Leder

Udskydelsen af Brexit er en skandale for Europas fremtid

Vi står nu med et zombiebrexit: Briterne er med, men de er ikke rigtig med. Og Brexit kommer igen igen til at skygge for alle de andre politiske dagsordner. Det er en skandale for Europa
Donald Trump skrev torsdag på Twitter, at »EU er så hårde ved Storbritannien«. Men det er lige omvendt. Et hårdt EU havde insisteret på, at briterne skulle træde ud til den aftalte dato.

Donald Trump skrev torsdag på Twitter, at »EU er så hårde ved Storbritannien«. Men det er lige omvendt. Et hårdt EU havde insisteret på, at briterne skulle træde ud til den aftalte dato.

JESSICA TAYLOR

12. april 2019

Hvad var den politiske megasag, som EU’s folkevalgte ledere kunne bruge det meste af torsdag nat på at lægge arm om, indtil de trætte vaklede ud på den røde løber lidt over kl. to om natten? Det måtte være et stort spørgsmål om Europas fremtid.

Var det klimakrisen og målene i Parisaftalen? Var det den faretruende italienske gæld eller ECB’s politiske mandat? Var det ulighed, migration eller skattely?

Nej. Merkel, Macron, Løkke og de andre var fløjet til Bruxelles for at bruge knap otte timer på at udskyde Brexit til den 31. oktober.

»Glædeligt at vi har afværget et hårdt Brexit‚« skrev den danske statsminister på Twitter klokken meget tidligt torsdag morgen. Men det er netop ikke specielt glædeligt, det er faktisk en politisk skandale og en falliterklæring for EU. For hvad betyder det for Europa?

Det betyder, at Brexit det næste halve år igen igen igen vil dominere den offentlige debat og den politiske agenda. Så sent som på topmødet i marts brugte statslederne så meget tid på briternes udtrædelse, at de ikke nåede at diskutere EU’s klimamål. Det vil blive ved.

Og det betyder, at briterne skal afholde det mest absurde europaparlamentsvalg nogensinde – de skal stemme MEP’er ind i parlamentet bare for at se dem forlade posterne igen 13 uger senere, og de skal udpege en kommissær, der aldrig skal påbegynde sit job.

No deal blev no go

EU-lederne ville ikke have no deal-blod på hænderne; de ville ikke tage ansvaret for kaos og lavvækst og tv-indslag med konkursramte landmænd. Så de udskød.

Da det kom til stykket, var EU lige så bange for no deal som briterne – tyskerne var nervøse for eksporten, irerne for grænsen, og alle var bekymrede for, at et hårdt Brexit kunne skade forhandlingerne med briterne om handels- og sikkerhedspolitik.

Så no deal blev no go.

Og nu forventer alle, at en yderligere udsættelse af Brexit venter briterne, hvis de stadig ikke er ude den 31. oktober. Den berygtede Brexit-klippekant, som der er blevet talt så meget om, er blevet til en græsskråning.

Mange – ikke mindst EU’s egen chefforhandler Michel Barnier – har ellers påpeget, at en hård bagkant er den eneste måde at rykke de afgørende stemmer i London på. Der er brug for en troværdig trussel om bål og brand for at komme i mål, men ingen – hverken i Bruxelles eller i London – tør gøre alvor af sådan en trussel. Så nu er vi endt med et zombiebrexit. Briterne er med, men de er ikke rigtig med.

Theresa May bærer en stor del af ansvaret. Hun udløste artikel 50 uden en plan (og parlamentet godkendte det), og da hun endelig fik en plan, var den urealistisk og vag. Hun udskrev et valg, der gav et lille unionistparti vetoret over brexitpolitikken, og hun har været så mekanisk og lidet overbevisende i sine møder i Bruxelles, at få EU-ledere i dag stoler på hende.

Imens er britisk politik imploderet i en forfatningskrise, hvor den udøvende magt er blevet magtesløs.

En skandale for Europas fremtid

Men EU har også selv et ansvar.

Unionen har sejret ad helvede til i forhandlingerne ved at insistere på den famøse backstop, der skal sikre en åben grænse til Nordirland ved at binde Storbritannien til en toldunion med EU på ubestemt tid. En ordning, der er umulig at få igennem i London, og som ødelægger ethvert håb om en Brexit-aftale (og derved også ethvert håb om stabilitet ved den nordirske grænse).

Donald Trump skrev torsdag på Twitter, at »EU er så hårde ved Storbritannien«. Men det er lige omvendt. Et hårdt EU havde insisteret på, at briterne skulle træde ud til den aftalte dato, eller i det mindste gjort som den franske præsident Macron og kun givet briterne en kort udsættelse af Brexit.

»Intet må kompromittere det europæiske projekt,« sagde Macron til journalisterne på den røde løber onsdag aften. Han ville kun give briterne en kort forlængelse til den 30. juni, ellers kunne det jo blive ved. Men som så ofte før havde den franske præsident brugt mere energi på at formulere sine principper end på at bygge de politiske koalitioner, der skulle bære dem igennem. Han stod alene med sit krav. Desværre.

For et halvt år gør næppe en forskel. Det er for kort tid til at give ro, og det er for lang tid til at skabe en brændende platform.

Brexit vil igen komme til at skygge for EU’s politiske udfordringer: klima, ungdomsarbejdsløshed, fordeling af topposter, den italienske gæld, ulighed, manglende investeringer i forskning, skattely …

EU har måske nok undgået no deal, men de har gjort det ved at ofre handlekraft på langt sigt for fred på kort sigt. Brexit kompromitterer faktisk det europæiske projekt. Det er ikke glædeligt, det er en skandale for Europas fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Vest-Hansen
  • Benno Hansen
  • Jakob Trägårdh
  • Anker Nielsen
  • Mihail Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Søren Hjernøe
  • Carsten Mortensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Espen Bøgh
  • Poul Anker Sørensen
  • Christian Estrup
  • Torben K L Jensen
Niels Vest-Hansen, Benno Hansen, Jakob Trägårdh, Anker Nielsen, Mihail Larsen, Olaf Tehrani, Gert Romme, Søren Hjernøe, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Espen Bøgh, Poul Anker Sørensen, Christian Estrup og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

EU startede hele ulykken selv ved at insistere på at skilsmisse forhandlingerne skulle afsluttes før de vigtige forhold mellem Storbritannien og EU skulle være for fremtiden. Hvis de to år var blevet brugt til parallelle,sideløbende forhandlinger var alle problemerne løst for længst.
"Hvis og hvis min røv var spids"-teorier kan ikke bruges til en skid,så jeg tilslutter mig din vrede 100 %.
I ryger ud på røv og albuer den 22 maj 2019 kl. 00.00 - inden valget til parlamentet - vi har ikke råd til medlemmer med Ø-kuller.

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Det største - og reelt eneste problem - ved Brexit er grænsen imellem Irland og Nordirland.

Tysk bileksport, dansk fiskeri og baconeksport osv kan alt sammen forhandles; men en egentlig grænse imellem Irland og Nordirland vil dels være et brud på Langfredagsaftalen og dels en rød klud for øjnene af irske nationalister.

Det er ret umuligt at se, hvordan en egentlig grænse kan undgås, hvis de 2 stater ikke er i samme toldområde .... så der er al mulig grund til at frygte, at det ender galt.

Søren Knudsen, jørgen djørup, Sven Christensen, Rikke Nielsen, Carsten Wienholtz, Mihail Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Johannesen, Niels Jakobs, Peter Ravn-Olesen, Torben Siersbæk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Engelsk politisk idioti samt en selvforståelse båret af fortidens storhed i verden, holder EU for nar på 2. måned uden briterne har formået at beslutte sig politisk til om de vil have en aftale eller ikke.

Udsættelsen vil kun give briterne endnu mere tid til småpludre i deres parlament, og gentage de samme afstemninger uden at nå til en afslutning om udtræden uden eller med en aftale.

Macron har fuldstændig ret i at briterne trækker hele EU rundt ved næsen. og vil blive med det indtil de opnår, at få et gratis medlemskab af EU, uden nogen forpligtelser.

Det politiske synpunkt fra Londons side syntes at være det gammelkendte fra fortidens storhed, - at EU umuligt kan klare sig uden England, og England kun gør dette for EUs skyld.

Når det er sagt, så rejser det også spørgsmålet om EU er troværdig politisk, - noget der kun styrker EU modstanderne uanset hvor i det politiske spektrum de kommer fra.

Det kan danne basis for en europæiske pendant til det engelske "Ukip" fra disse nationalistiske partier, der lader til at have god folkelig opbakning flere steder inden for EU, så spørgsmålet er om EUs ledere i virkeligheden har skudt sig selv i foden, med den forlængelse som de har givet England, ude at få det mindste igen, og efter udløbet af forlængelsen står EU i samme situation.

Sven Christensen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Den franske præsident fik den indrømmelse, at den variable forlængelse af art. 50 kun går til 31 oktober, og i mellemtiden reflekterer store dele af UK over, hvordan landet har mistet meget betydelig sverænitet og bliver sendt ud af lokalet, når EU27 skal træffe afgørelser. Det var afsnit 368 af Brexit-sagaen.

Nationale kompromiser er ikke noget briterne kan se sig selv i - indtil nu, men EU satser på det, og britiske iagttagere ser en chance for, at det kan ske. Det er lige i øjeblikket, det bedste bud på en vej frem til en britisk beslutning i sagen.

Hvis briterne alligevel skal stemme ved valget, betyder det vel, at Danmark ikke får det ekstra mandat i Parlamentet, vi var stillet i udsigt?

Hvis briterne alligevel skal stemme ved valget, betyder det vel, at Danmark ikke får det ekstra mandat i Parlamentet, vi var stillet i udsigt?

Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Godt nok en af de mest bizarre lederartikler, jeg har læst i Inf (i de mere end 50 år, jeg har abonneret på avisen!).

"EU-lederne ville ikke have no deal-blod på hænderne; de ville ikke tage ansvaret for kaos og lavvækst" foranlediget af en politisk naiv britisk premierminister, der fantaserede om at en intern partikrig kunne vindes med en national afstemning om medlemskab af EU.

Nej. Det tror da pokker!

Hvis ikke UK selv kan finde ud af hvad det vil, skal resten af Europa bare sige "rend og hop" til det? Og så feje op efter kaosset der følger?

Er det ikke netop for at tage hånd om problemer, vi vælger politiske repræsentanter?

Er det ikke netop ansvarlig adfærd at sige til UK, at nu får i lidt længere tid til at finde jeres ben?

Og hvad er det for et ahistorisk vanvid, der luftes af cben, når han skoser "det famæse backstop", der NETOP er det eneste mulige forsøg, der er præsenteret, på at beskytte "freden" i Nordirland?

Hvis Inf skal leve op til sit motto "den mindst ringe avis" var det måske på sin plads, at cben satte sig ind i historien inden han lufter lommeulden.

Det er en OMMER!

Søren Knudsen, Sven Christensen, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Jørgen Mathiasen, Niels Johannesen, Niels Jakobs og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Steen Sohn, det var fremme i går: den 14. repræsentant vælges selvfølgelig, men kommer først ind, når UK forlader foretagendet.

Eva Schwanenflügel, Lars F. Jensen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Carsten Nørgaard.
Jeg tror bare det er cben's standardpræcision, du er faldet over.
Den generer også mig, men hans tendens og tilsyneladende manglende viden er et større problem, efter min ringe mening.

Sven Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ikke britiske politikere, især May, ikke tager et nyt referendum. Dødvandet må fremtvinge den før eller siden. På sedlen skal spørges: Forblive i EU og annulere opsigelsen /Acceptere Mays forhandlingsresultat. Det er jo de 2 eneste reelle muligheder at vælge imellem.
May er synkende skude, hvad får dog hende til at tro at muren og ikke hendes pande brister? Og hvad har May i grunden tilbage at kæmpe for, med bare et minimum af chance?

Sven Christensen, Niels Duus Nielsen og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Man må så håbe, at Information tager konsekvensen af det her og giver dækningen af Brexit en lavere prioritet fra nu af, mens den opper sig med hensyn til de mange vigtige EU-politikker, der netop er brug for fokus på. Man kunne også oppe sig med hensyn til dækning af Europaparlamentsvalget, som jo er »lige om lidt«. Det ser jeg heller ikke særlig meget om her på avisens website.

Sven Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Måske er datoen fastsat sådan, at Europaparlamentsvalgkampen bliver om BREXIT og ikke alt det som virkelig er problematisk for EU. Som f.eks.

Blev Euroen ikke indført for at konkurrence-sidestille EU med USA? Men der er jo ikke noget europæisk Google, Facebook eller Amazon, og mht. teknologier som kunstig intellegens, der er vi totalt sejlet agterud, både af amerikanerne og kineserne.

Den fælles mønt-enhed og det indre marked skulle arbejde mere effektivt og sikre stærk vækst. Det er bare ikke sket. Man kunne faktisk påstå at væksten er blevet svagere...

Italien på 5. recession på to årtier! Tysk BNP undgik med nød og næppe teknisk recession her ved årskiftet bla. grundet ekstrem afhængighed af den globale økonomi.

Burde man ikke diskutere de fundamentale problemer med reglerne for den økonomiske og monetære union?

Efter finanskrisen betød det demokratiske underskud vedr. Euroen-zonen at Europa først kom i gang med at gøre noget laaang tid efter f.eks. amerikanerne. Og det har efterladt de europæiske banker som stadig meget ustabile.

Er det virkelig rigtigt at EU-landene er afmægtige overfor bittesmå skattely-øer, som Jersey?

Italienerne er hoppet med på kinesernes Belt and Road initiative og det er en finger til Euroen og det indre marked..

Alt det og meget mere vil blive gemt væk af de etablerede medier under Europaparlamentsvalg-kampen, og vi kan alle sammen diskutere hvor dumme briterne har fremstået, og hvor pinligt det ville være at gøre det samme som dem.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

EU har selvsagt en interesse i at undgå et hårdt brexit. Ligesom briterne selv. Derfor er der god grund til at udvise langmodighed og fleksibilitet. Problemet er blot, at UK befinder sig i en dyb politisk og forfatningsmæssig krise, som vi endnu ikke har set de fulde konsekvenser af. Og for nuværende er der intet, der tyder på et forestående nationalt kompromis. Snarere tværtimod. Den britiske pine vil formentlig fortsætte længe endnu, baseret på det faktum, at nationen er dybt splittet.
Spørgsmålet er om EU skal trækkes ned af selv samme pine, til skade for alle de politiske dagsordener, der i øvrigt står i kø.
Den seneste udsættelse har mest karakter af en tom gestus, blottet for reel tro på en holdbar løsning. Derfor må 31. oktober være definitiv. Derefter må plasteret rives af!

På den måde har lederskribenten ret i, at briternes problem(er) bliver gjort til EUs problem(er) og at den britiske pine kommer til at forplumre den politiske dagsorden i EU i mindst seks måneder endnu. isoleret set, er det briternes egen fejl - eller rettere eklatant forkludret poltisk håndværk fra tidligere premierminister David Cameron og hans kabinet.

Søren Knudsen, Sven Christensen, Niels Duus Nielsen, Torben Siersbæk og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Der er masser af problemer i og omkring Europa for tiden - ja selv i EU. Og der er derfor i høj grad brug for, at EU kan agere, og kan gøre det hurtigt. Men EU-ministerrådet, som er den eneste, der i EU har kompetence til at beslutte, er konstant overbebyrdet med de uendelige møder omkring Storbritanniens udtræden. Og forberedelsen til disse møder lægger desuden beslag på stort set alle EU-juristernes tid.

Derfor kan man i hvert fald postulere, at Storbritannien direkte og inddirekte er skyld i, at EU står helt stille i disse år, medens udviklingen verden tæsker forbi. - Tænk blot på Tyrkiet, Libbyen, Ungarn, Rumænien, Italien og så videre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Torben Lindegaard og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Når lederen kalder EU ledernes kompromis en skandale puster den til selvsamme EU-bashing der er en del af forklaringen på BREXIT.

Selvfølgelig skal EU ikke skubbe UK ud. De skal stå fast på det fundamentale - der må ikke genindføres en hård grænse i Irland - og så give englænderne den tid de har brug for til at finde ud af hvilken type samarbejde de ønsker i fremtiden. Man kan stadig håbe på at briterne efter at have afsøgt alle muligheder selv erkender at det er bedre at være inde end ude.

Sven Christensen, Jesper Eskelund, Niels Jakobs, Torben Siersbæk og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Niels Johannesen

Selvfølgelig har du ret i din forsonlige holdning; men ....

Det er altså såre menneskeligt, at blive edder-træt af de briter -
især hvis man er uforsigtig nok til at lytte til Mark Francois, Nigel Farage og des lige.

Sven Christensen, Carsten Wienholtz, Torben Siersbæk og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

@ Torben Lindegaard

Enig - men også i forhold til Farage & CO er jeg overbevist om at det er klogest ikke at give dem mulighed for at spille offerkortet.

Den britiske union er moralsk bankerot. Det er ved at gå op for de engelske politikere i parlamentet at de står hvad med en situation i Nordirland som de ikke kan kontrollerer og som kan ende i borgerkrig. En af de sidste rester af deres imperielle ambitioner kan ikke vristes ud af EU uden at få en speciel status et sted mellem medlemskab af EU og fuldt integreret i UK.

Ydermere ændrer matematikken i parlamentet sig ikke. Der er ikke flertal for noget som helst. Hvis de udskriver valg er der stor chance for at matematikken bliver endnu værre.

Udsættelse af brexit får ikke nogle af problemerne til at forsvinde.

Sven Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@René Arestrup
Martin Kettle kunne i artiklen 'Whatever happens next, the nationalist right has lost the battle for Brexit' i The Guardian få øje på et nationalt kompromis i parlamentet.
Hvilken form det får, kan der være forskellige meninger om, men det er vanskeligt at få øje på nogen anden mulighed for et parlamentsflertal for en beslutning.

Christian Bennike

@torben siersbæk du er velkommen til at slå på tråden og forklare, hvor du mener, der er huller i min viden: +4527574127

Benno Hansen, Poul Erik Pedersen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er nærmest tragikomisk, at Farrage, Rees-Mogg, Johnson og andre hardliner brexiteers længe har forudsagt EUs kollaps, når virkeligheden snarere indikerer, at den britiske union balancerer på kanten af implosion.

Søren Knudsen, Benno Hansen, Carsten Wienholtz og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

En lille korrektion til lederen

Det var ikke EU, der krævede eller bare foreslog at binde hele Storbritannien til en toldunion på ubestemt tid. Det gjorde den britiske regering - for at komme uden om EU’s tilbud om en toldgrænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien (i det Irske hav), for det ville det nordirske unionistparti ikke tolerere.

EU’s forhandler, Michel Barnier, accepterede det britiske forslag om, at toldunionen til gengæld skulle omfatte det samlede Storbritannien - indtil der var fundet en løsning på det irske grænseproblem, som ikke ville være i strid med the good Friday.

De britiske brexiteers har lige siden krævet, at Storbritannien selv, ensidigt kunne beslutte, hvornår de anså denne betingelse for opfyldt - hvilket vil gøre hele ideen med et backstop meningsløs.

Det store problem er i virkeligheden flerdelt.

For det første lever en stor del af den britiske befolkning fortsat i en exeptionalistisk selvforståelse; de er ikke som andre, de vil ikke være som andre, de har en unik historie som verdensomspændende imperium, der vant til at bestemme over andre, og hvis de skal deltage i noget overnationalt, er de selvskrevne til at indtage rollen som leder (vi ser en hel del af det samme i deres aflægger, USA).

For det andet har briterne (skotterne vil her gerne være fri) en særlig the-winner-tales-it-all-mentalitet med valg i enkeltmandskredse, der bl.a. betyder, at de generelle politik er meget magt-konfrontatorisk, giver ringe plads for et samarbejdende folkestyre og for dannelse af nye partier. Det er (igen) en lidt indviklet udløber af, at Storbritannien er underlagt common law, medens Kontinentaleuropa er underlagt civil law.

For det tredie er det lykkedes i både Storbritannien og USA at skabe en ideologisk falsk alliance mellem en skrupelløs del af storkapitalen og dele af proletariatet og den nedre middelklasse, bundet sammen af populistiske slogans, der foregiver en fælles interesse. (Der er åbenlyse, historiske paralleller til den feudalistiske kristendom, den borgerligt-romantiske nationalisme og de nyere fascistiske (herunder nazistiske) bevægelser. Det er ingen tilfældighed, at Brexit appelerer i særlig grad til autoritære, voldsparate ‘stormtropper’ - både i Storbritannien og i USA.)

Af alle disse (og mange flere) grunde må vi håbe på, at Storbritannien udtræder af EU, men under ordnede forhold, dvs. efter en norsk model. Både medlem ad det indre marked og af toldunionen - men absolut uden indflydelse i EU’s politiske organer og institutioner.

Der er - som de Gaulle rigtigt forstod - en alt for dyb kløft mellem Kontinentaleuropæisk og Angelsaksisk retskultur; mellem samfund, der betragter det almene vel som et gode, og samfund, der hylder en privat-egoistisk rigdom; et samfund, der satser på fællesskab og samarbejde, og et samfund, der hylder den magtfulde ener.

Selv hvis det (ulykkeligvis) lykkes for de britiske remainers at vinde slaget, så Storbritannien forbliver fuldt medlem af EU, vil denne dybe kulturforskel ikke forsvinde, og vi må i givet fald regne med, at Storbritannien igen-igen vil sidde tungt på bremsen, når EU fremover vil sætte hang i socialpolitiske reformer. Men uden sådanne reformer vil EU ikke være i stand til at vinde større legetimitet.

Storbritannien vil dermed fortsætte sin indre disruption og underminering af EU, som de allerede har bedrevet i flere årtier.

Ergo censeo Britanniam esse excludendam.

Søren Knudsen, Torben Siersbæk, jørgen djørup, Sven Christensen, Jakob Trägårdh, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Lindegaard, Carsten Wienholtz og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

# Mihail Larsen

Man kan tale lang tid om forskellen mellem britisk og kontinentaleuropæisk kultur. Men kulturelt, økonomisk, historisk, geografisk og politisk er UK trods alt langt tættere Danmark end Italien, Ungarn og Bulgarien. Og for hele Europas skyld er det bedre at EU bevæger sig i en britisk retning end i en bulgarsk. Derfor håber jeg stærkt at briterne besinder sig og bliver i unionen.

Mihail Larsen

Du tager fejl, Niels Johannesen

Vores nærmere tilknytning til Storbritannien (og USA for den sags skyld) er et resultat af sidste verdenskrig; det kommer bl.a. til udtryk i vores medier.

Men længere nede er vi påvirkede af en anden, en romertetslig inspireret civil law, der får os til at foretrække et velfærdssamfundet.

For mange år siden havde jeg en kæreste, som jævnligt spurgte mig, om vi ikke skulle lade være med at være kærester og så kunne vi jo bare gå i seng sammen og med alle mulige andre (galt mest ham, det var ikke helt det samme, hvis det var mig)

Nå men en dag fik han sgu lige spurgt én gang for meget, og mit svar var: Jo det kan du denondehyleme tro, at vi ikke skal være kærester, UD, skrid, ud af min kiosk!

Det pudsige var, at der ikke gik ret lang tid, før så ville han rigtig gerne være kærester.

Det havde jeg så ikke lyst til.
Sådan kan det gå.

Så helt ærligt England, kan I ikke bare skride...

Jørgen Mathiasen

May og Corbyn er begge EU-modstandere per rygrad, og briterne forbliver kun i EU i denne omgang, hvis hvis de britiske vælgere udøver et massivt pres på deres politikere for det.
BRINO (Brexit in name only) er mere sandsynlig, og derefter vil kræfter, som arbejder for en udskilning af Nordirland og Skotland fra Det forenede Kongerige have fået mere styrke. (For ikke at nævne de prognoser, som erklærer at en skotsk udmeldelse og en irsk genforening er uafvendelig.)

Uanset i hvilken form befolkningerne fra de britiske øer vender tilbage med optagelsesansøgninger, vil den politiske realitet være, at en række lande i Nord-, Øst- og Sydeuropa, herunder ikke mindst Tyskland og Irland, vil se positivt på det. Det kan skotterne eventuelt profitere af først. For dem med et vedvarende positivt syn på europæiske integration vil det i forskellig grad være en udfordring, men de britiske folkeslag vil blive genindmeldt.

Søren Kristensen

Det er vigtigt at briterne ikke kommer bagefter og siger de blev presset eller på anden måde skubbet ud og altså må det tage den tid det tager - og hvem ved, hvis det tager længe nok kan det være de når at ombestemme sig. Uanset hvad, så betyder det ikke noget, så længe vi bevarer de gode tone og det høje humør. For de er jo løjerlige de briter, det er der intet nyt i og sådan skal det være.

Sven Christensen

Der er rigeligt at græmme sig over i svindelnummeret, der kalder sig selv Brexit. Og det er et svindelnummer, som ingen forventede nogensinde skulle levere andet end en ny Britisk premierminister fra det yderste højre af det konservative parti og gøre det af med de sidste rester af den Britiske velfærdsstat.

Der er ingen sammenhængende politik bag Brexit, og en sådan kan heller ikke konstrueres. EU's andre nationer har ikke meget andet valg end at lade den Britiske befolkning erkende dette selv, og det tager sin tid.

Men der er mange lyspunkter.

Aldrig før har briterne diskuteret indholdet af EU og de mulige positive sider af EU samarbejdet. Aldrig før har de seriøse dele af den Britiske presse faktisk omtalt EU's funktion og hvordan EU ledes og styres. Aldrig før har Britisk presse erkendt at Brexit er en ydmygelse af deres eget Parlament og regering.

Aldrig før har Storbritannien haft en stor og veltalende gruppe i befolkningen, der går ind for et ordentligt Europæisk samarbejde. Det er opstået nu. Godt 6 millioner har krævet at Brexit simpelthen droppes. Pro-europæiske grupper har arrangeret de største demonstrationer i nyere tid, med op imod en million deltagere i London. Der er langt fra Skotland og Nordengland til London, bare for en enkelt dags demonstration, men der kom også nogle mennesker derfra.

Skotlands centrum venstre regering, i koalition med de grønne i Skotland, har formuleret en klar pro-europæisk politik og klart taget afstand fra Brexit, både i svindelnummerets retorik og manglende reelle indhold. Skotlands leder af deres lokale SNP regering Nicola Sturgeon er stort set den eneste partileder, der er kommet styrket ud af Brexit indtil videre. Til en vis grad kan det samme siges om Plaid Cymru og de Grønne, men de har så få mandater i parlamentet at de stort set drukner i pressens sensationslystne dækning.

Den yderste højrefløj er presset i Brexit og deres eneste svar har været at skrue op for en i forvejen hysterisk retorik og propaganda. Der er dukket nye "Brexit" stjerner op på scenen, som gør sig selv og Storbritannien endnu mere til grin, også internt. For nogle måneder siden var der ingen der vidste hvem Mark Francois var. I dag ved alle at han ér Brexit. Selv i the Daily Mail, the Sun og the Daily Telegraph bliver han stadigt oftere omtalt som en skadelig nar i læsernes kommentarer, selvom disse avisers ledere mere eller mindre bakker ham op og han får ufattelig lang nærmest uimodsagt taletid på landsdækkende TV.

At Brexit overhovedet kunne finde sted skyldes i høj grad at den fjerde statsmagt i Storbritannien fundamentalt har svigtet sit ansvar for et Britiske demokrati, og det gælder desværre også for BBC, der også lystigt markedsfører de mest tåbelige udtalelser bare for sensationens skyld, og undlader at skyde dem ned med simple saglige spørgsmål. Blandt alle de mange samfundsmæssige svigt blotlagt af Brexit, er pressens indflydelse og ejerkreds særdeles interessant, og stadigt flere Briter undrer sig over, hvordan i alverden så mange kunne hoppe på den limpind.

Det kan godt være at Storbritannien forlader EU og det er måske ovenikøbet en fordel for resten af os. Men de kan ikke forlade EU på grundlag af et politisk svindelnummer og det ved deres parlament også godt, selvom kun relativt få tør stå op imod propagandaen. Storbritannien bliver nødt til at finde frem til en realisabel plan med betydelig opbakning. Det er heller ikke en fordel for resten af Europa hvis UK falder fra hinanden i indbyrdes strid, hvilket faktisk ikke er helt usandsynligt.

Mihail Larsen, Torben Lindegaard, Niels Jakobs, Jesper Eskelund, Lars F. Jensen, Torben Siersbæk og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar

Englænderne og waliserne ville ud, de andre to blive. En opbrydning af den britiske union er det eneste rigtige.

Denne gang må spanierne selvfølgelig få at vide fra Paris og Berlin at de ikke skal bruge Skotland til at sætte et eksempel overfor Catalonien.

Torben Siersbæk

@Christian Bennike.

Tak for reaktionen.

Jeg tænker ikke at en telefonsamtale vil bidrage væsentligt til at afhjælpe huller i din viden.

Men når du kan skrive "Unionen har sejret ad helvede til i forhandlingerne ved at insistere på den famøse backstop, der skal sikre en åben grænse til Nordirland ved at binde Storbritannien til en toldunion med EU på ubestemt tid", så afslører du så store huller i din viden om forholdet mellem England og Irland - og i dag Storbritannien og den Irske Republik, at det gør ondt.
Og det er desværre århundreders politiske historie, der afspejles meget mangelfuldt.

Det er fint i tråd med, hvad du tidligere har skrevet (f. eks. 8/12.-2018 i artiklen "»Ingen af os aner, hvad der sker med Brexit. Måske falder vi med ansigtet først, men i det mindste vil det være os selv, der gør det«", og 15/12.-2018, i lederen "Brexit: Hvis alt det backstopbøvl ødelægger Brexit-aftalen, har EU begået en stor strategisk fejl".

Ingen steder har du forholdt dig til det reelle problem, som nødvendiggør udtrædelsesaftalens backstop: At UK - stadig - ikke anser Irland for at være ligeværdig. Faktisk har jeg set et konservativt medlem af Underhuset lufte præcis den holdning, at irerne bare kunne tage at opføre sig ordentligt, og lade være med at stille krav!
Det er faktisk det, jeg kommer til at tænke først, når jeg læser dine artikler om Brexit - om de så pakkes ind som "reportage" eller hedder "leder".

Hvordan lærer man historie... Tja. Der er jo forskellige muligheder...
Ingen af dem er dog klaret på 5 minutter.

Beklager, at jeg ikke kan lyde venlig og imødekommende, men jeg synes faktisk behandlingen af sagen er Information uværdig!

For ikke at tale om BBC's John Humphry som tilbage i januar i ramme alvor spurgte Irlands Europaminister, Helen McEntee, om der ikke burde være en diskussion om Irland burde træde ud af EU og gå med i UK.

“There has to be an argument, doesn’t there, that says instead of Dublin telling this country that we have to stay in the single market etc within the customs union, why doesn’t Dublin, why doesn’t the Republic of Ireland, leave the EU and throw in their lot with this country?”

Nogle gange rammer en journalist bare så skævt på skiven at det gør ondt i historien. Selv på BBC. Helen McEntee afviste i øvrigt at det var et relevant tema. Jeg mindes ikke at en anden politiker eller journalist har tilgået emnet med større historisk uvidenhed. Men hvem ved, de har jo 6 måneder mere til at ønske det Nordirske problem ordnet på alle mulige måder..