Leder

Den konservative EPP-gruppe burde have smidt Orbán og Fidesz helt ud af den europæiske familie

EPP har kun suspenderet Victor Orbán og regeringspartiet Fidesz. Det er ellers på allerhøjeste tid at sige helt farvel og begynde at bekæmpe den populistiske højrefløj med indhold frem for taktik
EPP har kun suspenderet Victor Orbán og regeringspartiet Fidesz. Det er ellers på allerhøjeste tid at sige helt farvel og begynde at bekæmpe den populistiske højrefløj med indhold frem for taktik

Szilard Koszticsak

22. marts 2019

Endelig! Viktor Orbán og det ungarske regeringsparti Fidesz er suspenderet fra det gode selskab!

Ved første klik så det onsdag aften ud til, at en ungarsk smædekampagne mod EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker og milliardæren George Soros var dråben, der havde fået bægeret til at flyde over for EPP – altså den konservative og kristendemokratiske partigruppe i Europa-Parlamentet, som ikke bare Juncker, men også ungarske Orbán og hans parti Fidesz selv sidder med i.

Også tyske Manfred Webers tålmodighed så umiddelbart ud til at være flydt over – altså EPP-gruppens farveløse leder og EU-kommissionspræsident in spe, der personligt var fløjet til Ungarn for at advare Orbán mod de antieuropæiske udskejelser.

En midlertidig suspension

Men glæden over de hurtige meldinger varede kort. For Orbán og hans kumpaner er kun midlertidigt suspenderet fra partigruppen, og det endda med Orbáns egen velsignelse.

Dermed har de 12 Fidesz-mandater godt nok hverken stemmeret eller ret til at deltage i EPP-partimøder. Men der er kun tale om en midlertidig suspension, som ekspertkommissionen i EPP og Fidesz nu skal tage stilling til – vel at mærke efter valget til Europa-Parlamentet i maj.

Dermed er konflikten ikke løst, men kun udsat. Måske trækker Orbáns parti i sidste ende selv stikket, men indtil videre ligner det præcis det, som EPP ville og burde gøre op med: et taktisk og gennemskueligt spil om mandater. Det blev bekræftet, da Orbán og Weber samstemmende udtalte, at der nu endelig er ro på og tid til valgkamp.

Chance for et mere polariseret EU-Parlament

Det er synd og skam. For det er på højeste tid for EPP at sige helt farvel til Fidesz. Smædekampagnen mod Juncker er kun et symbol for Orbáns større angreb på retsstaten, på domstolenes uafhængighed og på mediers og ngo’ers frihed. Det er ikke nyt. Hvad EPP’s ekspertkommission skal undersøge, er derfor en gåde.

Som påpeget i tirsdagens Information er den berettigede bekymring, hvilke nye venner Orbán kunne alliere sig med på den nationalkonservative højrefløj. Med italienske, polske og måske endda spanske nationalpopulister kunne Fidesz bidrage til en ny modakse til de store midtergrupper – og til den noget hostende tysk-franske EU-motor.

I så fald ville de i det mindste tone rent flag politisk, så vælgerne kan tage stilling. Dermed kunne konservative atter stemme på EPP (eller for Danmarks vedkommende De Konservative), uden at det samtidig er en stemme på Orbán.

Et sådant opbrud vil føre til et markant mere fragmenteret og polariseret Europa-Parlament. Men det er på sigt at foretrække frem for den taktiske midterklump af den konservative og socialdemokratiske gruppe, der smider privilegier og magtlunser til hinanden.

Alligevel vil et sådant opbrud næppe føre til den frygtede europæiske nedsmeltning under højrepopulismens vægt. Her er der optimisme at finde i dagens avis, hvor den ellers notoriske realist, den bulgarske sociolog Ivan Krastev, ser et europæisk folk, der er ved at indse vigtigheden af EP-valget til maj.

Desuden får den (øst) europæiske højrefløj næppe det frygtede supervalg, mener Krastev. Både fordi Brexit har skræmt stort set alle højrenationalister væk fra deres fantasier om at forlade EU. Fordi flygtningekrisen er ebbet ud. Og fordi de østeuropæiske landes store problem er ud- og ikke indvandring – et problem, som højrefløjen heller ikke har noget svar på.

Til Krastev kan man tilføje, at Europa-Parlamentet fra at være en kedelig og teknokratisk institution med den tiltagende debat efterhånden ligner en legitim demokratisk institution. Den kamp deltager populisterne frejdigt i, hvormed de i bedste fald undergraver deres egen grundlæggende EU-skepsis.

Taktik trumfer principper

Derfor er det også et meget skidt signal, når EPP-gruppen går til valg med det ry, at de er villige til at gradbøje deres politiske principper for at blive siddende på magten. Også den fortælling bruger populisterne flittigt. 

Samme problem gælder den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, der har brodne kar i forhold til retsstatslighed i det bulgarske BSP og det rumænske PSD, der – tilspidset formuleret – kæmper for at lovliggøre deres egen korruption.

Det betyder ikke, at de straks skal smides på porten, men at de og deres partier på nationalt niveau skal sættes under pres for at rette ind derhjemme – og ellers opleve konsekvensen, nemlig en eksklusion fra den europæiske familie af ligesindede partier.

Ved den nuværende taktiske suspension af Fidesz lærer alle det modsatte: at taktik trumfer principper, også selv om man skulle opføre sig illiberalt og antieuropæisk.

Lykke Friis og Ivan Krastev i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek i København.
Hør mere i podcasten
Ungarns premierminister Viktor Orbán fejrede fredag landets nationaldag, der markerer landets revolution og sejr over det Habsburgske Monarki i 1948.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Poul Anker Sørensen
Torben Lindegaard, Kurt Nielsen, Gert Romme og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Der er en konflikt mellem øst og vest, om den er reel skal jeg ikke kunne sige, men når Orbán bliver smidt ud fra EU, så er han godt på vej til Putin. Rumænien er ligesåvel på vej østpå.
Vi taler om en grænse, der har flyttet sig lidt frem og tilbage.

Victor Orbán har udviklet sig til en klaptokrat efter hviderussisk oligark-norm, og er samtidig stor beundre af vladimir Putin.

Helt det samme kan ikke siges om Rumænske socialdemokrater. - De er blot simple korrupte politikere, der ændrer lovene, så de ikke kan straffes, og så deres tidligere ledere kan blive sat på fri fod igen.

Men der foregår noget i Slovakiet, der meget ligner det i Ungarn. Og ved afsløringen blev journalisten og hans veninde dræbt. Men der er valgt i landet i denne tid, og måske kommer der en mere reel regering ud af det.

Achim K. Holzmüller

Så eller så, EU skal gennemgå en omfattende rekonstruktion og en kursændring, hvis den i fremtiden vil stå som en vægtig med- og modspiller på det globale parket. Ingen tager den økonomiske kæmpe alvorligt, når indre splittelser forhindrer stærke fælles handlinger.
En begyndelse af processen kunne være, at afkræve lande som udnævner sig til illiberale demokratier og sætter demokratiske spilleregler ud af kraft, at disse vender omgående tilbage til EU-reglement, ellers falder sanktioner. Og det gælder ikke bare for Ungarn, i lignende grad også for Polen, Slovakiet og Tjekkiet.
Og man burde ikke være bange for når deres ledere truer med at tilnærme sig Putin. Det ville befolkningen i disse lande, som mest er pro-EU, ikke gå med til og bringe dem på barrikaderne, efter de for en generation siden er endelig slippet for den russiske tyranni.

Poul Kristensen

Demokratiet er til for folket. Det skal ikke bruges til at opdrage folket med. Og det er ihverfald ikke en opgave for en selvbestaltet elite med obskur oprindelse. Hvis folk vælger den forkerte, om det så er Trump, Putin, Orban eller Brexit, så giv dem en chance. Måske viser de sig at være okay?
Respekter folkets valg, lige meget hvor åndssvagt det er. Og når det så viser sig at I fik ret, og det populære valg var det forkerte, har I vundet retten til at sige; "Jeg sagde det jo". Det er sådan man vinder i det lange løb. Den anden strategi fører bare til splittelse.

Magtfuldkommenheden ætser den europæiske union op på vejen mod uundgåelig opløsning. Nye kriser og konflikter stakkes op, og flere interne og eksterne fjender føjes til listen over sorte får, som nægter at gå i takt til centralmagtens dogmer og verdenssyn. Vi ser ingen forsøg på løsninger eller forhandlinger med de formastelige uvorne.

På et tidspunkt når vi et tipping point, hvor medlemslandene kører fast i de akkumulerede EU konflikter og ønsker en ny, anden vej for Europa. Den globale udvikling venter ikke på os og alle de andre ikke selvskabte udfordringer kræver højere prioritering.

Den arrogante europæiske centralisering har været et lærerigt eksperiment, men et fejlslagent et af slagsen. Det fundamentalt manglende demokrati var en fejl fra starten, hvilket bliver mere og mere tydeligt for hver ny krise, for hver ny konflikt. Magtfuldkommenheden ender magtesløs.

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Vi har vel ikke endnu en europæisk offentlighed, hvor vi stemmer på EPP, ALDE, AFE & S&D og hvad alle grupperne i EuropaParlamentet nu hedder. Det ville også indebære det problem, at europaparlamentarikerne efter nyvalg ved konstituering kan vælge at placere sig i andre grupper eller danne helt nye.

Dansk Folkeparti flyttede i 2014 gruppe - og hvem husker ikke balladen i SF, da Margrete Auken i 2004 skiftede til AFE, De Grønne. Det gik ikke stille af !!

Men OK - jeg lytter med interesse til den unge Helveg, og jeg glæder mig da over, at han sidder i ALDE. Hvis ALDE går frem, kan det vel kun styrke Margrethe Vestageragers kandidatur.