Leder

Europa har lært at lægge arm med Kina

Europas frustration over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse er stor, og tålmodigheden er så godt som opbrugt. Sidste uges topmøde mellem EU og Kina har vist, at et samlet EU er i stand til at lægge arm med Kina – og det er trods alt opløftende midt i skammen over, at præsident Xi Jinping har anset Danmark for at være artig nok til at modtage hans pandaer
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Kinas ambassadør i Danmark Deng Ying ser på pandaer underderes besøg i Københavns ZOO

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Kinas ambassadør i Danmark Deng Ying ser på pandaer underderes besøg i Københavns ZOO

Mads Claus Rasmussen

15. april 2019

Måske har de to kinesiske pandaer, der er ankommet til Zoologisk Have i København, ikke kendt deres besøgelsestid.

De er blevet udsendt af Kina for at give Danmark et varmt bjørnekram som tak for, at vi har været harmløse og ukritiske over for det kommunistiske styre i Beijing i en lang årrække.

Men nu, hvor de endelig er nået frem, er stemningen begyndt at vende.

Danmarks Udenrigsministerium kritiserer kinesisk industrispionage for at være en trussel mod den danske økonomi; forsvarsministeren har udtrykt stærk bekymring over kinesisk teknologivirksomheders indflydelse på rigets sikkerhed; og fremtrædende regeringspolitikere taler om frygten for »et kommunistisk diktatur i vores baghave«.

Og i samme uge, hvor pandaernes nye anlæg blev indviet, begyndte EU at vise tænder over for Kina.

Ved et årligt topmøde mellem EU og Kina truede de europæiske repræsentanter simpelthen med ikke at underskrive et fælles slutdokument, da kineserne ikke ville rykke sig på centrale punkter – og i et betydeligt skifte reagerede Kinas premierminister, Li Keqiang, med at komme med indrømmelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Torben Lindegaard
  • Torben K L Jensen
Alvin Jensen, Gert Romme, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hmmm - Det er der sgu da ingen der tror på - enig om hvad om Kina ? - når en håndfuld lande allerede har tilsluttet sig "Road and Belt Initiative" og Huawei. De kan ikke engang blive enige om et alternativ til Kina´s enorme transport-konglomerat ved at sammenlægge Siemens og Alstom - ud over at EU er mindst 5 år bagud i den digitale infrastruktur. Det eneste rigtige for Kloden og klimaet er at hele EU tilslutter sig den nye silkevej og samarbejder med Kina om at udvikle Afrika´s infrastruktur - inden det er for sent.

Henrik Brøndum

@Torben K L Jensen

Mangler der ikke et par citater fra den store rorgænger i din kommentar? Jeg tror ikke på du kan have glemt dem?