Leder

Trump blæser den internationale retsorden et stykke, fordi han kan

Reaktionerne på Donald Trumps eklatante brud på international lov og ret har ikke medført voldsomme reaktioner i den demokratiske del af verden – slet ikke i EU
USA's præsidents anerkendelse af israelsk kontrol over Golanhøjderne bryder med årtiers international konsensus.

USA's præsidents anerkendelse af israelsk kontrol over Golanhøjderne bryder med årtiers international konsensus.

Saul Loeb

28. marts 2019

I velkendt teatralsk selviscenesættelse, der leder tanken hen på Holbergs stortalende soldat, Jacob von Thyboe, signerede præsident Donald Trump mandag endnu et dekret.

Denne gang bivånet af en taknemmelig israelsk premierminister, Benjamin Netanyahu, der fører valgkamp plettet af retlige tiltaler for korruption. Herefter anerkender USA Israels ejendomsret til Golanhøjderne, et frugtbart plateau på størrelse med Lolland-Falster beboet af 21.000 israelske kolonister og 7.000 syrere, heraf flest drusere.

Men Golan er syrisk – ganske vist besat af Israel i 1967 og annekteret ved en særlov i Knesset i 1981, men ifølge to resolutioner i FN’s Sikkerhedsråd – 242 fra 1967 og 497 i 1981 – er det ikke til diskussion, at området tilhører Syrien. Og anerkendelse af staters suverænitet godkendes eller forkastes i Sikkerhedsrådet.

Et skræmmende skred

Det syriske regime har da også indklaget overgrebet for Sikkerhedsrådet med krav om hastemøde.

Men i modsætning til FN-reaktionen på Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 (der forblev dødfødt som følge af et russisk veto) har Sikkerhedsrådets franske formandskab ikke sat Syriens henvendelse på rådets dagsorden med henvisning til, at den først ’skal diskuteres’.

Det er et skræmmende skred.

Et er, at Trump demonstrativt blæser den internationale retsorden et stykke, fordi han kan. Der er global konsensus om, at manden som minimum er storhedsvanvittig, men den demokratiske verdens ret beset beherskede reaktion er foruroligende.

For jo, den tidligere svenske statsminister, Carl Bildt, har talt om, at »junglen er indført«, det kompetente Financial Times skriver om en »farlig præcedens«, Tyrkiets præsident Erdogan, der også er i valgkamp, bebuder »en ny mellemøstkrise«, Den Arabiske Liga protesterer, men i de regeringer, der bliver hørt i USA, er der ingen panik, ikke i Japan, ikke i Australien og ikke hos EU-udenrigschef, Federica Mogherini, der blot har sagt, at de 28 medlemslande »ikke anerkender Israels suverænitet over Golan«.

Geopolitik

Årsagen er geopolitisk. Historisk har Golan fungeret som eksperimentarium for fornuftige forsøg på at opbløde den nu 71 år lange konflikt mellem Israel og dets naboer. Og israelerne har trods Golans strategiske betydning – syrisk kontrol i bakkerne gør Israel militært sårbart – været indstillet på at nå en fredsaftale.

I 2000 var Ehud Barak tæt på med Bill Clinton som mægler – den faldt på uenighed om grænsedragning ved Genesaret-søen. I 2008 mæglede Tyrkiet mellem syrerne og israelerne i Istanbul – de hemmelige samtaler lækkedes og Iran tilskyndede Hamas og Islamisk Jihad til at provokere Israel med raketangreb, der endte i krigen i 2008-2009 – en skuffet Erdogan rasede, men den grumme realitet var, at det hverken var i Irans eller radikale palæstinenseres interesse, at Israel – den gang ledet af Ehud Olmert – indgik en separat fred med Syrien.

Prisen kan være den internationale retsorden

Også denne gang skimtes Irans regionale interesser i Trumps bombastiske fyldepen – ifølge USA’s FN-ambassadør Jonathan Cohen er det ensidige skridt dikteret af Irans tilstedeværelse i Syrien og tiden var inde til at statuere et eksempel – koordineret med Netanyahus rejse til Washington for at holde tale til den israelsk-amerikanske lobbyorganisation AIPAC’s årskongres.

Således får begge parter gevinst – Netanyahu i sin valgkamp som lederen, der kan det internationale spil, og Trump som præsidenten, der er Israels – og USA’s evangeliske kristnes – velgører.

Gevinsternes pris er den internationale retsorden. Da den blev krænket af russernes annektering af Krim i 2014, var reaktionerne anderledes skarpe. Således var vor egen pudsige udenrigsminister ude med »klar og utvetydig« afstandtagen til det russiske skridt, godt nok foretaget efter en forudgående folkeafstemning, men stadig et brud på gældende retsorden.

Også denne gang er Anders Samuelsen formelt på banen, men er han til at få øje på, endsige hørlig i koret af 28 EU-lande?

Næppe i denne sag – og han har også sit at se til: i dag mødes Det udenrigspolitiske Nævn med kun et enkelt punkt på dagsordenen: ’Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2019’.

Afrapporteringen drejer sig ikke om brud på international lov og ret, men om Brexit. Og det er da også vigtigt.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ida Larsson
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Gert Romme
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Ole Frank
  • Peter Knap
  • Stig Bøg
  • Thomas Tanghus
  • Søren Fosberg
  • Carsten Mortensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Poul Anker Sørensen
  • Marianne Stockmarr
  • Torben K L Jensen
Ida Larsson, Olaf Tehrani, David Zennaro, Hans Larsen, Ib Gram-Jensen, Gert Romme, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Ole Frank, Peter Knap, Stig Bøg, Thomas Tanghus, Søren Fosberg, Carsten Mortensen, Peter Beck-Lauritzen, Poul Anker Sørensen, Marianne Stockmarr og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Kan vi ikke snart få lagt Trump på "is". Skrot handlen med F35. Troværdigheden er væk. Ligeså amerikanske myndigheders godkendelser af produkter, ref.FDA og Boeing-fly, Round up, opioider osv.

Ida Larsson, Carsten Wienholtz, Nette Skov, Per Torbensen, Torben Arendal, Aleksander Laursen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby, John Andersen, Søren Bro, Hanne Pedersen, Randi Kragh, Ole Frank, Peter Knap, Jørn Andersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

"...vor egen pudsige udenrigsminister..."

:-D

Hans Larsen, Gert Romme, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Karsten Lundsby, John Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Han kan fordi USA har vores medier om lillefingeren.

Forestil dig Rusland havde skabt borgerkrig i Libyen og Irak. Medierne ville køre i selvsving hver anden dag om "diktatoren Putins aggressioner"- nu det var os selv i hælende på USA er det en "fodfejl".

Ved ikke om det skyldes reelle agenter blandt de danske medier eller ekstrem kognitiv dissonans.

Hans Aagaard, Per Torbensen, Torben Arendal, Kjeld Jensen, Morten Voss, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Karsten Lundsby, Lars Løfgren, John Andersen og Harald Strømberg anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

"Et er, at Trump demonstrativt blæser den internationale retsorden et stykke, fordi han kan. Der er global konsensus om, at manden som minimum er storhedsvanvittig, men den demokratiske verdens ret beset beherskede reaktion er foruroligende."

Prøv at se på billedet, der følger artiklen. Præsidentens underskrift fortæller noget om has selvbillede. Underskriften fylder det meste af et A4 ark og ser ud til at være påført papiret med en lidt spidset telefonmast.

Carsten Wienholtz, Nette Skov, Torben Arendal, Morten Voss, Jørn Sørensen, Gert Romme, Thomas Tanghus, Harald Strømberg, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Russerne kan med en vis ret mene, efter denne anerkendelse af Golan, at enhver kritik af deres genoptagelse af Krim bør ophøre.

Hans Aagaard, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Rolf Andersen, Torben Arendal, Aleksander Laursen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Lars Løfgren, Niels Duus Nielsen, Anders Graae og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Vi er så hængt op på amerikanernes militære magt, at vi kun kan bukke, når Trump skider på den verdensorden, som amerikanerne selv har været ophavsmand til efter 2. verdenskrig.

Amerikanernes militær sørger for billige råvarer, og sikrer, at ikke-vestlige lande er nødt til at åbne deres markeder for vores varer således, at vi skaber hjemlig udvikling og arbejdspladser.....og kolosale klimaudfordringer.

Kunne vi finde på noget andet?

Torben K L Jensen

Lad os i Europa vende blikket mod Rusland,droppe sanktioner,begynde at handle og Kina´s nye silkevej,investere stort sammen i afrikansk infrastruktur der i sidste ende baner vejen for selvforsyning og en retfærdig fordeling af goder der kan stoppe migrationen mod Europa. At satse på et amerikansk økonomisk diktatur,der i den grad bliver brugt mod stater USA ikke kan lide,er på vej til at være en geo-politisk stopklods for klimakampen ingen fornuftig regering kan bruge til noget som helst.
Så stop for fanden idiotien og begynd at tænke positivt for klimakampens og klodens skyld.

Hans Aagaard, Carsten Wienholtz, Holger Madsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Kjeld Jensen, Jørn Sørensen, Lars Løfgren, Søren Bro, Harald Strømberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ja, lad os komme ud af NATO inden vi bliver lokket ind i nye krige, som ikke har det mindste med forsvaret af dansk territorium at gøre. Og lad os droppe F-35 og i stedet købe Gripen. De koster lidt mindre i anskaffelse, men kun det halve i vedligeholdelse, så der vil blive råd til mere end 27, og så vil der stadig være penge til overs. Og så virker de!

Jeg fastholder, at vi vil være bedre tjent med et europæisk forsvarssamarbejde. Eller endnu bedre: Et skandinavisk. Men det europæiske er det mest realistiske. Fortsat at følge USA i tykt og tyndt vil blot gøre til flere krige og flere drab.

Hvis politikerne tror, at følgagtighed fører til goodwill hos amerikanerne, tror de fejl. Måske var AFR kortvarigt i kridthuset hos Bush, men i dag er det en klovn med orange hår, der styrer USA, og han er fuldstændig ligeglad med de aftaler, hans forgængere indgik. Og fordi han er en svag præsident, lader han de neokonservative krigsmagere køre udenrigspolitikken for ham. Hvilken interesse har Danmark i mere krig?

Ida Larsson, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Per Torbensen, Kjeld Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Sørensen, Thomas Tanghus, Lars Løfgren, Søren Bro, Harald Strømberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, det er beskæmmende, at folkevalgte politikere i vesten, der faktisk er valgt til at varetage borgernes interesser, blot ignorerer denne Donald Duck.

Flemming Berger, Nette Skov, Per Torbensen, Søren Bro, Kjeld Jensen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Trump er den første præsiden der gør nøjagtigt hvad han siger og mener. Derfor støder det mange. De tidligere præsidendet inklusive Obama talte udenom, men gjorde som USA, politikken eller de selv ville.

Rent juridisk har USA anerkendelse nøjagtig lige så meget magt, som da Trump flyttede den amerikanske ambassade til Jerusalem og kaldte byen Israels hovedstad. Da ingen andre i FN anerkender dette, er det ren symbolpolitik men desværre ekstrem farlig symbol politik, som bevidst er tiltænkt, på den ene side at tilfredsstille det ekstreme og fundamentalistiske hjemland i både Israel som i USA, og på den anden side række en stor fuck-finger til ens fjender i regionen.

Sammenligningen, som Lasse Ellegaard laver med reaktionen på Ruslands anneksion af Krim, er jo aldeles berettiget. Golan-højderne burde for længst have været leveret tilbage til Syrien. At de ikke er det endnu, er desværre et eklatant eksempel på Israels ekstreme særstatus i regionen.