Leder

Spansk politik har brug for forsoning, ikke radikalisering

Midt i den mest polariserede og politisk anspændte situation i Spanien i årtier har vælgerne i stort antal stemt på en kompromissøgende kurs. Søndagens parlamentsvalg var en stor sejr for premierminister Sánchez, der er det bedste bud på en regeringsleder, der kan sørge for, at den højspændte konflikt om catalansk selvstændighed ikke kommer ud af kontrol
Pedros Sánchez står styrket og reelt som den eneste mulige kandidat til den spanske premierministerpost.

Pedros Sánchez står styrket og reelt som den eneste mulige kandidat til den spanske premierministerpost.

Ritzau Scanpix

30. april 2019

Søndagens parlamentsvalg i Spanien var en katastrofe for det konservative Partido Popular, der mistede halvdelen af sine pladser i den lovgivende forsamling. Og det ultranationalistiske, indvandringsfjendske parti Vox fik sit store gennembrud med ti procent af stemmerne.

Men hovedoverskriften for valget var dog, at spanierne i stort antal stemte på en kompromissøgende kurs midt i den vel nok mest polariserede og politisk anspændte situation i årtier.

Det gik fremad for det mest moderate af højrefløjspartierne, det liberale Ciudadanos, der med næsten 16 procent af stemmerne var tæt på at blive det største parti på højresiden.

Og så var valget en stor sejr for premierminister Pedro Sánchez, fra det socialistiske arbejderparti PSOE, der i valgkampen har præsenteret sig selv som den mest besindige af partilederne.

Centrum-venstre-partiet PSOE fik 29 procent af stemmerne – sammenlignet med 23 procent ved sidste parlamentsvalg i 2016.

Fremgangen er endnu mere markant, når man kigger på antal mandater, hvor PSOE gik frem med hele 38 pladser til nu at have 123 pladser i det 350 mand store parlament.

Dermed står Sánchez styrket og reelt som den eneste mulige kandidat til premierministerposten. Det er en god nyhed.

Sánchez har vist positive takter

Sammenlignet med højrefløjens konfrontatoriske linje har Sánchez stået for en langt mere forsonlig tilgang i det eksplosive opgør om Cataloniens ambitioner om selvstændighed, som har været det altoverskyggende tema i valgkampen.

Dermed lader han også lige nu til at være det bedste bud på en regeringsleder, der kan sørge for, at konflikten ikke kommer ud af kontrol.

Selvom Sánchez siger, at han udelukker catalansk selvstændighed, så har han været mere velvillig over for øget selvstyre. Det er en langt mere fornuftig linje end højrefløjens, der går ud på at indføre et mere direkte styre fra Madrid, hvilket sandsynligvis blot ville føre til yderligere vrede i Catalonien og forøge spændingerne.

Sánchez har også på flere andre områder sendt positive signaler, siden han blev premierminister i juni sidste år: Han har markant øget mindstelønnen; udpeget et ministerhold med et flertal af kvinder; påbegyndt et opgør med Franco; og han har vist sig villig til at føre en mere human flygtninge- og migrantpolitik, især sammenlignet med den, som Matteo Salvini, lederen af det højrenationale parti Lega, står for i Italien.

Det var tydeligt, at de spanske vælgere med deres høje vælgerdeltagelse på næsten 76 procent – ni procentpoint højere end ved valget i 2016 – mente, at der var meget på spil ved søndagens valg. Men mudret blev resultatet, da ingen af fløjene fik nok stemmer til at danne en flertalsregering.

Aliance med catalanske separatiskpartier kan være farligt

Meget tyder på, at Sánchez vil gå sammen med det mere yderligtgående venstreparti Podemos. Men de to partier har med deres sammenlagte 165 pladser i parlamentet ikke nok til at opnå flertal.

De bliver derfor nødt til at søge støtte fra mindre regionale partier, og Sánchez kan yderst kontroversielt føle sig nødsaget til at indgå i en alliance med de catalanske separatistpartier. Det kan gøre situationen yderst kompliceret.

Det var de catalanske partier, der fik ham til magten, da de hjalp med at vælte den daværende konservative premierminister sidste sommer. Og det var catalanerne, der var med til at tvinge Sánchez til at udskrive valg tilbage i februar, da de var utilfredse med, at han ikke var villig til at imødekomme deres ønsker om uafhængighed.

Catalanske uafhængighedspartier fik et historisk godt valg søndag og opnåede 22 pladser i det spanske parlament.

Specielt godt gik det for partiet ERC, hvis leder, Oriol Junqueras, lige nu sidder fængslet og sammen med andre catalanske politikere og ledende aktivister ved en retssag bl.a. er tiltalt for oprør efter en grundlovsstridig folkeafstemning om catalansk uafhængighed i 2017.

Men at basere en ny regering på catalanske mandater kan vise sig alt for giftigt.

Catalanerne kan hele tiden true med at vælte Sánchez, hvis han ikke giver dem indrømmelser på uafhængighedsspørgsmålet. Og det kan føre til en voldsom modreaktion fra højrefløjen, som allerede anklager Sánchez for at være en »forræder«, der samarbejder med catalanske »terrorister«.

Det kan forværre den usunde polarisering og ustabilitet, som krisen om Catalonien allerede har forårsaget, og det kan gøre det endnu sværere at tage hånd om de andre problemer, landet også kæmper med, ikke mindst den økonomiske afmatning og høje arbejdsløshed.

Spanien har brug for mere forsoning og samarbejde, ikke mere politisk radikalisering.

Det er de catalonske separatister, der med kampen for uafhængighed har fremkaldt en højrenational modreaktion – med fokus på stærkere centralstyre og et nej til regional selvbestemmelse – som har styrket den yderste højrefløj repræsenteret ved partiet Vox, skriver Martin Gøttske.
Læs også
Vox-kandidat Santiago Abascal bliver fotograferet med vælgere, efter at han har stemt i Madrid ved det spanske valg søndag.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Torben K L Jensen
ingemaje lange og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu