde over teknologiske og organisatorisk moderne midler. Mange lande har svært ved at starte at skabe et samfund med de nævnte midler, Hemmeligiheden ligger i det kapitalistisk system og styring af det privat ejendom. venuzuela og mange fra Østeuropa har det svært med at skaffe et kapitalistisk produktion. Det tror økonomi er bare at fordele landets formue( olie indtegter ex.r venuzuela…og Algeriet ( og hele nord Afrika)t er idet samme situation, Løsningen ligger i en kapitalistiske produktion.

De mange der rejser fra disse lande til Vesten (læger, ingeniører , syplejrske og tekniker gøre det fordi der mangler organisation i økonomiens produktion.i deres lande. Det ligner Antikkens produktion, hvor arbeijde er intektuelle og bare det., den manuelle arbejde er ikke værdsat endu i disse lande. og især privat ejendom.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen: "Det jeg bestrider er, at andre grupper vil være mere fredelige hvis de får overhånd i fremtiden." Det er der da vist heller ikke nogen, der påstår. Ligesom der ikke er nogen, der påstår, at Vesten er årsagen til alt ondt her i verden. Du angriber altså stråmænd, du selv har fundet på, og så er det jo nemt nok at få ret.