Leder

Skal klimakrisen løses, kræver det mere afholdenhed end aflad

Lad påskebudskabet være afholdenhed frem for aflad
Lad påskebudskabet være afholdenhed frem for aflad

Bax Lindhardt

20. april 2019

Aflad som begreb stammer fra kirken før reformationen, hvor syndige sjæle kunne købe sig fri af skærsilden ved at betale for et såkaldt afladsbrev hos den lokale biskop. Det var en rigtig god forretning for både den lokale kirke, men også for paven i Rom, der fik halvdelen af afladspengene.

I 2019 er aflad og kompensation igen blevet et populært greb til at betale sig ud af ubehaget.

For ligesom i middelalderen, hvor man troede, at et afladsbrev kunne spare dig for pinsler i skærsilden – stedet hvor sjælen bliver renset for synder – tror mange tilsyneladende i dag, at de blot kan fortsætte synderne, så længe der hist og her betales lidt aflad eller ydes en kompensation.

Københavns Kommune køber aflad i form af træer

Eksempelvis vælger mange i dag gladelig at betale aflad for deres flyrejse, selv om der stort set ingen garanti er for effekten.

Et nyligt eksempel på et sikkert velmenende forsøg på at købe aflad eller kompensere er Københavns Kommune, der i februar måned vedtog, at kommunen vil plante træer for at kompensere for de ansattes mange flyrejser og medfølgende CO2-udledning.

Forslaget støttes af et flertal i borgerrepræsentationen bestående af Alternativet, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

»Så er der sammenhæng mellem, hvor CO2’en bliver skabt, og hvor reduktionen så sker,« lød forklaringen fra De Konservatives Jakob Næsager i Politiken.

Problemet er – som DR’s Detektor har vist – at Københavns Kommunes ansatte på blot et enkelt år udleder 442 ton CO2 ved at flyve på tjenesterejser, og det vil derfor kræve, at kommunen planter 153.000 træer, hvis der reelt skal kompenseres.

Men Københavns Kommune vil kun bruge 55.000 kroner på aflad (fordi det er det, det ville koste at købe aflad igennem et flyselskab), og det rækker kun til beplantning af 215 træer i kommunen. Der mangler altså 152.785 træer for at CO2-regnestykket går op.

Om sagen med Københavns Kommune er tragisk eller komisk kan være svært at afgøre – men pointen bør til gengæld stå klar, som var den bøjet i neon: Der er ingen gratis frokost – ingen nemme snuptagsløsninger. Skal skuden vendes og klimaet under kontrol, er det ikke aflad, men afholdenhed, der indtil videre er eneste gangbare løsning.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Feenstra
  • Flemming Berger
  • Jakob Dahl
  • Anders Graae
  • Olaf Tehrani
  • Niels Møller Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Gert Romme
  • Anker Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maria Francisca Torrezão
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Jørgensen
  • Hans Larsen
  • Torben Lindegaard
  • Dorte Sørensen
  • Thomas Tanghus
  • Morten Lind
  • Trond Meiring
  • Arne Thomsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Torben K L Jensen
Erik Feenstra, Flemming Berger, Jakob Dahl, Anders Graae, Olaf Tehrani, Niels Møller Jensen, Carsten Svendsen, Gert Romme, Anker Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Maria Francisca Torrezão, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Jørgensen, Hans Larsen, Torben Lindegaard, Dorte Sørensen, Thomas Tanghus, Morten Lind, Trond Meiring, Arne Thomsen, Maj-Britt Kent Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Netop!

Anders Graae, Per Torbensen, Niels Møller Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Knud Jacobsen

Det er ski da nogle dyre træer" op mod 100 gange det vi betaler for træer herude i Vestjylland,

Flemming Berger, Trond Meiring og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Niels Vest-Hansen

Begræns antallet af start og landings tilladelser. Flyvning er en fantastisk teknologi, men ikke en menneskeret.

Anders Graae, Jesper Sano Højdal, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Liselotte Paulsen, Arne Albatros Olsen, Steen Piper, Thomas Jensen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Maj-Britt Kent Hansen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

20/apr/2019

Vil det sige, at SF er det eneste, for-
nuftige parti, der ikke deltager i denne
latterlige og minimale kompensation i
form af plantning af nogle få træer ?

Venlig hilsen
Claus

Steen Piper, Trond Meiring, Anne Mette Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gad vide hvor de egentlig har plads til at plante 215 træer i Københavns kommune... for ikke at tale om bare 2150 træer. De fylder en del, sådan nogle... hvis man altså er villig til at lade dem stå, til de bliver store og gamle.

Lillian Larsen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Københavns såkaldte røde flertal elsker asfalt, støj og dyre boliger.
Jeg skal til 2 skilte i gaden betale 1500 kr til et firma pga. flytning. Sådan er det jo her i København. Man har i årevis taget 10 gange så høj pris fra grundejerne til rengøring af fortove. som det reelt har kostet. Kommunens kasse skal tømmes for mange mill. Hvad laver den overborgmester fra Aalborg udover at klippe i snore og tale om væddeløb Og en direktør i teknik og miljø med en årsløn større end statsministeren. Man har i årevis vidst at direktøren ikke udførte sit arbejde og først nu bliver hun fyret. Gad vide med hvor mange årslønninger. Min fødeby er ødelagt.

Torben Skov, Per Torbensen, Lars Løfgren, Steen Piper, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

De elsker alle digitalisering, så hvorfor skal de så flyve på til verdens fjerne lande. og klogere bliver de ikke af hoteller og gode middage.

Per Torbensen, Liselotte Paulsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

lidt uden for skiven mht. træer, men det er jo bare endnu et tosse argument. Liste Å har godt nok lært fra sig.

Kim Houmøller

Et barns politik bliver skudt ned af Søren Espersen før den overhovedet er kommet i gang. Det vil hjælpe langt mere ens alle andre tiltag, med mindre vi skal leve i armod allesammen. Hvorfor tilskynde til mange børn som forældrene ikke har tænkt sig at forsørge selv. Reducer nu de børnepenge fra tredje barn. Vores barselsorlov hvor man er hjemmegående et helt år efter, fremmer heller ikke en sund samfundsudvikling. Der er så mange steder hvor rettigheder/lovgivning fremmer dårlig udvikling.

Tør dårligt nok nævne kørselsfradraget som fremmer privatbilismen og gør grin med cyklisterne!

Man skal holder klart, at problemet er hverken fly, biler eller skibstransport af gods. Problemet er udelukkende den energi (brændstof) der anvendes.

Men der findes faktisk allerede nu alternativer til disse energier, og mange har i øvrigt været kendt i en årrække. Og netop derfor kan man påstå, at omstillingen i hvert fald ikke kommer af sig, men skal skubbes igang af politikere, der vedtager love.

Og dette med at plante et træ er absolut ingen løsning for at anvende en uhensigtsmæssig energiform.

Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Her tales om den enkelte borger og kommune. Medtag også hele landet.
Hvordan agerer vi ift hele verden. Vi køber aflad ved svage forsøg på at forbedre eget miljø. Og kan vi så tilmed tjene en god skilling på at udvikle klimateknologi, er den hjemme og glorien kan pudses.
Vækstfilosofien kører stadig i det høje gear. Det indre marked skaber stadig større aktivitet i myretuen.
Arbejdskraften flytter sig derhen, hvor det bedst kan betale sig, efterlader lande i mangel og splitter familier. Hvem sagde EU !
Motorvejene udvides og udfyldes som aldrig før. Vi belønner pendlerne helt i pagt hermed.
Dobbeltmoralen er til at få øje på.

Og jeg kunne blive ved.

Hvordan komme det til at afspejle sig i valgkampen ? Ikke svært at se for sig.

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Liselotte Paulsen, Jens Illum og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Let's face it, vi kan ikke spare eller afholde os ud af den klimakrise. Selv hvis hele Danmark forsvandt fra landkortet, eller Vesteuropa for den sags skyld, var der stadig milliarder af mennesker på kloden, og vi bliver flere og flere. I bedste fald kan vi udskyde dommedag et par uger. Det betyder naturligvis ikke, at vi intet skal gøre, men de beskedne ændringer i vores levevis, der er på tegnebrættet, forslår som den berømte skrædder i helvede.

Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard, Rikke Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Det er praktisk talt umuligt at rejse på sommerferie uden for de lande, der ligger nærmest Danmark, uden at rejse med fly. Det er indviklet og besværligt at rejse med tog, desværre.

Jan Weber Fritsbøger

nu er der jo ingen som siger man skal rejse så ofte, jeg har været på i alt 8 ferier med fly 3 badeferier som ung til Italien og 5 oplevelsesferier til andre kontinenter som voksen, til totale solformørkelser, og det er det,
( eneste anden rejse var interrail, 1 måned med tog hvor jeg så lidt af Europa ) og jeg skal ikke rejse med fly igen, ( selvom jeg faktisk elsker det )
der er heller ingen der siger man skal have privatbil, jeg har haft 2 biler (nej ikke på en gang men i alt i min levetid), men aldrig været på bilferie og jeg kørte aldrig fornøjelsesture, i dag er jeg cyklist med kort til offentlig trafik og savner slet ikke at eje en bil,
nu er der selvfølgelig mange som sidder og tænker at det er nødvendigt at have bil, og det afviser jeg selvfølgelig ikke at det kan være,
på den anden side er der efter min mening alt for mange som har alt for travlt med at tjene penge og med at købe ting de kan eje,
med klimatruslen burde rigtig mange mennesker revurdere deres livsstil og droppe ræset efter rigdom og i stedet for at knokle finde et lavere niveau,
og ikke mindst droppe alt prestigeblær, mange kan ikke slippe ideen om at succes som menneske handler om at blive rig, om at eje dyre ting og have en større, dyrere bil end naboerne,
men snart bliver det omvendt, en gang i en ikke så fjern fremtid vil grådighed miste sin sociale værdi,
og dem som vil blive beundret bliver dem som kan leve nøjsomt og ydmygt, og materialistisk blær vil nærmest være socialt selvmord,
jeg selv er for længst holdt op med at beundre de mest grådige, jeg anser dem for lidt stupide i deres meningsløse ragen til sig og deres aktive skattespekulation med skattely osv,
og at det faktisk er dumt ses af de smil man kan møde, hvis du vil finde et ægte hjerteligt smil leder du forgæves hor de såkaldt succesfulde,
fakta er at rige mennesker slet ikke trives så godt som os andre, de er nødt til at simulere glæde og det gør deres smil til syntetiske facade-smil uden rod i hjertet,
faktisk ser det ud til at dem som trives bedst er de relativt fattige, som ikke er så fattige at de sulter men kun ejer meget få ting,
når man rejser i fattige lande møder man jo masser af glade gæstfrie mennesker,
min konklusion er at når man har sine basale behov dækkede vil det ikke øge trivslen at blive rigere tværtimod,
med andre ord er grådighed menneskets største problem og det ville løse ALLE problemer på jorden hvis grådighed blev kureret hos alle mennesker på en gang,
og dermed er vejen imod en bedre fremtid at vi alle bekæmper egen grådighed, og gør vi det vil vi opdage at vi kan blive lykkelige, sådan nærmest permanent.

@ Frederik Groth Nordstrøm,

Jeg syntes du har ret i, det er svært at rejse i Europa med tog. For det er meget længe siden at togtiderne i forskellig lande var rettet ind på hinanden.

Men - noget er altså undervejs. Flere organsationer og kommuner i Sverige yder faktisk gratis vejledning i dette. Og de svenske statsbaner er begyndt at dels bearbejde togselskaber i andre lande, og dels at undersøge muligheden for selv at køre f.eks. tog til destinationer i andre lande. Og de vil køre om natten med sovevogne, hvor de er mest plads på de europæiske skinner,

I øvrigt har mange rejsende i Sverige skiftet til alternative transportmidler, og har droppet fly. Faktisk så mange, at man netop i dag kan læse på www.svt.se, at flyselskaberne netop nu mangler 24% af sine rejsende, og en undersøgelse viser, at de er "hoppet" på toget. Så jeg tro, at denne udvikling også kommer til Danmark, - hvis politikerne tillader det.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det bliver interessant når alle de der siger "Nu skal vi forbruge mindre", skal til at rykke sammen værelserne så der fremover bliver 12m2 til hver.

Og når Danmark er ophørt med CO2 udledning, hvor meget er verdens udledning så formindsket? Svaret er ingenting, for i mellemtiden er Indiens, Kinas og USAs udledning steget massivt. Så hvis det skal bette noget skal klimakæmperne tage til Indien, Kina og USA og kæmpe der.

Torben - Nielsen

Jeg kan godt lide den sammenhæng, der er i mellem klimaaktivismen og den katolske kirkes salg af afladsbreve.

Den katolske kirkes salg af afladsbreve, blev begrundet med, at hvis ikke man betalte aflad, for sine synder, så ville man havne i nærmeste glohede, svovlstinkende helvede.

Og hvor er det lige, at klimaaktivisterne mener, at vi havner henne, hvis ikke vi betaler aflad for vores klimasynder???

Niels Duus Nielsen

Uanset hvad vi gør, vil kloden blive et helvede. Så lad os lade være med at gøre noget.

Er det virkelig det, I siger?

For mange vil det sikkert være en helvedes kold tyrker, ikke at kunne komme på jetfuelkonsumerende ferie langt væk, for at opleve noget ligegyldigt i alle ferier længere end 5 dage. :oD

Niels Østergård

Ja, klimadebatten i Information ligner efterhånden den på Nationen.
Debattørerne her kender bare flere lange og fine ord.