Leder

Fortællingen om den uovervindelige Erdogan er udfordret efter lokalvalg

Ved søndagens lokalvalg i Tyrkiet led præsident Erdogan et stort nederlag ved at tabe hovedstaden Ankara og formentlig også Istanbul til oppositionen
Frygten for fremtiden kunne spores i valgresultaterne ved det tyrkiske lokalvalg – og det var ikke til Erdogans fordel.

Frygten for fremtiden kunne spores i valgresultaterne ved det tyrkiske lokalvalg – og det var ikke til Erdogans fordel.

Bulent Kilic

2. april 2019

Da Tyrkiet gik til lokalvalg i søndags, handlede det om langt mere end borgmesterposter. Det handlede om befolkningens tillid til præsident Recep Tayyip Erdogan og hans evner til at genoprette økonomien. Inflationen er nemlig høj, de økonomiske væksttal er i bund, og befolkningens frygt for fremtiden fylder mere og mere.

Frygten for fremtiden kunne da også spores i valgresultaterne – og det var ikke til Erdogans fordel. Kigger man på de 81 provinshovedstæder og 957 byer og distrikter, som vælgerne skulle udpege kommunalbestyrelser i, fik det regerende islamiske AKP-parti (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) samlet set flest stemmer. Men det er ikke nødvendigvis det samlede tal, som er det mest interessante her. Mest interessant er det, at AKP tabte en række byer, herunder hovedstaden Ankara og formentlig også det økonomiske kraftcenter Istanbul, til det sekulære oppositionsparti CHP (Republikansk Folkeparti).

Både Ankara og Istanbul har været på islamiske hænder siden 1994, da AKP’s moderparti (Velfærdspartiet) vandt kommunalvalgene. Og netop de to byer bliver set som kronjuvelerne i det politiske landskab. En særlig stor rolle spiller Istanbul, da det var her, Erdogan begyndte sin vej ind i politik, da han vandt borgmesterposten i 1994. Præsidenten er da også kendt for til sine rallies at sige, at »den, der vinder Istanbul, vinder Tyrkiet«.

Derfor var der også stor uenighed om, hvem der egentlig kunne kalde sig vinder af Istanbul, da søndagens resultater begyndte at tikke ind. Der var endda forlydender om, at man bevidst holdt pause fra optællingerne, da AKP så ud til at tabe. Mens spidskandidaten fra CHP, Ekrem Imamoglu, sagde, at »folk har stemt til fordel for demokratiet«, og mens hans støtter dansede sejrsdans i gaderne, udråbte AKP’s Benali Yildirim sig ligeledes som sejrsherre.

Tabt terræn

Der kan dog kun være én vinder, og det ser i skrivende stund ud til at være CHP med 48,8 procent af stemmerne mod 48,5 til AKP. Men AKP har krævet en omtælling af nogle af stemmesedlerne, så den officielle udmelding lader vente på sig.

Uanfægtet det endelige resultat har AKP tabt terræn, og overordnet set kan det kaldes en delvis sejr for demokratiet i et land, hvor vi normalt hører historier om nedsmeltningen af selv samme. Siden det fejlslagne kup i 2016 er et hav af journalister, intellektuelle, politikere og offentligt ansatte enten flygtet fra landet eller blevet sat i fængsel, fordi de er mistænkt for at stå i ledtog med Fethullah Gülen, som har fået skylden for kupforsøget.

Ligeledes har Erdogan overtaget kontrollen med stort set alle medier i Tyrkiet, og det er derfor svært at argumentere for, at der overhovedet har været et grundlag for et frit valg. Alligevel er det lykkedes dele af befolkningen at se bort fra propagandaen og stemme på en anden politik end den, der prædikes af den ellers altdominerende præsident.

Økonomien højest på prioriteringslisten

Valget vidner om en befolkning, der har økonomien højest på prioriteringslisten. Det handler ikke så meget om menneskerettigheder – som man ellers også med rette kunne diskutere – men først og fremmest om befolkningens økonomiske situation og umiddelbare fremtid. Som en beboer fra Marmaris i det vestlige Tyrkiet sagde til Information i sidste uge: »Tomater er steget til det tredobbelte, grønne bønner til det firedobbelte. Benzin er blevet dyrere, og huslejerne stiger. Folk har svært ved at få en dagligdag til at hænge sammen.«

Der har været flere politiske kontroverser med både USA og EU, hvilket har ført til ustabilitet og et fald i udenlandske investeringer. I sommer var vi vidne til, hvordan den amerikanske præsident Donald Trump straffede Tyrkiet med sanktioner for at tilbageholde en amerikansk præst. Det førte til en markant svækkelse af den tyrkiske lira over for dollaren og en stigning i inflationen.

AKP har, siden de kom til magten i 2002, vundet samtlige valg, hvorfor nederlaget denne gang kan synes endnu større. Erdogan er dog ikke selv truet af resultatet med endnu fire år af sin valgperiode som præsident. Men hans selvforståelse som Tyrkiets suverænt mest populære leder har lidt et knæk. Da valgresultaterne blev offentliggjort, henviste Erdogan da også til partiets overordnede sejr, men erkendte nederlaget i nogle af de store byer. »Vi har ikke fået kommunikeret vores budskab godt nok,« som han sagde.

Netop den erkendelse er han blevet rost for af sine modstandere. Op til valget frygtede flere, at et nederlag til AKP i de store byer ville skabe uro og optøjer. Men den bekymring er tilsyneladende blevet manet i jorden. Og i den tyrkiske befolkning er der håb for, at demokratiet kan restituere.

Serie

En tillidsafstemning om Erdogan

31. marts er der lokalvalg i Tyrkiet, men politisk handler det om langt mere end borgmesterposter. De økonomiske væksttal er i bund, inflationen er høj, og tre ud af fire vælgere er bekymrede for fremtiden. Visse målinger antyder, at præsident Erdogans parti, AKP, taber kontrol med storbyerne Ankara og Istanbul. I ugerne op til valget vil Information se nærmere på tyrkernes tillid til, at Erdogan kan genoprette økonomien. Økonomien, ikke menneskerettigheder, afgøre de tyrkiske valg, og lige nu ser det sort ud for AKP.

Seneste artikler

  • Erdogans kupdemokrati har fået den sekulære opposition op i det røde felt

    8. maj 2019
    I Erdogans optik gælder det, at »den, der vinder Istanbul, vinder Tyrkiet«. Det gjorde han selv i 1994. Men den populære Ekrem Imamoglu stiller op igen, nu med løfte om »radikalt at omfavne alle« – altså også AKP-vælgere – når han vinder igen. Hvis han vinder
  • Frygt for krise efter tyrkiske lokalvalg

    30. marts 2019
    Udsigten til tilbagegang for præsident Erdogans islamiske AKP skaber bekymring hos mange vælgere for en voldelig udgang på søndagens lokalvalg i Tyrkiets 81 provinser
  • Økonomien presser Erdogan ved tyrkiske lokalvalg

    22. marts 2019
    For første gang i 17 år imødeser præsident Recep Tayyip Erdogan en reel risiko for et valgnederlag, der kan medføre magtskifte i AKP’s højborge, hovedstaden Ankara og hans egen hjemby, Istanbul – årsagen er økonomien, der står øverst på vælgernes dagsorden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Per Klüver
  • Runa Lystlund
  • David Zennaro
Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Runa Lystlund og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer